L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 73 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

25. oktober 2017

Høringsnotat vedrørende lovforslag om sikkerhed for gasanlæg,

gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven)

Indledning

Det overordnede formål med lovforslaget er at modernisere og forenkle

den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel med henblik på at

gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Med lovforslaget ska-

bes en ny overordnet ramme for gassikkerhed ved gasanlæg, gasinstalla-

tioner og gasmateriel, som efterfølgende vil blive udmøntet i bekendtgø-

relser, der erstatter det gældende gasreglement.

Den gældende regulering på gasområdet består i høj grad af detailregule-

ring og er ikke blevet grundlæggende revideret i 25 år. Lovforslaget ska-

ber mere fleksibilitet gennem øget brug af funktionsbaseret regulering og

anvendelse af internationale standarder, hvor det er relevant. Overgangen

til mere funktionsbaseret regulering vil betyde et mindre detaljeret regel-

sæt, som stiller færre krav til erhvervslivet. Reglerne vil i mindst muligt

omfang diktere konkrete løsninger og i stedet angive en ramme i form af

sikkerhedstekniske minimumskrav. Det vil give plads til metodefrihed i

udarbejdelsen af løsninger og til produktudvikling. Som i den gældende

regulering findes de konkrete sikkerhedstekniske krav ikke i selve loven.

Overgangen fra detaljerede krav til mere funktionsbaserede sikkerheds-

krav vil blive udmøntet i bekendtgørelserne til loven.

Med lovforslaget foreslås en mere risikobaseret kontrol med gasmateriel,

gasinstallationer og gasanlæg. Det betyder færre byrder for de virksom-

heder, der udfører arbejdet korrekt, fordi kontrolindsatsen primært vil

blive rettet derhen, hvor der vurderes at være den største risiko.

Lovforslaget giver desuden erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte

regler i medfør af den nye gasapparatforordning, der finder endelig an-

vendelse fra 21. april 2018.

Forslaget blev sendt i høring i fire uger fra den 8. september 2017 med

høringsfrist den 6. oktober 2017 til i alt 111 organisationer og myndighe-

der m.v.

Der er modtaget høringssvar fra 22 ud af de 111 hørte organisationer

m.v., heraf 14 høringssvar med bemærkninger. De væsentligste bemærk-

ninger fra de hørte parter til de enkelte emner gennemgås og kommente-

res nedenfor.

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

1. Generelle bemærkninger

Dansk Fjernvarme ser frem til en modernisering af de relevante områder

for organisationen og de lettelser, der kan opnås.

Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energy noterer sig alle med tilfredshed, at det i lovforslaget fortsat er

gasdistributionsselskaberne, der skal varetage myndighedsbehandling og

føre tilsyn med gasinstallationer. De noterer også med tilfredshed, at der

med lovforslaget er mulighed for at modernisere den sikkerhedstekniske

overvågning ved at udvikle en mere risikobaseret tilsynsmodel i et nært

samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne.

Dansk Gasteknisk Center (DGC) finder det meget velkomment med en

ny gaslovgivning, som kan tage hensyn til de mange forandringer, der er

sket i branchen siden den seneste lovgivning, herunder udviklingen med

biogasproduktionsanlæg og opgraderingsenheder.

Energi- og olieforum (EOF) støtter lovforslagets intention om at moder-

nisere og forenkle den gældende lov og dermed gøre det lettere at etable-

re gasinstallationer og gasanlæg i Danmark samtidigt med, at det nuvæ-

rende sikkerhedsniveau fastholdes. EOF bemærker dog, at lovforslaget på

en række områder er uklart i forhold til hvilken myndighed, der hhv. ko-

ordinerer og har det overordnede ansvar, hvis flere myndigheder er invol-

veret i sikkerheds- eller risikoarbejde. Endelig konstaterer EOF, at gas-

området også er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, hvorfor det er vig-

tigt, at der er entydighed i myndighedernes rolle i forhold til tilsynet med

og godkendelsen af gasinstallationer. I modsat fald vil lovforslagets let-

telser blive spist op af administrative byrder og bøvl.

Frederiksberg Forsyning bemærker, at lovforslagets formål ud fra en

overordnet betragtning er positivt, når formålet er at opdatere og moder-

nisere reguleringen på området, herunder at forenkle gældende regler

uden negative konsekvenser for det generelle sikkerhedsniveau. Samti-

digt er Frederiksberg Forsyning usikker på de krav og forventninger, der

vil blive stillet til gasdistributionsselskaberne i fremtiden, og udtrykker

derfor en forventning om, at kravene tydeliggøres i tilhørende bekendtgø-

relser. Af samme grund er det vanskeligt for Frederiksberg Forsyning at

forholde sig til den samlede fremtidige regulering af gasdistributionssel-

skaberne på nuværende tidspunkt.

HOFOR mener, at lovforslagets sigte er at byrdelette og opstille funkti-

onsbaserede regler for de udførende (vvs-installatører), men at der vil

være stramme rammer for gasdistributionsselskaberne, herunder særligt i

relation til selskabernes sikkerhedsmæssige vurdering af de udførendes

aktiviteter. HOFOR anfører også, at gasdistributionsselskabernes rolle

ikke er helt klar, men at rammerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Endelig bemærker HOFOR, at en tidligere omtalt mulighed for, at Sik-

kerhedsstyrelsen kan varetage hele tilsynsområdet for installationer, ikke

følger af lovforslaget. HOFOR mener, at dette bør være en mulighed

eventuelt efter et gasdistributionsselskabs eget ønske.

TEKNIQ bifalder ønsket om at forenkle og modernisere reguleringen på

gasområdet. TEKNIQ noterer sig også med tilfredshed, at lovforslaget

har samme systematik og opbygning som elsikkerhedsloven. Samtidigt er

det dog centralt for TEKNIQ, at en lovændring ikke fører til svækkelse af

det høje danske sikkerhedsniveau på gasområdet. TEKNIQ anfører, at

lovforslaget lægger op til at slække på kravene i forhold til to af de fem

historiske hovedelementer inden for det danske gassikkerhedsniveau:

detaljerede regler og mærkning/godkendelse af produkter, hvilket ikke er

tilfredsstillende.

Kommentar

Lovforslaget skal skabe en overordnet ramme for sikre gasanlæg, gasin-

stallationer og gasmateriel. De overordnede krav til sikkerhed fastlægges

i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at gasanlæg, -installationer og -

materiel skal være udført på en måde, så de ikke udgør en fare for perso-

ner, husdyr eller ejendom.

Loven vil blive suppleret af nye bekendtgørelser med sikkerhedstekniske

krav, der afløser det gældende gasreglement. På grund af reguleringens

omfang og sikkerhedstekniske karakter er der valgt en model, hvor de

specifikke krav fastsættes i en række bekendtgørelser frem for i loven.

Denne opbygning svarer til opbygningen i elsikkerhedsloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i arbejdet med bekendtgørelserne,

som også involverer interessenterne på området, vil være et klart fokus

på at sikre klare og tydelige krav.

Bekendtgørelserne forventes sendt i høring med henblik på ikrafttrædelse

den 21. april 2018, hvor gasapparatforordningen finder endelig anven-

delse.

Arbejdet med bekendtgørelserne foregår i dialog med de myndigheder,

hvis områder har grænseflader til gassikkerhedslovens anvendelsesom-

råde. I dette arbejde klarlægges snitflader, som efterfølgende kommuni-

keres i vejledninger, så det bliver nemmere for brugerne at forstå, hvilke

myndigheder der skal involveres i et givent projekt.

2. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget

Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling.

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2.1. Regelforenkling og funktionsbaserede krav

2.2. Lovforslagets anvendelsesområde

2.3. Lovforslagets definitioner

2.4. Anvendelse af standarder

2.5. Kontrol og data

2.5.1. Ansvarsfordeling mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributions-

selskaberne

2.5.2. Varetagelse af tilsynsopgaven

2.5.3. Registersamkøring

2.6. Underretningspligt

2.7. Anmeldelse af installationer

2.8. Afskaffelse af DG-mærkning

2.9. Finansiering

2.10. Økonomiske og administrative konsekvenser

2.11. Ændring af elsikkerhedsloven

2.1. Regelforenkling og funktionsbaserede krav

TEKNIQ støtter i udgangspunktet funktionsbaserede regler, som er flek-

sible og støtter metodefrihed og mulighed for forretningsudvikling. Sam-

tidigt understreger TEKNIQ, at funktionsbaserede regler ikke er en uni-

versalløsning, og at metoden ikke må stå i vejen for at formulere præcise

regler, hvor det er nødvendigt, hvilket er tilfældet flere steder på gasom-

rådet. TEKNIQ vil være optaget af, at de kommende bekendtgørelser

leverer præcise, specifikke regler alle steder, hvor det er påkrævet.

Kommentar

Formålet med moderniseringen af gasområdet er blandt andet at forenkle

reglerne og gøre det nemmere at drive virksomhed uden at gå på kom-

promis med sikkerheden. Med øget brug af funktionsbaseret regulering

skabes mere fleksibel regulering, som stiller færre krav til erhvervslivet.

Når reglerne i mindst muligt omfang dikterer konkrete løsninger og i ste-

det angiver en ramme af sikkerhedstekniske minimumskrav, vil der være

mere plads til metodefrihed i udarbejdelsen af løsninger og produktudvik-

ling.

Det er vurderingen, at det flere steder fortsat vil være nødvendigt med

mere detaljerede krav. Som eksempel vil bekendtgørelsen om gaskvalitet i

overvejende grad være detailreguleret, ligesom elementer på andre af

områderne forudsætter konkrete løsninger. Der vil desuden blive udar-

bejdet supplerende vejledning til opfyldelse af minimumskravene i de nye

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

bekendtgørelser om sikkerhed for hhv. gaskvalitet, gasanlæg, gasinstalla-

tioner, gasmateriel og gasdistributionsselskaber.

2.2. Lovforslagets anvendelsesområde

Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energy bemærker, at lovforslagets anvendelsesområde bør præciseres i

forhold til hvilke ledninger, der er omfattet.

Kommentar

Det er korrekt, at anvendelsesområdet i lovforslagets § 1 kan give anled-

ning til tvivl. Derfor bør det præciseres, at loven heller ikke gælder i for-

hold til distributionsledninger til forsyning af naturgas eller bionaturgas

eller transmissionsledninger til naturgas. Derudover bør det præciseres,

at offshore gasanlæg heller ikke er omfattet af lovforslagets anvendelses-

område.

2.3. Lovforslagets definitioner

DGC opfordrer til, at lovforslagets definitioner bør genovervejes og præ-

ciseres, herunder særligt i forhold til gasinstallationer og gasdistributions-

selskaber.

Samtidigt ønskes en ny definition af ”driftsansvarlig” tilføjet.

Kommentar

I forhold til ønsket om en ny definition af ”driftsansvarlig” er det vurde-

ringen, at definitionen vil blive udfordret af det eksisterende regelsæt og

terminologi på elområdet, hvor driftsansvarlig har en anden betydning. I

arbejdet med bekendtgørelserne og tilhørende vejledninger vil problema-

tikken indgå.

Det er tilstræbt, at definitionerne i videst muligt omfang harmonerer med

Arbejdstilsynets, Beredskabsstyrelsens og Energistyrelsens begreber. Det

vurderes dog, at visse af lovforslagets definitioner kan præciseres yderli-

gere.

2.4. Anvendelse af standarder

Arbejdsgiverne ser gerne et krav om, at standarder skal være på dansk.

DGC spørger, om det er foreneligt med EU-retten alene at acceptere do-

kumentation på dansk eller engelsk, hvis standarder ikke anvendes, og

fremhæver tysk. DGC ser desuden gerne, at standard som begreb erstattes

med internationalt anerkendte standarder.

EOF støtter, at der henvises til standarder, selvom de ikke findes på

dansk, men at det tilstræbes, at de findes på et hovedsprog, herunder en-

gelsk.

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TEKNIQ bemærker, at der er få internationale standarder på gasområdet.

Det betyder, at der er brug for at formulere danske regler overalt, hvor

internationale standarder ikke eksisterer eller ikke er tilfredsstillende.

TEKNIQ finder, at de gældende danske særregler på området i mangel af

standarder er velbegrundede, og at de ikke kan afskaffes uden betydelige

negative konsekvenser. Lovforslaget bør fastslå, at alle relevante standar-

der skal findes i officiel dansk oversættelse, og at udgiften hertil skal af-

holdes af myndigheder eller standardiseringsorganer. TEKNIQ ser samti-

digt, at det er en god mulighed, at der kan afviges fra gældende standar-

der mod behørig dokumentation. Det bør dog fremgå mere præcist, hvor-

dan dokumentation skal ske.

Kommentar

Når en almindelig vvs-installatørvirksomhed udfører en standardinstalla-

tion er det samtidigt afgørende, at de gældende krav kan forstås af den

udførende installatør, herunder at kravene er på dansk. Det er et vigtigt

hensyn, som indgår i det videre arbejde med bekendtgørelserne til loven.

Herudover vurderes der at være andre områder, hvor aktørerne er vant

til at anvende internationale standarder. På de områder er det derfor

ikke i samme grad nødvendigt udelukkende at fastsætte krav på dansk i

form af oversatte standarder. På den baggrund vurderes det, at det skal

være muligt at henvise til standarder, som ikke findes på dansk. Denne

tilgang er i overensstemmelse med den anvendte metode i elsikkerhedslo-

ven.

Samtidigt bemærkes det, at der ved en sammenligning af gas- og elområ-

det findes forholdsvis få standarder på gasområdet, særligt i forhold til

installationer. I mangel af standarder vil der blive fastsat tekniske regler

på bekendtgørelsesniveau. Reglerne vil i udgangspunktet være funktions-

baserede, men hvor det er nødvendigt, vil de være mere detaljerede. Der

henvises til kommentaren i afsnit 2.1.

I forhold til, hvordan dokumentation skal foreligge og på hvilke sprog, vil

det ligeledes blive fastsat og præciseret i de tilhørende bekendtgørelser,

jf. § 5, stk. 2.

Endelig vurderes det, at det vil være en relevant præcisering at tilføje

”anerkendte” til standarder.

2.5. Kontrol og data

2.5.1. Ansvarsfordeling mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributi-

onsselskaberne

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energy mener, at ansvarsfordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gas-

distributionsselskaberne er uklar og bør præciseres.

EOF finder det uklart, hvem der er koordinerende myndighed, hvis flere

myndigheder er involveret i samme arbejde, hvilket ønskes præciseret.

Frederiksberg Forsyning mener, der er uklarheder i forhold til rolleforde-

lingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne, hvil-

ket bør afklares.

HOFOR ser nogle punkter, hvor gasdistributionsselskabernes rolle ikke er

helt klar, men henleder opmærksomhed på, at der vil blive fastsat rammer

på bekendtgørelsesniveau.

Kommentar

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gasdistributionsselskaber

efter lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4. Det er hensigten, at der med bestem-

melsen udarbejdes en bekendtgørelse, hvor det vil fremgå klart, hvordan

rollefordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselska-

berne er. Derudover fremgår det af lovforslagets § 24, stk. 2, hvilke kon-

trolhjemler gasdistributionsselskaberne kan udstede påbud eller forbud

efter. Som en del af godkendelsen som gasdistributionsselskab vil der

desuden være en præcisering af, hvilke hjemler gasdistributionsselska-

berne kan anvende som led i den sikkerhedstekniske overvågning.

2.5.2. Varetagelse af tilsynsopgaven

Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energy er meget tilfredse med kontrolbestemmelsen i lovforslagets § 24.

De konstaterer, at der efter lovforslagets bemærkninger til § 21 ikke er

mulighed for, at selskaberne på eget initiativ kan foretage sikkerhedstek-

niske tilsyn. Endelig ønsker de, at et krav om ansvarsforsikring som be-

tingelse for godkendelse som gasdistributionsselskab begrundes.

DGC foreslår, at gasdistributionsselskaber, der leverer flaskegas, fritages

for rollen som gasdistributør, så Sikkerhedsstyrelsen selv tager sig af om-

rådet. Der bør vælges en mere traditionel tilgang end en datadrevet frem-

gangsmåde, som vil støde på problemer på flaskegasområdet.

Frederiksberg Forsyning undrer sig over, at det kun er Sikkerhedsstyrel-

sen, der har beføjelser til bl.a. at forbyde brug af gasanlæg og gasinstalla-

tioner, jf. § 17.

HOFOR mener, at der bør være mulighed for, at en anden part end et

gasdistributionsselskab kan lave tilsyn på gasinstallationer, f.eks. Sikker-

hedsstyrelsen eller en kommerciel part.

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kommentar

Bemærkningerne til lovforslagets § 21 berører ikke selskabernes mulig-

hed for på eget initiativ at foretage ekstra tilsyn på f.eks. en ny vvs-

installatørvirksomheds udførte arbejde. Derimod kan der være tilfælde,

hvor Sikkerhedsstyrelsen har konkret viden om et defekt produkt, og der-

for vil have et gasdistributionsselskab til at udføre supplerende tilsyn.

Gasulykker kan potentielt være meget ødelæggende, og derfor vil der i

forbindelse med en ulykke typisk være tale om store erstatningskrav, som

det er væsentligt, at inspektionsorganer har truffet foranstaltninger for at

kunne dække. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at Sikker-

hedsstyrelsen får mulighed for at stille krav om ansvarsforsikring i for-

bindelse med godkendelsen af et gasdistributionsselskab, såfremt det vur-

deres at være nødvendigt. Hvorvidt der bør stilles krav om ansvarsforsik-

ring vil indgå i den samlede vurdering af gasdistributionsselskabets an-

søgning. I denne vurdering indgår bl.a. selskabets erfaring og økonomi-

ske modstandsdygtighed. Herudover er det vurderingen, at kravet vil

kunne komme på tale i forbindelse med en godkendelse af et gasdistribu-

tionsselskab, der før har haft problemer med at opfylde kravene, der føl-

ger af kontrolopgaven, og som derfor har fået frataget sin godkendelse.

Det bemærkes, at gasdistributionsselskaberne kan udstede påbud efter §

17, stk. 1, jf. § 24, stk. 2.

Endelig videreføres den eksisterende kontrolordning i lovens § 24, og

dermed vil der ikke med lovforslaget være mulighed for, at andre end

gasdistributionsselskaberne fører kontrol med gasinstallationer.

2.5.3. Registersamkøring

Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energy mener, at det bør undersøges, hvorvidt Sikkerhedsstyrelsen med

lovforslaget får hjemmel til at samkøre gasdistributionsselskabernes data

med andre offentlige databaser, herunder data, som er omfattet af person-

dataforordningen.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndighedernes samkøring af

registre i kontroløjemed sker på et klart og utvetydigt grundlag, og at de

berørte forudgående underrettes om kontrol. Det er samtidigt Datatilsy-

nets opfattelse, at antallet af sagsbehandlere, som er beskæftiget med

samkøring i kontroløjemed, skal begrænses mest muligt.

TEKNIQ forstår, at der ikke lægges op til ændringer i måden eller om-

fanget, der i dag føres kontrol på. TEKNIQ bemærker i den forbindelse,

at adgangen til at samkøre Sikkerhedsstyrelsens egne og offentlige regi-

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

stre ikke bør føre til, at der føres mindre kontrol af udførte arbejder direk-

te hos forbrugerne.

Kommentar

Med henblik på at opnå en effektiv og risikobaseret kontrol påtænkes det

at registersamkøre oplysninger, der indhentes fra de godkendte gasdistri-

butionsselskaber i forbindelse med den sikkerhedstekniske overvågning,

herunder selskabernes udførelse af kontrolopgaven efter § 24. Det vurde-

res, at der bør indsættes en specifik bestemmelse til registersamkøring af

netop disse oplysninger, så der ikke er tvivl om hjemlen. Endvidere bør

det præciseres, at Sikkerhedsstyrelsen ved godkendelsen af et gasdistribu-

tionsselskab kan stille krav om at modtage oplysninger fra den sikker-

hedstekniske overvågning.

Lovforslaget danner grundlag for en mere risikobaseret tilsynsmodel,

som giver mulighed for at målrette kontrollen og bruge ressourcerne på

en måde, som tjener både erhvervslivet og det offentlige bedst. Det er

forventningen, at en mere risikobaseret kontrol vil indebære en reduktion

i antallet af besøg samt ændringer i udtagelsesmetoden i forhold til må-

den, der i dag føres kontrol på.

2.6. Underretningspligt

Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energy mener ikke, at ejere eller brugere af gasinstallationer straks skal

underrette gasdistributionsselskabet ved gaslugt, men derimod en autori-

seret vvs-installatør og kun i nødstilfælde gasdistributionsselskabet. En

underretningspligt for ejer eller bruger over for gasdistributionsselskaber

bør i stedet omfatte ulykker, farlige hændelser og forgiftninger. Endelig

fremhæver de, at der bør være en underretningspligt for autoriserede vvs-

installatører og servicefirmaer for samme forhold og herudover ved alvor-

lig beskadigelse, havari på installationskomponenter m.v.

DGC opfordrer til, at det både i lovteksten og i bemærkningerne bør være

helt klart, hvilke krav, der stilles til den almindelige bruger ift. underret-

ning ved konstatering af gaslugt.

EOF mener, at der er forskel på installationer, og at det er naturligt, at

gasdistributionsselskaberne, der leverer naturgas, kontaktes ved konstate-

ring af gaslugt fra en fast gasinstallation. På den baggrund mener EOF

ikke, at gaslugt fra ikke-faste gasinstallationer som f.eks. havegrill og

terrassevarmere, bør kræve en underretning af et distributionsselskab, der

leverer flaskegas. Det bør derfor præciseres, at installationer til ”fritids-

brug” ikke er omfattet af en underretningspligt.

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

HOFOR bemærker, at der bør være mulighed for, at underretning kan

eller skal ske til en ekstern (kommerciel) vagtfunktion i stedet for til gas-

distributionsselskabet.

