Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 8:

Forslag til lov om forsikringsformidling.

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Vi genoptager mødet.

Forhandlingen er åbnet. Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Med det forslag, vi behandler her, gennemføres dele af forsikringsdistributionsdirektivet i dansk ret. Det er forbrugerbeskyttelsen på forsikringsområdet, som er i fokus. Der zoomes ind på forbrugernes behov, der sikres ens beskyttelse, uafhængigt af hvem man køber forsikring af, og der indføres ligebehandling af de forskellige aktører på forsikringsområdet, ved at alle skal efterleve de samme regler. Det er på alle måder fornuftigt.

Målsætningen med forsikringsdistributionsdirektivet er at modernisere og harmonisere reglerne i EU, sådan at alle forbrugerne i EU får samme grundlæggende beskyttelse, når de køber forsikringer. Der stiles mod en direktivnær implementering, og derfor virker det også meningsfuldt, at den gældende lov om forsikringsformidling ophæves, når forsikringsdistributionsdirektivet bliver gennemført, og at man med afsæt i direktivet udarbejder en helt ny lov om forsikringsformidling. Samtidig synes vi også, at det er fint, at man viderefører en række af bestemmelserne fra lov om forsikringsformidling for at sikre forsikringsmæglernes uafhængighed, eksempelvis at de vil være underlagt særlige krav til indretning af deres virksomhed og være omfattet af et absolut provisionsforbud. Da det er en spritny lov, vi har med at gøre her, kommer forslaget selvfølgelig hele vejen rundt. Jeg vil derfor blot lige dvæle ved et par nedslagspunkter.

Vi synes, at det er rigtig godt, at der sker en forhøjelse af forbrugerbeskyttelsen på området, og det gør der bl.a. af den simple årsag, at flere aktører på markedet fremover skal have en tilladelse, og at de derfor bliver underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Det betyder, at langt flere aktører i fremtiden bliver underlagt krav om, at de skal opfylde tilladelseskravene. De skal leve op til større krav til deres adfærd i form af god skik-regler, aflønningsregler og kompetencekrav. Det er alt sammen godt for forbrugeren, men også sundt for konkurrencen på området. Da der skal føres tilsyn med flere aktører, vil vi i udvalgsbehandlingen bore lidt i, om der nu også er ressourcer nok til, at Finanstilsynet kan løfte den udvidede opgave, der nu bliver dem pålagt. Det foreslås også, at der skal stilles krav om, at aktørerne skal udlevere standardiserede dokumenter om de centrale elementer ved deres forsikringsprodukter. Det skal give forbrugerne et bedre overblik og mulighed for let at kunne sammenligne forsikringer. På den måde bliver det lettere for forbrugerne at træffe et oplyst og bevidst forsikringsvalg. Det er også positivt.

Det er ligeledes værd at bemærke, at alle forsikringsformidlere fremover skal lave en krav- og behovsanalyse af deres kunder, så kunderne kun får tilbudt produkter, de har brug for. Det vil sige ingen hundeforsikringer til katteejere eller bilforsikringer til passionerede cyklister uden bil. Det skal også medvirke til, at forbrugerne får samme information og beskyttelse, lige meget hvor de køber deres forsikringer, og hvem de køber deres forsikringer af. Det er alt sammen godt for forbrugeren, men her er vi dog ved et sted, hvor vi ser nogle udfordringer i forhold til, hvordan det her overhovedet skal kunne lade sig gøre at udmønte i praksis, og vi håber at få det belyst under udvalgsarbejdet.

Lovforslaget sikrer også, at der kan udstedes regler om kompetencekrav for forsikrings- og genforsikringsformidlere. En tilsvarende bemyndigelse findes i lov om finansiel virksomhed for forsikringsselskaber. Det bevirker, at medarbejderne i branchen yder en kompetent rådgivning og vejledning og bidrager til en høj grad af professionalisme i branchen.

Endelig ser vi med tilfredshed på, at vi kan konstatere, at de gode tiltag om whistleblowerordningen, som blev implementeret i Finanstilsynets regi i forbindelse med bankpakke VI, videreføres. Alt i alt er det et fornuftigt forslag, som også synes at være et direktivnært forslag. Vi ser frem til udvalgsarbejdet, hvor Socialdemokratiet som sagt vil bore i, om Finanstilsynet ressourcemæssigt er gearet til det, når der nu kommer flere aktører ind, som der skal føres tilsyn med. Og da vi nu behandler en helt ny lov, kan der naturligvis også opstå behov for at kigge lidt ekstra i høringssvarene.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Som Socialdemokraternes ordfører nævnte, er det jo en implementering af dele af forsikringsdistributionsdirektivet – og alene det, at jeg kan udtale det, er da halvvejs en alkoholtest.

Vi glæder os selvfølgelig over, som ministeren har skrevet i sine skriftlige fremsættelsesbemærkninger til lovforslaget, at der er tale om en modernisering af gældende lovgivning, og at det er til gavn for forbrugerne og forbrugernes beskyttelse i almindelighed. Man kan jo sige, at når man bruger de argumenter, burde man ikke kunne problematisere det eller tale det imod, men det vil jeg nu alligevel tillade mig at gøre.

Hvis vi ender i en situation, hvor der er for lidt konkurrence og der er for få udbydere af forsikringer og der er for få, der formidler forsikringer, og dem, der i øvrigt gør det, alle sammen er meget store, så bliver der i Dansk Folkepartis optik tale om mindre og mindre fri konkurrence. Mindre konkurrence kan godt have betydning for policestørrelser og det, som folk kommer til at betale for de forsikringsprodukter, som de køber.

En af vores bekymringer ved det her lovforslag er altså, at vi kan se frem til, at forsikringsformidlere og forsikringsmæglere, især de mindre af slagsen, vil komme under stærkere og også unødig styring i forhold til flere og flere tilladelseskrav, som de skal opfylde. I Dansk Folkeparti er vi helt af den klare overbevisning, at naturligvis skal forsikringsmæglere og forsikringsformidlere også agere sundt på et marked, og at de skal overholde lovgivningen osv., men vi skal også passe på ikke at lave unødig, rigid lovgivning, som gør, at de små virksomheder lider unødig, unfair konkurrence i forhold til de store, som har langt større it-platforme, jurister, økonomer og alle de mennesker ansat, som kan være med til at gøre deres dagligdag nemmere i forhold til at agere over for kunder og over for det politiske etablissement her i Danmark.

Så vi vil gerne have, at ministeren og vi i forbindelse med udvalgsarbejdet får set på, hvad det egentlig er, vi kan gøre for at sikre, at der også fremover er en fremtid for de mindre virksomheder på det her område. Vi har ikke i sinde at acceptere, at de små virksomheder bliver udkonkurreret af de store, fordi vi har stillet unødig store krav til detailregulering og dokumentation, som vi godt kunne have undgået ud fra devisen om, at vi trods alt i forhold til ministerens postulat har en direktivnær implementering af det her lovforslag.

Ellers er vi selvfølgelig positivt indstillet over for, at vi får bedre forbrugerbeskyttelse. Det siger næsten sig selv. Hvem skulle finde på at tale det imod? Men vi skal også som politikere prøve at se 5 eller 10 år frem i tiden, og der tror vi altså på, som det står her, at vi jo bl.a. vil se, at der er mange aktører på markedet, og de skal have tilladelse til at være underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Der vil derfor blive stillet større krav til de enkelte aktører, som fremover skal opfylde en lang række af tilladelseskrav, og det er dem, jeg henviser til i min kritik af lovforslaget.

Så vores støtte til lovforslaget kommer an på, hvad for nogen svar vi får, hvad for nogen garantier vi kan få for, at også de forsikringsmæglere og -formidlere, som ikke er en del af de store virksomheder, har en fremtid på et åbent, transparent marked for salg og formidling af forsikringer her i Danmark.

Så vil jeg til sidst sige, og det er måske sådan en lille ting, men for os ret stor, at hvis man kigger i lovforslagets § 1, vil man se, at ministeren igen vælger euro i stedet for kroner. Vi har altså stemt nej til euroen i Danmark indtil flere gange. Vi kan godt lide den danske krone, og derfor synes vi også, at det i vores lovgivning skal være danske kroner og ikke 600 og 200 euro osv., som det fremgår af lovtekstens bemærkninger.

Det skulle være ordene.

Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Tak. Jeg synes, at det var interessant, at ordføreren var inde på det her med, om mindre virksomheder bliver belastet for meget. For det er også noget, vi er optaget af i Enhedslisten. Men kan ordføreren komme med nogle eksempler? Nu kender jeg måske ikke så meget til forsikringsmarkedet og alle krinkelkrogene i det, så kan ordføreren give nogle eksempler på, hvad det er for en type mindre virksomheder på det her område, som ordføreren er bange for bliver overbelastet med kontrol og registrering?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at vi i Danmark har en række eksterne sælgere, som ikke er underlagt store selskaber, og det er private forsikringsformidlere, små virksomheder, som formidler salg til privatpersoner og til mindre virksomheder. Jeg har haft møder med en række af dem, og jeg skal ikke stå hernede i Folketingssalen og fortælle om, nøjagtig hvordan de har oplevet det, og hvordan de frygter, at de vil komme til at opleve det, hvis det her lovforslag går uredigeret igennem. Men altså, min kritik kommer ud fra konkrete samtaler, jeg har haft med nogle af de her virksomhedsejere.

Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby og går videre til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Forsikringer er jo noget, borgere og virksomheder tegner i håb om ikke at få brug for dem. For forsikringerne skal jo træde til, hvis der opstår en ulykke, en hændelse, som enten påvirker mennesker eller værdigenstande. Det er vigtigt, at forbrugerne køber forsikringer i tillid til, at skulle ulykken indtræffe, så har man også den dækning, man forventer, altså at det produkt, man har betalt for, også lever op til forventningerne; at forbrugerne har truffet et oplyst valg, betalt en præmie for en forsikring, og hvis ulykken er ude, så udløses der den erstatning, som forbrugeren havde forventet, da aftalen blev indgået.

Vi har jo set nogle eksempler på, at det så ikke altid har været tilfældet, og derfor er det grundlæggende en god idé, at det, når der nu kommer et nyt forsikringsdistributionsdirektiv fra EU, giver anledning til at få lavet en helt ny lov omkring forsikringsformidling. For det kan selvfølgelig kun være sådan, at uanset hvordan man som forbruger køber en forsikring, skal man være sikker på at være omfattet af de samme bestemmelser, hvad enten man køber forsikringen direkte fra et forsikringsselskab eller man gør det fra en agent eller en virksomhed, der formidler forsikringer.

Derfor giver det lovforslag, som vi behandler, rigtig god mening. Det er vigtigt, at forbrugerne har tillid, når der tegnes forsikring, for det er som sagt ting, der har stor betydning for en. Det kan både være personligt, men det kan også være økonomisk. Derfor skal der selvfølgelig være en høj grad af forbrugertillid på området. Det giver derfor grundlæggende rigtig god mening, at en lang række bestemmelser bliver opdateret. Det bliver sikret, at nogle af de krav, vi stiller generelt på det finansielle område, også kommer til at gælde på forsikringsområdet og endda også på en måde, hvor de er afstemt, så der eksempelvis for dem, der kun sælger tillægsforsikringer, er lidt mindre krav. Der er også en vis forskel på at købe en tillægsforsikring til en fladskærm og så købe en ulykkesforsikring eller andet af meget større betydning.

Jeg synes også, det er positivt, at der bliver sikret en fuldstændig klarhed omkring uafhængigheden for forsikringsmidler, så man således igen som forbruger kan være sikker på, at de oplysninger, man får, er transparente, gennemsigtige, og at man kan træffe sit valg på et oplyst grundlag. Det drejer sig jo grundlæggende om at sørge for, at konkurrencen er i orden, at markedet fungerer, og at forbrugerne kan handle i tryghed. For det er et område, hvor det kan have endog meget stor betydning for den enkelte. Hvis ens forsikring bliver aktiveret, er det altså vigtigt, at man ved, hvad man har med at gøre. Det er grundlæggende det, som lovforslaget skal sikre. Det synes jeg er en rigtig god idé, og derfor støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Som sagt er der jo tale om en ny lov, som erstatter en tidligere lov om regler for forsikringsformidlere. Som den tidligere ordfører også var inde på, er det jo et vigtigt område, ikke mindst i forhold til forbrugerbeskyttelsen, fordi det ofte kan være svært for forbrugere at gennemskue de mange forsikringsprodukter, som udbydes flere og flere steder.

Loven skal implementere et EU-direktiv, et forsikringsdistributionsdirektiv. Der er faktisk tale om et minimumsdirektiv, så Danmark er sådan set i sin gode ret til at lave mere vidtgående regler for at give forbrugerne yderligere beskyttelse. Men regeringen har valgt at lave det, man selv kalder en streng direktivnær implementering. Oversat til dansk betyder det, at forbrugerbeskyttelsen ikke bliver så omfattende, som man kunne have gjort den, hvis man havde ønsket det. Det gælder bl.a. spørgsmålet om de beløbsgrænser, der er, uanset om man opgiver dem i euro eller i danske kroner. Forbrugerrådet Tænk fremhæver bl.a. de her elektronikforsikringer, som vi får forsøgt proppet ned i halsen, når vi køber et produkt hos Elgiganten eller andre steder – og de bliver øjensynligt ikke omfattet. Det måtte ministeren måske gerne uddybe lidt i sit svar, altså nogle af de indvendinger, der er fra Forbrugerrådet Tænk. Jeg har set høringsnotatet, men hvad er det for nogle områder, som bliver undtaget for det her, og er det klogt at undtage de områder, hvis det netop er nogle af de områder, hvor forbrugerne faktisk har særlige behov for beskyttelse?

Men grundlæggende, som vi læser forslaget i sin helhed, er det en forbedring af forbrugerrettighederne. Det må ministeren egentlig også gerne kommentere på. Vi havde selvfølgelig gerne set, at man ikke var så angst for at overimplementere og havde udbygget forbrugerbeskyttelsen yderligere, men så længe det er et skridt i den rigtige retning, kan man altid stole på Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det.

Med lovforslaget gennemfører regeringen og Folketinget dele af forsikringsdistributionsdirektivet. Det betyder, at man ophæver det lovgivningsmæssige skel mellem udbyder og formidler af forsikring. Det indebærer, at flere virksomheder vil blive underlagt kontrol fra Finanstilsynet. Forslaget betyder også, at man i fremtiden vil stille hæderligheds- og egnethedskrav til ledelsen og enkelte ansvarlige ansatte i virksomheder, der leverer forsikringsformidling. Samtidig forbyder man aflønningsformer, hvor ansatte belønnes for at anbefale produkter, som ikke gavner forbrugeren.

Man kan bemærke, at der stilles relativt skrappe krav til udbydere og formidlere af forsikringer med lovforslaget. Men heldigvis er der nogle relativt fornuftige bagatelgrænser, så man målretter kravene til de udbydere, der leverer en ydelse, der har en lidt større betydning for forbrugernes økonomi. Vi bemærker også, at vurderingen er, at det her lovforslag ikke belaster erhvervslivet økonomisk. Der er ikke de store økonomiske byrder forbundet med det, og på den baggrund kan vi samlet set støtte lovforslaget, selv om det, må man nok sige, er udtryk for en meget høj grad af meget, meget kompliceret regulering, og det har vi sådan set rigeligt af i forvejen.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Vi går videre til hr. René Gade, Alternativet.

