L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 7 Bilag 1, L 7 A Bilag 1, L 7 B Bilag 1
Offentligt

NOTAT

1. september 2017

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af søloven,

lov om sikkerhed til søs m.v.

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at stimulere aktivitet, vækst og jobskabelse i

Det Blå Danmark ved tiltrækning af udenlandske rederier til de danske

registre samt at fremme omsætningen af brugte fritidsfartøjer gennem en

forenkling af registreringen af pant i mellemstore fritidsfartøjer, hvilket

forventes at fremme bl.a. udbetaling af lån. Andre formål med lovforsla-

get er at nedbringe risikoen for staten i forhold til afholdelse af udgifter

ved vragfjernelse af de lidt større skibe, samt at gøre det muligt for Dan-

mark at leve op til sine forpligtelser i forhold til FN- og EU-sanktioner på

skibsregistreringsområdet. Endelig gennemføres med lovforslaget andre

justeringer på søfartsområdet.

Forslaget er sendt i høring den 4. juli 2017 med høringsfrist den 14. au-

gust 2017 hos i alt 66 myndigheder, organisationer m.v. Der er modtaget

høringssvar fra 16 myndigheder, organisationer, foreninger m.v., hvoraf

otte har haft bemærkninger til lovforslaget.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at høringsparterne er positive

over for lovforslaget. Organisationerne er dog fremkommet med bemærk-

ninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. De væsentligste bemærk-

ninger vedrører justering af skibsregistreringsreglerne om udenlandske

ejeres adgang til at få skibe under dansk flag samt overførslen af pant i de

mellemstore fritidsfartøjer fra Skibsregistret til Personbogen.

Bemærkningerne til forslagets enkelte dele er nærmere gennemgået ne-

denfor.

3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

3.1. Justering og klarificering af reglerne om udenlandske ejeres ad-

gang til at få skibe under dansk flag

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/11

Danske Rederier finder det positivt, at skibsregistreringsreglerne gøres

mere gennemskuelige og justeres for at gøre det mere attraktivt at have

skibe under dansk flag. Der peges på, at skibsregistreringsreglerne er et

afgørende rammevilkår for danske og udenlandske rederier, der ønsker at

drive virksomhed fra Danmark.

CO-Søfart udtaler, at det med en udvidelse af DIS-ordningen er tilsigtet at

tilføre udenlandsk tonnage til registret. Efter organisationens opfattelse vil

dette i sig selv udvande kvaliteten af registret, da myndighedstilsynet vil

være særdeles besværligt og alene foregå på såkaldte port state controls

(havnestatskontroller) i udenlandske havne, da kun få af de skibe, man

ønsker tilført registret, nogensinde vil anløbe dansk havn. Organisationen

anfører desuden, at i dag kan skibe i DIS, der ejes inden for EU, støtte sig

til domskonventionen. Dette medfører, at en dom fra en dansk domstol vil

kunne håndhæves i hele EU/EFTA. Ordningen vil på papiret kunne føre

til en dansk dom, men den vil ingen virkning få i lande uden for EU, så-

fremt disse landes domstole ikke accepterer en dansk afgørelse. Organisa-

tionen vurderer endvidere, at forslaget vil medføre øgede udgifter for sta-

ten til social sikring af udenlandske søfarende, men at det er en politisk

afgørelse, om det sociale sikkerhedsnet skal udbredes yderligere.

Kommentar

Med lovforslaget justeres reglerne for udenlandske rederiers adgang til at

sætte skibe under dansk flag, således at rederier fra tredjelande sidestilles

med EU- og EØS-lande

i forhold til det såkaldte ”etableringskrav”. Lige-

ledes justeres det såkaldte ”aktivitetskrav”, idet det dog fastholdes, at der

fortsat skal dokumenteres aktivitet i Danmark. Formålet med fastholdelse

af kravet om aktivitet i Danmark er at sikre, at lovforslaget fremmer øko-

nomisk aktivitet i Danmark, og at de danske registre ikke bliver åbne re-

gistre. Samtidig sikres, at der kan udtages stævning i Danmark, idet for-

slaget lægger op til, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte

krav om, at udenlandske rederier skal udpege en enhed i Danmark, der

kan rettes henvendelse til i kontroløjemed og lignende, og som kan stæv-

nes på ejerens eller rederens vegne, jf. forslagets § 1, nr. 1.

For så vidt angår kvaliteten af de skibe, der indflages, bemærkes, at der

ikke med lovforslaget ændres på de krav, der stilles til skibe under dansk

flag. Skibe, der indflages efter de nye skibsregistreringsregler, vil blive

vurderet på samme måde, som gælder for skibe, der indflages i dag. Det

vurderes derfor ikke, at lovforslaget skulle føre til, at kvaliteten af skibe

under dansk flag reduceres.

Med lovændringen ændres således ikke på, at

der fortsat vil blive udført den nødvendige kontrol, ligesom det vil være en

forudsætning for udstedelse og opretholdelse af danske certifikater, her-

under fartstilladelser, at rederiet opfylder sine pligter i medfør af både

den danske og den internationale regulering mv.

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/11

Lovforslaget medfører ikke i sig selv ændringer i reglerne om socialsik-

ring af søfarende

–

det gælder uanset, om der måtte være danske eller

udenlandske søfarende beskæftiget på de skibe, der indflages efter de nye

regler.

3.2. Forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer

Dansk Fritidssejler Union og Dansk Sejlunion er overordnet positive over

for forslaget om overførsel af fritidsfartøjer til Personbogen.

Dansk Sejlunion giver dog bl.a. udtryk for usikkerhed om, hvorvidt over-

flytningen til Personbogen vil betyde, at der i relation til finansieringsin-

stitutterne opstår samme udfordringer med fremskaffelse for dokumenta-

tion i forbindelse med registrering af brugte fartøjer i skibsregistret, som

det i dag kan være tilfældet i forbindelse med registrering i skibsregistret.

Derudover peges på, at det i forbindelse med ændringen bør sikres, at

danske bådejere fortsat kan erhverve et nationalitetsbevis, som kan frem-

vises i forbindelse med sejlads i udlandet.

Finans Danmark peger på, at de foreslåede ændringer også bør omfatte

reglerne om virksomhedspant, og som en konsekvens af de nye regler bør

grænsen også her ændres til 20 bruttotonnage. Derudover udtrykkes ønske

om, at det overvejes at lave en ordning, hvorefter man afgiftsfrit kan

”flytte” en registrering fra

skibsregistret til Personbogen, så det giver et

incitament til, at registreringerne fremover flyttes til Personbogen. Der

peges endvidere på, at det kan forringe panthavers retsstilling, at pant i

Personbogen ikke omfatter skibets tilbehør, således som det er tilfældet

efter søloven. Endelig peges på, at pantsætning af løsøre i Personbogen

normalt slettes efter 10 år. Såfremt dette også kommer til at gælde pant i

de omhandlede skibe, er der tale om en forringelse i forhold til de gæl-

dende regler, idet det vil betyde, at panthavere skal vedligeholde deres

pant oftere, hvilket vil medføre yderligere administration og omkostnin-

ger.

Bådbogen er kritisk over for, at pant og andre rettigheder i lystfartøjer

alene registreres i Personbogen, idet der herefter kun kan søges på fartø-

jets ejer og ikke på det behæftede fartøj. Hvis en anden end den i Person-

bogen registrerede ejer udbyder et lystfartøj til salg, vil det derfor ikke

være muligt for en potentiel køber at fremsøge oplysning om, hvorvidt

fartøjet er behæftet eller ikke. Dette forhold vil f.eks. gøre det let for den,

der har stjålet et fartøj eller den, der ikke ønsker at respektere en tinglyst

rettighed, at omsætte et behæftet fartøj til skade for långiver og godtroen-

de køber. Bådbogen har i høringssvaret foreslået en ny registrering af de

behæftede lystfartøjer ud fra skibenes unikke skrognummer. En sådan

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/11

registrering foretages ikke i dag, men Bådbogen angiver at kunne bistå

med både systemer og uddannelse af personale.

Kommentar

Regeringen noterer sig, at der generelt set er tilslutning blandt hørings-

parterne til, at registreringen af pant i de mellemstore fritidsfartøjer

fremadrettet skal ske i Personbogen. Som det fremgår af bemærkningerne

til lovforslaget er tinglysning af pant i Personbogen administrativt enkle-

re end registrering i Skibsregistret og kan ske digitalt. Finansieringsinsti-

tutterne har ikke i forbindelse med høringen givet udtryk for, at omlæg-

ningen vil føre til øgede administrative krav i forbindelse med långivning.

Det er derfor forventningen, at overgangen til Personbogen vil gøre det

lettere og hurtigere for ejere af mellemstore fritidsfartøjer at få tinglyst

pant, da registreringen sker digitalt og uden krav om ejerregistrering

forinden. Herved kan markedet for handel med brugte fritidsfartøjer for-

bedres, da bådforhandlerne hurtigere vil kunne gennemføre lånefinansie-

rede handler. Dertil kommer, at der vil være mindre administration for

banker, finansieringsinstitutter og bådejere.

Som det fremgår af lovbemærkningerne knytter registrering i Personbo-

gen sig til den pågældende person eller virksomhed m.v. og ikke til den

pantsatte genstand. Der kan derfor opstå spørgsmål om ”skjult pant”.

Det bemærkes imidlertid, at der i dag kun registreres pant i Skibsregistret

på en meget lille andel af de samlede antal fritidsskibe.

Ud af de i alt ca.

2.200 mellemstore fritidsfartøjer, der er optaget i Skibsregistret, er der

således kun registreret pant på ca. 1.300. Dette indikerer, at de mellem-

store fritidsskibe i vidt omfang finansieres uden pant i skibet. Desuden

bemærkes, at modellen med pant i Personbogen allerede i dag fungerer

for registrering af rettigheder i små fritidsfartøjer mellem 0 og op til 5

BT.

Endvidere bemærkes, at som følge af overgangsordningen i lovforslagets

§ 5, stk. 2, berøres eksisterende rettigheder, herunder panterettigheder,

som allerede er registreret i fartøjer, ikke af lovændringen. Lovforslaget

medfører således ikke en forringelse af panthavers retsstilling i forhold til

disse rettigheder. For så vidt angår de rettigheder, som fremadrettet vil

skulle registreres i Personbogen, vil panthaver kunne afgrænse pantet i

forbindelse med den konkrete aftale, ligesom der også vil kunne tages

højde for de eventuelle yderligere omkostninger, som registreringen i

Personbogen måtte medføre for panthaver, herunder også i forbindelse

med vedligeholdelse af pantet.

Det forhold, at pant i de mellemstore fritidsfartøjer fremadrettet skal re-

gistreres i Personbogen, tilsiger ikke, at der ændres på reglerne vedrø-

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/11

rende virksomhedspant, der ses at vedrøre alle skibe, herunder også er-

hvervsskibe på over 5 bruttotonnage.

Det er korrekt, at der som konsekvens af lovændringen ikke længere vil

kunne udstedes såkaldt nationalitetsbevis for de mellemstore fritidsskibe,

der ikke er registreret i Skibsregistret. Nationalitetsbeviset udgør bevis

for ejerskab, og at der er tale om et dansk skib, og bruges i visse situatio-

ner ved sejlads i udlandet. Søfartsstyrelsen har dog tilkendegivet, at ud-

formningen af et alternativ til nationalbeviset overvejes, og at styrelsen

vil indgå i en nærmere dialog med fritidssejlerne herom.

Samlet set vurderes fordelene ved forslaget at opveje ulemperne.

3.3. Hævelse af ansvarsbegrænsningsbeløbet ved vragfjernelse m.v.

Danske Rederier bemærker, at forslaget om forhøjelse af de internationale

begrænsningsbeløb for vragfjernelse er indførslen af et nationalt særkrav

hovedsagligt efter norsk model. Globalbegrænsningsreglerne har bag-

grund i internationale konventioner og reguleres internationalt i IMO (In-

ternational Maritime Organisation), og Danske Rederier anfører, at hvis

man vil forhøje grænserne yderligere, bør det ske i IMO og ikke nationalt.

Der peges endvidere på, at det ikke kan udelukkes, at national forhøjelse

af de internationale grænser vil have betydning for præmien på forsikrin-

ger og derfor medføre større omkostninger for erhvervet. Danske Rederier

har imidlertid forståelse for ønsket om, at staten holdes skadesløs med

hensyn til omkostningerne til fjernelse af vraget, som er større end skibets

begrænsningsbeløb.

