L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 8 Bilag 18
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 8

Folketinget 2017-18

Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 11. januar 2018

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om forsikringsformidling

[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 9 ændringsforslag til lov-

forlaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til

1. behandling den 12. oktober 2017. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget. Udvalget afgav betænkning den 12. de-

cember 2017. Lovforslaget var til 2. behandling den 15. de-

cember 2017, hvorefter det blev henvist til fornyet behand-

ling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, modtaget en skriftlig henvendelse fra

Forsikring & Pension, som erhvervsministeren har kommen-

teret over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, stillet 6 spørgsmål til erhvervsministe-

ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af

udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændrings-

forslag.

For Socialdemokratiets medlemmer af udvalget er det

vigtigt at styrke forbrugersikkerheden og øge gennemskue-

ligheden for forbrugeren. Undervejs i behandlingen af lov-

forslaget er der blevet fremført bekymringer, hvad angår den

dobbeltrolle, forsikringsformildere og -mæglere kan have,

særlig i forhold til arbejdsmarkedspensioner, hvor formidle-

ren på den ene side varetager udbudsprocessen i forbindelse

med indgåelse af en firmapensionsordning og på den anden

side selv kan komme til at stå for rådgivning og servicering

af pensionsordningens medlemmer, og dette kan indgå som

en del af prisen. Bekymringen adresserer derfor de konse-

kvenser, denne dobbeltrolle kan have for forbrugerne og

prisgennemskueligheden, i særdeleshed idet forsikringsfor-

midleren både skal varetage kundens, dvs. virksomhedens,

interesse, men at der samtidig kan være et økonomisk incita-

ment for forsikringsformidlere i udfaldet af et udbud.

Omstændighederne omkring arbejdsmarkedspensioner er

særlige, idet kunden er virksomheden, men selve pensions-

ordningen vedrører de ansatte. Bekymringen går derfor på,

hvorvidt forsikringsformidlerens dobbeltrolle kan afsted-

komme, at de ansatte i en virksomhed med arbejdsmarkeds-

pension vil få en fordyret pension eller vil have svært ved at

gennemskue prissætningen.

Socialdemokratiet har derfor stillet en række spørgsmål

for at få uddybet og belyst dette forhold – spørgsmål og mi-

nistersvar er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen. På

baggrund af ministerens besvarelser er Socialdemokratiet

blevet betrygget i, at hensynet til kunden har forrang for for-

sikringsformidlerens eventuelle særlige interesser i, hvilket

valg kunden træffer, at en forsikringsmægler eller uafhæn-

gig forsikringsformidler er underlagt et provisionsforbud, at

alle forsikringsformidlere er underlagt lovforslagets § 12,

hvorefter de er forpligtede til at drive virksomhed i overens-

stemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for

virksomhedsområdet, og at det skal fremgå, hvis der betales

et honorar til en forsikringsmægler. Socialdemokratiet vil

dog nøje følge lovens implementering og konsekvenserne

heraf.

På den baggrund, og i respekt for, at flere af forholdene

kan/skal håndteres mellem arbejdsmarkedsparterne, tilslutter

Socialdemokratiet sig lovforslaget, men opfordrer til, at der

AX020984

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

udarbejdes en analyse af markedet for forsikringsformidlere

og -mæglere, således at der skabes et overblik over omkost-

ningsniveauet forbundet med brugen af forsikringsformidle-

re og -mæglere, og så der bliver klarhed over, med hvilken

detaljeringsgrad informationer om omkostningerne forbun-

det hermed tilgår forsikringstagerne.

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de

stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af EL):

Til § 44

stk. 1, 1. pkt.,

udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

[Justering af lovforslaget, som følge af at lov nr. 1547 af 19.

december 2017 er trådt i kraft før vedtagelsen af nærværen-

de lovforslag]

Stk. 2

udgår.

[Justering af lovforslaget, som følge af at lov nr. 1547 af 19.

december 2017 er trådt i kraft før vedtagelsen af nærværen-

de lovforslag]

Til § 45

Indledningen affattes således:

»I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

1140 af 26. september 2017, som ændret bl.a. ved § 82 i lov

nr. 651 af 8. juni 2017, § 157 i lov nr. 652 af 8. juni 2017, §

1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1547 af 19.

december 2017 og senest ved § 34 i lov nr. 1555 af 19. de-

cember 2017, foretages følgende ændringer:«

[Lovteknisk justering som følge af lov nr. 1547 af 19. de-

cember 2017]

Nr. 1, 6, 7

udgår.

[Justering af lovforslaget, som følge af at lov nr. 1547 af 19.

december 2017 er trådt i kraft før vedtagelsen af nærværen-

de lovforslag]

Nr. 2

affattes således:

»2.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978

(4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side

11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13.

juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L

193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF

af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende

1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 86/635/EØF

af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Ti-

dende 1986, nr. L 372, side 1, Rådets direktiv

89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af

årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlems-

lande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, Rådets di-

rektiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikrings-

regnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side

7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af

29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr.

L 168, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjs-

forsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side

65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplys-

ninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april

2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-

Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (sol-

vens I-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af

16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EU-Tiden-

de 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. mo-

torkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L

149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af di-

rektiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instru-

menter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirek-

tivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. sep-

tember 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF

og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og

2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterier-

ne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forø-

gelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapita-

landelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjene-

ster i det indre marked og om ændring af direktiv

97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og

om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedi-

rektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af

13. juli 2009 om samordning af love og administrative

bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-

ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-di-

rektivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF

af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af

forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II),

EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, Kommissionens

direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF

for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflik-

ter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af

aftalen mellem en depositar og et administrationssel-

skab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8.

juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde

og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF

samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.

1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16.

november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF,

2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt

angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i

et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 326,

side 113, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD IV), EU-Tiden-

de 2013, nr. L 176, side 338, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 om

ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så

vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anven-

delse og datoen for ophævelse af visse direktiver (Sol-

vens I), EU-Tidende 2013, nr. L 341, side 1, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af

4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse

med fast ejendom til beboelse og om ændring af direk-

tiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.

1093/2010 (boligkreditdirektivet), EU-Tidende 2014,

nr. L 60, side 34, dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindste-

krav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem

medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at op-

tjene og bevare supplerende pensionsrettigheder, EU-

Tidende 2014, nr. L 128, side 1, dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april

2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og

2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU)

nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår

de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyn-

dighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-

rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den

europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdi-

papirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153,

side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiord-

ninger, (DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side

149, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genop-

retning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), EU-

Tidende 2014, nr. L 173, side 190, dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID

II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af

23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om

samordning af love og administrative bestemmelser om

visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunk-

tioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-di-

rektivet), EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU

af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvask af

penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-

rektiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende

2015, nr. L 141, side 73, og dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2016/97 af 20. januar 2016 om

forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, si-

de 19. I loven er der endvidere medtaget visse bestem-

melser fra Kommissionens forordning (EU) nr.

584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt

angår form og indhold af standardmodellen til anmel-

delsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet,

brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente

myndigheder i forbindelse med anmeldelser og proce-

durer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt

udveksling af oplysninger mellem kompetente myndig-

heder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010

af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med

det finansielle system og om oprettelse af et europæisk

udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L

331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettel-

se af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.

716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens af-

gørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side

12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en

europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsyns-

myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-

onsordninger), om ændring af afgørelse nr.

716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens af-

gørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side

48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en

europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdi-

papir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af

afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-

missionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010,

nr. L 331, side 84, Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om euro-

pæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr.

L 115, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæ-

iske venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,

side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), EU-Tidende

2013, nr. L 176, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om mar-

keder for finansielle instrumenter (MiFIR), EU-Tiden-

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

de 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november

2014 om dokumenter med central information om sam-

mensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter

til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L

352, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder

en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengi-

velsen af disse bestemmelser i loven er således udeluk-

kende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke for-

ordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.««

[Lovteknisk justering, som tager højde for § 1, nr. 2, i lov

nr. 1547 af 19. december 2017]

I den under

nr. 10

foreslåede affattelse af

§ 361

udgår

stk. 1, nr. 6.

Nr. 7-9 bliver herefter nr. 6-8.

[Bestemmelsen foreslås i stedet indsat i § 362, stk. 4, i lov

om finansiel virksomhed, jf. ændringsforslag nr. 7]

Nr. 12

affattes således:

»12.

§ 362

indsættes som

stk. 4-7:

»Stk. 4.

Genforsikringsformidlere, jf. lov om forsikrings-

formidling, betaler årligt et beløb på 33.500 kr. til Finanstil-

synet.

Stk. 5.

Forsikringsformidlere, jf. lov om forsikringsfor-

midling, betaler årligt 3,0 promille af deres provision og an-

dre vederlag, jf. dog stk. 6 og 7. Der betales altid en mini-

mumsafgift på 2.000 kr.

Stk. 6.

En forsikringsformidler, jf. lov om forsikringsfor-

midling, der betaler afgift efter §§ 363 eller 363 a, skal ikke

betale afgift efter stk. 5.

Stk. 7.

En forsikringsformidler, jf. lov om forsikringsfor-

midling, som er det administrerende selskab i et forsikrings-

administrationsfællesskab, skal ikke betale afgift efter stk.

5.««

[Der er indsat et nyt stk. 4 som følge af ændringsforslag nr.

6. Desuden er der ændret i det, som bliver stk. 7, som følge

af Forsikring & Pensions henvendelse til Erhvervs-, Vækst-

og Eksportudvalget af 19. december 2017, jf. udvalgs-

spørgsmål nr. 17]

Til § 46

Paragraffen udgår.

[Justering af lovforslaget, som følge af at lov nr. 1547 af 19.

december 2017 er trådt i kraft før vedtagelsen af nærværen-

de lovforslag]

Til § 47

Stk. 2

udgår.

[Justering af lovforslaget, som følge af at lov nr. 1547 af 19.

december 2017 er trådt i kraft før vedtagelsen af nærværen-

de lovforslag]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ved afgivelse af betænkning over forslag til lov om for-

sikringsformidling den 12. december 2017 var det forvent-

ningen, at lovforslaget ville blive vedtaget før årsskiftet. Ud

fra den forventning blev der udarbejdet en række ændrings-

forslag som følge af vedtagelsen af lov nr. 1547 af 19. de-

cember 2017. Ved andenbehandlingen den 15. december

2017 blev ændringsforslagene vedtaget.

I og med at lovforslaget ved andenbehandlingen blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, og tredjebehandlingen

som følge heraf blev udsat til efter ikrafttrædelsen af lov nr.

1547 af 19. december 2017, foretages nu endnu engang en

række ændringer af lovforslaget, henset til at disse ikke læn-

gere er relevante ud fra det tidsmæssige perspektiv. Bl.a. vil

der ikke længere blive indsat ændringer i lovforslaget, som

skal træde i kraft i begyndelsen af januar 2018, hvorfor

ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslås ændret.

Til nr. 3

I indledningen til ændringen af lov om finansiel virksom-

hed stod samme ændringslov to gange. Det foreslås ændret,

samtidig med at seneste ændringslov indsættes.

Til nr. 4

Ved afgivelse af betænkning over forslag til lov om for-

sikringsformidling den 12. december 2017 var det forvent-

ningen, at lovforslaget ville blive vedtaget før årsskiftet. Ud

fra den forventning blev der udarbejdet en række ændrings-

forslag som følge af vedtagelsen af lov nr. 1547 af 19. de-

cember 2017. Ved andenbehandlingen den 15. december

2017 blev ændringsforslagene vedtaget.

I og med, at lovforslaget ved andenbehandlingen blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, og tredjebehandlingen

som følge heraf blev udsat til efter ikrafttrædelsen af lov nr.

1547 af 19. december 2017, foreslås det at lade de fire æn-

dringer udgå, som var en gengivelse af ændringer i lov nr.

1457 af 19. december 2017, som alene var foretaget af rent

lovtekniske årsager.

Til nr. 5

Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til lovens titel er

af rent lovteknisk karakter, således at denne tager højde for

§ 1, nr. 2, i lov nr. 1547 af 19. december 2017.

Til nr. 6

Det foreslås at lade § 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel

virksomhed udgå for i stedet at indsætte denne som § 362,

stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Ændringen skyldes, at

genforsikringsformidlere ikke er omfattet af lov om finan-

siel virksomhed, som er forudsætningen for opremsningen

af virksomheder i § 361, stk. 1.

Til nr. 7

I den allerede foreslåede ændring af § 362 i lov om finan-

siel virksomhed foreslås indsat endnu et stykke, som stk. 4,

hvilket medfører, at de foreslåede stk. 4-6 i stedet foreslås

indsat som stk. 5-7. Derfor foreslås ændringen nyaffattet.

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

§ 361 i lov om finansiel virksomhed er netop nyaffattet

med en ændret opsætning, jf. § 1, nr. 71, i lov nr. 1547 af

19. december 2017. I bestemmelsen fremgår af stk. 1, nr. 6,

at genforsikringsmæglerselskaber omfattet af lov om finan-

siel virksomhed årligt betaler 33.500 kr. i grundbeløb til Fi-

nanstilsynet. Denne type virksomheder er imidlertid ikke

omfattet af lov om finansiel virksomhed, hvorfor det ikke

findes hensigtsmæssigt, at de er nævnt i § 361, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed. I stedet foreslås bestemmelsen

indsat i § 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til nyaffattel-

sen af § 361 i lov om finansiel virksomhed, Folketingstiden-

de 2017-18, sektion A, L 10 som fremsat, side 98, at det nye

§ 361, stk. 1, nr. 6, er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr.

11. Nummeret blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed ved lov nr. 1383 af 20. december 2004 (lovfor-

slag nr. L 64 af 27. oktober 2004) og siden ændret ved lov

nr. 116 af 27. februar 2006 (lovforslag nr. L 46 af 2. novem-

ber 2005).

Den årlige faste afgift på 33.500 kr. er angivet i 2016-ni-

veau.

Desuden foreslås genforsikringsmæglerselskaber ændret

til genforsikringsformidlere.

Endelig foreslås en ændring i det foreslåede stk. 7 i for-

hold til lovforslagets optryk efter andenbehandlingen, såle-

des at der kommer til at stå forsikringsadministrationsfælles-

skab i stedet for forsikringsadministrationsselskab. Ændrin-

gen er alene af sproglig karakter, idet det hele tiden har væ-

ret meningen, at der skulle stå forsikringsadministrations-

fællesskab.

Til nr. 8

Ved afgivelse af betænkning over forslag til lov om for-

sikringsformidling den 12. december 2017 var det forvent-

ningen, at lovforslaget ville blive vedtaget før årsskiftet. Ud

fra den forventning blev der udarbejdet en række ændrings-

forslag som følge af vedtagelsen af lov nr. 1547 af 19. de-

cember 2017. Ved andenbehandlingen den 15. december

2017 blev ændringsforslagene vedtaget.

I og med, at lovforslaget ved andenbehandlingen blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, og tredjebehandlingen

som følge heraf blev udsat til efter ikrafttrædelsen af lov nr.

1547 af 19. december 2017, er det ikke længere lovteknisk

muligt i ændringsloven at ophæve bestemmelser i loven,

som er trådt i kraft. Det foreslås derfor at lade lovforslagets

§ 46 udgå, som af lovtekniske årsager foreslog at ophæve en

række ændringer i lov nr. 1547 af 19. december 2017.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkninger til ændringsforslag nr. 4,

hvor fire ændringer foreslås at udgå. Det er disse ændringer,

som ellers var foreslået at kunne sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-

hold tilsiger. Da ændringerne foreslås at udgå, foreslås terri-

torialbestemmelsen for den del også at udgå.

Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Per Nørhave (DF) Tilde Bork (DF)

Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V)

Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S)

Morten Bødskov (S)

fmd.

Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Pelle Dragsted (EL)

Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 8 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr. Titel

Betænkning afgivet 12/12-17

Ny tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget, efter at lovforsla-

get er henvist til fornyet udvalgsbehandling

1. udkast til tillægsbetænkning

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget, efter at lov-

forslaget er henvist til fornyet udvalgsbehandling

Henvendelse af 20/12-17 fra Forsiking & Pension

Ændringsforslag, fra erhvervsministeren

2. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 8 omdelt efter afgivelse af betænkning

Spm.nr. Titel

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/12-17 fra Forsikring &

Pension, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for, om en uafhængig forsikringsfor-

midler, der både varetager udbudsprocessen i forbindelse med indgå-

else af en firmapensionsordning og samtidig selv tilbyder varetagelse

af den efterfølgende servicering af pensionsordningens medlemmer, er

økonomisk uafhængig, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan lovforslaget sikrer, at

arbejdsmarkedspensionsselskaber, hvis service- og rådgivningsdel ik-

ke lader sig skille fra deres pensions- og forsikringsopgaver, ikke af-

skæres fra at byde ind i en udbudsproces varetaget af forsikringsmæg-

lere, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil oplyse det gennemsnitlige honorar til forsik-

ringsmæglere for deres service og rådgivning i tilknytning til pensi-

onsordninger, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke oplysninger den enkelte pensionskunde i et pensions-

selskab typisk får om de omkostninger, som vedkommende betaler for

sin pensionsordning, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om lovforslaget sikrer, at de enkelte pensionskunder i et pensi-

onsselskab med tilknyttet mæglerbetjening oplyses om de samlede

omkostninger, hvis de var direkte serviceret og rådgivet af pensions-

selskabet, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget:

Spørgsmål 5:

Hvordan sikrer den nye lov, at det ikke kun er kommercielle pensionsselskaber, som deltager i, og vin-

der udbudsrunder om pensionsordninger til ansatte på en virksomhed.

