Tak for ordet, og mange tak for ordførernes opbakning til forslaget her.
Folkeuniversitetet er jo en integreret del af folkeoplysningen, og jeg er, ligesom flere andre ordførere har givet udtryk for, rigtig glad for, at det faktisk er noget, vi i fællesskab værner om i Danmark, for det er ligesom løftet op over almindelig politisk debat, altså at det her er noget, som vi ved er rigtig væsentligt.
Det er en del af det danske civilsamfund, og jeg mener, at det er ret enestående i verden, at vi har sådan noget som et Folkeuniversitet.
Ofte er universiteter jo noget, som rummer kolossale mængder af viden, men hvor det kan være rigtig, rigtig svært for civilsamfundet at få lov til at kigge inden for murene og tage del i og få smag for noget af den mængde af viden, som findes inden for universiteterne.
Så det er rigtig godt, at vores befolkning også igennem Folkeuniversitetet har en mulighed for at blive klogere på, hvad det faktisk er, der sker i forskningens verden.
Så det er rigtigt, som flere har sagt, at det her ikke er et spørgsmål om at ændre på Folkeuniversitetets formål, det er rigtig godt, og det har foldet sig ud, synes jeg, på en helt fantastisk måde igennem de år, vi har haft et Folkeuniversitet i Danmark.
Så det handler alene om, hvordan Folkeuniversitetet er organiseret.
Jeg synes, at det også har været en god proces.
Det er nu engang sådan, at hvis man inddrager borgerne, når der er noget, der skal ændres, er det godt at spørge også nogle af dem, som faktisk ved noget om, hvordan det fungerer, og hvilke snubletråde der er, så man kan gøre det endnu bedre.
Så det er sådan set baggrunden for, at vi i foråret 2017 nedsatte en arbejdsgruppe, som bestod af aktørerne på området, og de fik så til opgave at komme med anbefalinger til en ny struktur.
Og med afsæt i lige præcis de anbefalinger har vi så nu lavet et forslag til lovændring og også et udkast til en ny bekendtgørelse, og det er det lovforslag, som nu fremsættes i Folketinget.
Jeg tror ikke, jeg behøver at gå ind på, hvad det præcis er, det går ud på, for det har bl.a.
hr.
Alex Ahrendtsen gjort nøje rede for, men pointen er altså, at de fire nuværende afdelinger i Aalborg, Aarhus, København og Odense varetager opgaverne, og så er der et komitésystem, som gør, at man kommer ud i alle hjørner af landet, og at det statslige tilskud fremover så fordeles en gang om året til de fem enheder, der er derude.
Det er mit håb, at man med den her nye organisering kan skabe nogle endnu bedre rammer for, at endnu flere borgere i landet får mulighed for at få indsigt i, hvad der rører sig i forskningens verden.
Jeg har lige et par enkelte bemærkninger til nogle af ordførernes kommentarer.
Hr.
Orla Hav fra Socialdemokratiet sagde, at man i udvalgsforløbet måske gerne lidt mere vil diskutere det her med, at man har en mulighed for at vælge afdeling derude.
Til det vil jeg bare sige, at som liberal tilslutter jeg mig jo de gamle grækere, som taler om, at en sund kappestrid faktisk kan være rigtig godt for, at alle løfter sig op på tæerne så godt som overhovedet muligt.
Men jeg lytter selvfølgelig gerne til, hvad der måtte være af argumenter.
Jeg synes, at det, at man har mulighed for derude selv at vælge, hvad det er for en afdeling, man vil tilknyttes, faktisk er en rigtig, rigtig god idé, og det er jo også noget af det, som fremgår af det arbejde, som er blevet lavet.
Men skulle der være argumenter, vi har overset, er jeg selvfølgelig lydhør over for dem.
Hr.
Søren Søndergaard fra Enhedslisten peger på, at det i et af høringssvarene har været påpeget, at der kan være en problemstilling i afgrænsningen af arbejdsfordelingen imellem folkeoplysningsforbundene og Folkeuniversitetet.
Det tror jeg sådan set er helt rigtigt, altså at det nogle gange kan være svært at se, om det er det ene eller det andet sted, tingene lige hører hjemme, men jeg synes egentlig ikke, det gør noget, for set ud fra en borgervinkel er det, der er afgørende, sådan set, at man får adgangen, og ikke så meget om det er et folkeoplysningsforbund, eller om det er en afdeling af Folkeuniversitetet, der udbyder det ene eller det andet.
Så jeg ser ikke den store problemstilling i det, men igen, skulle der være noget, vi har overset, så lad os få det på bordet i løbet af udvalgsbehandlingen.
Så tak for den brede opbakning.
Jeg synes, det siger noget rigtig godt om vores lille land, at vi er enige om, at folkeoplysning sådan set er en helt klar forudsætning for, at vi har et myndigt folk, der kan tage ansvar for sig selv, også med de uenigheder, der i øvrigt måtte være.