L 65 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 65 Bilag 1
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon 41717856

Fax 7262 6790

[email protected]

www.tbst.dk

Notat

Journal BO0301-00003

Dato 1. september 2017

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

1. Indledning

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den

28.06.2017 udsendt udkast

til

forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af by-

i høring hos de i bilag 1 nævnte høringsparter.

Høringsfristen udløb

den 23.08.2017.

Følgende myndigheder og organisationer har meddelt, at de ikke har

bemærkninger til lovforslaget:

Dansk Erhverv, Dansk Ældreråd, Finans Danmark (tidligere Finansrå-

det), Grundejernes Investeringsfond, Rådet for Etniske Minoriteter,

Ældre Sagen.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til

lovforslaget:

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Dansk Byggeri,

Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Lejernes Landsorganisation, Søren Garde Rådgivning A/S.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har herudover modtaget høringssvar

fra følgende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets hø-

ringsliste:

Fredericia Kommune, Herning Kommune, Landsforeningen for byg-

nings- og landskabskultur, Lemvig Kommune, Skive Kommune, Tøn-

der Kommune.

Side 1 (8)

L 65 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Journal BO0301-00003

Dato 1. september 2017

I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet i de mod-

tagne høringssvar opdelt efter relevante emner. Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsens kommentarer til de enkelte emner følger efter i kursiv.

2. Forenkling af anvendelses- og støttemuligheder

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Dansk Byggeri,

Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, Lemvig Kommune, Skive Kommune og

Søren Garde Rådgivning A/S er positive overfor, at lovforslaget inde-

bærer en væsentlig forenkling af anvendelses- og støttemuligheder,

der bidrager til decentralisering og giver større valgfrihed og fleksibili-

tet i

kommunernes planlægning af anvendelse af byfornyelsesmidler.

Kommentar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har noteret, at der er opbakning til

forenkling af byfornyelsesloven.

3. Fordeling af byfornyelsesmidler som én samlet ramme til de

enkelte kommuner

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse bemærker, at lov-

ændringen formodes at betyde, at byfornyelsesindsatser spredes til

kommuner, der igennem lang tid kun har gennemført få eller slet in-

gen byfornyelsessager.

Dansk Byggeri mener, at der reelt sker en nedprioritering af yderom-

råder med lovforslaget, når særskilte puljer til mindre byer bortfalder.

Københavns Kommune bemærker, at det er en svækkelse af den ko-

ordinerede indsats mellem bygningsfornyelse, friarealforbedring og

områdefornyelse samt mellem kommune og stat, at den særskilte pul-

je til bygningsfornyelse i områder med områdefornyelse fjernes.

Københavns Kommune mener endvidere, at de objektive kriterier, der

anvendes til beregning af fordeling af udgiftsrammen med den objek-

tive fordelingsnøgle, i langt højere grad bør afspejle, at der i de større

byer er et stort antal boliger med lav boligstandard, og at friarealer er

i ringere stand end i mindre byer.

Frederiksberg Kommune mener, at den objektive fordelingsnøgle er

rettet mod at tilføre flest midler til yderområderne og de mindre byer.

Kommentar:

Side 2 (8)

L 65 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Journal BO0301-00003

Dato 1. september 2017

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil samlet bemærke, at alle

kommuner kan ansøge om midler fra byfornyelsesrammen, der forde-

les efter en objektiv fordelingsnøgle. De objektive kriterier, som an-

vendes til at beregne fordelingsnøglen, afspejler byfornyelsesbehovet i

alle kommuner og tilgodeser byfornyelsesbehovet i både mindre og

større byer. Fordelingen sker på grundlag af den enkelte kommunes

bestand af private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, antal af

forsamlingshuse, antal af tomme boliger, behov for energiinvesterin-

ger, indkomstgrundlag samt befolkningsudviklingen i kommunen og i

de byer, der ligger i kommunen.

Med de objektive kriterier tages der derfor højde for at tilføre byforny-

elsesmidler til alle typer byer i kommunerne.

Kommunerne kan med lovforslaget frit prioritere anvendelsen af mid-

lerne blandt beslutningstyperne og koordinere anvendelse af de for-

skellige beslutningstyper. Forslaget giver dermed kommunerne større

valgfrihed og handlemuligheder ud fra overvejelser om det lokale be-

hov for byfornyelse.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforsla-

get.Samme

statslige refusionsprocent på 50 pct. for alle be-

slutningstyper, der er uafhængig af by-størrelse

Dansk Byggeri bemærker, at yderområder vil opleve øgede omkost-

ninger til byfornyelse, når refusionsprocenten til bygningsfornyelse

mv. reduceres fra 70 pct. til 50 pct. Dansk Byggeri mener, lovforsla-

get medvirker til nedprioritering af yderområder, da en lavere refusi-

onssats kombineret med færre midler til byfornyelse vil forringe den

positive effekt i yderområderne.

Dansk Byggeri og Frederiksberg Kommune er positive overfor, at den

statslige refusion til områdefornyelse stiger fra en tredjedel til 50 pct.