Danske Rederier foreslår dog, at det fremgår af lovbemærkningerne, at

hverken et bugseret skibs eller bugsererens ret i søloven til ansvarsbe-

grænsning efter de internationale grænser berøres af forslaget. Danske

Rederier ser også gerne, at det tilføjes i lovbemærkningerne, at ejerens

udgifter til forebyggende eller afhjælpende forholdsregler medtages i be-

grænsningsfeltet.

Danske Havne tilkendegiver sin støtte til hævelsen af ansvarsbegræns-

ningsbeløbet ved vragfjernelse m.v. Med forhøjede grænser følger større

incitament til, at rederen lader vrag fjerne på egen bekostning og initiativ.

Danske Havne udtrykker håb om, at lovændringen vil medføre, at de dan-

ske erhvervs-, fiskeri- og lystbådehavne i mindre grad vil blive præget af

udtjente fartøjer.

Grønlands Selvstyre henleder opmærksomheden på, at den centrale hav-

nemyndighed er et hjemtaget område, og at Naalakkersuisut på indevæ-

rende samling har forberedt et lovforslag om bortfjernelse af skibe og

vrag i havne. Såfremt de kommende lovændringer forventes iværksat for

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/11

Grønland ved kongelig anordning, bør der kontrolleres for eventuelle snit-

flader til grønlandsk lovgivning.

Kommentar

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget indebærer ændringsforsla-

get, at ansvarsbegrænsningsbeløbet ved fjernelsen af selve det forliste

skib, afmærkning af området og lignende forhøjes. Der er lagt op til en

løsning, der følger det system, der allerede gælder vedrørende ansvars-

begrænsning, således at beløbene gradueres i forhold til skibets tonnage.

Den foreslåede ordning svarer i store træk til den ordning, der gælder i

Norge, hvor man i en årrække har haft højere ansvarsbegrænsningsbeløb

i forbindelse med vragfjernelse, og hvor beløbene afhænger af skibenes

størrelse, men er forhøjet med ca. en firedobling i forhold til de internati-

onale ansvarsgrænser.

Bemærkningerne fremsat af Grønlands Selvstyre findes ikke at være af

betydning for lovforslaget på nuværende tidspunkt, idet der i forbindelse

med en iværksættelse af lovændringen for Grønland vil blive kontrolleret

for eventuelle snitflader til grønlandsk lovgivning.

For så vidt angår det af Danske Rederier anførte vedrørende bugsering,

kan det oplyses, at der i 2016 blev foretaget en ændring af sølovens regler

vedrørende bugsering og vragfjernelse. Reglerne for bugsering og ad-

gangen til ansvarsbegrænsning blev i den forbindelse ændret, således at

bugsereren kan blive økonomisk ansvarlig op til ansvarsgrænsen, med-

mindre det er påset, at bestilleren af bugseringen har forsikring, eller at

der er stillet lignende sikkerhed.

Med det nærværende forslag skal bugsereren fortsat påse, at der er tegnet

forsikring eller stillet sikkerhed for det beløb, der er omfattet af forsik-

ringspligt, men ikke det beløb, der ligger ud over forsikringspligt op til

det nu foreslåede ansvarsbeløb. Statens risiko i forhold til de forhøjede

ansvarsgrænser reduceres således ikke i helt samme omfang i forhold til

bugsereren, men påvirkningen af de danske bugseringsvirksomheders

konkurrenceevne minimeres.

Ønsket om, at det tilføjes i lovbemærkningerne, at ejerens udgifter til fo-

rebyggende eller afhjælpende forholdsregler medtages i begrænsningsfel-

tet, er noteret. Den foreslåede § 175, stk. 3, ændrer alene på begræns-

ningsbeløbenes størrelse i forbindelse med krav i anledning af et vrags

lokalisering, afmærkning og fjernelse, og ikke måden hvorpå udgifter

opgøres efter sølovens kap. 9 i øvrigt.

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/11

Det er endvidere noteret, at Danske Rederier, uanset en generel bekym-

ring for omkostningsniveauet, samtidig udviser forståelse for, at staten

holdes skadesløs med hensyn til omkostningerne til fjernelse af vrag, som

er større end skibets begrænsningsbeløb. Derfor findes bekymringen for

omkostningsniveauet ikke at give anledning til yderligere.