Jeg vil gøre det kort, for vi er faktisk enige i, at det her ser rigtig fornuftigt ud. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren, hvis ikke Enhedslistens ordfører havde spurgt om det – det tror jeg faktisk at der blev spurgt om – hvordan det kan være, at man vil implementere det så relativt stramt eller, hvad skal man sige, i hvert fald ikke ønsker at overimplementere det. Det er til forbrugernes beskyttelse, og ja, det kan godt være, at det er kompliceret, men jeg kunne egentlig godt tænke mig lige at få sat ord på, hvorfor det her er vigtigt, at det ikke bliver noget, der kunne blive endnu mere til forbrugernes sikkerhed og glæde. Det kan være, at det bare er et autosvar fra mig, fordi vi altid går ind og ser på, hvad Forbrugerrådet Tænk skriver, og altid tænker, at der nok er et eller andet om det. Men ellers ser det fornuftigt ud. Det er det eneste, jeg har til lovforslaget.

Tak til hr. René Gade. Og vi går videre til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Vi behandler i dag L 8, som er en delvis implementering af forsikringsdistributionsdirektivet, som bl.a. har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen og også sørge for, at flere aktører på forsikringsområdet bliver underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Fra radikal side synes vi, at det er godt med den øgede forbrugerbeskyttelse og med en direktivnær implementering på det her sted. I høringssvarene har der været lidt om ikrafttrædelsestidspunktet, og det vil vi gerne være med til at diskutere, hvis det er noget, som ministeren synes er en relevant indvending. Men vi kan støtte L 8.

Tak til fru Ida Auken. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af forsikringsdistributionsdirektivet, og direktivet har til formål at beskytte forbrugeren, så man, uanset hvor man køber sin forsikring, om man køber den direkte fra et forsikringsselskab eller fra en agent eller fra en anden formidler, er underlagt den samme beskyttelse. Det Konservative Folkeparti kan naturligvis bakke lovforslaget op.

Jeg vil gerne fremhæve et par elementer i lovforslaget. Der er ligestillingen mellem de forskellige aktører på forsikringsmarkedet, hvilket sikrer, at alle er underlagt samme regler, samtidig med at der bliver stillet øgede krav til kompetencen hos formidleren. Det er godt for den frie konkurrence, og det er godt for forbrugeren. Desuden bliver der fastlagt nogle krav om aflønning af formidleren, hvilket betyder, at man f.eks. ikke må tilskynde til at vælge et produkt, hvis det ikke er det bedste for kunden, og det er selvfølgelig en rigtig vigtig beskyttelse af forbrugeren.

Derudover synes jeg jo, at det er vigtigt, at man har valgt at implementere det her så direktivnært som muligt. Det er måske bl.a. derfor, at det er implementeret med angivelse i euro og ikke i kroner, det ved jeg ikke. Men det er i hvert fald vigtigt i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne, også i forhold til andre EU-lande, at man holder sig meget tæt til direktivet – også af hensyn til ikke at pålægge virksomhederne for mange byrder.

Så lægges der op til at videreføre de regler, som gælder for finansielle virksomheder i forhold til god skik og whistleblowerordning, hvor ansatte og medlemmer af bestyrelser anonymt kan indberette lovovertrædelser af lovgivningen, som bliver begået af virksomheder. Det synes jeg også er et rigtig vigtigt skridt for at skabe tillid til og troværdighed for branchen, og det kan måske også forventes at have en præventiv effekt.

Så med de ord tror jeg bare at jeg vil slutte af med at sige, at vi bakker forslaget op.

Tak til hr. Anders Johansson. Vi går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak for det. Mine gode kolleger har jo gennemgået det her lovforslag, som er udmøntningen af et direktiv. Det er meget godt, og jeg kan bare nøjes med at sige, at vi fra SF's side også støtter det. Vi synes, det er et skridt i den rigtige retning. Vi har nogle spørgsmål, som vi gerne vil stille ministeren i udvalgsbehandlingen, i forhold til om man kan gå endnu videre. For der er rigtig mange områder, som der skal ekstra fokus på. Så vi har en række spørgsmål, vi gerne vil stille i udvalgsbehandlingen. Jeg kan allerede sige nu, at det her selvfølgelig er et fremskridt, og at vi støtter forslaget, men at vi eventuelt kommer til at have nogle forslag til, hvordan det kan blive endnu bedre.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervsministeren.

Tak for bemærkningerne og den generelt positive modtagelse af lovforslaget. Vi indfører jo en ny lov om forsikringsformidling, og loven gennemfører dele af forsikringsdistributionsdirektivet i dansk ret. Direktivet har til formål at skabe lige konkurrencevilkår mellem alle de forskellige aktører, som kan distribuere forsikringer. Det sker ved, at alle led i distributionen af en forsikring skal efterleve de samme regler og derved sikre den samme beskyttelse af forbrugerne. Direktivet fastsætter samtidig et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og stiller krav om, at virksomheder skal tage hensyn til kundernes interesser og behov allerede fra det tidspunkt, hvor de udvikler nye forsikringsprodukter.

Med lovforslaget vil vi sikre de danske forbrugere en ensartet beskyttelse, uanset om de køber deres forsikringer hos et forsikringsselskab, fra en agent eller fra en anden virksomhed, der formidler forsikringer. Lovforslaget vil indebære en bedre forbrugerbeskyttelse, ved at flere aktører på markedet skal have tilladelse eller registreres og herefter være underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Og det er der, der er en lille diskrepans i forhold til Forbrugerrådet, som jeg kan høre at en af ordførerne lytter meget til. Forbrugerrådet er jo ikke sådan generelt imod forslaget, men nævner, at de gerne vil have, at man udvider området, altså at man fører et større tilsyn med accessoriske forsikringsformidlere.

Der er vores holdning den, at vi holder os til direktivet. Vi vil selvfølgelig hele tiden føre tilsyn, også med de mindre virksomheder, og fra Finanstilsynets side kan man indhente oplysninger til brug for tilsynet og så gå på inspektion, hvis det er. Så det er der, hvor der er en lille nicheforskel mellem Forbrugerrådet og vores forslag nu her. Men generelt set er det her forslag forbrugerbeskyttende.

Forslaget stiller også krav til aktørerne, hvilket indebærer, at vi viderefører krav til egnethed og hæderlighed – det, vi også kalder »fit & proper« – til ledelserne af de omfattede forsikringsformidlere. Kravene skal styrke ledelsen af virksomhederne og sammen med den øvrige regulering af disse virksomheder bidrage til at sikre en forsvarlig og effektiv drift.

Som noget nyt foreslås det, at de enkelte ansatte i såkaldte accessoriske forsikringsformidlere bliver underlagt krav til hæderlighed. Det er virksom heder, der distribuerer forsikringer som et tillæg til deres hovedydelse, f.eks. hvidevarefirmaer, der sælger forsikringer til deres køleskabe m.v. Kravet skal sikre, at personer har et godt omdømme, når de har det overordnede ansvar for distribution af accessoriske forsikringer.

Forslaget indeholder også nye regler om aflønning af accessoriske forsikringsformidlere. Konkret må der ikke aflønnes på en måde, som tilskynder den person, der sælger et forsikringsprodukt, til at anbefale kunden et produkt, der ikke er det bedste for kunden. Der vil endvidere blive stillet større krav til distributørernes adfærd i form af regler om god skik og krav om særlige kompetencer. Det vil ske med udstedelsen af bekendtgørelser herom, som har hjemmel i lovforslaget. Og det handler jo også lidt om de forsikringsformidlere, som Dansk Folkepartis ordfører var inde på.

Vi vil ikke ligesom Forbrugerrådet stille yderligere krav på det her område til dem, men de krav, som direktivet siger der skal stilles, fastholder vi. Og de kompetencekrav vil være de samme til de små mæglere som til de store mæglere, og det er ikke sådan, at man skal på kurser og alle mulige andre ting, men man skal kunne bestå de samme test. Pointen fra Dansk Folkepartis side er selvfølgelig relevant, i forhold til at vi skal sikre, at der stadig væk er en bred variation af mæglere. Men kravene, kompetencekravene, skal jo være de samme, hvad enten man er lille mægler eller stor mægler. Det skal bare ikke være sådan, at man hele tiden sander til i forskellige kurser osv.

Selve de her tilladelser er ikke givet i selve lovforslaget, men bliver bagefter givet i en bekendtgørelse, der selvfølgelig kommer i høring, dvs. det er kompetencekravene, som kommer i høring, også i den henseende. Nej, kompetencekravene er i selve lovforslaget, men tilladelserne skal vi også have diskuteret i den her henseende.

Kompetencekravene skal være med til at understøtte en høj grad af professionalisme i sektoren, ligesom kompetencekravene vil medvirke til at øge kundernes tillid til, at de enkelte medarbejdere er kompetente i at yde rådgivning og vejledning. Med reglerne sikres det bl.a. også, at forbrugerne får bedre overblik og mulighed for at sammenligne skadesforsikringsprodukter. Det gøres ved, at der stilles krav om udlevering af et standardiseret dokument, der indeholder de væsentligste karakteristika ved den enkelte forsikring. Alle forsikringsdistributører skal derudover overholde nye regler, der skal sikre, at kunderne kun får tilbudt produkter, der er egnet til den enkelte.

For at bevare forsikringsmæglernes status på markedet som uafhængige formidlere indeholder lovforslaget et kapitel om supplerende krav til uafhængige forsikringsformidlere, der i det væsentligste viderefører gældende regler. Reglerne skal bl.a. sikre, at uafhængige forsikringsformidlere alene varetager kundernes interesser.

Med de ord ser jeg frem til drøftelsen af lovforslaget i udvalget.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Jeg tror, jeg spurgte ministeren, om der er noget i den her lov, som svækker forbrugerbeskyttelsen i forhold til gældende regler, og jeg vil faktisk gerne udvide spørgsmålet en anelse og spørge, om der i forbindelse med bekendtgørelsen om god skik for forsikringsdistributører, som så skal følge lovforslaget, vil ske en svækkelse af forbrugerbeskyttelsen i forhold til gældende regler og bekendtgørelser?

Ministeren.

Altså, hele intentionen i direktivet, som vi jo så implementerer, er at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse. Så efter min bedste vurdering er der ikke nogen slækkelse af forbrugerbeskyttelsen. Hvis der er nogle hjørner i det og også er det i relation til det, som spørgeren nævner, så vil jeg meget gerne se på det. Med den måde, vi implementerer det på, er det for at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse over hele linjen.

Hr. Pelle Dragsted.

Så ligger der i det svar, at i den udstrækning, at direktivet er mindre vidtgående end de nuværende regler, så vil man holde fast i de nuværende regler, når man skal lave den her bekendtgørelse, selv om de så går længere end direktivet i forhold til forbrugerbeskyttelsen?

Ministeren.

Altså, vi har valgt at ville implementere direktivet meget kropsnært, kan man sige, fordi vi på den ene side vil sikre den bedst mulige forbrugerbeskyttelse og på den anden side selvfølgelig vil sikre, at det stadig væk er muligt at drive forretning i Danmark, også for de små mæglere. Hvis der er nogle nuancer i det, må vi tage og kigge på det under udvalgsbehandlingen for at se, om der nogle steder skulle være tale om diskrepans.

Tak til erhvervsministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.