Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
11. januar 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 68
Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
L 69
Forslag til lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders be-
handling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser
og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af databeskyttel-
sesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anven-
delse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.).
Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Spørgsmål 51
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag til lovfor-
slagets § 23, som sikrer, at der efter denne bestemmelse alene undtages fra
information efter forordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 4, når vide-
reanvendelsen sker til borgerens fordel, men under ingen omstændigheder til
kontrol af borgeren, overvågning af borgerens forhold eller i situationer, hvor
det er kendeligt for myndigheden eller der i øvrigt er omstændigheder i sagen,
der gør det sandsynligt, at borgeren ikke ønsker en sådan videreanvendelse,
idet der henvises til ministerens svar på spørgsmål 4, punkt 3, hvorefter rege-
ringens ønske om bemyndigelsen primært synes at være begrundet i hensy-
net til borgerne; især at borgerne kun skal afgive oplysninger én gang, og til at
borgerne skal opleve smidigere arbejdsgange uden unødige bureaukratiske
grænser?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
På udvalgets vegne
Peter Skaarup
formand
1/1