Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 7:

Forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v. (Justering og klarificering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag, forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer, ansvarsbeløb ved vragfjernelse, gennemførelse af internationale sanktioner vedrørende skibsregistrering, privatretlige havneafgifter m.v.).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Vi lægger ud med hr. Erik Christensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Indledningsvis kan jeg sige, at vi i Socialdemokratiet deler regeringens ambition om at fastholde og udbygge Danmarks globale maritime styrkeposition. Det blå Danmark er en af Danmarks stærkeste erhvervsmæssige styrkepositioner, og derfor præsenterede Socialdemokratiet også, da vi sad i regering, »Vækstplan for Det blå Danmark«, og den havde netop til formål at styrke Danmarks globale position, modernisere vores regler og sætte fokus på den grønne omstilling. Derfor ser vi i Socialdemokratiet naturligvis også positivt på tiltag, som kan bidrage til at skabe aktivitet, vækst og job i Det blå Danmark.

Når det er sagt, har vi i Socialdemokratiet ligesom i CO-Søfart hæftet os ved en del af lovforslaget, som vedrører reglerne for udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag. CO-Søfart fremfører, at en udvidelse af DIS-ordningen vil kunne risikere at føre til en udvanding af registeret. De anfører også, at der kan være problemer med lovforslaget i forhold til international ret, og samtidig påpeger CO-Søfart, at ordningen kan påføre staten yderligere omkostninger i form af retten til social sikring som børnepenge og førtidspension.

Endvidere mener CO-Søfart ikke, at det vil give en eneste ny dansk arbejdsplads.

Med det høringssvar ønsker Socialdemokratiet, at de opmærksomhedspunkter, som CO-Søfart påpeger, belyses og afklares fuldt ud i det videre arbejde med lovforslaget.

De andre elementer i lovforslaget – pantrettigheder i mellemstore fritidsfartøjer, forhøjelse af ansvarsbegrænsningsbeløbet i forbindelse med vragfjernelse, hjemmel til at håndhæve sanktioner fastsat af FN og EU, sidestilling af offentligt ejede og privat ejede havne i forhold til at sikre tilgodehavende havneafgifter – har vi ingen bemærkninger til.

Vi går som sagt konstruktivt ind i det videre arbejde med lovforslaget og ser frem til det videre arbejde, men ønsker altså at få udboret de her ting, som CO-Søfart påpeger.

Tak til hr. Erik Christensen. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det går jo hurtigere med lovarbejdet i dag, end det gjorde under åbningsdebatten, må man sige. Der er ikke mange spørgsmål til de fremsatte lovforslag. Men det skal vi så nyde en gang imellem – at der ikke altid skal slåsses om tingene.

Det her lovforslag er et forslag, som vi i Dansk Folkeparti mener er til fordel for Danmark og danske interesser, også i forhold til den maritime industri. Vi får sidestillet etableringskravene og aktivitetskravene for de rederier fra tredjelande, som ønsker at indgå i det danske DIS-system. Vi synes i Dansk Folkeparti, det er klart, at man netop med det her lovforslag tydeliggør, hvilke aktiviteter der skal til, for at udenlandske rederier kan sætte skibe under dansk flag.

Så er der nogle regler om fritidsfartøjer i forhold til pantrettigheder, som flere har kritiseret igennem tiderne. For de mellemstore fritidsfartøjer på mellem 5 og 20 bruttoton er det sådan i dag, at de skal registreres i skibsregisteret. I den digitale tidsalder, som vi lever i, er det bedre, at man i stedet for benytter sig af personbogen, som det beskrives, hvor registreringen sker digitalt og med færre administrative dokumentationskrav, end der er i skibsregisteret. Det synes vi også giver god mening.

Lovforslaget er også inde på noget, som har fyldt meget i Danmark, og det er i forhold til udgifterne i forbindelse med fjernelse af vragrester eller deciderede skibsvrag. I den forbindelse har jeg lovet at nævne, at der da er nogle i mit parti, som mener, at der ligger ganske mange skibsvrag ikke ret langt her fra Christiansborg, ovre ved Christiania, som man måske kunne starte med at få fjernet. Men det regner jeg ikke med at erhvervsministeren vil gå ind og engagere sig i. Det er måske et andet sted, det skal foretages.

Men én ting er at få fjernet skibsvrag, noget andet er at få sikret, at det ikke er kommunerne, der står med store udgifter, eller styrelser, som står med store udgifter i forbindelse med skibe, som af den ene eller den anden årsag pludselig befinder sig i et område af Danmark. Lovforslaget lægger op til en forhøjelse af ansvarsbegrænsningsbeløbet, og det svarer så til den norske model. Man mener således, at man bedre er i stand til at honorere de økonomiske udgifter, der er i forbindelse med vragfjernelser. Det synes vi også i Dansk Folkeparti er en absolut bedre ordning end det, vi har i dag, hvor det har været underfinansieret.

Endelig ligger der i forslaget også, at Danmark skal håndhæve sanktioner fastsat af FN og EU. Og ja, det skal vi jo, havde jeg nær sagt, det er der ikke noget nyt i. Men på søfartsområdet er der så nogle præciseringer.

Så synes vi også, det er ganske fornuftigt, at vi får en sidestilling mellem de privatejede havne og de statsligt og kommunalt ejede havne i forhold til at sikre inddrivelse af tilgodehavender på havneafgifter ved søpanteret osv.

Så det er nogle samlede forslag af lidt forskellig, divergerende art. Men samlet set er det et lovforslag, som vi synes giver god mening, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål, nemlig fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Når nu Dansk Folkepartis ordfører savner lidt debat, må jeg hellere tage ham på ordet og stille et par spørgsmål her.

Betyder det ikke noget for Dansk Folkeparti i den her forbindelse, at der jo ikke er en eneste arbejdsplads i det her? Man snakker selvfølgelig altid vækst – det gør man altid i de her sammenhænge, det er buzzwordet – men man kan jo godt spørge sig selv, hvor væksten lige er henne i det her foretagende. Det er den ene side af sagen.

Den anden side af sagen er: Har Dansk Folkepartis ordfører ikke bemærket – det har han jo nok – høringssvaret fra CO-Søfart, som netop spørger, om man har taget højde for, at det her jo altså kan betyde en udvidelse af det antal af udenlandske søfarende, som man pludselig hæfter for, om jeg så må sige, med hensyn til social sikring og den slags ting?

Ordføreren.

Jo, jeg har skam læst de høringssvar, som der er, og jeg anerkender også, at vi har nogle udfordringer i forhold til DIS. Det er også en af årsagerne til, at vi faktisk i forbindelse med den erhvervspakke, der forhandles nu, hvor regeringen jo har fremsat de her 22 indsatsområder, hvor noget af det er inddragende i forhold til DIS, har efterspurgt et servicetjek og sagt, at det ville give god mening, at vi fik et servicetjek af, om DIS i dag virker efter hensigten, og også af, om de lovændringer, der har været siden 1988, virker efter hensigten.

Men det ændrer jo ikke på, at vi i forhold til det her konkrete lovforslag ikke har noget imod, at der er flere skibe, som kommer på dansk flag. Jeg er udmærket klar over, at det ikke er sikkert, at det medfører, at dem, der sejler på de pågældende skibe udeomkring i den store, vide verden, så også har et dansk pas. Det er også det, vi ser i dag, nemlig den uomtvistelig sandhed, at mange skibe jo sejler under dansk flag, men med udenlandsk personale. Men vi anerkender jo også i Dansk Folkeparti, at skulle vi indføre en lov, hvor man sagde, at alle dem, der sejler på danske skibe, skulle have dansk pas, ja, så ville vi ikke kunne honorere de personalekrav, som der ville blive stillet fra de mange rederier, som sejler med dansk flag.

Men jeg synes, vi skal lade den del af det ligge, og så skal vi selvfølgelig tage det med ind, for jeg vil meget gerne diskutere det med hr. Henning Hyllested. Det ved jeg også at han ved, for vi har nogle steder, hvor DIS måske godt kunne blive bedre, og det vil Dansk Folkeparti meget gerne være med til at se på.

Spørgeren.

Den sidste bemærkning glæder mig selvfølgelig, især også det, at Dansk Folkeparti vil slå et slag for det. Når vi snakker DIS, er det helt afgørende problem jo netop, at de danske faglige organisationer ikke har retten til på nogen måde at repræsentere de udenlandske søfolk. Det har jo helt klart været medvirkende til, at der i dag stort set ikke er en dansker om bord på DIS-skibene – i hvert fald ikke når vi snakker dæksbesætning, og med hensyn til navigatører og den slags er det jo også kraftigt vigende.

