Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 75 Bilag 1
Offentligt
1814429_0001.png
NOTAT
12. oktober 2017
Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om
EKF Danmarks Eksportkredit
1. Indledning
Det overordnede formål med lovforslaget er at indføre en klarere lov-
hjemmel i lov om EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) til etablering af en
udbyttepolitik. Dette følger af Nordsøaftalen indgået den 22. marts 2017
mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre og SF. Som led i Nordsøaftalen er det besluttet, at EKF Dan-
marks Eksportkredit (EKF) skal bidrage til finansieringen af aftalen via
en årlig udbyttebetaling fra seneste regnskabsår.
Endvidere indeholder lovforslaget en præcisering af reguleringen af EKF
mht. arkivloven. Det skal med lovforslaget tydeligøres, at de kommerciel-
le aktiviteter, der bl.a. vedrører private kunder med krav på fortrolighed,
ikke er omfattet af arkivloven, ligesom disse forhold ikke er omfattet af
offentlighedsloven. De sektorpolitiske aktiviteter vil forsat være omfattet
af arkivloven.
Forslaget er sendt i offentlig høring i perioden den 5. september til 3. ok-
tober 2017 (4 uger) til i alt 57 myndigheder, organisationer mv.
Erhvervsministeriet har pr. 3. oktober 2017 modtaget 18 høringssvar,
hvoraf 4 har haft bemærkninger til forslaget.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet set et billede af, at erhvervsorganisationerne
generelt er positive over for lovforslaget. Nogle organisationer udtrykker
dog bekymring over, hvorvidt udbyttepolitikken kan påvirke EKF’s kapa-
citet og risikovillighed negativt.
L 75 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat,. fra erhvervsministeren
1814429_0002.png
2/4
3. Bemærkninger til konkrete emner
Dansk Byggeri støtter, at staten som ejer kan få et udbytte af sin investe-
ring i EKF, såfremt udbyttepolitikken fastsættes af virksomhedens besty-
relse baseret på en vurdering af de kommercielle og driftsmæssige ram-
mer for EKF. Dansk Byggeri finder, at overskydende midler i første om-
gang bør komme kunderne til gode og efterspørger derfor en udvidelse af
EKF’s aktiviteter og risikovillighed. Derfor finder Dansk Byggeri det
også positivt, at det i lovforslagets bemærkninger stå anført, at udbyttepo-
litikken ikke må påvirke EKF’s risikovillighed og kapacitet ift. eksportø-
rernes behov.
Dansk Erhverv skriver, at lovforslagets bemærkninger om, at udbyttepoli-
tikken ikke må have økonomiske eller administrative konsekvenser for
det danske erhvervsliv bør blive det styrende princip for, om de årlige
udbyttebetalinger til staten er af en forsvarlig størrelse. Endvidere finder
Dansk Erhverv, at den skitserede udbyttepolitik ikke må resultere direkte
eller indirekte i et lavere aktivitetsniveau hos EKF eller i mindre risikovil-
lighed. Dansk Erhverv ønsker derfor, at der indarbejdes en bestemmelse
om, at den skitserede udbyttepolitik evalueres senest i 2020, og at der i
den evaluering særligt skal ses på, om EKF har ændret sin risikovillighed
i forhold til små og mellemstore danske virksomheder som konsekvens af
lovændringen.
Dansk Industri støtter, at staten som ejer får et udbytte af sin investering i
EKF, såfremt udbyttepolitikken fastsættes ud fra bestyrelsens vurdering af
de kommercielle og driftsmæssige rammer i EKF. Dansk Industri finder
det positivt, at det i lovforslagets bemærkninger står anført, at udbyttepo-
litikken ikke må påvirke EKF’s risikovillighed og kapacitet. Dansk Indu-
stri finder forlængelsen og tilpasningen af eksportlåneordningens adgang
til statsligt genudlån positiv, men gør opmærksom på, at den kun berører
en begrænset del af EKF’s aktiviteter og dermed ikke modsvarer det plan-
lagt udtræk af udbytte, hvilket Dansk Industri vurderer, vil have en nega-
tiv indflydelse på EKF’s risikoappetit og kapacitet. Dansk Industri oply-
ser endvidere, at danske eksportører i dag ikke har adgang til de samme
muligheder og ordninger på markedet for eksportkredit, som deres uden-
landske konkurrenter. Dansk Industri mener derfor, at der er behov for en
udvidelse af EKF’s aktiviteter og ikke en begrænsning af dem.
Danske Maritime finder, at EKF må sikres en nødvendig og tilstrækkelig
egenkapital og solvens til at kunne dække eksportørenes behov for garan-
timæssig og finansiel assistance. Danske Maritime finder endvidere, at en
indførelse af en egentlig udbyttepolitik ikke må medføre, at EKF ændrer
prispolitik med højere priser til følge eller indskrænker risikovilligheden.
En eksportør kunne efter Danske Maritimes opfattelse ønske sig en billi-
gere pris på de udbudte produkter, en mindre restriktiv kreditpolitik og
L 75 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat,. fra erhvervsministeren
3/4
nye produkter, som følge af de betydelige overskud EKF har generet over
en årrække. Endelig mener Danske Maritime, at EKF’s mulighed for at
optage lån direkte i markedet ikke må blive påvirket af lovændringen,
således at lånoptagelse via Nationalbanken bliver den eneste mulighed.
Kommentar
EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) spiller en væsentlig rolle i forhold
til at styrke den danske eksport ved at tilbyde konkurrencedygtig finansie-
ring til gavn for danske eksportører. EKF har i de seneste år skabt rigtig
gode resultater og det er forventningen, at der i de kommende år forsat
vil være mulighed for overskud i virksomheden. Derfor er det naturligt, at
EKF som selvstændig offentlig virksomhed udbetaler udbytte til ejeren,
dvs. staten.
Med lovforslaget ændres der ikke grundlæggende på den økonomiske
styring af EKF, eller på hvordan EKF’s frie midler placeres i særligt sik-
re værdipapirer, ligesom EKF også forsat kan optage lån og finansiering
direkte i markedet som hidtil. Erhvervsministeren vil i samarbejde med
EKF’s bestyrelse, og på baggrund af bestyrelsens vurdering, fastlægge
udbyttepolitikken i overensstemmelse med statens ejerskabspolitik, under
hensyntagen til EKF’s økonomi, kapitalstruktur og resultater, samt den
politiske aftale om finansiering af Nordsøen. Samtidig skal EKF’s indtæg-
ter og udgifter fortsat balancere på længere sigt under hensynstagen til
den internationale konkurrencesituation og særlige handelspolitiske hen-
syn. Det er således ikke EKF’s formål at opnå en egenkapitalforrentning,
men henset til virksomhedens fortsatte overskud over den seneste årrække
vurderes det, at EKF kan udbetale udbytte og fortsat fastholde sit aktivi-
tetsniveau. Idet EKF i henhold Nordsøaftalen maksimalt skal udbetale 50
pct. af det årlige overskud i udbytte, sikres det, at der fastholdes en andel
af overskuddet i virksomheden, så der også fremover vil være basis for at
udvikle forretningen i EKF.
For så vidt angår Dansk Erhvervs ønske om en evaluering af udbyttepoli-
tikken senest i 2020, vil det ikke være hensigtsmæssigt at lovgive om eva-
luering af en større politisk aftale i lovgrundlaget for EKF.
EKF’s formål og aktiviteter forventes ikke at blive begrænset som følge af
lovforslaget, idet det er en forudsætning for udbyttepolitikken, at EKF
fortsat kan tilbyde konkurrencedygtig finansiering til gavn for danske
eksportører i det omfang, der er efterspørgsel. Regeringen vil løbende
sikre de fornødne rammebetingelser for EKF med henblik på, at udbytte-
politikken ikke bør påvirke EKF’s risikoappetit og kapacitet i forhold til
at imødekomme eksportørernes behov. Det er i den forbindelse hensigten,
at solvenskravet justeres, så
EKF sikres
mulighed for at udstede nye lån
og garantier med uændret risikovillighed og kapacitet. Ændring af sol-
L 75 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat,. fra erhvervsministeren
4/4
venskravet vil som altid forudsættes af, at egenkapitalens størrelse sam-
men med hensættelserne forsat udgør et forsvarligt grundlag for virksom-
hedens forpligtelser og aktiviteter.
For yderligere at sikre EKF’s likviditetsberedskab, og at de løbende akti-
viteter kan videreføres, har EKF fået tilsagn om en forlængelse af Ek-
sportlåneordningens adgang til statsligt genudlån frem til 2025. Eksport-
låneordningen sikrer, at de danske eksportører kan stille med konkurren-
cedygtige finansieringspakker, når de byder på projekter. Lånerammen
tilpasses det nødvendige likviditetsberedskab og aktivitetsniveauet i øvrigt
samt under hensyntagen til den aktuelle udnyttelsesgrad.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Danske Maritime