Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt
1869174_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. december 2017
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-0037-0005
603661
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 20 vedrørende forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til
lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og for-
skellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelses-
loven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anven-
delse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som
Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine Fock (ALT) har stillet til
justitsministeren den 8. december 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm., om det private erhvervsliv skal undtages fra at skabe gennemsigtighed for borgerne i en myndigheds genanvendelse af allerede indsamle persondata til nye formål, til justitsministeren
Spørgsmål 20 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine
Fock (ALT) vedrørende L 68 og L 69:
”Har ministeren kendskab til betegnelsen ”lovtidendeillusio-
nen” – illusionen om, at andre end få jurister holder sig opdate-
ret i statens tidsskrift om love og bekendtgørelser, og giver det
ministeren anledning til genovervejelser, når professor i person-
dataret ved Københavns Universitet, Peter Blume, udtaler at
”Det er jo helt kafkask. Alle love og regler er offentligt tilgæn-
gelige, ja, men der er jo ingen borgere, der vil sidde og kigge ef-
ter det her i Lovtidende”, jf. artiklen ”Justitsministeriet: Bor-
gerne kan bare læse Lovtidende” fra Politiken den 7. december
2017, i forhold til at ministeren skriver i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget, at ”Den registrerede – der allerede
én gang er blevet oplyst om den oprindelige behandling af per-
sonoplysninger – har mulighed for i Lovtidende nærmere at ori-
entere sig om, at en viderebehandling af oplysninger kan finde
sted”?”
Svar:
Lovforslaget til databeskyttelseslovens § 23 lægger alene op til at begrænse
oplysningspligten for den dataansvarlige (myndigheden), der allerede én
gang har opfyldt sin oplysningspligt over for den registrerede efter databe-
skyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, eller artikel 14, stk. 1 og 2.
Den registrerede er dermed i denne situation blevet orienteret af den data-
ansvarlige om de oplysninger, som fremgår af artikel 13, stk. 1 og 2, eller
artikel 14, stk. 1 og 2. Det betyder, at undtagelsen i § 23 alene går ud på, at
den dataansvarlige, som på baggrund af en bekendtgørelse udstedt efter lov-
forslagets § 5, stk. 3, nu ønsker at benytte lovligt indsamlede oplysninger til
et nyt formål, ikke skal give underretning til den registrerede om dette nye
formål.
Hvis den pågældende dataansvarlige videregiver oplysninger med hjemmel
i en bekendtgørelse udstedt efter lovforslagets § 5, stk. 3, til en anden data-
ansvarlig (en anden myndighed), skal sidstnævnte dataansvarlig selv sikre
sig, at vedkommende dataansvarlig lever op til oplysningspligten.
2
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm., om det private erhvervsliv skal undtages fra at skabe gennemsigtighed for borgerne i en myndigheds genanvendelse af allerede indsamle persondata til nye formål, til justitsministeren
Det vil altså sige, at den myndighed, der modtager oplysningerne fra den af-
givende myndighed, selvstændigt skal sikre sig, at der sker underretning af
den registrerede.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne snævre undtagelse fra oplys-
ningspligten er forsvarlig.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at det set fra den dataansvarliges
side kan opleves som administrativt byrdefuldt at skulle foretage en ny un-
derretning af den registrerede. Samtidig synes det tvivlsomt, om en fornyet
underretning i denne situation reelt vil skabe større retssikkerhed for den re-
gistrerede. Justitsministeriet har herved også lagt vægt på, at en bekendtgø-
relse efter § 5, stk. 3, skal indeholde en række garantier f.eks. garantier for
at undgå misbrug eller ulovlig adgang.
Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke har nærmere kendskab til, hvor
mange borgerere der løbende følger med i Lovtidende.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 4 til L 68 og L 69, særligt pkt.
8, hvor Justitsministeriet nærmere har gennemgået ministeriets overvejelser
bag bestemmelserne i lovforslagets § 23.
3