Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 7 , L 7 A , L 7 B
Offentligt
ERH V ERV SM I N I ST EREN
9. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 7 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 2. november 2017 efter ønske fra Erik Christensen
(S).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse den forventede jobeffekt for danske søfolk af for-
slag om at øge udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag
ved en udvidelse af DIS-ordningen?
Svar:
Jeg vil præcisere, at lovforslaget ikke lægger op til en udvidelse af DIS-
ordningen. Lovforslaget lægger således ikke op til en ændring af, hvilke
skibstyper der kan registreres i Dansk Internationalt Skibsregister.
Lovforslaget lægger kun op til en justering af de gældende regler om
udenlandske ejeres mulighed for at sætte skibe under dansk flag. Det
gælder både i forhold til Dansk Internationalt Skibsregister og det almin-
delige skibsregister.
Regeringen ønsker med lovforslaget at skabe mulighed for at udbygge
væksten i Det Blå Danmark, så vi kan fastholde vores globale styrkeposi-
tion og skabe økonomisk aktivitet i Danmark.
Jeg vil i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 2, hvoraf det
fremgår, at det ikke er muligt på forhånd at fastslå, hvor mange nye ar-
bejdspladser lovforslaget vil kunne skabe. Det afhænger af, hvor mange
skibe der indflages, og hvilke aktiviteter der lægges i Danmark.
ERH V ERV SM I N I ST ERI ET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen