Tak for det.
Med lovforslaget L 71 hilser vi 3.185 nye danskere velkommen i det danske fællesskab.
Vi indfrier hermed 3.185 af vores venner, naboer, kollegaer og familiemedlemmers ønske om at kunne kalde sig for danske statsborgere.
Der er grund til at sige velkommen til hver og en af de nye danske statsborgere.
De er nye statsborgere, men de er ikke nye medborgere som sådan, for de personer, der står på det her lovforslag, er jo mennesker, der har haft deres liv og virke i en årrække her i Danmark.
De har haft deres arbejdsliv, deres sociale liv og familieliv side om side med os andre, og de har vist vilje til at tage det fulde skridt ind i det danske fællesskab med at leve op til kravene om at blive dansk statsborger.
Særligt det med viljen er vigtigt for os i Socialdemokratiet, når det handler om at blive dansk statsborger.
Vi forventer, at man som statsborger i Danmark kan forsørge sig selv og sine; at man kan bidrage til det velfærdssamfund, der holder hånden under dem, som har behov for det; at man kan tale sproget, så man kan tage del i sine børns opvækst, tale med pædagoger og lærere på en sådan måde, at man kan tage arbejde her i landet og bidrage til og være en del af sit lokalsamfund; at man kender til de rettigheder og pligter, der følger med vores demokratiske tradition; og at man respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder og værdier, der handler om børns selvstændige rettigheder, kvinders ligestilling, ytringsfrihed, også når det kommer til temaer om religion og autoritet, lighed for loven og retssikkerhed for alle borgere.
Alle de krav har de mennesker, der står på dagens lovforslag, vist vilje til at indfri, og derfor skal der fra Socialdemokratiets side lyde et stort og varmt tillykke.
Vi glæder os til at dele både statsborgerskabets pligter og rettigheder med jer.
Når man taler om et dansk statsborgerskab, taler man også om danskhed.
Hvad vil det sige at være dansk?
Jeg er helt overbevist om, at det er et spørgsmål, som menneskene på vores lovforslag – det lovforslag, vi behandler i dag – har stillet sig selv.
Danskheden er jo ikke nogen statisk størrelse, men der er dog en række grundlæggende værdier, som i dag ligger fast som danske – grundlæggende værdier og principper, som ikke er faldet ned fra himlen, og som ikke er kommet op af den jyske muld som guldhornene.
Værdier som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling, børns selvstændige rettigheder, retsstaten og religionsfrihed er grundstenene i det moderne Danmark, vi i dag siger velkommen til.
Det er grundsten, der har bygget det samfund, vi i dag har med fri og lige adgang til gratis sundhed, skolegang og uddannelse; en ældrepleje med omsorg og tryghed for alle; et skattefinansieret velfærdssamfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs; den danske model, hvor organisationsgraden er høj, hvor man kollektivt sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår, en model, som betyder, at vi ikke har og ikke vil have et arbejdsmarked uden nogen bund, hvor der lever en stor illegal og fattig underklasse, som vi desværre ser det i en række andre lande.
Det er alt sammen grundlæggende værdier for Danmark, det er det, der kendetegner Danmark, og det er det Danmark, Socialdemokratiet ønsker at holde fast i.
I Danmark kræver vi af hinanden, at alle bidrager til fællesskabet.
Det forventer vi selvfølgelig også af de nye danskere, som vi i dag byder velkommen med lovforslaget, og det skal også være en opfordring herfra:
Nu er det ikke kun jeres demokratiske ret at træffe beslutninger i Danmark, det er også jeres pligt at deltage i debatten og blande jer i debatten, både i jeres lokalsamfund og på et større og højere niveau.
Det er afgørende, at I bidrager til at styrke det Danmark, som jeg lige har beskrevet.
Til slut vil jeg benytte lejligheden til endnu en gang at sige tillykke til jer alle sammen.
I har arbejdet benhårdt for det statsborgerskab, der nu med lovforslaget bliver jeres.
Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.