Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt
1855743_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. februar 2018
Databeskyttelseskontoret
Anders Lotterup
2017-0037-0005
627549
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 55 vedrørende forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til lov om
ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-
lysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre
love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databe-
skyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt
tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som Folketingets Retsud-
valg efter ønske fra Josephine Fock (ALT) har stillet til justitsministeren den
11. januar 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm., om en borger fremover skal informeres om videregivelse af vedkommendes sundhedsdata til behandling inden for beskæftigelsesområdet, til justitsministeren
Spørgsmål 55 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine
Fock (ALT) vedrørende L 68 og L 69:
”Kan
ministeren redegøre for, i hvilket omfang en borgers sundheds-
data kan genbruges i andre sammenhænge end vedkommendes egen
patientbehandling, uden at borgeren informeres iht. forordningens ar-
tikel 13, stk. 3, og 14, stk. 4, jf. lovforslagets § 23, når der er fastsat
en bekendtgørelse om sådan (ikke-uforenelig) genbrug efter lovforsla-
gets § 5, stk. 3?”
Svar:
1.
Der er i lovforslaget sat nogle klare
”hegnspæle”
op, der i vidt omfang
forhindrer, at helbredsoplysninger behandles til andre formål, end de oprin-
deligt var indsamlet til.
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 5, stk. 3, er
det således en forudsætning for anvendelsen af bemyndigelsesbestemmel-
sen, at den ikke anvendes til udstedelse af regler, der strider mod andre reg-
ler, f.eks. en af de særlige lovbestemt tavshedspligter, der findes i forskellige
love, såsom sundhedslovens § 40, hvorefter patienter har krav på, at sund-
hedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres er-
hverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent
private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i sundheds-
lovens kapitel 9.
Ved sundhedspersoner forstås efter sundhedslovens § 6 personer, der er au-
toriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige op-
gaver, og personer, der handler på disses ansvar. Det drejer sig bl.a. om læ-
ger, tandlæger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter,
kliniske tandteknikere, fodterapeuter, kiropraktorer, psykologer, optikere,
kliniske diætister og tandplejere eller personer, der handler på disses ansvar,
som f.eks. plejere og sygehjælpere m.fl.
Lovforslagets § 5, stk. 3, kan således ikke anvendes til at fastsætte regler om
en viderebehandling af personoplysninger, der ville være i strid med denne
særlige tavshedspligt i sundhedsloven. En sådan viderebehandling ville i
stedet kræve en lovændring.
Derudover kan bemyndigelsesbestemmelsen efter lovforslagets § 5, stk. 3,
3. pkt., udtrykkeligt heller ikke anvendes til at fastsætte regler om viderebe-
handling til formål, der ikke er forenelige med det oprindelige formål, hvis
2
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm., om en borger fremover skal informeres om videregivelse af vedkommendes sundhedsdata til behandling inden for beskæftigelsesområdet, til justitsministeren
der er tale om helbredsoplysninger og genetiske, der er følsomme person-
oplysninger omfattet af forordningens artikel 9, i det omfang disse føl-
somme oplysninger er indsamlet i medfør af sundhedslovgivningen eller i
medfør af lovforslagets § 7, stk. 3, om bl.a. nødvendig behandling af per-
sonoplysninger henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk
diagnose, sygepleje eller patientbehandling.
De nævnte begrænsninger betyder eksempelvis, at videreanvendelse af op-
lysninger, som en læge på et hospital eller i en lægepraksis indsamler om en
patient til brug for behandling af patienten, alene kan reguleres efter bemyn-
digelsesbestemmelsen i det omfang, der er tale om videreanvendelse til for-
mål, der er forenelige med det oprindelige formål (dvs. patientbehandling).
2.
I andre sammenhænge, f.eks. på beskæftigelsesområdet eller i sociale sa-
ger, vil bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, kunne an-
vendes til at fastsætte regler om offentlige myndigheders viderebehandling
af også helbredsoplysninger. Det er dog et krav, at garantierne i databeskyt-
telsesforordningens artikel 23 iagttages. Der henvises i den forbindelse i det
hele bl.a. til svaret på spørgsmål 4 og den samtidige besvarelse af spørgsmål
52 til L 68 og L 69.
3