Svar:

Formålet med lovforslaget er, at sikre en høj forbrugerbeskyttelse, og det medfører blandt andet, at flere

aktører på markedet skal have tilladelse og herefter vil være underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Der vil

endvidere blive stillet større krav til aktørernes adfærd i form af god skik regler, aflønningsregler og kom-

petencekrav.

Lovforslaget indeholder ikke regler om, hvordan andre end kommercielle pensionsselskaber, f.eks.

medlemsejede arbejdsmarkedspensionskasser, deltager i og vinder udbudsrunder om pensionsordninger

til ansatte på en virksomhed.

Det vil således også med den nye lovgivning være op til den enkelte virksomhed, at vurdere, om den

ønsker, at andre end kommercielle pensionsselskaber skal deltage i en udbudsrunde, og der gives ikke

med loven nogen særstatus til nogen pensionsselskaber frem for andre. Dermed får virksomheden mulig-

hed for at sikre sig et udbud, der bedst muligt passer til virksomhedens behov.

Jeg gør opmærksom på, at lovforslaget ikke regulerer forholdet mellem virksomheder og medarbejdere,

herunder heller ikke i forhold til de pensionstilbud, en virksomhed måtte vælge at tilbyde sine medarbej-

dere som led i et ansættelsesforhold.

I Danmark er der en tradition for, at forholdene mellem arbejdsgiver og arbejdstager som udgangspunkt

ikke reguleres ved lov, men i stedet aftales mellem parterne. I de tilfælde, hvor en virksomhed tilbyder de

ansatte visse goder, f.eks. en pensionsopsparing, vil det traditionelt i Danmark være op til parterne – dvs.

arbejdstager og arbejdsgiver – at forhandle en sådan ordning. I den forbindelse vil medarbejderne kunne

vurdere, om tilbuddet om en pensionsordning er attraktivt, eller om det bør justeres.

Spørgsmål 6:

Hvordan sikrer den nye lov, at mæglere ikke reelt kan holde de bedste og billigste arbejdsmarkedspensi-

onsselskaber fra at vinde udbudsrunder ved at stille særlige tekniske krav.

Svar:

Forsikringsformidlere er underlagt kravet i lovforslagets § 12, hvorefter de er forpligtede til at drive

virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet.

De særlige regler for uafhængige forsikringsformidler i lovforslagets § 16 medfører desuden, at forsik-

ringsformidleren alene skal handle i den enkelte kundes interesse og ikke lade sig påvirke af egne eller

tredjemands interesser. Derudover vil der i den kommende god skik-bekendtgørelse være regler om, at

alle forsikringsformidlere skal sikre sig, at de produkter, der tilbydes, er i overensstemmelse med kundens

krav og behov. Det vil i den forbindelse ikke være i overensstemmelse med reglerne i hverken lovforsla-

get eller den kommende bekendtgørelse, hvis en uafhængig forsikringsformidler søger reelt at holde de

bedste og billigste tilbud ude af en udbudsrunde, selv om de reelt matcher kundens behov, ved at stille

særlige tekniske krav.

Hvis en virksomhed henvender sig til en uafhængig forsikringsformidler, skal virksomheden i fælles-

skab med forsikringsformidleren fastlægge rammerne for udbuddet. Hvis der ydes rådgivning, skal forsik-

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

ringsformidleren give en individuel anbefaling, der forklarer, hvorfor et bestemt produkt bedst opfylder

virksomhedens krav og behov. Da det er virksomheden, der er kunden, vil udbuddet afhænge af virksom-

hedens krav og behov. Den uafhængige forsikringsformidler er forpligtet til at fastlægge kundens krav og

behov og udarbejde udbuddet i overensstemmelse hermed. Det vil således være virksomhedens krav og

behov, der er afgørende for kravene i udbudsmaterialet.

Hvis der opstår mistanke om, at en uafhængig forsikringsformidler ikke overholder reglerne i lovforsla-

gets § 16 eller i den kommende bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører, kan der rettes

henvendelse til Finanstilsynet. Såfremt tilsynet finder, at en uafhængig forsikringsformidler ikke overhol-

der reglerne, kan Finanstilsynet give påtaler og påbud, ligesom flere af bestemmelserne er strafbelagt med

bødestraf.

Spørgsmål 7:

Hvordan sikrer den nye lovgivning, at der ikke indgås aftaler mellem mæglere og virksomheder, der

betyder krydssubsidiering af priser mellem forskellige udbud, som mægleren varetager for virksomheden.

Svar:

Hvis en virksomhed henvender sig til en forsikringsformidler, er det virksomheden, der er kunde hos

forsikringsformidleren. Forsikringsformidleren skal derfor varetage virksomhedens interesser. Såfremt

det er i virksomhedens interesse at tage imod et samlet tilbud, der indeholder en rabat som følge af, at

man køber mere end ét produkt i samme forsikringsselskab, skal forsikringsformidleren således tage hen-

syn til dette.

Hvis en virksomhed f.eks. køber både et pensionsprodukt til sine medarbejdere og en forsikring af ind-

boet i sine kontorlokaler, kan virksomheden vælge at lægge vægt på den samlede pris for de to produkter,

når virksomheden drøfter et udbud med sin forsikringsformidler. I det tilfælde skal formidleren tage hen-

syn til kundens behov og lægge vægt på den samlede pris.

I hvilket omfang medarbejderne i virksomheden i det ovenstående eksempel er tilfredse med pensions-

ordningen er et spørgsmål, der skal afklares mellem virksomheden og dens medarbejdere. Hverken forsik-

ringsdistributionsdirektivet eller forslaget til lov om forsikringsformidling regulerer forholdet mellem ar-

bejdsgiver og arbejdstagere.

I Danmark er der en tradition for, at forholdene mellem arbejdsgiver og arbejdstager som udgangspunkt

ikke reguleres ved lov, men aftales mellem parterne. Der ændres ikke ved dette princip med lovforslaget.

I de tilfælde, hvor en virksomhed tilbyder de ansatte visse goder, fx en pensionsopsparing, vil det tradi-

tionelt i Danmark være op til parterne at forhandle en sådan ordning. I den forbindelse vil medarbejderne

kunne vurdere om tilbuddet om en pensionsordning er attraktivt eller om det bør justeres.

Spørgsmål 8:

Hvordan kan mæglere reelt agere uvildigt i lovens forstand, når de på en og samme tid, både skal tjene

en virksomhedskunde, som hyrer dem til et udbud, som er i virksomhedens interesse jf. 1), 2) og 3), og

varetage interesserne for de pensionskunder, som udgøres af de ansatte på en virksomhed.

Svar:

Når en uafhængig forsikringsformidler betjener en virksomhed, er det virksomheden, som formidleren

skal betjene uvildigt.

Lovforslagets § 16 fastsætter de krav, der stilles til de forsikringsformidlere, der ønsker at betegne sig

som uafhængige. Lovforslagets § 16 har til hensigt at sikre, at formidleren er uvildig i sin relation til kun-

den – i dette tilfælde virksomheden. Formidleren skal i den henseende agere fuldstændigt uafhængigt og

ikke have interesse i, hvilket pensionsselskab, der vinder udbuddet.

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

Hverken forsikringsdistributionsdirektivet eller forslaget til lov om forsikringsformidling regulerer for-

holdet mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager. Der er i Danmark praksis for, at dette forhold ikke re-

guleres ved lov, men via forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget ændrer ikke ved

dette forhold.

Spørgsmål 9:

Kan mæglere med den nye lovgivning på samme tid kunne varetage både udbud af ansattes pensions-

ordning på vegne af en virksomhed samt efterfølgende betjene de samme ansattes pensionsordning med

service og rådgivning i stedet for pensionsselskabet.

Svar:

Lovforslaget ændrer ikke på den gældende retsstilling på dette område.

Uafhængige forsikringsformidlere kan derfor fortsat varetage udbud af en virksomheds pensionstilbud

til virksomhedens ansatte og efterfølgende betjene de samme ansatte med service og rådgivning om deres

pensionsordning, hvis en sådan service er inkluderet i det samlede tilbud virksomheden har købt til sine

ansatte.

Spørgsmål 18:

Ministeren bedes redegøre for, om en uafhængig forsikringsformidler, der både varetager udbudsproces-

sen i forbindelse med indgåelse af en firmapensionsordning og samtidig selv tilbyder varetagelse af den

efterfølgende servicering af pensionsordningens medlemmer, er økonomisk uafhængig. Herunder om det

vurderes, at forsikringsformidleren kan have en økonomisk interesse i, at virksomheden vælger de bud,

hvor forsikringsformidleren varetager den løbende servicering, og om dette i så fald er i overensstemmel-

se med lovens overordnede formål?

Svar:

Vurderingen af, om en forsikringsmægler eller en uafhængig forsikringsformidler er uafhængig i lovfor-

slagets forstand, skal foretages i forhold til de pensionsselskaber eller pensionskasser, der er kundens

(dvs. virksomhedens) modpart.

En forsikringsformidler, der betegner sig som uafhængig eller som forsikringsmægler, skal handle som

kundens uvildige rådgiver. Det indebærer, at det er kundens interesser og forhold, som er afgørende for de

ydelser, som formidleren foreslår i forbindelse med et udbud. Dette hensyn har forrang for forsikringsfor-

midlerens eventuelle særlige interesser i, hvilket valg kunden træffer.

En forsikringsmægler eller uafhængig forsikringsformidler er endvidere underlagt et provisionsforbud.

Det betyder, at det er forbudt for formidleren at modtage provisioner eller anden betaling fra forsikrings-

selskaber. Det er i overensstemmelse med lovforslaget, at en uafhængig forsikringsformidler yder løbende

rådgivning af pensionstagere i en firmapensionsordning, hvor mægleren har forestået udbuddet for virk-

somheden. Det er dog et krav, at det er aftalt med kunden, og at det honorar, som forsikringsformidleren

får for denne service, er aftalt på forhånd.

Det er kundens interesser og forhold, som er afgørende for formidlingens indhold. Det vil derfor ikke

være i overensstemmelse med lovforslaget, hvis en uafhængig forsikringsformidler foreslår en indgåelse

af en firmapensionsaftale, som den tilbyder at servicere, hvis det er et udslag af formidlerens egne interes-

ser, og ikke af kundens.

En forsikringsmægler eller uafhængig forsikringsformidler må således fx ikke designe et udbud for en

kunde, så det indeholder løbende servicering af en pensionsordnings medlemmer, hvis ikke det er i kun-

dens interesse og fx er efterspurgt af kunden. Hvis kunden, f.eks. en virksomhed, ønsker at tilbyde sine

ansatte en sådan rådgivning, er det omvendt i overensstemmelse med lovforslaget, at virksomheden ind-

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

går aftale med sin forsikringsmægler eller uafhængige forsikringsformidler om at varetage denne rådgiv-

ning, såfremt virksomheden finder det hensigtsmæssigt.

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan lovforslaget sikrer, at arbejdsmarkedspensionsselskaber, hvis

service- og rådgivningsdel ikke lader sig skille fra deres pensions- og forsikringsopgaver, ikke afskæres

fra at byde ind i en udbudsproces varetaget af forsikringsmæglere? Herunder om ministeren mener, at det

i den forbindelse kan have betydning, at de forsikringsmæglere, der tilrettelægger udbuddet, har en inte-

resse i at varetage den efterfølgende service- og rådgivning i tilknytning til pensionsordningen?

Svar:

Lovforslaget indeholder ikke regler om, hvilke pensionsselskaber eller pensionskasser, der kan deltage i

udbudsrunder, når en virksomhed ønsker at inkludere pensionsordninger i lønpakken til de ansatte på

virksomheden.

Udgangspunktet er således, at private virksomheder generelt kan vælge de leverandører, de foretrækker.

Det gælder også, hvis de ønsker at købe pensionsprodukter til deres ansatte. Vælger en virksomhed at an-

vende en forsikringsformidler ved valg af pensionsprodukt, er der imidlertid regler for, hvordan formidle-

ren skal agere i forhold til virksomheden.

Alle forsikringsformidlere er underlagt lovforslagets § 12, hvorefter de er forpligtede til at drive virk-

somhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet. En for-

sikringsformidler, der betegner sig som »uafhængig« eller som »forsikringsmægler«, er endvidere under-

lagt reglerne i lovforslagets § 16, hvorefter formidleren skal handle som kundens uvildige rådgiver. Det

indebærer, at det er kundens interesser og forhold, som er afgørende for formidlingens indhold. Dette

hensyn har forrang for forsikringsformidlerens eventuelle særlige interesser i, hvilke valg kunden træffer.

