Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 8 stillet af udvalget den 14. november
2017 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Hvordan vurderer ministeren fremtidsudsigterne
–
herunder de konkur-
rencemæssige aspekter - for de mindre virksomheder inden for forsik-
ringsformidlere og forsikringsmæglere set i lyset af de stigende tilladel-
seskrav, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at der også
fremover er en fremtid for de mindre virksomheder på området?
Svar:
Der stilles allerede i dag i den gældende lovgivning krav til virksomhe-
der, der formidler forsikringer, herunder krav om at yde information og
rådgivning, samt krav om kendskab til de forsikringsprodukter, virksom-
hederne formidler.
Det er korrekt, at forsikringsdistributionsdirektivet medfører, at flere
formidlere skal have en egentlig tilladelse, og visse betingelser for at op-
nå en tilladelse er mere udførlige end i dag. Grundlæggende er det imid-
lertid ikke nyt, at man skal opfylde visse krav, før man kan formidle for-
sikringer.
Jeg mener, det er et sundt princip, at forsikringstagerne har krav på en ri-
melig forbrugerbeskyttelse, også når de anvender mindre virksomheder i
forbindelse med deres forsikringsforhold.
Det er mit indtryk, at også de mindre forsikringsformidlere generelt dri-
ves professionelt og kompetent, og derfor er det min forventning, at der
også fremover vil være mindre virksomheder på forsikringsformidlerom-
rådet.
Jeg har derfor ikke aktuelle planer om at iværksætte særlige initiativer.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen