L 70 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 70 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-

center)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. september til den 29. september

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen, Asylret,

Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns vilkår, Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg (CFU), Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksfor-

ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Ad-

vokater, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den katolske Kirke i Danmark,

Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, DIGNITY

–

Dansk Institut

mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenæv-

net, Fredsfonden, Folkehøjskolernes forening i Danmark, Foreningen af Udlæn-

dingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk

Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-

skerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Landsforeningen Adoption og

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen LO,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Lands-

ret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter,

SKAT, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sø- og Handelsretten, Tilsynet med

Efterretningstjenesterne, Udenrigsministeriet, Udlændingenævnet, Ungdommens

Røde Kors, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Europe, UNICEF Dan-

mark, Ægteskab Uden Grænser, Økonomi- og Indenrigsministeriet og 3 F.

2. november 2017

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Jeppe Kirkeskov Winkel

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

[email protected]

2016 - 10213

284815

Side

1/6

L 70 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra: Amnesti

Nu, Ankestyrelsen, ATP-Koncernen, Danes Worldwide, Danmarks Tekniske Univer-

sitet, Datatilsynet, Den katolske Kirke i Danmark, Digitaliseringsstyrelsen, Flygt-

ningenævnet, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kø-

benhavns Byret, Landsorganisationen LO, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsforvaltningen, Tilsynet

med Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet samt Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet.

Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har oplyst, at

de ikke ønsker at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i kursiv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

ATP-Koncernen

bemærker, at lovforslaget umiddelbart vurderes at have særlig

relevans for henholdsvis Udbetaling Danmark samt ATP Livslang Pension.

Udbetaling Danmark håber på sigt at kunne drage nytte af Nationalt ID-centers

mulighed for at ægthedsvurdere udenlandske dokumenter, idet det vil bidrage til

Udbetaling Danmarks myndighedsopgave med at sikre korrekte udbetalinger af en

række sociale ydelser.

ATP Livslang Pension peger på, at det vil være relevant i visse af pensionsforsikrin-

gens sagstyper at kunne drage nytte af et specialiseret ID-center med henblik på

verificering af enten et medlem eller en pårørendes identitet, herunder bl.a. ved

at verificere udenlandske dokumenter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at Nationalt ID-center

–

fra

tidspunktet for centerets etablering

–

efter lovforslaget skal afgive udtalelser og

yde rådgivning og bistand til følgende myndigheder: Ankestyrelsen, Flygtninge-

nævnet, Justitsministeriet, politiet, Statsforvaltningen, Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet, Udlændingenævnet og Udlændingestyrelsen. Samtidig lægges der op til,

at kredsen af myndigheder på sigt vil kunne udvides, og at det vil være op til ud-

lændinge- og integrationsministeren at fastsætte, hvilke myndighedere som skal

kunne få rådgivning og bistand fra Nationalt ID-center.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side

2/6

L 70 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Datatilsynet

har ikke bemærkninger til selve lovforslaget, men forudsætter, at

persondataloven og regler udstedt i medfør heraf, herunder sikkerhedsbekendt-

gørelsen, vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysnin-

ger, der vil ske som følge af lovforslagets bestemmelser.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget pkt. 4.2, er det forudsat, at

behandling, herunder videregivelse, af oplysninger efter de foreslåede bestemmel-

ser i § 40 i, stk. 2 og 3, altid skal ske i overensstemmelse med de grundlæggende

databeskyttelsesretlige regler, som er indeholdt i bl.a. persondatalovens §§ 5 og

28-29. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i øvrigt henvise til bemærknin-

gerne til lovforslaget pkt. 4.2 og pkt. 9.

Digitaliseringsstyrelsen

er positivt indstillet over for etableringen af Nationalt ID-

center. I den forbindelse peges der på bl.a. behovet for at styrke en række myn-

digheders arbejde med identitets- og dokumentkontrol samt med fastlæggelse af

identitet. Digitaliseringsstyrelsen deltager gerne i såvel referencegruppen som det

kommende ID-netværk.

Digitaliseringsstyrelsen støtter, at Nationalt ID-center vil skulle forholde sig til ID-

området på strategisk niveau og være retningsgivende for myndighedernes arbej-

de, eksempelvis ved at udarbejde retningslinjer og vejledninger til brug lokalt i

myndighederne. Digitaliseringsstyrelsen ser imidlertid gerne, at Nationalt ID-

center får en mere autoritativ rolle, eksempelvis ved at gøre retningslinjer og vej-

ledninger obligatorisk for myndighederne at følge.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at der ville være relevant, hvis Nationalt ID-

centers udtalelser kunne blive delt med andre myndigheder, der foretager identi-

tets- og dokumentkontrol, evt. ved at lagre oplysningerne i et centralt register.

Derved ville man undgå, at forskellige myndigheder anmoder Nationalt ID-center

om at vurdere ægtheden af den samme borgers identitet flere gange.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Digitaliseringsstyrelsens

ønske om at deltage i såvel referencegruppe som det kommende ID-netværk i til-

knytning til Nationalt ID-center. I den forbindelse bemærkes det, at reference-

gruppen skal fastlægge Nationalt ID-centers overordnede strategi, prioriteringer

og indsatsområder såvel som retningslinjerne for centerets langsigtede virksom-

hed og udvikling, og at det er hensigten, at det alene vil være de myndigheder, der

i medfør af § 40 i, stk. 1, kan få rådgivning og bistand fra Nationalt ID-center, som

vil være repræsentereret i referencegruppen. ID-netværket har derimod til hensigt

at skabe et rum, hvor myndigheder kan erfaringsudveksle, drøfte aktuelle udfor-

dringer og problemstillinger og sikre videndeling mellem myndighederne i forhold

til det praktiske arbejde med at fastlægge udlændinges identitet. ID-netværket vil

på sigt kunne udvides til andre myndigheder end dem, som er nævnt i § 40 i, stk. 1,

1. pkt.

Side

3/6

L 70 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal herudover bemærke, at det med lov-

forslaget alene er hensigten, at Nationalt ID-center skal bidrage til at oplyse

grundlaget for de myndigheder, som skal træffe afgørelse eller i øvrigt udtale sig i

en sag, som afgøres på grundlag af udenlandske dokumenter. Nationalt ID-centers

skriftlige udtalelser vil ikke være forvaltningsretlige afgørelser. Det vil fortsat være

den forelæggende myndighed, som fastlægger betydningen af udlændingens iden-

titet for den afgørelse, som myndigheden skal træffe. Det vil derfor heller ikke

være hensigtsmæssigt, hvis Nationalt ID-centers udtalelser f.eks. blev lagret i et

centralt register, som ville være tilgængeligt for andre myndigheder.

For så vidt angår Digitaliseringsstyrelsens ønske om, at Nationalt ID-center får en

mere autoritativ rolle, eksempelvis ved at gøre retningslinjer og vejledninger obli-

gatorisk for myndighederne at følge, skal det bemærkes, at Nationalt ID-center

etableres som et uafhængigt kompetencecenter på ekspertniveau, og at det vil

være naturligt, at de retningslinjer, procedurebeskrivelser og vejledninger, som

udarbejdes af centeret med henblik på at kvalificere og ensarte myndighedernes

tilgang til fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet, også følges af myn-

dighederne i praksis. Det vil dog ikke være obligatorisk for myndighederne at følge

retningslinjer mv. fra Nationalt ID-center. Det hænger sammen med dels det for-

hold, at det i sidste ende er myndighedernes ansvar at fastlægge eller kontrollere

udlændinges identitet, dels det forhold, at det kan være nødvendigt at tilpasse

retningslinjer mv. til de specifikke forhold, som gør sig gældende for en myndig-

hed, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en dialog mellem Nationalt

ID-center og den pågældende myndighed om tilrettelæggelsen og udførelsen af

identitetsfastlæggelsen.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det i bemærkningerne til lov-

forslaget yderligere præciseres, i hvilke tilfælde myndigheder kan videregive op-

lysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til

Nationalt ID-center. Endvidere anbefaler Institut for Menneskerettigheder med

henvisning til persondatalovens § 5, stk. 5, at lovforslaget nærmere regulerer Na-

tionalt ID-centers registrering, opbevaring mv. af oplysninger i centerets database,

herunder ved indsættelse af slettefrister. Institut for Menneskerettigheder be-

mærker herudover, at det evt. kunne overvejes at regulere oprettelsen af Natio-

nalt ID-center ved særskilt lov for derved at understrege centerets uafhængighed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til bemærkningerne til lov-

forslaget pkt. 4.2 for så vidt angår de tilfælde, hvor oplysninger om udlændinges

rent private forhold og andre fortrolige oplysninger kan videregives til Nationalt

ID-center.

I forhold til bemærkningen om, at lovforslaget nærmere burde regulere Nationalt

ID-centers registrering, opbevaring mv. af oplysninger i centerets database, skal

det bemærkes, at centeret skal leve op til persondatalovens almindelige regler,

herunder persondatalovens § 5, stk. 5, hvorefter indsamlede oplysninger ikke må

opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et

længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplys-

Side

4/6

L 70 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ningerne behandles. Det vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt at indsætte

slettefrister, idet det f.eks. vil kunne være nødvendigt for Nationalt ID-center at

opbevare eksempler på falske eller forfalskede dokumenter i en længere periode

med henblik på i andre sager at identificere sammenlignelige misbrugstilfælde.

konstaterer, at lovforslaget ikke lægger op til, at kommunerne kan bede Natio-

nalt ID-center om at foretage en ægthedsundersøgelse af et dokument til brug for

fastlæggelse eller kontrol af udlændinges identitet.

I den forbindelse bemærkes det, at KL forudsætter, at en kommune

–

i en situati-

on, hvor en udlænding ansøger om sociale ydelser, og der opstår tvivl om ved-

kommendes identitet og/eller dokumenter til fastlæggelse af identitet

–

vil kunne

henvende sig til Udlændingestyrelsen eller anden relevant statslig myndighed,

som kan gå videre med sagen i forhold til inddragelse af Nationalt ID-center med

henblik på fastlæggelse og kontrol af den pågældendes identitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at hvis Udlændingestyrel-

sen eller en anden myndighed, der er omfattet af den foreslåede § 40 i, stk. 1,

–

efter at have modtaget oplysninger fra en kommune

–

finder, at der er opstået

tvivl om en udlændings identitet, kan den pågældende myndighed anmode om

bistand fra Nationalt ID-center til at fastlægge eller kontrollere identiteten på en

udlænding. En kommune vil dog ikke blot kunne anmode f.eks. Udlændingestyrel-

sen om på kommunens vegne at henvende sig til Nationalt ID-center. I øvrigt be-

mærkes det, at det er hensigten, at Nationalt ID-center på sigt også kan afgive

udtalelser og yde rådgivning og bistand til andre myndigheder end dem, som

nævnes i bemærkningerne til den foreslåede § 40 i, stk. 1.

Retspolitisk Forening

anfører, at det bør fremgå af lovforslaget, at såfremt en

myndighed anser et dokument for falsk, bør udlændingen have ret til at få doku-

mentet ægthedsvurderet ved Nationalt ID-center. Retspolitisk Forening har end-

videre anført, at det tillige bør fremgå af bemærkningerne til forslaget, at såfremt

Nationalt ID-center er i tvivl om et dokuments ægthed, skal denne tvivl komme

udlændingen til gode.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at Nationalt ID-centers

skriftlige udtalelser ikke er forvaltningsretlige afgørelser, men alene har til formål

at bidrage til at oplyse grundlaget for den myndighed, som skal træffe afgørelse

eller i øvrigt udtale sig i en sag, som afgøres på grundlag af udenlandske doku-

menter. Det vil således alene være den forelæggende myndigheds ansvar, om en

sag er tilstrækkeligt oplyst. Hvis en udlænding ikke er enig i en myndigheds fast-

sættelse af den pågældendes identitet for den afgørelse, som myndigheden skal

træffe, kan udlændingen benytte sig af den almindelige klageadgang.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

har ikke bemærkninger til selve lovforslaget

eller bemærkningerne hertil, men ministeriet henleder opmærksomheden på, at

kommunerne i forbindelse med opgaven med registrering af indrejse for personer

i henhold til reglerne i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse

Side

5/6

L 70 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

nr. 646. af 2. juni 2017 (CPR-loven), kan få behov for at trække på visse af Natio-

nalt ID-centers ydelser og kompetencer, f.eks. ved mistanke om overdragelse af

en opholdstilladelse eller -bevis fra en udlænding til en anden.

Herudover forudser Økonomi- og Indenrigsministeriet, at ministeriet kan få behov

for at trække på ID-centrets ekspertise i forbindelse med behandlingen af sager

om nyt personnummer til danske statsborgere som følge af fejl i ansøgerens fød-

selsdato og dermed personnummer, idet ministeriet i disse sager lægger afgøren-

de vægt på dokumenter, der kan bevidne ansøgerens fødselsdato, herunder do-

kumenter udstedt i udlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriets bemærkninger. Det er hensigten, at udlændinge- og integrationsministe-

ren fra tidspunktet for Nationalt ID-centers etablering bestemmer, at følgende

myndigheder vil være omfattet af udlændingelovens § 40 i, men at centeret på sigt

også kan afgive udtalelser og yde rådgivning og bistand til andre myndigheder:

Ankestyrelsen, Flygtningenævnet, Justitsministeriet, politiet, Statsforvaltningen,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet, Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingenævnet og Udlændingestyrelsen.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er foretaget en række lovtekniske og redaktionelle ændringer og præciserin-

ger af lovudkastet.

Side

6/6