Hvis en virksomhed henvender sig til en uafhængig forsikringsformidler med henblik på at få etableret

en firmapensionsaftale, skal virksomheden i fællesskab med forsikringsformidleren fastlægge rammerne

for udbuddet og aftale hvilke ydelser, forsikringsformidleren skal levere. Da det er virksomheden, der er

kunden, vil udbuddet afhænge af virksomhedens krav og behov. Det vil sige, at det som i dag er op til

kunden at bestemme, hvilke pensionsselskaber der skal deltage i udbuddet, og om forsikringsformidleren

alene skal stå for udbuddet eller tillige efterfølgende skal yde rådgivning og servicere pensionstagerne.

Hvis en virksomhed ønsker at tilbyde sine ansatte service og rådgivning i forbindelse med en pensions-

ordning, vil det skulle afspejles i det udbud, forsikringsformidleren tilrettelægger. Har virksomheden ikke

ønske om at tilbyde sine medarbejdere dette, skal det ligeledes afspejles i tilrettelæggelsen af udbuddet.

Det vil ikke være i overensstemmelse med lovforslaget, hvis en uafhængig forsikringsformidler foreslår

indgåelse af en firmapensionsaftale, som denne skal servicere, hvis dette forslag ikke alene er baseret på

virksomhedskundens interesser og ønsker.

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes oplyse det gennemsnitlige honorar til forsikringsmæglere for deres service og rådgiv-

ning i tilknytning til pensionsordninger. Svaret bedes angivet i procent af præmierne til pensionsordnin-

gen i 2015. Ministeren bedes sammenligne disse med den årlige omkostningsprocent af præmierne (Jf.

Finanstilsynet nøgletal) i Industriens Pension og PensionDanmark.

Svar:

Finanstilsynet er ikke i besiddelse af oplysninger om forsikringsmæglernes gennemsnitlige honorar for

deres service og rådgivning i tilknytning til pensionsordninger. Forsikringsmæglerens honorar aftales med

den virksomhed, som indgår aftale med mægleren om, at denne skal servicere virksomhedens pensions-

ordning, og mæglernes indtjening er som andre liberale erhverv ikke underlagt særlige regler.

L 8 - 2017-18 - Bilag 18: Tillægsbetænkning afgivet 11/1-18

Spørgsmål 21:

Ministeren bedes beskrive, hvilke oplysninger den enkelte pensionskunde i et pensionsselskab typisk får

om de omkostninger, som vedkommende betaler for sin pensionsordning – herunder omkostninger i for-

bindelse med en eventuel mæglerbetjening/servicering.

Svar:

De oplysninger, som den enkelte pensionskunde skal modtage, fremgår af bekendtgørelse om informa-

tion om livsforsikringsaftaler.

Heraf fremgår blandt andet, at pensionskunden i forbindelse med indgåelse af en livsforsikringsaftale

skal have oplysninger om præmien for ydelserne og betingelser for indbetaling heraf samt oplysninger om

de omkostninger til administrationen af ordningen, der opkræves hos kunden. Hvis der betales et honorar

til en forsikringsmægler, skal dette også fremgå af oversigten.

Spørgsmål 22:

Ministeren bedes redegøre for, om lovforslaget sikrer, at de enkelte pensionskunder i et pensionsselskab

med tilknyttet mæglerbetjening oplyses om, samlede omkostninger, hvis de var direkte serviceret og råd-

givet af pensionsselskabet?

Svar:

Jf. min besvarelse af spørgsmål 21 skal pensionskunder i forbindelse med indgåelse af en livsforsik-

ringsaftale have oplysninger om præmien for ydelserne og betingelser for indbetaling heraf samt oplys-

ninger om de omkostninger til administrationen af ordningen, der opkræves hos kunden. Hvis der betales

et honorar til en forsikringsmægler, skal dette også fremgå af oversigten.

Lovforslaget indeholder ikke regler om, at pensionskunden skal oplyses om omkostninger ved eventuel-

le alternative produkter eller løsninger. Der stilles således ikke krav om, at pensionskunder i et pensions-

selskab med tilknyttet mæglerbetjening oplyses om samlede omkostninger, hvis de var direkte serviceret

og rådgivet af pensionsselskabet.

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 19 er kundernes interesser generelt sikret ved, at en uafhæn-

gig forsikringsformidler skal handle i den enkelte kundes interesse og ikke må lade sig påvirke af egne

eller tredjemands interesser. Det vil således ikke være i overensstemmelse med lovforslaget, hvis en uaf-

hængig forsikringsformidler foreslår indgåelse af en firmapensionsaftale, som formidleren tilbyder at ser-

vicere, hvis dette forslag er påvirket af formidlerens egne og ikke af kundens interesser.