3.4. Sikring af privatretlige havneafgifter ved søpant i skibe

Danske Rederier har ingen indvendinger mod, at retten til søpant hjemles

tydeligt i loven, uanset om havnene er organiserede som kommunal-,

selvstyre eller kommunalt ejet aktieselskabshavne, da det er et internatio-

nalt princip, at søpant dækker havneafgifter. Ved revision af havneloven i

1990 blev kompetencen til at fastsætte havneafgifter overført til havnene.

I den forbindelse forudsættes det, at der ikke blev foretaget en konse-

kvensrettelse i sølovens regler om søpant, og det fremgår derfor ikke ty-

deligt, at havneafgifter har en fortrinsret uanset havnenes organisering.

Dansk Fritidssejler Union har udtalt, at det forhold, at det med forslaget

bliver muligt at optage søpant for havneafgifter, er imødekommelse af et

behov for de mange private lystbådehavne, der har måttet afskrive betyde-

lige beløb i ikke betalte havneafgifter. Med ændringen styrkes retssikker-

heden betragteligt.

Danske Havne har udtalt, at man bifalder, at lovforslaget indeholder en

længe ønsket præcisering af sølovens § 51, stk. 1, nr. 2, som uden tvivl

fastslår retten til at sikre havneafgifter ved søpant, uanset om havneafgif-

terne er privatretlige eller offentligretlige. Havnelovens § 5 om modtage-

pligt bevirker, at havnen uanset organisationsform ikke kan vælge skibe

eller kunder fra. Derfor er det positivt, at alle havne uanset organisations-

form får søpant for sit krav på havneafgifter. Søfartsstyrelsen opfordres

dog til at benytte lejligheden til at præcisere indholdet af sølovens § 51,

stk. 1, nr. 2’s formulering om ”andre vandvejsafgifter” og således tilføje

eller præcisere, at de danske havne uden tvivl kan sikre både havneafgif-

ter, skibs- og vareafgifter samt havnens udlæg for strøm, vand, brug af

kran og andre havnerelevante ydelser i retten til søpant. Endelig opfordres

til, at havnens udlæg på baggrund af en søpanteret kan foretages uden

udlægsfundament.

Kommentar

Regeringen noterer sig, at modtagelsen af forslaget om at sidestille priva-

te havne med offentlige havne er positiv.

I forhold til Danske Havnes ønske om, at søpantet skal udvides til også at

omfatte andre krav end havneafgiften, samt at der skal kunne foretages

udlæg på baggrund af en søpanteret uden udlægsfundament, kan det op-

lyses, at der ikke aktuelt er planer herom. Det bemærkes hertil, at en ud-

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/11

videlse af søpantet til også at omfatte de krav, som er anført af Danske

Havne, de facto vil betyde, at simple betalingskrav vil opnå fortrinsret

frem for væsentlige krav, så som eksempelvis erstatningskrav for skade på

person eller krav, som eventuelt er opstået i forbindelse med bjærgningen

af et skib. Den af Danske Havne foreslåede udvidelse vil derfor stemme

lidet overens med formålet med søpantet. For så vidt angår ønsket om, at

søpantet medtages som et udlægsfundament på linje med de øvrige fun-

damentet i retsplejelovens § 478, kan det oplyses, at dette ikke findes hen-

sigtsmæssigt, da der kan eksistere betydelig usikkerhed om, hvorvidt det

underliggende krav, som er sikret ved søpantet, eksisterer, og i bekræf-

tende fald hvor stort det er. En sådan usikkerhed bør derfor afklares ved

dom før en eventuel tvangsfuldbyrdelse.

3.5 Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet for overførslen af registre-

ring af pant i de mellemstore fritidsskibe til Personbogen

Søfartsstyrelsen er i forbindelse med høringen blevet opmærksom på, at

der er behov for en justering af de nuværende regler om opkrævning af en

årlig afgift for at være registreret som ejer af et skib i Skibsregistret. Den-

ne afgift opkræves én gang årligt for skibe, der er registreret den 1. marts.

Med henblik på at forenkle opkrævningen og sikre, at der ikke opkræves

afgift for de fritidsskibe, der skal overføres til Personbogen, er ikrafttræ-

delsesbestemmelsen vedrørende de bestemmelser, der vedrører registre-

ring af pant i de mellemstore fritidsfartøjer, ændret fra den 1. juli 2018 til

den 1. marts 2018. Da lovændringen træder i kraft ved døgnets begyndel-

se, vil de ubehæftede fartøjer være at anse for slettet fra dette tidspunkt,

og ejeren vil herefter ikke være pligtig at betale afgift, jf. sølovens § 15 b,

stk. 1 og 4.

