Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 7 , L 7 A , L 7 B
Offentligt
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 10 ad L 7 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 2. november 2017 efter ønske fra Erik Christensen
(S).
Spørgsmål:
Såfremt flere udenlandske ejere får adgang til at få skibe under dansk flag
ved at udvide adgangen til DIS-ordningen, sådan som regeringen foreslår,
vil ministeren da oplyse, hvorledes det vil være muligt at håndhæve dan-
ske domme i de lande, hvor vi ikke har bilaterale aftaler hverken om ju-
risdiktion eller gennemførsel af domme?
Svar:
Jeg vil præcisere, at lovforslaget ikke lægger op til en udvidelse af DIS-
ordningen. Lovforslaget lægger således ikke op til en ændring af, hvilke
skibstyper der kan registreres i Dansk Internationalt Skibsregister.
Lovforslaget lægger kun op til en justering af de gældende regler om
udenlandske ejeres mulighed for at sætte skibe under dansk flag. Det
gælder både i forhold til Dansk Internationalt Skibsregister og Skibsregi-
stret.
Som der lægges op til i lovforslaget, vil der i forbindelse med udmønt-
ningen af de justerede regler om udenlandske ejeres adgang til dansk flag
blive fastsat regler om, at udenlandske ejere skal udpege en enhed i Dan-
mark, der kan rettes henvendelse til i kontroløjemed og lignende, og som
kan stævnes på ejerens eller rederens vegne.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorledes det vil være muligt at hånd-
hæve danske domme i de lande, hvor vi ikke har bilaterale aftaler hverken
om jurisdiktion eller gennemførsel af domme, har jeg indhentet nedenstå-
ende bidrag fra justitsministeren, hvortil der henvises.
Justitsministeren har oplyst følgende om anerkendelse og fuldbyrdelse af
danske domme i andre lande:
”
Det er op til hvert enkelt land selv at bestemme, om landet vil anerkende
og fuldbyrde domme fra andre lande. Hvis et land ikke i en international
aftale har forpligtet sig til at anerkende og fuldbyrde danske domme, vil
det derfor afhænge af landets nationale regler, om det vil være muligt at
få anerkendt og fuldbyrdet danske domme i det pågældende land.
Det bemærkes i den forbindelse, at anerkendelse og fuldbyrdelse
af retsafgørelser mellem EU-landene er reguleret i Europa-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk