Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af lov om medarbejderinvesteringsselskaber. (Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 08.11.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Erik Christensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er jo en lov, som blev til på baggrund af, at Danish Crown på Bornholm i foråret 2014 var tæt på at lukke. Slagteriet stod i en meget presset situation, kan man sige, og hvis det lukkede, ville det få utrolig store konsekvenser for lokalsamfundet. For at bane vejen for en løsning foreslog den tidligere SR-regering, bakket op af DF, Venstre, Liberal Alliance og Konservative, at vi lavede et 3-årigt forsøg med et medarbejderinvesteringsselskab. Formålet med den selskabsmodel var at sikre danske arbejdspladser ved at give medarbejdere mulighed for at indskyde op til 7½ pct. af deres løn, dog højst 30.000 kr. om året.

Det er sådan, at det også fremgik af lovforslaget, at der skulle foretages en revision senest her i folketingsåret 2017-18, og det er sådan set det, som vi skal tage stilling til i dag, altså en evaluering af, om loven har virket efter hensigten. Og det må man sige den har. Der er oprettet et selskab, nemlig det på Bornholm, som har fungeret ganske tilfredsstillende, og slagteriet fungerer jo i dag, så derfor er vi rigtig glade for, at der er lagt op til, at det nu gøres permanent, at man kan lave de her medarbejderinvesteringsselskaber. Så vi kan støtte, at vi ændrer loven til at blive permanent.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg tror, vi er mange partier i Folketinget, inklusive ordførerens parti og mit eget, som ser det som en meget positiv udvikling, at vi kunne få en højere grad af medarbejderinvolvering i virksomheder, specielt dem, der er konkurrenceudsatte, eller der, hvor der kunne være opkøb af udenlandske kapitalfonde, eller hvad det nu kunne være. Der er altså tale om simpelt hen at øge involveringen fra medarbejdernes side, men også den indflydelse, medarbejderne kunne få. Og et af kritikpunkterne, vi havde i 2014, var, at vi syntes, det var det rigtige skridt at gå, men at der ikke var den rigtige balance imellem den risiko, medarbejderne skulle tage i forhold til at investere, og den indflydelse, de kunne få på virksomheden.

Hvad mener ordføreren om det, og kunne det her være anledning til at kigge på loven igen og sige: Principielt er det den rigtige vej at gå, men der er ikke den rigtige balance, og det vil vi gerne rette op på den her gang?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at der er en ligelig fordeling mellem medarbejderrepræsentanter og ledelse i bestyrelsen. Så kan der i særlige tilfælde dispenseres fra den regel, og det er så Erhvervsstyrelsen, der skal træffe afgørelse i forhold til den begrundelse, som så er skrevet ind i vedtægten, for, at man ikke vil følge det, som egentlig er hovedreglen. Og det er vi sådan set fuldt tilfredse med.

Spørgeren.

Jamen så svarede ordføreren jo også lige til allersidst på, at det er Socialdemokratiet tilfredse med. Vi synes ikke, at balancen er rigtig. Det er jo rigtigt, at man skal følge lovens udformning, og det er det, vi gerne vil ændre, og derfor kommer vi nok også med nogle ændringsforslag for at få balancen lidt mere i favør i forhold til dem, der virkelig har noget på spil – i vores optik er det medarbejderne. Og det håber jeg at ordføreren i hvert fald vil være åben over for at kigge på på trods af den klare tilslutning til lovforslaget.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige igen, er det jo er sådan, at hovedreglen er, at der skal være en ligelig fordeling. Så kan der være nogle helt særlige situationer, som Erhvervsstyrelsen så skal tage stilling til om er argument nok for, at man ikke vil følge det, der er hovedreglen. Det er derfor, jeg siger, at vi sådan set er ganske godt tilfredse. Man kan sige, at det selskab, der så er oprettet her, har der jo ikke været nogen problemer med.

Hr. Pelle Dragsted.

Nej, men man kan så heller ikke sige, at det har bredt sig til andre selskaber.

Noget af den kritik, som blev rejst, dengang det her blev vedtaget, af den siddende formand og ordstyrer i dag, hr. Christian Juhl, som var ordfører for Enhedslisten på daværende tidspunkt, var jo, at der var et problem for medarbejdere, som blev afskediget og dermed så at sige kunne miste deres indskud, ligesom der ved lukningen af virksomheden ville være problemer, fordi den del af indskuddet, som man havde stående i virksomheden, ikke var omfattet af f.eks. den lønmodtagerbeskyttelse, altså Lønmodtagernes Garantifond, som resten af lønnen var. Det medførte en markant dårligere beskyttelse af lønmodtagerne i forhold til andre typer af virksomheder – og det, man fik til gengæld i form af indflydelse på ledelsesretten i virksomheden, var stærkt begrænset.

Hvad mener ordføreren efter de erfaringer, der er gjort de seneste år, om den kritik?

Ordføreren.

Man kan man vel sige, at når man som medarbejder vælger, at man gerne vil købe medarbejderaktier, så løber man den risiko, kan man sige, som man gør, når man i al almindelighed køber aktier. Der er en risiko ved at købe aktier, og det synes jeg jo sådan set man er nødt til at respektere. Der er jo ikke nogen, der tvinger medarbejderen til at købe de her medarbejderaktier.

Spørgeren.

Det kommer så an på, hvad man mener med »tvinger«, for nu stod vi jo altså i en situation, hvor det pågældende slagteri truede med at lukke virksomheden og gøre medarbejderne arbejdsløse, medmindre de købte de aktier – så tvang og tvang, det kan man jo diskutere. Det er jo det, der selvfølgelig er bekymringen, nemlig at det vil ske i andre tilfælde, altså at virksomheder, som mangler kapital, om man så må sige, vil bruge deres medarbejderes socialt utrygge situation i forbindelse med trusler om en lukning til at skaffe sig billig kapital til selskabet. Man kan godt diskutere, om det er et rimeligt magtforhold mellem virksomhedens ledelse og de pågældende medarbejdere.

Men er ordføreren ikke bekymret for, at man fremadrettet vil kunne se lignende situationer, hvor virksomheder, som måske ikke har været rentable nok, så vil bede deres medarbejdere om at sørge for, at virksomheden, om jeg så må sige, holder næsen oven vande?

Ordføreren.

Nu vil jeg jo sige, at jeg ikke generelt er sådan en bekymret person, men hvis den bekymring, som hr. Pelle Dragsted ligesom giver udtryk for her, nærmest bliver en regel fremadrettet, så er jeg da sikker på, at der vil være et flertal i Folketinget, som så vil kigge på loven for at se, om der så er behov for at ændre den.

Men bekymringer, kan man jo sige, kan man jo enten have eller ikke have. Jeg må bare sige, at jeg sådan set tror på, at det her virker efter hensigten. Hvis så det modsatte viser sig, er jeg helt sikker på, at der vil være et flertal i Folketinget for at kigge på det igen.

Tak til hr. Erik Christensen. Og velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Med lovforslaget her sker der en ophævelse af revisionsbestemmelsen i den lov, som et bredt flertal indførte og vedtog her i Folketinget tilbage i 2014. Det skete jo i en helt konkret situation, som opstod i forbindelse med – som også Socialdemokratiets ordfører sagde – diskussionen omkring Danish Crowns overlevelse som produktionsvirksomhed på Bornholm.

Situationen gjorde jo, at vi måtte være kreative i vores tilgang til, hvad vi kunne gøre for at styrke indsatsen for at bevare produktionsarbejdspladser på Bornholm, samtidig med at vi ikke lavede en model, som ville undergrave den frie konkurrence. Det er der, hvor det her initiativ omkring medarbejderinvesteringsselskaber har en af de helt klare fordele.

Dansk Folkeparti var egentlig ikke så bekymret i forhold til diskussionen om, om det ville være skævvridende, eller om der ville være folk, som ville blive tvunget til at købe aktier. For vi mente jo sådan set dengang – og det gør vi også i dag – at der ikke var noget alternativ til en progressiv tilgang for at sikre de her arbejdspladser. Vi var simpelt hen nødt til at tage nogle af de initiativer, som vi kunne uden at tage kvælertag på den frie konkurrence, og for at sikre Bornholm som et sted, hvor man også kunne producere og slagte grise.

Nu er der så gået 3 år. Vi har fået den revision af loven, i forhold til om den har haft tilsigtede eller utilsigtede konsekvenser. Og vi synes egentlig i forbindelse med evalueringen, at der er god fornuft i, at vi fortsætter, og at vi fortsat har den her mulighed.

Så er det rigtigt, at der ikke er så mange andre virksomheder, som har draget nytte af loven. Det kan man jo også vælge at sige er et tegn på, at det faktisk går rigtig godt med de danske virksomheder, og at de ikke har behov for løsninger af den her karakter.

Så vi ønsker initiativet fortsat god vind fra Dansk Folkepartis side, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak for det til hr. Hans Kristian Skibby. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Forhistorien er jo som nævnt af de foregående ordførere situationen på Bornholm. Da der i 2014 blev lavet en aftale om en vækstplan for fødevarer, indeholdt den en model for medarbejderinvesteringsselskaber. Det var jo Danish Crowns afdeling i Rønne, der var tale om, og som ordningen var målrettet; det var der, den først blev taget i brug. Aftalen var også, at ordningen skulle evalueres, og evalueringen har vist, at ordningen har virket. Den har så kun virket ét sted, og som Dansk Folkepartis ordfører udlagde teksten, kan det jo være, at det er, fordi det generelt går betydelig bedre for dansk økonomi, og at der er færre virksomheder, der har været presset. Det ville jo nok være den bedste forklaring.

Men når ordningen omvendt har vist sig at være brugbar i specielle situationer, giver det god mening, at vi nu ophæver revisionsbestemmelsen og også lader muligheden være til stede, hvis andre skulle havne i en situation, hvor en sådan virksomhedskonstruktion kunne være måden at sikre og fastholde arbejdspladser i Danmark på. Så derfor støtter vi naturligvis lovforslaget, der ophæver revisionsbestemmelsen. Og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter forslaget.

Tak for det. Så går vi videre til næste ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi fra Enhedslistens side gerne så, at medarbejdere, lønmodtagere i langt højere grad var medejere, ejere af og havde indflydelse på og fik afkastet af de virksomheder, hvor de går på arbejde hver eneste dag, og hvori de skaber de værdier, som bliver produceret. Derfor er det jo en afgørende del af vores politiske projekt at være med til at udvikle og understøtte en øget demokratisering af arbejdslivet og vores økonomi, bl.a. ved at skabe forskellige incitamenter til at gøre medarbejderne til medejere, ejere af nye og eksisterende virksomheder.

Derfor kan tanken om det her medarbejderinvesteringsselskab jo umiddelbart være meget besnærende. Problemet var jo i det her tilfælde, at det var lidt af et revolvertilbud, som medarbejderne i Rønne fik. For hvis vi husker tilbage til, hvad der foregik den sommer, var beskeden jo, at enten snupper vi noget af jeres løn som investering i og kapital til virksomheden, eller også lukker vi jeres arbejdsplads og flytter til Litauen, eller hvor det var man overvejede at flytte ud til. Og det er måske ikke det bedste udgangspunkt for øget medarbejderinddragelse og demokratisering af en virksomhed. Som jeg var inde på i et spørgsmål til en tidligere ordfører, kan man jo også spørge sig selv, hvor meget frivillighed der så reelt er i den her model.

Derfor stemte vi også imod forsøgsordningen og var ikke med i den oprindelige aftale, som muliggjorde den, og det gjorde vi, fordi vi ikke syntes, at det foregik på et rimeligt grundlag og i høj grad var en måde, om jeg så må sige, at presse de umiddelbare lønudgifter ned på mere end noget andet for at sikre noget kapital til virksomheden. Vi var også bekymrede over, at der ikke var en ordentlig model for de personer, som blev afskediget, og som ikke kunne tage deres indskud med ud. Der var heller ikke en klar sikring af forrentningen af det her indskud, og det var meget, meget begrænset, hvilken indflydelse medarbejderne fik qua deres investeringer.

Derfor stillede vi også en lang række ændringsforslag dengang – det var min kollega Christian Juhl, som var ordfører og gravede sig meget ned i det – og der var jo også kritik fra en lang række danske fagforeninger af den model, der var. Det var igen ikke, fordi man ikke kunne se det fornuftige i at sikre, at medarbejdere og lønmodtagere i højere grad overtager eller bliver medejere af de virksomheder, de arbejder i – det er jo sådan set en sund socialistisk tankegang – men fordi modellen ikke var rimelig og ikke lod indflydelsen følge med investeringerne.

Så det følger også deraf, at vi ikke kan støtte at ophæve revisionsbestemmelsen og gøre det her permanent. Vi vil i stedet for – forhåbentlig i den kommende folketingssamling – fremsætte en række forslag, der kan medvirke til at øge medarbejderes, forbrugeres, almindelige menneskers medejerskab af og indflydelse på vores virksomheder og vores økonomi.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor byder jeg velkommen til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tusind tak for det, formand. Som flere har været inde på, er baggrunden for det her lovforslag jo den ordning, som blev indført i 2014, på baggrund af at slagteriet i Rønne på Bornholm var ved at gå konkurs med et stort tab af medarbejdere til følge, hvis det var sket. Løsningen blev så muligheden for at etablere et såkaldt medarbejderinvesteringsselskab, hvor lønmodtagerne kunne skyde penge ind i selskabet, sikre det noget kapital og dermed selskabets overlevelse. Det er den revisionsbestemmelse, som blev lavet dengang, som man nu vil ophæve, sådan at det fremover vil være muligt også for andre at oprette sådanne medarbejderinvesteringsselskaber.

En af de gode ting ved at leve og bo i et liberalt samfund som det danske er jo, at mennesker kan gå sammen og organisere sig på mange forskellige måder. Det ses bl.a. på de mange forskellige former for virksomheder, som findes. Der er enkeltmandsvirksomheder, ApS'er, A/S'er, der er andelsforeninger osv. Man kan organisere sig på mange forskellige måder. Der er en mangfoldighed, og det betyder jo i virkeligheden, at der er en lang række eksperimenter, som bliver foretaget, og så må man ligesom se, hvad der virker bedst, og det skaber velstand, og det skaber i virkeligheden noget viden, som alle får gavn af.

Derfor kan vi også bakke op om, at man har mulighed for at etablere et sådant medarbejderinvesteringsselskab, hvis man skulle ønske det. Derfor kan vi selvfølgelig bakke op om det her forslag. Vi synes, at ordningen sådan set er blevet bedre, og vi bakker op og støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Martin Lidegaard fra De Radikale.

Denne midlertidige ordning med medarbejderinvesteringer og aktier blev gennemført under SR-regeringen i 2014, og vi synes jo sådan set, at det har været en succes, og vi kan også se, at der er bred opbakning til ordningen og støtter derfor også, at den bliver gjort permanent.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Som jeg også gav udtryk for i mit spørgsmål til Socialdemokratiets ordfører, mener vi jo, at det er den helt rigtige vej at gå at prøve at sætte nogle rammer op for, at flere medarbejdere kan blive medejere af virksomheder. Det har en lang række positive konsekvenser i vores optik: Medarbejderindflydelse, sikring af en virksomhed på danske hænder – det må man i hvert fald formode at der er en langt større chance for – og det giver nogle bedre arbejdsforhold. Det har været et ønske fra SF i årtier at få et erhvervsliv, der i højere grad bærer præg af medarbejderindflydelse og medarbejdereje, og nu er Liberal Alliances ordfører lige gået ud, men jeg er faktisk enig med ham på ét punkt, nemlig at det er godt, at vi har en lang række forskellige selskabsformer. De er dog ikke fuldstændig ligestillede, fordi de bærer præg af ret forskellig lovgivning, regulering og rammer, i forhold til hvad der er mulighed for. Så i lighed med Enhedslistens ordfører støtter vi op om og ønsker at fremme selskabsformer, der i højere grad sikrer medarbejdereje.

Når vi var meget kritiske over for det her lovforslag tilbage i 2014, var det netop, fordi vi ikke syntes, at balancen var til stede. Man stod over for en trussel om, at slagteriet måtte lukke, hvis ikke man investerede en del af sin løn. Til gengæld kunne man ikke vide sig sikker på, om man fik en fyreseddel og dermed mistede sit indskud. Der var ikke den medarbejderbeskyttelse og medarbejderindflydelse, som vi ønskede. Så på den måde ser vi egentlig det her som en anledning til at komme med en række ændringsforslag, som jeg selvfølgelig håber at der kan være opbakning til.

