Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 75:

Forslag til lov om ændring af lov om EKF Danmarks Eksportkredit. (Bestemmelse om udbyttepolitik, rammer for en udbyttepolitik og bestemmelse om omfattelse af arkivloven).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 08.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er også denne gang hr. Erik Christensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Sammen med regeringen indgik Socialdemokratiet, DF, Radikale og SF i marts i år en aftale om den fremtidige udvikling af Nordsøen. Med aftalen vil der i de kommende år blive investeret et tocifret milliardbeløb i olie- og gasudvinding i Nordsøen. Investeringerne giver mulighed for indtægter til statskassen og sikrer mange, særlig industriarbejdspladser inden for olie- og gassektoren. Aftalen finansieres som bekendt ved bl.a. at indføre en udbyttebetaling for Eksportkreditten.

Det lovforslag, som vi behandler her i dag, skal så give bestyrelsen i EKF, altså Eksportkreditten, mulighed for at fastsætte en udbyttepolitik for EKF. Det vil sige, at det skal gøres muligt at implementere det udbyttemål, der følger af den politiske aftale om udviklingen af Nordsøen. Det skal siges, at EKF i de seneste år har været meget succesfuld med sit virke, og at der forventes overskud i virksomheden i årene, der kommer. Det synes derfor naturligt, at en selvstændig offentlig virksomhed som EKF udbetaler udbytte til ejeren, altså staten.

Et vigtigt formål med lovforslaget er at sikre, at udbyttepolitikken ikke påvirker EKF's risikovillighed og kapacitet i forhold til at imødekomme eksportørernes behov. Bl.a. skal EKF fortsat kunne overholde de solvenskrav, som EKF er underlagt qua sine vedtægter, simpelt hen for at sikre, at EKF's egenkapital har en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne danner et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtigelser og aktiviteter.

Danmarks Eksportkredits indtægter og udgifter skal balancere på længere sigt under hensyntagen til den internationale konkurrencesituation og særlige handelspolitiske hensyn. Og så skal EKF selvfølgelig fortsat kunne tilbyde konkurrencedygtig finansiering til de danske eksportører i det omfang, der er efterspørgsel. Og for at sikre, at Danmarks Eksportkredits likviditetsberedskab og de løbende aktiviteter kan videreføres, så har Danmarks Eksportkredit samtidig fået tilsagn om at få forlænget adgangen til statslige genudlån.

Lovforslaget præciserer også den regulering, som EKF's kommercielle aktiviteter er omfattet af, og med det her lovforslag tydeliggøres det, at de kommercielle aktiviteter, der bl.a. vedrører private kunder, som har krav på fortrolighed, ikke er omfattet af arkivloven og offentlighedsloven, mens de sektorpolitiske aktiviteter fortsat vil være omfattet af arkivloven.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Hvis man går lidt tilbage i tiden, vil man jo huske, at vi havde store politiske diskussioner her i Danmark omkring de vilkår, der gjorde sig gældende for fortsat at udvinde råstoffer i Nordsøen, både i henseende til olie og gas. Der var investorernes interesser; der var også samfundsøkonomiske interesser; og der var så sandelig også arbejdstager- og arbejdsgiverinteresser i, at vi kunne fortsætte, så langt som det nu kunne gøres, for at forbedre vores udvindingsmuligheder med ny teknologi osv. og også få investeret i allerede etablerede systemer i Nordsøen med henblik på at udvinde olie- og gasforekomster.

Derfor var det jo bydende nødvendigt, at vi lavede en fremtidssikret aftale, altså en model, som kunne tilgodese både lønmodtagerne – dem, der arbejder derude – og så sandelig også arbejdsgiverne. Derfor indgik Dansk Folkeparti i den flertalsaftale, der blev indgået i marts måned 2017, omkring en ændret tilgang til, hvordan der skal laves beskatning osv. af de forekomster, der er, med henblik på at sikre de fremtidige investeringer og de fremtidige arbejdspladser.

Man skal jo så sandelig også kunne finansiere det – for det er jo noget, der følger med, når man laver et initiativ, som fremmer beskæftigelsen og sikrer den – og der er vi så gunstigt stillet i øjeblikket, at der faktisk tjenes penge i Eksport Kredit Fonden som følge af de investeringer, der har været via det statslige engagement. Der har man også i dag mulighed at lave enkelte udbyttebetalinger, men det er mere omstændeligt end det, som der lægges op til med lovforslaget her, hvor vi får en formel udbyttepolitik ind i lovgivningen.

Da vi jo som sagt er et af forligspartierne bag Nordsøaftalen, kan vi selvfølgelig også støtte det fremsatte lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Det her er en udløber af hele det farceagtige forløb omkring Nordsøen, som jo går tilbage til den aftale, som blev indgået i 2003, som af mange økonomer er blevet kaldt en bananstat værdig, hvor man altså gav virksomhederne ude i Nordsøen nogle ekstremt favorable skattevilkår. Det takkede de så for ved at lade være med at renovere deres udstyr derude, og da det så var ved at være kørt i sænk, gik man tilbage til samme forligskreds og sagde: Hvis vi ikke får en yderligere skattelettelse, så lægger vi den danske Nordsø brak. Og vupti, efter lidt revolverdiplomati leverede ordførerens parti og resten af forligskredsen altså yderligere skatterabatter til de her selskaber. Det viste sig så senere hen, at hele formålet med manøvren var, at Mærsk skulle ud af sin Nordsøforretning og have et højere afkast. Det var jo et bizart forløb.

Hvordan har ordføreren det egentlig med, at det viste sig – det vidste man jo ikke, dengang man forhandlede – at hele den her manøvre, som nu altså koster penge, som vi skal tage fra Eksport Kredit Fonden, var at sikre en højere salgspris til Mærsk, og at vi nu har den danske nordsøolie i endnu højere grad på udenlandske olieselskabers hænder?

Ordføreren.

Jeg vil gerne allerførst understrege, at den udlægning, som ordføreren kommer med, ikke er den samme udlægning, som vil komme fra Dansk Folkepartis politikere. Vores er faktisk lidt mere dybsindig, vil jeg sige. For hvis vi skal sikre de arbejdspladser, der er derude, og vi skal sikre, at vi udnytter de nye teknologier, der er kommet, netop siden de første aftaler og de første initiativer, for at udnytte vores olie- og gasforekomster, så betyder det jo også, at vi, hvis vi skal have en højere udvindelsesprocent, så også skal udnytte nogle af de nye teknologier, der kommer. Det betyder, at vi altså i dag står med større investeringer, end man har gjort tidligere. Når man så samtidig desværre oplevede, at der var relativt nedadgående afregningspriser på både olie og gas, ja, så var det helt naturligt, at vi også som politikere tog et bevidst ansvar for at sikre den her meget store industri og ikke mindst de arbejdstagere, som er ansat derude, og som i øvrigt er ganske store skatteydere i Danmark. Det har vi det i Dansk Folkeparti sådan set ganske fornuftigt med.

Spørgeren.

Det er jo en virksomhed, som ellers er kendt for rettidig omhu, vi taler om, som år efter år blev overbetalt i forhold til den indgåede aftale med milliarder af kroner. Vismændene snakker om, jeg tror, 10-15 mia. kr., som så kommer, fordi boreplatformene er sunket. Det er ikke særlig overraskende, for det sker der, når man pumper olie op fra undergrunden. Så siger man: Hov, vi har ikke råd til at renovere vores apparatur, på trods af at vi har haft en overnormal profit på milliarder. Så går man til det politiske flertal og sætter dem en pistol for panden og siger: Giv os skatterabatter, eller vi lukker ned. Og bagefter går man så oven i købet ud og sælger virksomheden og den skattefordel, man lige har fået, som jo selvfølgelig hæver virksomhedens pris. Er det en adfærd, som ordføreren synes er beundringsværdig? Jeg fik heller ikke rigtig svar på mit spørgsmål om, hvorvidt ordføreren er tilfreds med, at den danske nordsøolie nu i endnu højere grad er på udenlandske olieselskabers hænder.

Ordføreren.

Det med de udenlandske hænder synes jeg sådan set heller ikke at ordføreren fremsatte i sit første spørgsmål. Men altså, det, der er den grundlæggende præmis, er jo, at vi får den størst mulige forrentning af de initiativer og de midler, der går ind fra danske statslige interesser, og om ejeren så er dansk eller udenlandsk, er jeg sådan set ikke specielt interesseret i. Vi ønsker selvfølgelig danske virksomheder så mange steder som overhovedet muligt, men vi ønsker også så gunstige aftaler for statskassen som overhovedet muligt.

Der er der bare en stor forskel, vil jeg sige til hr. Pelle Dragsted, på Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Vi har ikke noget imod at investere i danske arbejdspladser, men vi må bare konstatere – og det havde vi jo også en diskussion om for flere år siden – at det vil man jo ikke fra Enhedslistens side. Man ser banditter i habitter alle vegne. Jeg vil måske mene, at det er spøgelser, man går og kigger efter, men det er jo ikke den rigtige præmis at gøre det ud fra. Vi er bare nødt til at sikre, at hvis vi skal fastholde en større udvindingsprocent af de danske olie- og gasforekomster, så skal dem, der gør det, også have mulighed for at have råd til at kunne investere i den nyeste og mest fornemme teknologi. Og det koster altså penge.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby, og velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Som ordvekslingen lige før bar præg af, udmønter det her lovforslag en del af Nordsøaftalen fra marts måned, som er indgået af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF, og som sikrer, at investeringer i Nordsøen fortsat sikrer en høj produktion og, som det også fremgik af debatten lige før, en lang, lang række arbejdspladser. Det var grundlæggende en ganske fornuftig aftale.