Det er jo efter min mening en uholdbar situation, som ikke bare kan forklares med, at vi skal kunne konkurrere, for så konkurrerer vi jo netop ud fra den laveste fællesnævner. Det er jo det, der er sket, og det svarer til, at man på arbejdspladser i landet siger: Så konkurrerer vi på kinesiske lønninger. Det går jo ikke, så derfor er jeg selvfølgelig glad for Dansk Folkepartis bemærkning om, at det her vil man gerne være med til at sætte fokus på – men foreløbig er der jo ikke rettet op på det, og nu har DIS-loven altså eksisteret siden 1988.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Og ordføreren var selv i sit første spørgsmål inde på det med de sociale rettigheder, og noget af det, som interesserer Dansk Folkeparti utrolig meget, er jo det her med, om folk, der aldrig har sat deres ben i Danmark, via en DIS-ordning reelt kan blive omfattet af dansk sygesikring, danske pensionsforhold og alle mulige andre ting, altså om det, hvis der sker arbejdsulykker på skibene osv., så er den danske stat, der skal honorere en masse krav.

Sådan nogle ting vil vi meget gerne være med til at se på. Det gælder bl.a. i forhold til den dagsorden, vi har tilfælles med Enhedslisten, netop omkring social dumping; det vil vi meget gerne være med til at se på. Men i forhold til det andet, som hr. Henning Hyllested er inde på, i forhold til Dansk Metal, er det jo også sådan – det synes jeg måske også man skulle erkende fra Enhedslistens side – at hvis man spørger de forskellige aktører på markedet, så er Dansk Metal måske lidt mere positive, end 3F er, i forhold til tilgangen til DIS-systemet i det hele taget. Og søfartens ledere og andre har så en lidt mere blandet tilgang til det.

Så de ting vil vi meget gerne være med til at drøfte, også her i Folketingssalen, og vi vil også gerne være med til at forhandle om det. Men i første omgang synes jeg jo, det vil være helt på sin plads, at vi får analyseret lidt på og lavet et servicetjek af, om den DIS-model, vi har i dag, virker efter hensigten, eller om den kan blive bedre.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Så er vi nået til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo altid en fornøjelse, når vi diskuterer lovforslag på det her område, der vedrører Det blå Danmark, for det er sådan noget, der gør en Venstremand som mig rigtig, rigtig glad. Det blå Danmark er en af vores styrkepositioner, og som Socialdemokratiets ordfører sagde, er vi bredt optaget af at fastholde det som en stærk dansk styrkeposition, som sejler store valutaindtægter ind til Danmark. Det har vi faktisk tradition for at gøre bredt i Folketinget, og det er også vigtigt, at der er nogle stabile og velkendte rammevilkår, som gør, at der er bred politisk opbakning til hele Det blå Danmark.

Detaljerne er der redegjort for. Men lad mig da bare for god ordens skyld sige, at det, at der gives mulighed for at gøre reglerne om, hvorledes tredjelande kan indflage under dansk flag, mere klare, er en rigtig god idé. Lad mig for den sags skyld også lige understrege, at kravet om, at man skal være registreret i Danmark og drive virksomhed i Danmark, også er gældende for tredjelande, der vælger at flage skibe ind under dansk flag, for det betyder netop, at vi sikrer, at der er en aktivitet i Danmark, og at det ikke bare er et dansk flag, man sejler rundt med, men at man altså også skal drive virksomhed fra Danmark, og det er med til at sikre, at der er en gevinst for Danmark ved de ændringer af reglerne, som foreslås.

Som andre har redegjort for, så forenkler vi registreringen af pant og andre rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer, så det bliver lidt simplere og nemmere, ved at det overgår til personbogen fra skibsregisteret; det giver rigtig god mening at gøre det lettere og mindre bureaukratisk.

Så hæver vi ansvarsbegrænsningsbeløbet i forbindelse med vragfjernelse. Det er jo grundlæggende et sundt princip, at forureneren betaler, og derfor må det også være sådan, at den, der måtte være ansvarlig for, at et skibsvrag bliver til virkelighed, jo ikke skal kunne dække sig under nogle begrænsninger i ansvarsbeløbet, som gør, at det ikke er en god forretning for det pågældende selskab eller rederi at sørge for, at der bliver ryddet op, og dermed en risiko for, at det er de danske skatteydere, der skal betale.

Som Dansk Folkepartis ordfører redegjorde for, ja, så har vi set noget tilsvarende i Norge, og det giver sådan set rigtig god mening. Det gælder også de øvrige bestemmelser i lovforslaget, som sikrer, at de internationale regler, der er, også kan sanktioneres i forhold til afgørelser fra både FN og EU, hvis der er rederier og skibe, der ikke lever op til reglerne.

Så grundlæggende er det nogle ganske fornuftige ændringer, bl.a. en ligestilling af private havne, der får samme mulighed som offentlige havne for at sikre de havneafgifter, som ikke bliver betalt, dem kan man nu bedre sikre, og det giver også rigtig god mening, at det fremover kommer til at gælde private havne.

Vi er som sagt meget optaget af at sikre nogle gode rammevilkår for Det blå Danmark, og vi mener bestemt, at det her lovforslag understreger, at det er en opgave, vi tager på os bredt, forhåbentlig, i Folketinget, med at sikre nogle rigtig gode rammevilkår, så vi kan fastholde en dansk styrkeposition. Det medvirker lovforslaget til, og derfor støtter vi det fra Venstres side. Og jeg har lovet at meddele, at det gør Det Konservative Folkeparti også.

Vi siger tak til Venstres ordfører. Og så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er helt udelukket for Enhedslisten at medvirke til udvidelse af et skibsregister, som registrerer skibe efter en lov, der udelukker danske faglige organisationer fra at repræsentere de udenlandske søfarende om bord på et stykke Danmark, som det jo er.

Jeg taler som bekendt om § 10 i DIS-loven, især stk. 2, men også stk. 3. Og det er en paragraf, som gang på gang er blevet kritiseret af den internationale arbejdsorganisation ILO, fordi den er i strid med ILO-konventionerne 87 og 98, som handler om foreningsfriheden, som handler om retten til at organisere sig, som handler om retten til at forhandle kollektivt og kollektive aftaler. Det er faktisk denne lov og dette register, der betyder, at dannebrog, når det flages af DIS-skibe, i vidt omfang opfattes som bekvemmelighedsflag af danske søfarende. Og som bekendt er det jo altså også – i modstrid med hvad der var intentionen med DIS-loven i sin tid – meget småt med danske arbejdspladser om bord på skibe i DIS-registeret, især når vi snakker dæksbesætning.

Så selv om der snakkes om vækst – igen igen, kan man sige, altså det store buzzword – som begrundelse for det her lovforslag, også om at udvide DIS-registeret, så er det i hvert fald ikke danske arbejdspladser, det handler om, jævnfør i øvrigt også høringssvaret fra CO-Søfart, som jo opgør tallet til et stort rundt nul. Det er selvfølgelig også al den stund, at der er tale om nemmere adgang for udenlandske redere og deres skibe.

Med lovforslaget lægges der op til lempeligere krav til etablering for udenlandske rederier, der lader skibe registrere i DIS, i stil med de regler, der gælder for rederier fra EU- og EØS-lande. Jeg vil dog sige, at det her i det mindste gør sig gældende, at der er en eller anden form for styr på tingene, når vi snakker EU og EØS. En dom afsagt i Danmark kan således håndhæves i hele EU, men hvordan håndhæver man en dom, der er afsagt i Danmark, i lande uden for EU og EØS, f.eks. i Sydamerika eller asiatiske lande?

Når man ser på de eksempler på krav, der stilles til aktivitet, altså aktivitetsbestemmelsen, må jeg sige, at det ser meget slapt ud. Efter min mening er det nærmest elastik i metermål. Man bygger på formuleringer som en vis form for økonomisk aktivitet, at man skal have en erklæring fra skibets ejer om, at skibets drift skam varetages fra Danmark, at rederiet skal opfylde betingelserne for at være omfattet af tonnageskatten, eller at skibet er indehaver af certifikatet, der beviser, at det overholder kravene til sikkerhed om bord. Og det kan heller ikke udelukkes, som der står, at forskellige aktiviteter, som kan dokumenteres, har en reel aktivitet her i landet i tilknytning til skibet. Det er ikke særlig præcise krav, som kan omregnes i arbejdspladser og økonomisk aktivitet, i hvert fald ikke i Danmark. Man gør i bemærkningerne til lovforslaget og høringsnotatet meget ud af at understrege, at dette tiltag ikke gør DIS-registeret til et åbent register. Men så vil jeg sige, at med de her meget lempelige aktivitetskrav er det i hvert fald meget tæt på – og det er vel også derfor, at man har så travlt med at forsværge, at DIS efter denne åbning skulle være et åbent register.

Metal Søfart gør også i deres høringssvar en interessant iagttagelse, og nogle af ordførerne har været inde på det. I kraft af indgåede aftaler om f.eks. sociale konventioner med en række lande vil Danmark skulle udbrede sit sociale sikkerhedsnet i form af ydelser som bl.a. børnepenge og førtidspension til udenlandske søfarende på såkaldte danske DIS-skibe i større omfang end i dag, altså i kraft af åbningen af DIS-registeret for udenlandske skibe og rederier. Men det fremgår jo ikke, hvilket også CO-Søfart gør opmærksom på, af beregningerne af konsekvenserne af lovforslaget, at der skulle være udgifter for staten som en konsekvens heraf. I høringsnotatet svarer ministeriet behændigt udenom. Som man skriver: »Lovforslaget medfører ikke i sig selv ændringer i reglerne om socialsikring af søfarende«.

Men det var altså heller ikke det, som CO-Søfart gjorde opmærksom på i deres høringssvar; de gør såmænd blot opmærksom på, at med hensyn til skibe med udenlandske søfolk om bord på danske skibe, danskflagede skibe, vil de økonomiske forpligtelser alt andet lige blive større for staten – og det regnestykke er ikke med. Så medmindre ministeren på stedet kan afkræfte, at det forholder sig sådan, vil jeg naturligvis spørge til dette regnestykke i udvalgsbehandlingen.

De øvrige ting i lovforslaget er vi sådan set forholdsvis positive over for. Vi er dog betænkelige ved en forenklet registrering af pant, for som også bådbogen gør opmærksom på, vil man jo ikke længere kunne se, om det fartøj, man køber, er behæftet med gæld. Det er en problematik, vi kender fra bilhandel, og den synes vi ikke er værd at overføre til handler med både. Men ellers er vi positive over for forhøjelse af ansvarsbeløbet ved fjernelse af vrag. Vi er positive over for gennemførelse af internationale sanktioner ved skibsregistrering. Og vi er positive over for, at man også i private havne kan optage søpant i et skib, der lægger til i havnen.

Tak til Enhedslisten. Så nåede vi til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Formålet med lovforslag L 7 er først og fremmest at gøre det muligt for rederier uden for EU at få adgang til at sejle under dansk flag. Som det fremgår af debatten, vil der jo nok blive noget diskussion om høringssvarene, der vil blive diskussion om sociale ydelser til udlændinge, som arbejder eller ikke arbejder i Danmark – det bliver jo spændende at følge det – og der vil blive diskuteret kontrolindsats, hvis skibene ikke er i nærheden af Danmark. Men når der er et krav i loven om, at der skal være aktivitet og kontor i Danmark, mon så ikke det går alt sammen? Sejler man under dansk flag, skal man jo være underlagt samme tilsyn og gennemgå samme kontrol som danske skibe; det er jo formålet med, at der skal være en adresse i Danmark. Så mon ikke, når vi har fået en god drøftelse af problemerne, at man trods alt må antage, at det vil vise sig, at de er af begrænset omfang?

Desuden er der nogle mindre ændringer i loven i forhold til registrering af pant i det, der hedder mellemstore lystbåde, og der er ændrede takster for ansvarsgrænser i forbindelse med vragfjernelse, så det bliver sikret, at staten ikke lider et tab her. Det er alt sammen gode og fornuftige tiltag, som vi støtter i Liberal Alliance.

Tak til hr. Henrik Dahl. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Vi er som udgangspunkt positive over for forslaget, men det må så også være med åbne øjne, i forhold til at der netop ikke bliver skabt danske arbejdspladser. Det er i hvert fald også det, vi går ind til. Det må vi acceptere. Det er ikke den vækst, der tales om.

