L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om den danske implementering af persondataforordningen vil medføre begrænsninger for myndigheders aktive information på nettet af afgørelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. december 2017

Databeskyttelseskontoret

André Dybdal Pape

2017-0037-0005

601699

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 13 vedrørende forslag til lov om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til lov om

ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-

lysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre

love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databe-

skyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt

tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som Folketingets Retsud-

valg efter ønske fra Josephine Fock (ALT) har stillet til justitsministeren den

6. december 2017.

Søren Pape Poulsen

Jakob Lundsager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om den danske implementering af persondataforordningen vil medføre begrænsninger for myndigheders aktive information på nettet af afgørelser, til justitsministeren

Spørgsmål 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69:

”Vil

ministeren redegøre for, om den danske implementering af

persondataforordningen vil medføre begrænsninger for myndig-

heders aktive information på nettet af afgørelser, postlister, bilag

til møder i politiske organer og andre dokumenter, der indehol-

der ikke-fortrolige personoplysninger?”

Svar:

Behandling af almindelige (ikke-følsomme) personoplysninger er efter

databeskyttelsesforordningen lovlig, hvis behandlingen opfylder mindst én

af betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a-f, jf. lovforslagets (L 68) § 6, stk.

1, og i øvrigt overholder de grundlæggende principper for behandling af

personoplysninger i forordningens artikel 5.

Med behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet eller række af

aktiviteter, som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling,

registrering eller videregivelse, herunder offentliggørelse.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, der svarer til

persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan almindelige personoplysninger be-

handles, hvis det er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige.

Behandling af almindelige personoplysninger kan efter artikel 6, stk. 1, litra

e, der svarer til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5 og 6, tillige ske, hvis det

er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige har fået pålagt.

Endvidere kan sådanne oplysninger behandles efter artikel 6, stk. 1, litra f,

1. afsnit, der svarer til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, hvis det er nød-

vendigt for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim

interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende ret-

tigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger,

går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, 2. afsnit, gælder

1. afsnit imidlertid ikke for behandling, som offentlige myndigheder foreta-

ger som led i udførelsen af deres opgaver.

Det er en nyskabelse i databeskyttelsesforordningen, at offentlige myndig-

heder ikke kan behandle oplysninger som led i udførelsen af deres opgaver

med henvisning til, at der forfølges en legitim interesse, hvor den registre-

redes interesse ikke går forud herfor.

Betydningen af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, litra f, 2. afsnit, er nærmere

beskrevet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen, side 136-

140.

Det fremgår heraf, at selvom offentlige myndigheder herefter ikke længere

har mulighed for lovlig behandling af personoplysninger med henvisning

til, at behandlingen er nødvendig for at forfølge en legitim interesse, som

led i udførelsen af deres opgaver, vil dette formentlig ikke få den store prak-

tiske betydning. Offentlige myndigheder vil således i stedet have mulighed

for at benytte andre behandlingshjemler i forbindelse med deres behandling,

særligt forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, om nødvendig behandling

med henvisning til en retlig forpligtelse eller hensynet til udførelse af en

opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse.

Som eksempler på, hvornår det potentielt vil få betydning, at en bestem-

melse svarende til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, ikke længere finder

anvendelse for behandling, som offentlige myndigheder foretager som led i

deres opgaver, nævnes i betænkningen offentliggørelse af medarbejderop-

lysninger på internettet, offentliggørelse af afgørelser og postlister samt

kontrolforanstaltninger i forhold til ansatte (side 138-139).

Som det dog også fremgår i forlængelse heraf i betænkningen, vil behand-

ling i sådanne situationer, som også anført ovenfor, fremover kunne vurde-

res ud fra de øvrige behandlingshjemler i forordningens artikel 6, stk. 1. Det

anføres således, at eksempelvis offentliggørelse af medarbejderoplysninger

og postlister herefter vil kunne ske, såfremt det er nødvendigt af hensyn til

udførelsen af en opgave i samfundets interesse, jf. forordningens artikel 6,

stk. 1, litra e.

Som det fremgår af afsnit 2.3.2.3.5 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, har det været overvejet, i hvilket omfang offentlige myndighe-

der kan offentliggøre kontrol- og analyseresultater og afgørelser mv. om

personer og/eller virksomheder i identificerbar form.

Denne form for offentliggørelse

–

der i stigende grad sker via internettet

–

omfatter i mange tilfælde oplysninger, der ellers ville være fortrolige, her-

under oplysninger om f.eks. personer eller virksomheder, der ikke har over-

holdt regler fastsat i lovgivningen.

Det vurderes i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders of-

fentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv., at reglerne i persondata-

loven fører til, at der kun kan etableres ordninger med systematisk offent-

liggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form,

hvis der er særlig og klar lovhjemmel hertil.

Efter databeskyttelsesforordningen er der ikke et direkte krav om, at der skal

være udtrykkelig lovhjemmel for, at der kan etableres en ordning med sy-

stematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser

mv. i ikke-anonymiseret form.

Da offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i

ikke-anonymiseret form vil være en indgribende behandlingssituation, vil

sådan behandling dog skærpe opmærksomheden på kravene i blandt andet

forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger,

herunder proportionalitetsprincippet.

Som også anført i afsnit 2.3.2.3.5 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget ses databeskyttelsesforordningen ikke at ændre afgørende ved den

beskrevne retsstilling i betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders

offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv. Det må således også ef-

ter databeskyttelsesforordningen antages, at det skaber det sikreste behand-

lingsgrundlag for systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolre-

sultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form, hvis der ligger en sær-

lig og klar national lovhjemmel til grund for offentliggørelsen

–

udarbejdet

i overensstemmelse med forordningens rammer for national lovgivning, jf.

bl.a. artikel 6, stk. 2 og 3.

Uanset forordningen må det antages, at det er muligt at operere med en for-

udsætning om, at der skal ligge en særlig og klar lovhjemmel til grund for

systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørel-

ser mv. i ikke-anonymiseret form.

Der henvises om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrol- og

analyseresultater og afgørelser mv. nærmere til betænkning nr. 1565 om da-

tabeskyttelsesforordningen, side 163-166.

Det er på den baggrund med lovforslaget (L 68) fortsat en forudsætning, at

der skal ligge en særlig og klar lovhjemmel til grund for systematisk offent-

liggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-ano-

nymiseret form. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om en meget indgri-

bende behandling af personoplysninger.

På den anførte baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at databe-

skyttelsesforordningen og lovforslaget (L 68) efterlader samme rum som ef-

ter den gældende persondatalov for myndigheders aktive information på

nettet som nævnt i spørgsmålet. Der vurderes på den baggrund ikke at være

behov for yderligere lovgivningsinitiativer herom.