4. Oversigt over hørte organisationer m.v.

Myndigheder m.v.:

Finansministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Udenrigsministeriet

Færøernes Hjemmestyre

Grønlands Selvstyre

Erhverv og organisationer:

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Assuranceforeningen SKULD

Bilfærgernes Rederiforening

Brancheforeningen for Dykkermateriel

CO-SEA

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/11

Danboat

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Fritidssejler Union

Danmarks Rederiforening

Danmarks Skibskredit A/S

Danske Advokater

Danske Havne

Danske Lodser

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Tursejlere

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Navigatørforening

Dansk Metals Maritime Afdeling

Dansk Rib Charterforening

Dansk Sejlunion

Dykkerfirmaernes Brancheforening

Energi- og Olieforum

Fag og Arbejde (FOA)

Fagligt Fælles Forbund (3F)

3F Sømændene

Foreningen Danske Olieberedskabslagre

Finansrådet

Finanstilsynet

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Fiskernes Forbund

Forbrugerrådet

Foreningen af Småøernes Færgeselskaber

Forsikring & Pension

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Færgesekretariatet

HORESTA

Landsorganisationen i Danmark

Lønmodtagernes Garantifond

Maskinmestrenes Forening

Offentligt Ansattes Organisationer

Oil Gas Denmark

Radiotelegrafistforeningen af 1917

Rederiforeningen af 2010

Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer

Skibsmæglerforeningen

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/11

Småøernes Færgeselskaber

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

Søfartens Arbejdsmiljøråd

Søfartens Ledere

Sømændenes Forbund

Søværnets Dykkerskole

Dansk Navigatørforening

Tempo Bådsalg

Træskibssammenslutningen.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

CO-SEA, Danske Havne, Danske Rederier, Dansk Fritidssejler Union,

Dansk Sejlunion, Finans Danmark, Grønlands Selvstyre, Bådbogen,

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar

uden bemærkninger:

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Finanstilsynet, Lønmodtagernes Garanti-

fond, Træskibs Sammenslutningen, Færgesekretariatet, Skatteministeriet,

Danmarks Fiskeriforening.

5. Øvrige ændringer i lovforslaget

Som omtalt ovenfor indeholder lovforslaget i forhold til lovudkastet, der

blev sendt i høring den 4. juli 2017, den indholdsmæssige ændring, at

tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser vedrørende overflyt-

telsen af registrering af de mellemstore fritidsfartøjer er rykket frem af

hensyn til at undgå, at der skal opkræves afgift for fartøjerne.

I lovforslaget er stk. 2 i § 4 derfor ændret fra: ”Stk. 2. § 1, nr. 3, 4, 7, 9, §

3 og § 5 træder i kraft den 1. juli

2018” til ”Stk. 2. § 1, nr. 3, 4, 7, 9, § 3

og § 5 træder i kraft den 1. marts

2018”.

Endvidere er der foretaget en materiel ændring i forhold til lovudkastets §

1, pkt. 14, der indsatte som nyt stk. 3 i sølovens § 175 bl.a. følgende:

”stk. 3. Ansvarsgrænsen for krav i anledning af et vrags lokalisering, af-

mærkning og fjernelse er 2.000.000 SDR for skibe, som ikke er passager-

skibe, der udelukkende sejler i fast rutefart mellem danske havne…”

I forbindelse med den lovtekniske gennemgang af forslaget er det blevet

vurderet, at undtagelsen af passagerskibe, som sejler i fast rutefart mellem

danske havne kan udgøre diskrimination. Undtagelsen vil dermed være i

strid med ligebehandlingsprincippet i forhold til passagerskibe, der sejler i

fast rutefart mellem en dansk og en udenlandsk havn.

L 7 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/11

Lovforslaget er på denne baggrund blevet tilrettet, således, at ordlyden

”mellem danske havne” udgår af lovbestemmelsen. Herved fastholdes den

gældende retstilstand for en større gruppe af passagerskibe end oprinde-

ligt foreslået.