Hr. Henning Hyllesteds oplæg før mindede mig om, at der lige var et par paragraffer, jeg skulle hjem og kigge lidt nærmere på, for dem var jeg ærlig talt ikke opmærksom på. Vi kommer ikke til at se det som en stopklods for, at vi kan sige ja til det her. Men der er nogle ting, hvor vi igen må sige at det er vigtigt, at vi ikke kommer til at putte for meget glasur på sådan et lovforslag her, i forhold til at det er vækstskabende og godt for det blå Danmark. For jeg tænker, at det er godt for Danmark som samarbejdspartner i det europæiske samarbejde og generelt internationalt, at vi kommer med lempelser over for andre lande, der også skal drive fornuftige virksomheder her i Danmark. Men jeg ser heller ikke sådan lige det store rygstød til Det Blå Danmark i det her lovforslag.

Omvendt er der nogle juridiske aspekter, som jeg er meget positiv over for. Jeg har egentlig kun et enkelt obs-punkt. Det er i forhold til et høringssvar fra Grønland, hvor den centrale havnemyndighed er et hjemtaget område, og jeg kunne ikke helt finde ud af, om det rent faktisk kolliderer med noget arbejde, der allerede er i gang deroppe. Det må vi se på. Men som udgangspunkt er vi positive over for det her.

Vi ser også en art lille grøn bundlinje i det, fordi man kommer til at kunne bruge de brugte fartøjer bedre, og hvis vi er enige om, at det trods alt er bedre, at man bruger personbogen og mister muligheden for at søge på fartøjer – at det trods alt er en bedre løsning – er der faktisk kun obs-punktet fra hr. Henning Hyllested om, at det her altså ikke nødvendigvis er noget, der gør forholdene bedre for de danske arbejdspladser og arbejdstagere. Men i et internationalt perspektiv kan vi godt stå på mål for det.

Der er kommet en enkelt til en kort bemærkning. Det er hr. Henning Hyllested, der lever helt op til at stille spørgsmål. Værsgo.

Det er selvfølgelig, fordi vi ved fra mange danskflagede skibe, altså DIS-skibe, at det, at der ikke er stærke faglige organisationer til at repræsentere søfolkene om bord – og det er jo fremmede landes søfarende – gør, at der er store problemer på mange af skibene, hvis der f.eks. opstår arbejdsmiljømæssige problemer, hvis der opstår arbejdsulykker og den slags ting. Jeg kunne remse en stribe af sager op, hvor de pågældende selvfølgelig vil søge hjælp, men ikke kan få hjælp af de danske faglige organisationer til at klare sig igennem den jungle af bestemmelser, der skal til. Det er såmænd svært nok, hvis du kommer til skade på en arbejdsplads i Danmark, at finde ud af systemet. Men hvis en stakkels polsk søfarende eller, med udvidelse af registeret, en søfarende fra Myanmar eller Vietnam, eller hvor de nu måtte komme fra, ikke har danske faglige organisationer til at repræsentere sig og hjælpe sig igennem et system, hvis der skulle opstå skader, hvis de skulle blive syge på arbejdet osv. osv., så er de jo lost. Det er jo et af de helt store problemer med DIS-lovens § 10.

Ordføreren.

Jeg vil egentlig bare anerkende problematikken, som jeg også gjorde i min ordførertale. Det kommer ikke til at være det, der spænder ben for, at vi kan sige ja til forslaget. Men omvendt: Det faktuelle i den overvejelse, som hr. Henning Hyllested kommer med – at det er et problem for de udenlandske arbejdere på skibene – må vi jo se om vi kan gøre noget ved. Omvendt er det også svært at se, at vi kan ændre den praksis, tænker jeg, i DIS-reglementet. Det er så måske et spørgsmål tilbage til ordføreren, om der sådan ligger et eller andet ligefor, som man kunne blive klogere på og gøre for at undgå, at det her blev et problem.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, det kræver nok i virkeligheden et andet flertal i Folketinget, hvis der skal ændres på DIS-loven. Der står jo magtfulde lobbyister, Danmarks Rederiforening – hedder det vist ikke mere – bag ved det her. Det er jo et af de helt store problemer med det her. Problemet bliver i forhold til det gældende lovforslag, hvor Alternativet meddeler, at det ikke kommer til at blokere for at stemme ja. Men det udvider jo problemet, når der kommer flere udenlandske redere og skibe til i registreret med – må man jo formode, eller det er det jo – udenlandske søfarende. Der er ikke danske søfarende på de skibe, der nu bliver indregistreret. Så udvides problemet jo. Vi kunne faktisk hjælpe flere – det kunne være en fornuftig tilgang – hvis det var sådan, at de danske faglige organisationer kunne repræsentere alle dem, som måtte komme i DIS-registeret på baggrund af det her. Men det kan vi ikke, vi er udelukket fra det, og det er jo det, jeg synes er problemet med det her lovforslag.

