Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 78
Offentligt
1832284_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 5943
Doknr.
503410
Dato
11-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 2 til lovforslag nr. L 78 til økonomi- og indenrigsministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 2:
"Vil ministeren uddybe, hvorfor Ankestyrelsen ikke er i stand til præcist at redegøre
for, hvor mange kommunale fællesskaber der er, og vil Ankestyrelsen tage skridt til at
rette op på dette, således at der findes en retvisende liste over godkendte kommunale
fællesskaber og omfanget af deres aktiviteter, inden loven træder i kraft 1. juli 2018?"
Svar:
Ankestyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:
”Det er ikke muligt i dag –
ved en søgning i elektroniske systemer
at identificere samtlige
kommunale fællesskaber, som måtte være godkendt af de tidligere statsforvaltninger og stats-
amter. Statsforvaltningen samlede efter sin etablering i 2013 de lister over kommunale fælles-
skaber, som forinden var udarbejdet af de fem tidligere regionale statsforvaltninger. Det er ikke
muligt at vurdere, om listerne var retvisende, da de blev udarbejdet, og det kan f.eks. ikke efter-
prøves, om der er fællesskaber, som af forskellige årsager ikke fremgår af listerne, eller om der
på listerne optræder ophævede fællesskaber.
Det er derfor ikke muligt
ud fra de oplysninger, som Ankestyrelsen er i besiddelse af
at ud-
arbejde en retvisende liste over eksisterende kommunale fællesskaber og dermed redegøre
præcist for, hvor mange kommunale fællesskaber, der eksisterer.
Til brug for udarbejdelsen af lovforslaget om ophævelse af godkendelseskravet for små kom-
munale fællesskaber gennemgik Ankestyrelsen sager om godkendelse af nye fællesskaber og
ophævelse af fællesskaber i perioden fra den 1. juli 2013 til medio august 2017 og sammen-
holdt disse oplysninger med listerne fra de fem statsforvaltninger. På denne baggrund skønne-
de Ankestyrelsen, at der eksisterer i alt 99 kommunale fællesskaber.
Der er ikke i lovgivningen fastsat krav om, at der udarbejdes en liste over kommunale fælles-
skaber og omfanget af deres aktiviteter. Derimod er det fastsat i lovgivningen, at et kommunalt
fællesskab skal indsende sit årlige regnskab til Ankestyrelsen sammen med revisionsberetnin-
gen og de afgørelser, som det styrende organ i det kommunale fællesskab har truffet herom.
Ankestyrelsen vil indhente oplysninger fra alle kommuner om, hvilke kommunale fællesskaber
kommunerne deltager i samt øvrige relevante oplysninger såsom kontaktoplysninger. På bag-
grund af de indhentede oplysninger vil Ankestyrelsen udarbejde en oversigt over eksisterende
kommunale fællesskaber, som vil blive opdateret, når Ankestyrelsen modtager information om
oprettelse eller ophævelse af kommunale fællesskaber, og når Ankestyrelsen godkender hen-
holdsvis aftaler om oprettelse af kommunale fællesskaber og vilkår for ophævelse af kommuna-
le fællesskaber.
L 78 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor Ankestyrelsen ikke er i stand til præcist at redegøre for, hvor mange kommunale fællesskaber der er, og vil Ankestyrelsen vil tage skridt til at rette op på dette, således at der findes en retvisende liste over godkendte kommunale fællesskaber og omfanget af deres aktiviteter, inden loven træder i kraft 1. juli 2018, til økonomi- og indenrigsministeren
1832284_0002.png
Det er Ankestyrelsens vurdering, at en sådan oversigt vil kunne foreligge inden udgangen af 2.
kvartal 2018. Ankestyrelsen vil på baggrund af oversigten sikre, at alle kommunale fællesskaber
indsender årsregnskaber mv. til Ankestyrelsen.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2