L 69 - 2017-18 - Bilag 8: Supplerende oplysninger til EU-noten om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 Bilag 8, L 69 Bilag 8
Offentligt

Erhvervsudvalget, Retsudvalget og Europaudvalget

EU-konsulenterne

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

22. november 2017

Kontaktperson:

Julia Ballaschk (3655)

Supplerende oplysninger til EU-noten om nye databeskyttelsesregler for

virksomheder

Sammenfatning

EU’s databeskyttelsesforordning, der træder i kraft den 25. maj 2018,

ændrer en række regler, der gælder for virksomhedernes behandling

af personoplysninger.

EU-noten om nye databeskyttelsesregler for

virksomheder

skitserer nogle af de vigtigste ændringer og nyskabelser

i forordningen. Da der er blevet stillet nogle spørgsmål om bl.a. doku-

mentationskravet og bødeniveauet, uddyber dette supplement til noten

nogle af de vigtigste ændringer i forordningen. Navnlig forordningens

dokumentationskrav, kravet om konsekvensanalyse og forordningens

bødebestemmelserne.

Dokumentationskrav for virksomheder

Den hidtil gældende databeskyttelseslovgivning krævede, at indsamling og

behandling af personoplysninger i visse situationer skulle anmeldes til Datatil-

synet (jf. art. 18, stk. 1 i direktiv 95/46/EF og persondatalovens §§ 43, stk. 1

og 48). Denne anmeldelse skulle indeholde en optegnelse over de behand-

lingsaktiviteter, der anmeldtes. Derudover forpligter persondatalovens § 54,

stk. 2 den dataansvarlige allerede på nuværende tidspunkt til at være i stand

til at på anmodning udlevere en oversigt til enhver over alle behandlingsaktivi-

teter.

1/4

L 69 - 2017-18 - Bilag 8: Supplerende oplysninger til EU-noten om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

Persondataforordningen erstatter anmeldelseskravet med et internt dokumen-

tationskrav (jf. forordningens art. 30). Herunder forstås kravet om at føre be-

handlingsfortegnelser. Kravet gælder som noget nyt også for databehandlere.

Behandlingsfortegnelserne skal være elektronisk og skriftlig og indeholde en

række oplysninger.

Efter Justitsministeriets vurdering er der ikke holdepunkter for at antage, at

forordningens fortegnelseskrav indebærer krav i meget videre omfang, end

hvad der kendes fra omfanget af anmeldelserne efter databeskyttelsesdirekti-

vet og persondataloven.

Ifølge Justitsministeriet er forordningens art. 30 ikke

tiltænkt som

”belastning”

for den dataansvarlige eller databehandleren og

medfører ikke i sig selv et krav om udarbejdelse af større analyser eller data-

strømme.

Undtagelser fra dokumentationskrav

Virksomheder eller organisationer, der beskæftiger under 250 ansatte er ikke

underlagt pligten til at føre fortegnelser, jf. forordningens art. 30, stk. 5, med-

mindre behandlingen medfører høj risiko eller omfatter følsomme data (art. 9

og 10 i forordningen). Det er uklart, hvor mange små og mellemstore virksom-

heder vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Justitsministeriet vurde-

rer, at den i praksis vil få et snævert anvendelsesområde.

Andre former for dokumentation

Den dataansvarlige skal til enhver tid kunne påvise sin overholdelse af de al-

mindelige principper for persondatabehandling og implementere tekniske og

organisatoriske foranstaltninger, som sætter den dataansvarlige i stand til at

påvise, at påvise, at dennes persondatabehandling er i overensstemmelse

Dokumentationen skal mindst omfatte:



Navn og kontaktoplysninger på den dataansvarlige eller den fælles dataansvarlige og

dennes eventuelle repræsentant samt evt. DPO



Formålene med behandlingen



Beskrivelse af kategorier af datasubjekter og kategorier af personoplysninger vedrø-

rende datasubjekter



Kategorier af modtagere af personoplysningerne



Evt. overførsel af personoplysninger til et tredjeland, herunder identifikation af dette

tredjeland, og dokumentation af fornødne garantier ved overførsel til ikke-sikre tredje-

lande



En generel angivelse af tidsfristerne for sletning af de forskellige kategorier af person-

oplysninger



Hvis muligt, en beskrivelse de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger

Betænkning nr. 1565 s. 460.

Betænkning nr. 1565 s. 465. Desuden: Peter Blume, Den nye persondataret, s. 117.

2/4

L 69 - 2017-18 - Bilag 8: Supplerende oplysninger til EU-noten om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

med forordningens krav, jf. forordningens art. 24. Forordningen præciserer

ikke nærmere, hvilke foranstaltninger, der vil være passende. Justitsministe-

riet henviser i sin betænkning til Artikel 29-gruppens udtalelse om princippet

for ansvarlighed og nævner bl.a. kortlægning af procedurer, uddannelse af

personale eller etablering af interne procedurer som typer af konkrete foran-

staltninger, der kan sikre efterlevelse af regler.

