Mange tak, formand.
Dette er jo det første møde i Folketinget efter kommunevalget, så jeg vil da gerne ønske alle tillykke med valget.
Det gode ved et kommunevalg er, at selv om ikke alle er lige tilfredse – det kan jo af gode grunde ikke lade sig gøre, for nogle tager altså stemmer fra andre – så er der ved sådan et kommunevalg altid nogle lyspunkter, man kan glæde sig over.
Så derfor er der ikke noget problem i, at vi ønsker hinanden tillykke med et valg, hvor der vel også var en nogenlunde acceptabel stemmedeltagelse.
Hvad lovforslaget angår, er vi jo i modsætning til de foregående ordførere ikke en del af opbakningen til den økonomiaftale, som forslaget har sin rod i, da vi mener, at den faktisk fører til en udhuling af velfærden.
Men det udelukker ikke, at der i sådan en aftale kan stå noget fornuftigt, og det gør der bestemt, hvad det her angår.
Det er jo yderst fornuftigt, at kommunerne har mulighed for at indgå nogle samarbejder på tværs og dermed få en bedre udnyttelse af skatteydernes kroner, simpelt hen.
Og vi bakker også op om, at man gør det samarbejde og muligheden for at opnå det mindre bureaukratisk, ved at kommuner og fællesskaber op til en vis størrelse ikke skal sende deres samarbejde ind til godkendelse i Ankestyrelsen.
Vi forstår ikke rigtig bekymringerne fra Dansk Industri og andre for, at det her skulle føre til, at kommunerne i højere grad engagerede sig i erhvervsmæssige aktiviteter.
Jeg vil sige, at hvis det var tilfældet, ville det for Enhedslistens vedkommende være et yderligere stærkt argument for at støtte forslaget.
Men det er det så desværre ikke, for det reguleres jo af nogle helt andre lovgivninger.
Det her handler udelukkende om proceduren, når kommunerne indgår sådan nogle samarbejder, og der bliver ikke ændret på deres adgang til at udføre erhvervsmæssig virksomhed, så vi må tage den anden debat senere.
Derfor vil jeg undlade at gå ind i en debat om det stærkt ideologisk prægede udtryk opgavetyveri:
det offentliges opgavetyveri.
Men lad os vende tilbage til det senere.
Jeg vil også sige til de bekymrede, at der jo stadig væk er et tilsyn.
Ankestyrelsen skal føre tilsyn.
Og der er faktisk også stadig væk et håndtag til at gå ind og sige:
Hov, det, I gør der, er ikke rigtigt, fordi kommunerne stadig væk skal leve op til den her lånebekendtgørelse – tror jeg den hedder – og indsende deres regnskaber, som Ankestyrelsen skal kigge efter i sømmene.
Så jeg tror ikke, der er nogen grund til alle de der bekymringer.
Ligesom Dansk Folkeparti vil jeg glæde mig over, at det her bliver slået klart og tydeligt fast, at i sådan nogle fællesskaber kan der kun udbetales diæter og tabt arbejdsfortjeneste.
Så er vi da i hvert fald i den sammenhæng ude over den diskussion, som vi havde for ikke så længe siden, om visse ben til visse kommunale repræsentanter, når de repræsenterer kommunen i andre sammenhænge.
Det er måske ikke helt betryggende, at Ankestyrelsen ikke helt nøje kan gøre rede for, hvilke fællesskaber der findes.
Det synes jeg også er lidt rodet, så det må vi lige dyrke i udvalgsarbejdet, ligesom jeg selvfølgelig også er med på, at vi skal have afklaret de spørgsmål, som Dansk Folkeparti har rejst.
Så på den baggrund kan Enhedslisten støtte forslaget.