Hr. René Gade.

Men det vil jeg tage med og så sige, at det så må være det, vi skal kigge på i Alternativet. Kan vi rent faktisk komme ind og gøre noget her? Kan vi stille et ændringsforslag? Jeg tror det ikke i forhold til det her, for det er så væsentlig en del af lovgivningen, der bliver lagt frem. Så jeg tror ikke, vi kan det, men om ikke andet kan vi være fælles om en bemærkning, der tilkendegiver, at hvis man havde et andet flertal, kunne man arbejde i en anden retning. Men jeg tror, at Enhedslisten trods alt nok står stærkere, også på den her.

Vi er også til, at man forener sig, og at man skaber i flok, men i forhold til de rettigheder, som ligger derude, stoler vi også på, at de internationale systemer i den grad skal være til at stole på fremadrettet, og at det ikke kun er i dansk regi, at vi kan fikse de ting. Men at det er problematisk, som det er i dag, er jeg helt enig i.

Så siger vi tak til hr. René Gade og går videre til fru Malene Borst Hansen, Det Radikale Venstre.

Da behandlingen af de lovforslag, som vi har haft her i salen i dag, er gået noget hurtigere, end vi fra radikal side havde regnet med, må jeg sige, at den radikale erhvervsordfører ikke er nået frem. Men jeg har været i kontakt med hende, og jeg har lovet at sige, at Radikale Venstres stillingtagen afventer høringssvarene og især høringssvaret fra CO-Søfart.

Tak til ordføreren. SF er så heller ikke nået frem, men det er erhvervsministeren. Værsgo, minister.

Tak for ordet. Tak for bemærkningerne. Det lovforslag, vi behandler i dag, indeholder jo flere elementer. Nogle er blevet diskuteret her, men det indeholder bl.a. en justering og klarificering af reglerne om adgangen for udenlandske ejere til at sætte skibe under dansk flag, forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer og ansvarsbeløb ved vragfjernelse.

Forslaget vedrørende de udenlandske rederiers adgang til at sætte skibe under dansk flag skal ses i lyset af, at regeringen ønsker at fastholde og styrke væksten i Det Blå Danmark. Og så er det en forudsætning, at det selvfølgelig er attraktivt at drive skibe under dansk flag. Vi skal sikre rammebetingelserne, og vi skal sikre, at de regler, vi har, er gennemskuelige, så rederierne får lettere ved at træffe beslutning om at sætte skibe under dansk flag og dermed generere beskæftigelse i de landbaserede erhverv. Med lovforslaget ønsker vi at klarificere og justere reglerne for udenlandske rederiers adgang til at registrere handelsskibe under dansk flag. Det er ikke tanken med regelændringen, at de danske registre skal blive såkaldte åbne registre. Det er et ubetinget krav for at få dansk flag, at der knyttes aktivitet i Danmark til det udenlandsk ejede skib.

Baggrunden for de nye regler vedrørende overførelsen af registrering af pant og andre rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer til personbogen er et ønske om at fremme markedet for handel med brugte fritidsfartøjer. Det kan i dag være ganske omstændeligt at få registreret pant i et mellemstort fritidsfartøj i skibsregisteret. Derfor flyttes registreringen af pantet i denne type skibe til personbogen, som føres af Tinglysningsretten. Her sker registreringen digitalt og hurtigere. Det vil komme både ejere af de pågældende fritidsfartøjer, banker og finansieringsinstitutter til gode.

Som nævnt indeholder lovforslaget også regler, som medfører, at de ansvarsbegrænsningsbeløb, som i dag er fastsat i medfør af søloven, forhøjes i forhold til vragfjernelse. Baggrunden for forslaget er, at erfaringer med vragfjernelse i Danmark og i udlandet har vist, at de udgifter, der er forbundet med vragfjernelser, kan overstige de nugældende begrænsningsbeløb. Jeg synes også, det er vigtigt her at bemærke, at der ikke ændres ved reglerne for forsikringspligten, hvorfor det er op til de skibsejere, som lovændringen måtte omfatte, at afgøre, om man ønsker at tegne yderligere forsikring på baggrund af forhøjelsen.

Loven indeholder også regler, som gør det muligt for skibsregistrator at nægte at registrere et skib eller at slette et skib for at opfylde sanktioner, som Danmark ifølge sine internationale forpligtelser over for FN og EU skal gennemføre over for skibe, som ejes, drives eller er bemandet af personer fra et land, der er omfattet af det pågældende sanktionsregime.

Endelig indeholder lovforslaget regler, som medfører, at havneafgifter, som udstedes af privatejede havne, bliver sikret ved søpant i skibet. Det vil sikre en ligestilling mellem private havne og offentlige havne.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en konstruktiv drøftelse i udvalget. Tak for ordet.

Det første spørgsmål har vi faktisk nu. Det er nemlig fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det er, fordi ministeren jo i ministertalen siger, at der skal være aktivitet i Danmark, og sådan tror jeg det var, altså helt ordret citeret. Men det kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til alligevel. For hvad er det konkret, der skal være til stede? Jeg var selv i min ordførertale inde på, at jeg synes, det er meget upræcist, hvad det er for nogle aktiviteter, man skal gøre gældende for at blive registreret i DIS-registeret. Jeg synes heller ikke, at ministeren helt svarer på det. Hvad er aktivitet i Danmark helt præcist? Jeg er helt med på, at der skal være en eller anden form for repræsentant. Man vil jo typisk bede et andet rederi om at repræsentere sig, og så har folk jo selvfølgelig et sted at gå hen med deres krav. Men aktiviteter i form af arbejdspladser eller økonomisk aktivitet kan jeg ikke helt få øje på. Men det er muligt, at jeg kan blive overbevist om noget andet.

Ministeren.

Det er rigtigt, som spørgeren også selv er inde på, at det ikke nytter noget, man bare har en postboksadresse i Danmark. Det skal være nogle, som har opgaver og relation til skibet i Danmark. Ligesom for at gøre det nemmere at overskue vil vi udmønte det i en bekendtgørelse, hvor vi vil være helt eksplicitte, i forhold til hvad krav der er angående etableringskravene. Det er klart, at etableringskravene til skibe, som ejes af et selskab hjemmehørende uden for EU, er strengere end dem, som gælder for skibe, som ejes af et selskab hjemmehørende i EU.

Vi vil udmønte det i bekendtgørelsen, men det vil være sådan, at man selvfølgelig også skal have aktivitet i Danmark.

Hr. Henning Hyllested.

Okay, jeg kan høre på svaret – og det er også helt i orden – at det er et af de steder, jeg skal stille nogle skriftlige spørgsmål, så jeg kan få sådan en liste over, hvad det er, man egentlig forestiller sig, en liste med gode eksempler. Det er sådan set det, jeg lige efterlyser. Det er fair nok, at ministeren ikke bare kan stå og ryste det ud af ærmet.

Så vil jeg spørge til en anden del, som jeg også var inde på i min ordførertale. Anerkender ministeren, at CO-Søfart har en pointe, når de påpeger, at der ikke er lavet et regnestykke, en økonomisk konsekvensberegning, på den udvidelse af forpligtelserne i forhold til social sikring på forskellig vis, som nødvendigvis må følge af et lovforslag, hvor man udvider antallet af skibe under dansk flag, så vi altså får flere stykker Danmark sejlende rundt med fremmed arbejdskraft?

Ministeren.

Der er jo altid forskellige stykker i sådan et regnestykke. Vi vil gøre det nemmere at lade sig registrere i Danmark, fordi vi gerne vil gøre den maritime sektor i Danmark større. Det giver flere arbejdspladser, også på land. Det samlede regnestykke vil jeg gerne forholde mig til også på baggrund af den henvendelse, der er, og den skal vi nok svare på i udvalget. Jeg tror, det er svært at lave et endeligt regnestykke på det, for der er jo en masse plusser og minusser. Men vores udgangspunkt er, at det er et plussumsspil for Danmark, at vi får registreret flere skibe i Danmark, og selvfølgelig også med det ansvar, der ligger i det.

Så kan vi sige tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)