Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt
1847740_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. december 2017
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-0037-0005
603661
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 20 vedrørende forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til
lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og for-
skellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelses-
loven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anven-
delse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som
Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine Fock (ALT) har stillet til
justitsministeren den 8. december 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om, hvorledes ministerens svar til Folketinget om oplysning til borgerne om registreringen fra den datamodtagende myndighed efter videregivelse af data hænger sammen med de nye anbefalinger fra EU’s kommende dataråd, til justitsministeren
Spørgsmål 20 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine
Fock (ALT) vedrørende L 68 og L 69:
”Har ministeren kendskab til betegnelsen ”lovtidendeillusio-
nen” – illusionen om, at andre end få jurister holder sig opdate-
ret i statens tidsskrift om love og bekendtgørelser, og giver det
ministeren anledning til genovervejelser, når professor i person-
dataret ved Københavns Universitet, Peter Blume, udtaler at
”Det er jo helt kafkask. Alle love og regler er offentligt tilgæn-
gelige, ja, men der er jo ingen borgere, der vil sidde og kigge ef-
ter det her i Lovtidende”, jf. artiklen ”Justitsministeriet: Bor-
gerne kan bare læse Lovtidende” fra Politiken den 7. december
2017, i forhold til at ministeren skriver i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget, at ”Den registrerede – der allerede
én gang er blevet oplyst om den oprindelige behandling af per-
sonoplysninger – har mulighed for i Lovtidende nærmere at ori-
entere sig om, at en viderebehandling af oplysninger kan finde
sted”?”
Svar:
Lovforslaget til databeskyttelseslovens § 23 lægger alene op til at begrænse
oplysningspligten for den dataansvarlige (myndigheden), der allerede én
gang har opfyldt sin oplysningspligt over for den registrerede efter databe-
skyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, eller artikel 14, stk. 1 og 2.
Den registrerede er dermed i denne situation blevet orienteret af den data-
ansvarlige om de oplysninger, som fremgår af artikel 13, stk. 1 og 2, eller
artikel 14, stk. 1 og 2. Det betyder, at undtagelsen i § 23 alene går ud på, at
den dataansvarlige, som på baggrund af en bekendtgørelse udstedt efter lov-
forslagets § 5, stk. 3, nu ønsker at benytte lovligt indsamlede oplysninger til
et nyt formål, ikke skal give underretning til den registrerede om dette nye
formål.
Hvis den pågældende dataansvarlige videregiver oplysninger med hjemmel
i en bekendtgørelse udstedt efter lovforslagets § 5, stk. 3, til en anden data-
ansvarlig (en anden myndighed), skal sidstnævnte dataansvarlig selv sikre
sig, at vedkommende dataansvarlig lever op til oplysningspligten.
2
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om, hvorledes ministerens svar til Folketinget om oplysning til borgerne om registreringen fra den datamodtagende myndighed efter videregivelse af data hænger sammen med de nye anbefalinger fra EU’s kommende dataråd, til justitsministeren
Det vil altså sige, at den myndighed, der modtager oplysningerne fra den af-
givende myndighed, selvstændigt skal sikre sig, at der sker underretning af
den registrerede.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne snævre undtagelse fra oplys-
ningspligten er forsvarlig.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at det set fra den dataansvarliges
side kan opleves som administrativt byrdefuldt at skulle foretage en ny un-
derretning af den registrerede. Samtidig synes det tvivlsomt, om en fornyet
underretning i denne situation reelt vil skabe større retssikkerhed for den re-
gistrerede. Justitsministeriet har herved også lagt vægt på, at en bekendtgø-
relse efter § 5, stk. 3, skal indeholde en række garantier f.eks. garantier for
at undgå misbrug eller ulovlig adgang.
Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke har nærmere kendskab til, hvor
mange borgerere der løbende følger med i Lovtidende.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 4 til L 68 og L 69, særligt pkt.
8, hvor Justitsministeriet nærmere har gennemgået ministeriets overvejelser
bag bestemmelserne i lovforslagets § 23.
3