LO skriver så i deres høringssvar, at de også ser det som en meget naturlig anledning til at lave en større undersøgelse om netop det her område, altså ikke specifikt den bornholmske case eller det her lovforslag, men en generel undersøgelse af medarbejdereje, andelsselskaber, kooperativer osv., og det vil vi fra SF's side gerne støtte. Ministeren skriver i sit svar til LO, at der er igangsat en undersøgelse om iværksætteri. Jeg tror ikke, det helt er det, LO mener. Men det kan jo være fint i sig selv, og vi vil gerne støtte det og synes, det er meget relevant netop at få noget mere viden om det her område. Altså, hvad betyder det for produktiviteten, for at beholde job i Danmark? Hvad betyder det for, at der måske ikke indgås kunstige skattekonstruktioner, eller at udenlandske kapitalfonde opkøber danske virksomheder osv.? Så det synes vi er meget interessant, og vi vil gerne støtte op om det. Og vi synes jo også kun, det giver mening, når vi netop har det her lovforslag på bordet. I sig selv synes vi ikke at lovforslaget er godt nok, og derfor vil vi som sagt komme med en stribe ændringsforslag, før vi kan sige, om vi vil støtte L 74.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi over til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak, og tak for de generelt positive bemærkninger. Forslaget handler jo om, at vi vil gøre forsøgsordningen om medarbejderinvesteringsselskaber permanent. Tilbage i 2014 indførte den daværende SR-regering sammen med DF, V, LA og K en 3-årig forsøgsordning om medarbejderinvesteringsselskaber som led i aftalen »Vækstplan for Fødevarer«. Formålet har været at give medarbejdere mulighed for at indskyde lønmidler i den virksomhed, de er ansat i. Det er prisværdigt, godt og positivt.

De indskudte midler skulle anvendes til en modernisering og en udvikling af virksomheden for at sikre vækst og arbejdspladser. Siden ordningen blev vedtaget, er der etableret ét medarbejderinvesteringsselskab, som er Danish Crowns afdeling i Rønne. Det følger direkte af loven om medarbejderinvesteringsselskaber, at loven skal evalueres senest 3 år efter ikrafttræden for at undersøge, om der er opnået den ønskede effekt i form af øgede investeringer i de virksomheder, som medarbejderinvesteringsselskaberne skal virke for.

Derfor har Erhvervsstyrelsen i forsommeren foretaget en evaluering af loven. Hovedkonklusionen er, at det etablerede medarbejderinvesteringsselskab har haft den ønskede effekt i form af at bevare nye investeringer i selskabet. Endvidere kan det ikke udelukkes, at der på et senere tidspunkt kan opstå behov for at etablere flere medarbejderinvesteringsselskaber. Derfor ønsker vi i regeringen at beholde muligheden for at etablere medarbejderinvesteringsselskaber i Danmark. Høringen af lovforslaget har også vist, at der blandt interessenterne er bred enighed om, at ordningen bør gøres permanent. Med de ord ser jeg frem til en konstruktiv drøftelse af lovforslaget i udvalget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Tak. I forbindelse med evalueringen af det her, som jo er årsagen til, at man vil gøre den her ordning permanent, har jeg ikke umiddelbart kunnet finde oplysninger om forrentninger af den investerede kapital. Har ministeren oplysninger om, hvad afkastet har været for medarbejderne i den pågældende periode af den del af deres løn, der ikke er blevet udbetalt, men i stedet investeret – eller andre af den type økonomiske overblik over, hvad der egentlig er i det her for medarbejderne?

Ministeren.

Jeg har ikke nogen data for det, men jeg vil meget gerne finde det frem til et eventuelt spørgsmål i udvalget. Men man kan sige, at hele konstruktionen her jo er frivillig. Altså, man kan jo ikke blive presset ned i løn mod at få et andet afkast senere. Det er noget, man selv må gå med til, hvis det er. Jeg har ikke nogen data for det, men jeg vil gerne prøve at undersøge det til et eventuelt udvalgsspørgsmål.

Spørgeren.

For at være helt ærlig kan jeg faktisk ikke helt huske, hvordan det er. Men der skal foretages en hemmelig afstemning blandt medlemmerne. Det skal aftales blandt arbejdstagernes organisationer og lønmodtagernes organisationer. Men jeg kan faktisk ikke huske, hvordan det endte – om det var sådan, at den enkelte medarbejder stadig kunne fravælge det, eller, hvis det var blevet kollektivt besluttet, om man så, om jeg så må sige, var tvunget til at få udbetalt en del af lønnen, hvis man var på arbejdspladsen. Men det kan være, at – borgmesteren skulle jeg til at sige, det er kommunalvalgstider – ministeren kan opklare det.

Ministeren.

Altså, det er sådan, at der ikke er nogen, der kan blive presset til at gå ned i løn. Det er frivilligt, at man skal gå ned i løn, men man kan altså ikke blive presset til det. Det er en gensidig aftale, som folk skal være med på. Sådan er reglerne.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet. Forhandlingen er derfor afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.