Desuden kan der bruges cer-

tificeringsforanstaltninger, jf. forordningens art. 42.

Nogle praktikere mener,

at princippet om ansvarlighed i praksis vil kræve udarbejdelse af dokumenta-

tion.

Risikovurdering og konsekvensanalyser

Som beskrevet ovenfor skal efter gældende ret al persondatabehandling an-

meldes til Datatilsynet, jf. Persondatalovens kapitel 12 og 13. Forordningen

erstatter dette bredt dækkende krav med en risikobaseret tilgang, og tager ud-

gangspunkt i, at der kun skal foretages særlige foranstaltninger, når der fore-

ligger en høj risiko for, at persondatabehandlingen kan krænke den registre-

rede.

Forordningen kræver derfor, at den dataansvarlige foretager en risiko-

analyse hver gang persondata behandles for at fastsætte et passende niveau

af teknisk og organisatorisk sikkerhed.

Er der tale om behandling af personoplysninger med høj risiko for de registre-

redes rettigheder, skal den dataansvarlige gennemføre en konsekvensana-

lyse (jf. art. 35).

En konsekvensanalyse skal altid foretages, hvis



Der er tale om profiling (systematisk og omfattende vurdering af per-

sonlige forhold ved brug af automatiseret behandling)



Behandling af helbredsoplysninger mhp. at træffe foranstaltninger el-

ler beslutninger vedr. bestemte grupper



Overvågning af offentligt tilgængelige områder, navnlig ved omfat-

tende brug af videoovervågning

En konsekvensanalyse skal bl.a. indeholde en systematisk beskrivelse af den

påtænkte persondatabehandling, de formål, der ligger bag og de interesser,

den dataansvarlige lægger til grund. Endelig skal den også beskrive de sik-

kerhedsforanstaltninger, der skal træffes.

Betænkning nr. 1565 s. 407-408.

Bertermann: Verantwortung des für die Verarbeitung Verantwortlichen, i: Ehmann/Selmayr: Da-

tenschutzgrundverordnung, s. 542.

Dall, Langemark, Langebæk: Persondataforordningen

–

en håndbog for praktikere, s. 87.

Blume, s. 124-125.

3/4

L 69 - 2017-18 - Bilag 8: Supplerende oplysninger til EU-noten om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

Forordningens art. 36, stk. 1 kræver også at den dataansvarlige skal høre re-

præsentanter for den registrerede, såfremt det er relevant (f.eks. forbrugerbe-

skyttelsesgrupper). Hvis konsekvensanalysen viser, at der er en høj risiko ved

den påtænkte behandling, skal den dataansvarlige høre Datatilsynet.

Konsekvensanalyser er ikke reguleret i gældende ret, men er blevet anbefalet

af Datatilsynet i specifikke situationer og gennem vejledninger fra Digitalise-

ringsstyrelsen. Ligeledes finder der regler om forudgående høring af tilsyns-

myndigheden.

Bøder

Det hidtil gældende databeskyttelsesdirektiv har kun meget overordnet regu-

leret brugen af sanktioner, hvilket har resulteret i et meget forskelligt bødeni-

veau i EU-medlemslandene.

Forordningen indfører to bødeniveauer. Det maksimale bødeniveau er 10 mio.

euro eller op til 2 pct. af sidste års verdensomsætning for bl.a. følgende over-

trædelser, jf. forordningens art. 83, stk. 4a:



overtrædelse af reglerne om børns samtykke ved brug af informati-

onssamfundstjenester



overtrædelse af sikkerhedskrav



overtrædelse om krav om konsekvensanalyse



overtrædelse om krav om databeskyttelsesrådgiver

Artikel 83, stk. 5 opregner de alvorligste overtrædelser, hvor bødeniveauet

kan gå op til 20 million euro eller 4 pct. af virksomhedens årlige verdensom-

sætning. Denne sanktion gælder for overtrædelsen af de grundlæggende

principper og behandlingsprincipper, såsom:



rettighedsreglerne



reglerne om dataoverførsler



tilsynets påbud eller pligten til at give adgang ved inspektioner.

De i forordningen nævnte bøder er maksima, og lavere bøder kan anvendes.

Justitsministeriet vurderer dog, at bestemmelsen vil betyde en væsentlig for-

øgelse af bødestørrelsen i forhold til, hvad overtrædelser af persondataloven i

dag takseres til.

Peter Blume konstaterer dog, at Danmark i dag er et af de

billigste lande ift. sanktionsniveauet.

Betænkning nr. 1565, s. 534, 542.

Betænkning nr. 1565, s. 927.

Blume, s. 162.

4/4