Kommentar

Det er vurderingen, at § 10, stk. 4, er overflødig. Det følger af bestem-

melsen, at ejeren eller brugeren af en gasinstallation straks skal under-

rette gasdistributionsselskabet ved konstatering af gaslugt. Samtidigt

følger det imidlertid af § 10, stk. 2, at ejeren eller brugeren af en gasin-

stallation hurtigst muligt skal træffe foranstaltninger for at hindre, at fejl

eller mangler kan foranledige fare. Dette indebærer bl.a., at ejeren eller

brugeren sikrer, at gasforsyningen afbrydes ved mistanke om gasudslip,

hvilket bør præciseres i bemærkningerne til § 10, stk. 2. Følgelig gælder

dette uanset, om der er tale om en fast gasinstallation. Dermed er beskyt-

telseshensynet i § 10, stk. 4, allerede omfattet af § 10, stk. 2, og det vur-

deres ikke i alle tilfælde at være nødvendigt, at gasdistributionsselskabet

kontaktes.

En underretningspligt for autoriserede vvs-installatørvirksomheder vide-

reføres dog fra gasreglementet. Underretningspligten vil som i dag være

til gasdistributionsselskaberne. Underretningspligten flyttes fra gasreg-

lementet til bekendtgørelsen om autorisation og drift af virksomhed på el-

, vvs- og kloakinstallationsområdet, som efter en ændring forventes at

træde i kraft samtidigt med denne lov og de underliggende bekendtgørel-

ser.

2.7. Anmeldelse af installationer og anlæg

TEKNIQ bemærker, at der mangler en hjemmel svarende til den gælden-

de lovs § 15, stk. 2, nr. 5, til at kræve, at en installation anmeldes. TEK-

NIQ ser også, at der bør være et krav om, at der foretages anmeldelse af

færdige anlæg.

Arbejdsgiverne savner en præcisering af anmeldelsespligten, da der kan

være en risiko for, at det ikke er afstemt, hvem der skal informere gasdi-

stributionsselskabet.

Kommentar

Lovforslaget fastsætter den overordnede ramme for gassikkerhed og be-

myndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere specifikke regler på

en række områder. Lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, giver erhvervsmi-

nisteren adgang til at fastsætte regler om udførelse, drift og vedligehold

af hhv. gasanlæg og gasinstallationer. Det er hensigten, at bestemmelsen

vil blive anvendt til på bekendtgørelsesniveau at fastsætte krav om, at der

skal foretages anmeldelse af installationer og anlæg.

2.8. Afskaffelse af DG-mærkning

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Arbejdsgiverne mener, at det kan medføre en risiko for fejlagtigt materia-

levalg, hvis DG-godkendelsen bortfalder.

TEKNIQ mener, at DG-mærkningen er en hjørnesten i gassikkerheden,

og at der med afskaffelsen vil være tale om en markant ændring i forhold

til gældende regler. Afskaffelsen betyder, at de udførende og ejerne af

gasinstallationer i praksis pålægges en dokumentationspligt, idet der skal

være dokumentation for, at gasmateriel, som ikke er omfattet af forord-

ningen, ikke frembyder fare. I den forbindelse bemærkes, at ansvaret for

gasmateriellets lovlige anvendelse flyttes fra producenten til installatøren.

TEKNIQ anbefaler, at DG-mærkningen så vidt muligt fastholdes. Afskaf-

felsen kan endvidere vanskeliggøre Sikkerhedsstyrelsens markedsover-

vågning og antallet af danske testcentre forventes reduceret. Endelig be-

mærker TEKNIQ, at eventuelle dokumentationskrav til, at aftræk og gas-

apparater fungerer sammen, bør fremgå tydeligt af regelgrundlaget.

Kommentar

DG-mærkningen er en national særordning og en dansk pendant til den

europæiske CE-mærkning, som følger af overensstemmelse med gasappa-

ratdirektivet. Direktivet afløses i 2018 af en forordning, men CE-

mærkningen bibeholdes. DG-mærkningen er udtryk for overimplemente-

ring i den forstand, at mærkningsordningen går videre end minimums-

kravene i forordningen. Samtidigt besværliggør DG-mærkningen adgan-

gen til det danske marked for udenlandske virksomheder. I overensstem-

melse med ønsket om at have et højt sikkerhedsniveau lægges der op til,

at ikke-harmoniseret gasmateriel fremadrettet skal leve op til krav, der

svarer til forordningens væsentlige sikkerhedskrav, men uden at der stil-

les krav om tredjepartskontrol i form af en mærkningsordning. Afskaffel-

sen af DG-mærkningen vil udgøre en mindre byrdelettelse for fabrikanter

og importører.

Afskaffelsen af DG-mærkningen betyder ikke, at de udførende vvs-

installatørvirksomheder pålægges dokumentationskrav, udover hvad der i

forvejen gælder i dag. Det er fortsat fabrikanten og importørens ansvar

at dokumentere, at gasmateriel både inden for og uden for forordningens

anvendelsesområde lever op til reglerne. Der flyttes således ikke noget

ansvar fra fabrikanter og importører til de udførende vvs-

installatørvirksomheder. Vvs-installatørvirksomhedernes ansvar er at

kontrollere, at det anvendte gasmateriel er mærket i overensstemmelse

med gasapparatforordningen (CE-mærke) eller bekendtgørelsen om sik-

kerhed for gasmateriel (bl.a. gaskategori og gastryk) eller i aftrækkenes

tilfælde byggevareforordningen.

Hvad angår krav om dokumentation for, at aftræk og gasapparater kan

fungere sammen, vil det fremgå af en bekendtgørelse om sikkerhed for

gasinstallationer. Af hensyn til ikke at pålægge erhvervslivet unødige

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

byrder vil der kun blive fastsat dokumentationskrav, hvor det vurderes at

være sikkerhedsmæssigt nødvendigt.

Alt gasmateriel vil fortsat skulle leve op til ens sikkerhedskrav, og ikke-

harmoniseret gasmateriel vil skulle mærkes med bl.a. materiellets anven-

delsesområde, gaskategori, gastryk og tilslutningstryk, ligesom andre

relevante oplysninger for gasmateriellets installation og anvendelse skal

angives. Endvidere bliver fabrikanten underlagt krav om egenkontrol i

forhold til produkternes overensstemmelse med sikkerhedskravene. På

den baggrund er det ikke vurderingen, at en afskaffelse af DG-

mærkningen vil påvirke markedsovervågningen af området. Fabrikantens

egenkontrol og verifikation af materiellets overensstemmelse med sikker-

hedskravene kan udføres af andre end fabrikanten selv. Derfor vil der

formentlig fortsat være et marked for danske testcentre. Testcentrene kan

samtidigt varetage opgaven med overensstemmelsesvurdering af harmo-

niseret gasmateriel som bemyndiget organ efter gasapparatforordningen.

Samlet set vurderes det derfor, at en ophævelse af DG-mærkningen ikke

indebærer en forringelse af sikkerhedsniveauet. Kravene til ikke-

harmoniseret gasmateriel vil blive fastsat i en bekendtgørelse om sikker-

hed for gasmateriel.

2.9. Finansiering

Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energy påpeger, at det er uklart, hvem der skal betale efter lovforslagets §

29, stk. 2, hvoraf det fremgår, at omkostninger ved udførelse af det sik-

kerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat

efter § 5 (bemyndigelsesbestemmelserne), samt omkostninger, jf. § 29,

stk. 1, om finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på gasområ-

det, skal refunderes af gasdistributionsselskabet eller det selskab, der har

indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren. Det bør præci-

seres.

DGC spørger, hvordan omkostninger i § 29, stk. 2, skal kunne refunderes

af enten gasdistributionsselskabet eller selskabet, der har indgået kom-

merciel aftale med forbrugeren. Det foreslås, at det fremgår, at omkost-

ninger skal refunderes til gasdistributionsselskabet af det selskab, der har

indgået kommerciel aftale med forbrugeren. Endelig bør det fremgå, at

afgiftens størrelse fastsættes ud fra enten antal kunder eller distribueret

energi.

Kommentar

Det medgives, at bestemmelsen ikke er entydig. Det bør derfor præciseres

i § 29, stk. 2, at omkostninger ved udførelse af kontrol samt de afgifter,

der opkræves efter § 29, stk. 1, får gasdistributionsselskabet refunderet af

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

det selskab, som har indgået kommerciel aftale med forbrugeren om leve-

ring af gas.

2.10. Økonomiske og administrative konsekvenser

Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energy mener, at lovforslagets bemærkninger bør opliste fordele for for-

brugerne, herunder lavere installationsomkostninger, standardisering,

forenkling, digitalisering, metodefrihed, kommunikation, nye teknikker

og produkter m.v. Desuden bør de administrative konsekvenser for bor-

gerne opgøres.

Erhvervsstyrelsen (TER) konstaterer, at lovforslaget i sig selv medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, og at konsekvenserne

ikke kvantificeres yderligere. TER vil vurdere de administrative konse-

kvenser for erhvervslivet i forbindelse med høringen af bekendtgørelser-

ne. TER opfordrer til, at der med bekendtgørelserne påføres virksomhe-

derne færrest mulige administrative byrder.

Kommentar

Formålet med lovforslaget er at modernisere og forenkle den gældende

lov om gasinstallationer og gasmateriel med henblik på at gøre det nem-

mere at drive virksomhed i Danmark. Forbedrede rammer for erhvervsli-

vet forventes at komme forbrugerne til gavn i form af et højt sikkerheds-

niveau og potentielt også nye teknikker og produkter. Dette er dog ikke

kvantificerbare konsekvenser, og i forlængelse heraf er der ikke opgjort

administrative konsekvenser for borgerne i det sammenfattende skema i

lovforslagets bemærkninger. Endelig understreges det, at det under alle

omstændigheder er hensigten med lovforslaget at sikre, at det nødvendige

sikkerhedsniveau opretholdes af hensyn til sikkerheden for alle personer,

husdyr og ejendomme.

2.11. Ændring af elsikkerhedsloven

Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energy spørger, hvordan et konkret eksempel om opladere og mulighe-

den for omkostningsdækning i forbindelse med ændring af elsikkerheds-

loven har relevans.

Kommentar

Med lovforslaget foretages en ændring i elsikkerhedsloven. Der er tale

om en genindførelse af en hjemmel til omkostningsdækning af test af elek-

trisk materiel, som ved en fejl blev ophævet, da elsikkerhedsloven afløste

stærkstrømsloven.

Omkostningsdækningen kan alene finde sted, hvor et produkt fejler i test,

og hvor virksomheden efterfølgende meddeles et påbud eller forbud. Det

konkrete eksempel har ingen relation til gassikkerhedsområdet som så-

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

dan, hvilket imidlertid ikke ændrer på pligten til at beskrive lovændrin-

gens konsekvens i bemærkningerne. Det konkrete eksempel beskriver på

en lettilgængelig måde, hvordan reglen anvendes i praksis.

3. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder o.l.

Advokatrådet, Arbejdsgiverne, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen,

Beskæftigelsesministeriet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselska-

bernes Landsforening, Bureau Veritas, Byggeriets Kvalitetskontrol, Cer-

fidan, Cphbusiness, DANAK, Dancert, Dansk Brand- og sikringsteknisk

Institut, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas-

teknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske

Advokater, Datatilsynet, DBI Certification, Den Jyske Håndværkerskole,

Det Norske Veritas Business Assurance Danmark, Digitaliseringsstyrel-

sen, Energi- og olieforum, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsakademi Dania,

Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi MidtVest, Erhvervsakademi

Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervs-

akademiet Lillebælt, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, EUC

NORD, EUC Nordvestsjælland, EUC Sjælland, EUC Syd, Finansministe-

riet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Force Certification, Foreningen

af rådgivende ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Dan-

ske Kraftvarmeværker, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frede-

ricia Maskinmesterskole, Frederiksberg Forsyning, Færøernes Landssty-

re, Grønlands Hjemmestyre, Herningsholm Erhvervsskole, HMN GasNet

P/S, HOFOR A/S, Ingeniørforeningen i Danmark, Inspecta Denmark,

Intertek Danmark, Klee gas - A. K. Varmeteknik ApS, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Kosan Gas A/S, Kuwait Petroleum Danmark A/S,

Københavns Erhvervsakademi, LDM Kvalitets- og miljørådgivning ApS,

Learnmark, LRQA Danmark, Maskinmestrenes Forening, Miljøministe-

riet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, NGF Nature Energy, Parcelhusejer-

nes Landsforening, Partnerskab for brint og brændselsceller, Patent- og

Varemærkestyrelsen, Primagaz Danmark A/S, Producers of Compressed

Gases (PCG), Q-Kontrol, Rigspolitichefen, Rådet for EL- og Gasteknisk

Sikkerhed, Statens Byggeforskningsinstitut, Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte, Syddansk Erhvervsskole, Søfartsstyrelsen, Tech Col-

lege Aalborg, Technical Education Copenhagen, TEKNIQ, TEKNIQ

Kvalitet ApS, Teknologisk Institut, Teknologisk Instituts Kontrolinstans,

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet, TÜV Nord Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, UL

International Demko A/S, Undervisningsministeriet, University College

Nordjylland, Viking Energi, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Aalborg

Gas, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Tech.

5. Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget (14)

L 73 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Arbejdsgiverne, Dansk Gas Distribution, Dansk Gasteknisk Center,

Dansk Fjernvarme, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Energi- og olie-

forum, Energinet, Erhvervsstyrelsen, Frederiksberg Forsyning, HOFOR,

HMN GasNet P/S, NGF Nature Energy, TEKNIQ.

6. Følgende organisationer, foreninger m.v. har afgivet høringssvar

uden at have bemærkninger (8)

Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Dansk Byggeri, Finanstilsynet,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen,

Rigspolitiet, Uddannelses- og Forskningsministeriet.