L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm., om det private erhvervsliv skal undtages fra at skabe gennemsigtighed for borgerne i en myndigheds genanvendelse af allerede indsamle persondata til nye formål, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. december 2017

Databeskyttelseskontoret

Nanna Due Binø

2017-0037-0005

603660

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 19 vedrørende forslag til lov om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til

lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og for-

skellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelses-

loven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anven-

delse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som

Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine Fock (ALT) har stillet til

justitsministeren den 8. december 2017.

Søren Pape Poulsen

Jakob Lundsager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm., om det private erhvervsliv skal undtages fra at skabe gennemsigtighed for borgerne i en myndigheds genanvendelse af allerede indsamle persondata til nye formål, til justitsministeren

Spørgsmål 19 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine

Fock (ALT) vedrørende L 68 og L 69:

”Vil ministeren kommentere udsagnet fra lektor i persondataret

og forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Hanne Marie Motz-

feldt, om at ”Det her er en ladeport for ministerielle regler, der

uden reel demokratisk kontrol kan give adgang til hemmelig

overvågning af den danske befolkning. Borgerne får intet at vide

selv, og samtidig skubbes magten væk fra vores folkevalgte og

over til forvaltningen. Ønsker vi virkelig, at staten kan bruge de

her personoplysninger og samkøre store registre uden en egent-

lig lovgivningsprocedure og demokratisk debat? På overfladen

kan det ligne små justeringer, men reelt er det fundamentale æn-

dringer”, jf. artiklen ”Lovforslag giver adgang til hemmelig

overvågning af den danske befolkning” fra Politiken den 6. de-

cember 2017, herunder om dette stadig ikke giver ministeren an-

ledning til at genoverveje de foreslåede regler, jf. ministerens

svar på L 68 - spørgsmål 4?”

Svar:

Justitsministeriet har i svaret på spørgsmål 4 til L 68 og L 69 nærmere gen-

nemgået ministeriets overvejelser bag bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk.

3 og § 23.

Som det fremgår af dette svar, skal denne del af lovforslaget bl.a. ses i lyset

af, at der kan være en forskellig praksis for, om en viderebehandling må ske

i en konkret situation på et bestemt lovområde.

Det er i dag således op til den dataansvarlige selv at vurdere, om en videre-

behandling af oplysninger er forenelig med det oprindelige formål. En ud-

nyttelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, kan gøre op med en

uensartet praksis, når det præcist bliver fastlagt i hvilke tilfælde, der lovligt

kan ske viderebehandling, og i hvilke tilfælde der ikke kan ske viderebe-

handling.

Det bemærkes i den forbindelse som nævnt i svaret på spørgsmål 4, at der

efter gældende praksis er forholdsvise vide rammer for offentlige myndig-

heder til at viderebehandle personoplysninger til andre formål.

Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at en udnyttelse af bemyndigel-

sesbestemmelsen vil bidrage til åbenhed og klarhed omkring videreanven-

delsen af personoplysninger, hvilket ikke mindst i grænsetilfældene eller i

de tilfælde, hvor myndigheder anlægger en forskellig fortolkning af, hvad

en konkret anvendelse af finalité-princippet fører til, vil være til stor gavn

for borgerne og myndighederne, da der vil blive skabt et mere sikkert og

gennemsigtigt grundlag for videreanvendelsen.

Samtidig skal Justitsministeriet henvise til, at der er bygget en række be-

grænsninger ind i mulighederne for at anvende bestemmelsen, ligesom en

bekendtgørelse vil skulle indeholde de garantier, som fremgår af databeskyt-

telsesforordningens artikel 23, stk. 2.

Det er på den baggrund fortsat Justitsministeriets opfattelse, at der med be-

myndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, er fundet den rette ba-

lance mellem behovet for en effektiv forvaltning samtidig med, at der fort-

sat er en høj beskyttelse af borgernes personoplysninger. Justitsministeriet

finder derfor ikke anledning til at ændre på lovforslagets § 5, stk. 3, og § 23.