NOTAT
8. november 2017
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om med-
arbejderinvesteringsselskaber
1. Indledning
Med Aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2. april 2014, besluttede den
daværende SR-regering med DF, V, LA og K at etablere en treårig for-
søgsordning om medarbejderinvesteringsselskaber.
Ordningen blev i sin tid vedtaget for at give medarbejdere mulighed for at
indskyde lønmidler i den virksomhed, de er ansat i. Midlerne skal anven-
des til modernisering eller udvikling af virksomheden for at sikre vækst
og arbejdspladser. Der eksisterer i dag ét medarbejderinvesteringsselskab,
som er Danish Crowns afdeling i Rønne.
Det følger direkte af lov om medarbejderinvesteringsselskaber, at loven
skal evalueres senest tre år efter ikrafttræden for at undersøge, om der er
opnået den ønskede effekt i form af øgede investeringer i de virksomhe-
der, som medarbejderinvesteringsselskaberne skal virke til gavn for.
På baggrund af evalueringen er der fremsat et lovforslag, hvori der læg-
ges op til at ophæve evalueringsbestemmelsen i lov om medarbejderinve-
steringsselskaber. Med lovforlaget gøres forsøgsordningen med medar-
bejderinvesteringsselskaber dermed varig.
Lovforslaget er sendt i høring den 6. september 2017 med høringsfrist
den 9. oktober 2017 til i alt 93 organisationer, myndigheder mv.
Der er modtaget høringssvar fra i alt ti af de 93 hørte organisationer,
myndigheder mv., hvoraf tre har haft bemærkninger til lovforslaget. Be-
mærkningerne fra de hørte parter til de enkelte emner gennemgås og
kommenteres nedenfor.
2. Generelle bemærkninger
Der er generel opbakning til forslaget om at ophæve evalueringsbestem-
melsen i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. På den baggrund læg-
ges der op til at ophæve evalueringsbestemmelsen og gøre ordningen om
medarbejderinvesteringsselskaber permanent.
Landbrug og Fødevarer og DI støtter generelt lovforslaget og en ophæ-
velse af evalueringsbestemmelsen.