Men som det også fremgik af ordvekslingen tidligere, er det også en aftale, der har et prisskilt, en regning, og den skal vi selvfølgelig samle op, og det gør vi så med det her lovforslag, hvor der indføres en klarere hjemmel i loven om EKF, altså Danmarks Eksportkredit, om at etablere en udbyttepolitik, for det er nødvendigt for at sikre, at udbyttebetalingen sker på en tilstrækkelig hensigtsmæssig måde. Det er hovedformålet med lovforslaget.

Danmarks Eksportkredit spiller i dag en vigtig rolle som et offentligt ejet kreditinstitut, og det gør det muligt for danske virksomheder at skaffe kapital til eksport af danske varer til hele verden. EKF opererer jo steder, hvor det private marked har svært ved at slå an, eksempelvis ved at sikre finansiering ved eksport til lande, hvor de kommercielle markeder er noget mere tilbageholdende. Det gør EKF faktisk så ganske, ganske udmærket, at de lægger penge til side hvert eneste år. Derfor giver det jo også god mening, når staten har stillet pengene til rådighed og står som ejer af selskabet, at staten så også kan få sin andel af det overskud, der så genereres. Det er så det, der sikres en hjemmel til her, således at finansieringen af Nordsøaftalen kan finde sted. Det giver rigtig god mening, at vi sørger for, at der er penge til de aftaler, vi laver, og derfor støtter vi naturligvis lovforslaget. Og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti, som også støtter aftalen og lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Der tales i den her tid meget om mangelen på risikovillig kapital til vores iværksættere og om, at der i det hele taget er brug for kapital, også til vores eksportører f.eks. af grøn teknologi. Det er også noget, som ordførerens parti selv taler rigtig meget om.

Nu stikker man altså, om man så må sige, statens lange snabel ned i EKF Danmarks Eksportkredit og i Vækstfonden, to offentlige kreditfacilitatorer, som bl.a. understøtter små iværksættere – det er i hvert fald vækstvirksomheder, når vi snakker om Vækstfonden – og i det her tilfælde eksport af grøn teknologi, og tager penge op, som de kunne have brugt på deres områder til endnu mere aktivitet. Dem propper man så ned i den fossile energi til at understøtte nogle hovedrige olieselskaber.

Er det set med ordførerens sådan erhvervsfremmebriller en klog prioritering af offentlige midler?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en rigtig god aftale om Nordsøen, der er lavet. Det er tusindvis af arbejdspladser, som vi er med til at fremtidssikre med den aftale. Og den finansiering, der er fundet gennem EKF og Vækstfonden, giver god mening. Det giver god mening, at når staten stiller kapital til rådighed, låner den ud med en høj risiko – og fordi både EKF og Vækstfonden drives fornuftigt, genereres der overskud – så skal staten selvfølgelig også have et afkast. Og hvis jeg husker detaljerne nogenlunde præcist, er der også nogle bestemmelser om gearing af kapitalen, som sikrer, at man kan fastholde det omfang af udlån, som gælder i dag, også når der betales udbytte til den danske stat.

Spørgeren.

Jeg tror, man skal passe på med at snakke om at fremtidssikre noget som helst, når vi snakker om fossil energi. Der er vist ikke meget fremtid i det.

Men bare lige for at holde fast i temaet: Det er da lidt pudsigt, at vi har en debat om erhvervsklimaet herhjemme, som i meget høj grad handler om adgang til kapital for vores vækstvirksomheder. Det kan da godt være, at man kan opretholde den samme grad af aktivitet i Vækstfonden, men hvis der er det behov for kapital, som ordføreren så ofte har talt om, er det så ikke en mærkelig prioritering at tage penge ud af en fond, der har til formål at understøtte vækstlagene i vores samfund, for at finansiere et, undskyld mig, outdated fossilt projekt, som ikke peger fremad? Men uanset hvad det så var for et projekt, er det at investere penge i, kan man sige, etablerede brancher frem for at sikre vækstlaget gennem det, som er formålet med Vækstfonden.

Jeg er sikker på, at hvis jeg var kommet og havde foreslået at tage penge fra Vækstfonden til et hvilket som helst andet formål, havde ordføreren haft min holdning og sagt: Det er da dumt at tage penge op af Vækstfonden.

Ordføreren.

Se, det interessante er jo, at der ikke bliver et mindre aktivitetsomfang. Og jo, der er behov for flere penge, mere kapital til iværksættere, til vækstvirksomheder. Det er jo netop derfor, at regeringen og Dansk Folkeparti og Radikale i søndags lavede en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, som giver bedre mulighed for at tilvejebringe kapital: en aktiesparekonto, et investerfradrag og en lang række andre initiativer, som har til formål at sikre flere investeringer og sikre, at danskere med en privat pensionsopsparing får mulighed for at investere i unoterede aktier. Vi fører en politik, der har til formål at sikre flere investeringer. Det er sådan set i al beskedenhed det, det går ud på.

Her i det konkrete tilfælde siger vi, at der er et overskud, der genereres, og de penge kan staten tage ind, men vi sørger for, at mængden af risikovillig kapital i Danmark stiger.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Som det er fremgået af debatten, kan Enhedslisten selvfølgelig ikke støtte det her forslag. Det er jo en udløber af hele den bizarre udvikling, vi har set, omkring Nordsøaftalen, altså om danskernes nordsøolie. Den nuværende aftale blev indgået i 2003, og den er af ledende økonomer blevet kaldt en bananstat værdig. Det er sådan, at de oliefelter, der ligger lige ovre på den anden side af søgrænsen til Norge, bliver beskattet på et betydelig højere niveau, og det vil sige, at nordmændene får betydelig mere ud af deres nordsøolie, end vi som danskere får og har fået ud af vores. I stedet for er det olieselskaberne, der er løbet af med de penge. Så langt, så godt.

Sådan blev olieselskaberne frem til sidste år overbetalt år efter år. Så var de søreme så frække i A.P. Møller - Mærsk at komme og sige, at de gerne ville have en yderligere skatterabat, for de havde ikke råd til at vedligeholde apparaturet ude i Nordsøen. Det er altså en virksomhed, som ellers har smykket sig med betegnelsen rettidig omhu, som ikke havde forudset, at deres egen boreplatform ville synke, når de hev liter efter liter olie og gas op fra undergrunden. Men det var sådan set nemt at forudse, og derfor skulle man selvfølgelig have forventet, at den her virksomhed havde sparet op, når de har en koncession, der rækker frem til 2050, eller hvornår den nu rækker frem til.

Men det gjorde de ikke. De satte i stedet for en pistol for panden af Folketinget eller forligskredsen og sagde: Giv os skatterabatten, ellers lukker vi det hele. Og det endte selvfølgelig med, at forligskredsen bøjede sig og gav dem den her skatterabat. Og det, der gjorde det helt absurd, var jo så, at det ganske kort tid efter viste sig, at formålet med hele manøvren var at hæve prisen for Mærsks olieforretning, som blev afhændet til det franske selskab Total: Tak for vennetjenesten; vi opgiver vores engagement i Danmark og overlader det til udenlandske olieselskaber. Jeg kan godt forstå, at der var et par af dem, der forhandlede den her aftale, der følte sig lidt snydt. Det gjaldt bl.a. Socialdemokratiets forhandler af aftalen, men også andre.

Det, jeg indtil nu har sagt, er i og for sig problematisk nok, men pengene til den her skatterabat tager man så fra bl.a. Vækstfonden og Danmarks Eksportkredit. Jeg er sådan set enig i det, der er blevet sagt. Det er ikke, fordi jeg er afvisende over for, at man kan tage et overskud derfra og bruge det til andre fornuftige investeringer. Det kan man såmænd godt. Men der er ikke nogen tvivl om, at når man tager penge ud af de her fonde, har det en betydning for aktiviteterne i de fonde. Vækstfonden ville kunne gøre mere for vores vækstvirksomheder, hvis man lod de her penge ligge. Danmarks Eksportkredit ville kunne gøre mere, hvis man lod de her penge ligge. Så det her er et erhvervsfjendtligt forslag. Det svækker investeringerne i vores vækstvirksomheder – det er et faktum – i forhold til hvad de ellers kunne have gjort. Det, der er det triste ved det, er jo, at noget af det, som Vækstfonden faktisk har haft succes med at investere i, er vores grønne teknologier, vores grønne virksomheder. Noget af det, som Danmarks Eksportkredit har haft succes med, er også at understøtte vores eksport af grønne teknologier, som jo er en voksende og vigtig del af Danmarks eksport. Det bliver der altså færre penge til nu.

Det, vi altså diskuterer her, er et forslag, som vil tage penge fra vækstvirksomheder og iværksættere og overføre dem til, undskyld mig, et hovedrigt olieselskab, og det er et forslag, der vil tage penge fra eksport af bl.a. grøn teknologi og understøttelse af det til understøttelse af sort fossil energi. Det er det, vi diskuterer. Det er et erhvervsfjendtligt forslag, og det er et klimafjendtligt forslag, og det er kronen på værket af den tåbelige aftale om nordsøolien, som danskerne desværre kommer til at lide under i mange år endnu.

Så vi kan ikke støtte forslaget, og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de også er skeptiske over for forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi byder velkommen til hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Min gode kollega har jo redegjort så fint for, hvad det her handler om. Det handler om, at vi skal skaffe noget finansiering til Nordsøaftalen, som blev indgået for ikke så lang tid siden, og som jo som målsætning har at sørge for, at der fortsat bliver foretaget investeringer til gavn for Danmark, så der fortsat kan komme en masse milliarder i statskassen, som mange partier gerne vil bruge på forskellige ting, herunder velfærd.

Den aftale krævede noget finansiering, fordi skatten blev lempet lidt. Så vidt jeg husker, blev beskatningen sat ned til 71 pct., og det er vel knap nok en lav beskatning, 71 pct., og selv om det er rigtigt, at der er andre lande, herunder Norge, som har en højere beskatning, så skyldes det bl.a. også, at den norske stat løber en større risiko, end den danske stat gør, hvad angår involvering i olieaktiviteter. Med det her lovforslag vil der altså blive etableret en udbyttepolitik for EKF, hvilket betyder, at der frem mod 2025 vil blive udbetalt 1,5 mia. kr. i udbytte til finansiering af Nordsøaftalen.

Da vi er en del af aftalen, kan vi naturligvis bakke op om forslaget.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Den næste ordfører er hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.

Radikale Venstre er også en del af Nordsøaftalen og kan derfor også bakke op om dette forslag. Vi har dog interesseret os lidt for, om den indsnævring af rammen, som det her lovforslag hjemler, kan komme til at gå ud over vores eksport. For EKF er jo en bragende succes og har jo ikke mindst på det grønne område leveret rigtig meget.

Vi forstår ud fra de svar, vi har fået fra ministeriet, at det vurderer man ikke er tilfældet, men jeg vil bare tilkendegive, at vi kommer til at følge det aktivt, og jeg forstår også, at ministeren er med på at følge det aktivt. For det er ikke hensigten med det her lovforslag, at EKF skal blive mindre aktiv eller gøre sit arbejde mindre grundigt og bredt, kan man sige, end man gør i dag. Tværtimod kan man sige, at dansk eksport går godt, men det kunne sagtens gå endnu bedre, og det vil vi selvfølgelig fortsat gerne understøtte.

Der er en kort bemærkning fra Pelle Dragsted.

Jeg er sådan set rigtig glad for, at der er den opmærksomhed hos Det Radikale Venstre. For det springer lidt i øjnene, at et parti som Det Radikale Venstre, som jo ligesom Enhedslisten er optaget af den grønne omstilling, ligesom har lagt navn og stemmer til en aftale, som på den her måde jo tager penge væk fra nogen – og nu snakker vi om EKF Danmarks Eksportkredit i dag; Vækstfonden kommer vi snart til at snakke om – altså penge, som virkelig kunne gøre gavn i forhold til grønne vækstvirksomheder og grøn eksport, og fører dem over til den fossile energi til finansiering af en tvivlsom skatterabat til de selskaber, der operer på Nordsøen.

Men hvad er så sådan kriterierne for Det Radikale Venstre? Altså: Vi får at vide, at EKF Danmarks Eksportkredit ikke vil sænke sin volumen, og det samme gælder Vækstfonden, men burde man ikke sammenligne det med muligheder og den aktivitet, der faktisk lå i at udvide sin volumen, hvis ikke man fra forligspartiernes side stak fingrene ned i kassen?

Ordføreren.

Altså, man kan vel sige, at vi sådan set ønsker et volumen, der afspejler efterspørgslen. Og hvis jeg har forstået det ret, og det kan ministeren måske bekræfte, når han kommer herop, så er der i dag en balance i det match, altså i forhold til hvad der egentlig er af efterspørgsel fra erhvervslivets side på EKF, og hvad man så rent faktisk har mulighed for, og det vil der også være, vurderer man, i fremtiden. Det kan ændre sig, og det er jo det, vi vil kigge på, og det vil vi i øvrigt også i forhold til Vækstfonden, fordi der helt klart er nogle områder, hvor vi godt kunne ønske os et større aktivitetsniveau.

Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle virksomheder, der efterspørger det, og som gerne vil anvende det. Og så vidt vi kan få oplyst, er der i dag et match, kan man sige, og derfor egentlig ikke behov for andet end det, som lovforslaget lægger op til. Men Radikale Venstre vil selvfølgelig holde øje med, om det skulle ændre sig, og om efterspørgslen stiger, og om det, vi vedtager nu, derfor bliver en begrænsning. For det ønsker vi ikke.

Spørgeren.

Det synes jeg lyder meget positivt, og det vil vi gerne i forbindelse med udvalgsbehandlingen være med til at kigge ned i. Men hvis vi nu bare tager Vækstfonden – og nu ved jeg godt, at den skal vi behandle særskilt – så er der da noget mærkeligt i, at vi ikke hører om andet end mangel på risikovillig kapital fra vores vækstvirksomheder, og at vi så samtidig har et politisk flertal, som beslutter at tage penge væk fra en af de i øvrigt mest succesfulde kreditfacilitatorer, vi har. Altså, der er jo behov for kapital. Eller jeg kan stille mit spørgsmål på den her måde: Hvad er det, der er forkert? Er det forkert, at der er et skrigende behov for risikovillig kapital, sådan som vi hele tiden får at vide? Eller er det forkert, at Vækstfonden vil blive stækket, når man går ind og tager penge ud på den her måde? En af tingene må jo være forkert.

Ordføreren.

Lad os tage diskussionen om Vækstfonden, når vi kommer til den. Men i forhold til EKF kan man sige, at målet jo ikke er at opbygge en stor egenkapital, hverken det ene eller det andet sted, for den sags skyld. Målet er jo at have penge, der kan arbejde, og som kan komme med den nødvendige kapitalindsprøjtning eller garanti, når vi har mulighed for enten at booste en ny, innovativ virksomhed, der har svært ved at skaffe kapital, eller at lægge en hånd under virksomheder, der gerne vil ud på typisk lidt mere usikre vækstmarkeder, som vi gerne vil have at de kommer ud på, både af hensyn til modtagerlandet og af hensyn til dansk industri; der er jo ingen grund til at lave store sådan bobler og egenkapitaler. Og på den måde kan det egentlig give meget god mening også at tappe lidt ud, hvis der er en, kan man sige, tilstedeværelse af penge, som er større end den efterspørgsel, der er derude.

Tak til hr. Martin Lidegaard. Så er der ingen vej udenom, fru Lisbeth Bech Poulsen. Ordet er ordførerens fra SF, og det er herfra. Velkommen.

Tak. Det kan siges meget kort. SF er jo en del af Nordsøaftalen, og med det her forslag, og det er jo en del af finansieringen, sikres det, at EKF Danmarks Eksportkredit kan bidrage til finansieringen af netop Nordsøaftalen i form for udbyttebetaling til staten.

Jeg kan se, at der er en kort kommentar fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Da den seneste aftale om nordsøolien med de her ekstra skatterabatter blev indgået, var SF's formand, fru Pia Olsen Dyhr, ude at sige, at det var erhvervslivet, der betalte for skatterabatterne. Det er det jo ret beset ikke. Altså, der er et overskud i de her fonde, som man kan tage ud og bruge til mange ting – til vores ældrepleje, til vores børnehaver – hvis det var det, man ønskede. Eller man kunne – hvis man gerne vil lade dem blive og arbejde i vores statslige kreditfacilitet – drive dem i retning af fremsynede grønne investeringer i vores vækstvirksomheder. Mener ordføreren, at det er en klog måde at bruge de her penge på, eller kunne ordføreren se andre og mere fornuftige måder at anvende EKF Danmarks Eksportkredits og Vækstfondens midler på?

Ordføreren.

Ved aftalens indgåelse sagde SF's formand, at det havde været vigtigt for SF at sikre, at erhvervslivet selv var med til at betale den her regning, og det er de jo i forhold til EKF Danmarks Eksportkredit og i forhold til Vækstfonden. Og der kan man sige: Nej, de penge kunne ikke tages ud til velfærd, for det her lovforslag er jo noget helt nyt, som netop skal sikre, at der sker udbytte til staten. Det eksisterede ikke før, så derfor kunne de penge ikke tages ud til velfærd.

Hr. Pelle Dragsted har jo stillet det her spørgsmål flere gange til nogle af de andre, og der står jo i bemærkningerne til lovforslaget:

»Det er derfor et vigtigt formål med lovforslaget at sikre, at implementeringen af udbyttepolitikken ikke påvirker EKF Danmarks Eksportkredits risikovillighed og kapacitet i forhold til at imødekomme eksportørernes behov.«

Desuden står der:

»For at sikre EKF Danmarks Eksportkredits likviditetsberedskab

og aktivitetsniveau er det hensigten at justere EKF’s eksisterende adgang til statslige genudlån via Nationalbanken i form af en revolverende ramme på 35 mia. kr. frem til 2020.«

Så hørte jeg også, at ministeren sagde, at det her skulle følges nøje, i forhold til om det havde konsekvenser for EKF.

Spørgeren.

Altså, hvis man kom til en privat bank eller udlånsvirksomhed og hev en masse penge op af deres balancer, tror jeg nok, at de ville sige, at det ville påvirke deres mulighed for at imødekomme kunder og udlån.

Men jeg vil egentlig gerne vende tilbage til det andet spørgsmål. Det er jo ikke korrekt, at det er erhvervslivet, der betaler – det er ikke korrekt. Det her er jo et overskud til staten, som man har fået, som en tidligere ordfører var inde på, på at lave investeringer i en række projekter. Man har taget risikoen, og det har givet et afkast til staten, eller til Vækstfonden og til EKF Danmarks Eksportkredit, som er under staten. Det er jo ikke erhvervslivet, der betaler for de her skattelettelser, det er os alle sammen. Det er vores penge, altså danskernes, som vi har tjent på at udlåne offentlige midler til risikobaserede projekter.

Så kan ordføreren ikke anerkende, at det måske er lige lovlig – hvad kan man sige – friskt at sige, at det er erhvervslivet, der betaler for de her skatterabatter til olieselskaberne?

Ordføreren.

Nej, fordi der findes ikke en udbyttepolitik i dag. Det er det, lovforslaget her skal sikre, altså at der bliver betalt udbytte til staten til finansiering. Så det var jo ikke penge, der før kunne gå direkte ind i ældreplejen. De ville ligge i EKF Danmarks Eksportkredit.

Så synes jeg også, at hr. Pelle Dragsted går lidt hurtigt hen over det faktum, at det er op til 26 mia. kr., der ville mangle i statskassen de kommende år, hvis vi ikke havde gjort noget her. Hvis vi havde kunnet overgå til 100 pct. grøn omstilling i morgen, synes jeg, at det ville være en helt anden sag. Men vi ved jo, og det ligger også i planerne for vores grønne omstilling, at der er nogle år endnu, hvor vi skal bruge olie, indtil vi heldigvis når det punkt, hvor vi 100 pct. er forbrugere af vedvarende energi. Så den sidste del af det synes jeg også hører med til historien.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Og så synes jeg, at vi skal give ordet til erhvervsministeren for en kommentar. Værsgo.

Tak for bemærkningerne, hvoraf langt de fleste jo har været generelt positive. Det følger jo også af den Nordsøaftale, som vi lavede i marts måned, mellem regeringen, S, DF, Radikale og SF. Formålet med det konkrete lovforslag her er at skabe og indføre en klarere lovhjemmel i lov om EKF til etablering af en egentlig udbyttepolitik.

Med forslaget indføres der for det første en bestemmelse om udbyttepolitik i lov om EKF for at sikre en tilstrækkelig og hensigtsmæssig implementering af udbyttepolitikken. Baggrunden for, at vi ønsker at give en klar bestemmelse om udbyttepolitik i EKF, er at skabe det mest hensigtsmæssige juridiske grundlag for, at EKF kan bidrage til finansieringen af Nordsøaftalen i form af udbyttebetaling inden for rammerne af Nordsøaftalen. For at sikre, at de løbende aktiviteter kan videreføres, har EKF samtidig fået tilsagn om forlængelse af eksportlåneordningens adgang til statsligt genudlån.

Med forslaget tydeliggøres det for det andet, at de kommercielle aktiviteter, der bl.a. vedrører private kunder med krav om fortrolighed, ikke er omfattet af arkivloven, ligesom disse forhold ikke er omfattet af offentlighedsloven. De sektorpolitiske aktiviteter vil fortsat være omfattet af arkivloven.

Jeg mener, at vi med forslaget her bidrager fornuftigt til finansiering af Nordsøaftalen og sikring af gode rammebetingelser for dansk erhvervsliv fremover.

Med de ord ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en konstruktiv drøftelse i udvalget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Altså, det, som man jo gør med både det her forslag og forslaget om Vækstfonden er jo, at man tager penge ud af de her semistatslige kreditfaciliteter, som jo spiller en meget, meget vigtig rolle for særlig vores vækstvirksomheder, for nogle af vores eksportvirksomheder, specielt dem, som ikke er så store. Så man tager altså, kan man sige, penge fra små og mellemstore virksomheder, vækstvirksomheder, og overfører dem til det franske olieselskab Total, Shell og andre multinationale giganter.

Mener ministeren, at det er en klog prioritering at tage penge fra det, som er vores fremtid, altså fra små og mellemstore virksomheder, og så bruge dem til at fyre op, kan man sige, under Total, som er et af verdens allerstørste selskaber, eller de andre olieselskaber ude i Nordsøen?

Ministeren.

Jeg tror, at der bliver blandet mange ting sammen, for det her får ikke nogen indflydelse på EKF's arbejde, på deres lånepolitik, på deres mulighed for at hjælpe danske eksportvirksomheder. I dag udnytter de ca. 21 mia. kr. ud af den samlede låneramme, der er, på 35 mia. kr. Det vil sige, at man ikke engang udnytter den samlede låneramme fra EKF's side. Den lægger vi så ned og siger: Lad os nu sætte den til 25 mia. kr., det vil være mere passende i forhold til den nuværende efterspørgsel i markedet. Så er der et overskud i EKF's samarbejde – det er jo ikke filantropi, når man går ind og garanterer noget eksport til nogle lande, hvor bankerne ellers ikke ville gå ind. Og i det overskud siger vi så i den her aftale at man maksimalt må tage 50 pct. og bruge, altså af EKF's overskud, til at finansiere noget af Nordsøaftalen. Den måde, vi konstruerer det på, er ikke af hensyn til at finansiere Nordsøaftalen; der skal også tages hensyn til EKF's arbejde, økonomi, struktur og måde at arbejde på fremover.

Så efter min bedste overbevisning får det her overhovedet ikke indflydelse på EKF's arbejde, overhovedet ikke. Det er jo meget naturligt, at en ejer trækker et overskud ud; det gør man i alle virksomheder, og det gør man også her. Og det får ikke indflydelse på det arbejde, som EKF laver.

Spørgeren.

I mange finansielle virksomheder ville man vel bl.a. bruge noget af det overskud, man havde, til at investere i nye aktiviteter, og det er jo det, man også kunne vælge at gøre med det her, specielt også når vi taler Vækstfonden, hvor der faktisk er et behov. Det har jeg ofte hørt ministeren selv tale om, altså at der ikke er tilstrækkelig risikovillig kapital til vores vækstvirksomheder.

Derfor synes jeg bare, at det er dobbeltmoralsk, ganske enkelt, når vi hører den sang igen og igen og man så faktisk går ind og tager penge op, i det her tilfælde af EKF. Om kort tid skal vi også behandle Vækstfonden, som faktisk er et af de rigtig vigtige redskaber, også meget vigtigere end de redskaber, som regeringen lige har vedtaget med en vækstpakke, altså en aktiesparekonto, som tilgår de børsnoterede virksomheder. Det er jo ikke ligefrem noget, der hjælper vores små og mellemstore virksomheder eller vækstvirksomheder.

Så kan ministeren garantere – både i forhold til EKF, men også i forhold til Vækstfonden – at det her ikke vil have en konsekvens, i forhold til at behovet bliver stigende, eller at det vil, hvad kan man sige, nedsætte risikovilligheden? Altså, kan man være sikker på det? Det er vel sådan, at man har de penge, man har. Hvis efterspørgslen stiger, og man ikke har flere penge, så kan man heller ikke udlåne flere eller stille garantier med flere penge?

Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt lige at holde fast i kendsgerningerne her. For det første er der en præmis for det her, som betyder, at man højst må trække 50 pct. af overskuddet ud af EKF. For det andet skal det indrettes på den måde, at det ikke går ud over i EKF's aktiviteter. For det tredje er det sådan, at EKF i dag bruger cirka 21 mia. kr. af den låneramme, man har. Så man udnytter ikke engang den låneramme, der er.

Når spørgsmålet fra hr. Pelle Dragsted så går på, om det går ud over deres aktiviteter, så må enhver sund logik og ræsonnement sige: Hvis man ikke udnytter den låneramme, der er, inden for de gældende vilkår, så går det nok ikke ud over aktiviteter, at man trækker noget af overskuddet væk, som man så bruger til almenvellet ved at lave en holdbar, fremtidssikret Nordsøaftale, som vil være til gavn for arbejdspladser i Danmark.

Så det bedste svar, jeg kan give på spørgsmålet fra hr. Pelle Dragsted, er, at det ikke kan gå ud over i EKF's aktiviteter, når man ikke engang i dag udnytter lånerammen, når man højst kan trække 50 pct. af et overskud ud udover det, og når vi indretter den konstruktion sådan, at det ikke går ud over EKF's aktiviteter.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.