Lemvig Kommune imødeser harmonisering af den statslige refusions-

sats til 50 pct. uanset beslutningstype.

Søren Garde Rådgivning A/S mener, at reducering af refusionssatsen

fra 70 pct. til 50 pct. i byer med færre end 5.000 indbyggere og det

åbne land får den betydning, at midler fra pulje til landsbyfornyelse og

byfornyelsesmidler ikke længere kan kombineres.

Søren Garde Rådgivning A/S er positiv overfor, at kommunerne får

større frihed med lovforslaget om støtte til beslutningstyper, der er

uafhængig af by-størrelse. Det giver mulighed for støtte til nedrivning

af nedlagte private erhvervsbygninger samt opkøb af udtjente ejen-

Side 3 (8)

L 65 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Journal BO0301-00003

Dato 1. september 2017

domme i byer med flere end 5.000 indbyggere. Dette kan især være

positivt for landkommuner med nedslidte købstæder.

Tønder Kommune foreslår, at den gældende refusionssats på 70 pct.

til byfornyelsesindsatser i landdistrikter fastholdes.

Kommentar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil samlet bemærke, at har-

monisering af refusionsprocenten, så den er uafhængig af by-

størrelse, er et led i forenkling af loven.

Reglerne i byfornyelsesloven er ændret løbende over årene for at til-

passe handle- og støttemulighederne i forhold til kommunernes be-

hov, for hermed at hjælpe kommunerne med at sikre gode byer og

boliger i alle dele af landet. Med forslaget om 50 pct. statslig refusion

til alle beslutningstyper får alle kommuner samme muligheder for at

gennemføre byfornyelse i både mindre og større byer.

Der bliver i forbindelse med lovændringen indarbejdet ændringer i

indberetningssystemet til byfornyelse, der tilgodeser mulighed for at

kombinere midler fra pulje til landsbyfornyelse med 70 pct. statslig

refusion og byfornyelsesmidler med 50 pct. statslig refusion til byfor-

nyelsessager.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

5. Mulighed for anvendelse af tildelt ramme i en flerårig peri-

ode og ophævelse af reglen om overdragelse af tildelt

ramme til andre kommuner

Dansk Byggeri og Kommunernes Landsforening bakker op om, at

kommunerne har 36 mdr. til indberetning af byfornyelsesbeslutninger

fra tildeling af midler.

Dansk Byggeri, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Her-

ning Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommu-

ne, Lemvig Kommune, Søren Garde Rådgivning A/S og Tønder Kom-

mune bemærker, at muligheden for at overføre ubrugte midler til an-

dre kommuner bør bevares.

Kommentar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil samlet bemærke, at tilde-

lingen af den statslige udgiftsramme fortsat vil ske hvert år. Mulighe-

Side 4 (8)

L 65 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Journal BO0301-00003

Dato 1. september 2017

den for at opsamle udgiftsramme over 3 år vil betyde en mere fleksi-

bel anvendelse af den tildelte udgiftsramme, hvormed kommunalbe-

styrelsen får en bedre mulighed for at planlægge byfornyelsesindsat-

serne over en årrække.

Kommunernes mulighed for at overdrage ramme til andre kommuner

foreslås ophævet med lovforslaget for at sikre, at lovens objektive kri-

terier for uddeling af udgiftsrammen, der afspejler de enkelte kom-

muners byfornyelsesbehov, opfyldes. Dermed får alle kommuner mu-

lighed for at få tildelt byfornyelsesmidler svarende til det, de er beret-

tiget til ifølge fordelingsnøglen.

Det skal bemærkes, at der med lovforslaget bliver mulighed for at an-

søge om et mindre beløb end det, der er beregnet ud fra den objekti-

ve fordelingsnøgle. Kommunen kan også fravælge at modtage byfor-

nyelsesmidler det enkelte år. Disse muligheder skal bidrage til at und-

gå uforbrugt ramme hos den enkelte kommune.

Uforbrugt ramme inden for den 3-årige frist tilbageføres til landsram-

men og uddeles som del af det efterfølgende års byfornyelsesramme.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

6. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

Dansk Byggeri mener, det er uhensigtsmæssigt, at muligheden for

nedrivning og opkøb af nedlagte private erhvervsbygninger forsvinder.

Kommentar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at den gælden-

de bestemmelse i § 6, stk. 4, nr. 6, foreslås ophævet, da bestemmel-

sen er en specifik hjemmel til nedrivning og opkøb af private er-

hvervsbygninger i områder med områdefornyelse med mellem 5.000-

10.000 indbyggere. Ved den foreslåede ophævelse af grænser for by-

størrelser vil opkøb og nedrivning af private erhvervsbygninger være

omfattet af § 38 c og § 38 d. Det betyder, at kommunerne vil kunne

opkøbe og nedrive private erhvervsbygninger uanset by-størrelse, og

uanset om der gennemføres områdefornyelse.

Københavns Kommune opfordrer til, at finansieringsmodellen for fri-

arealforbedringer forenkles i forbindelse med revidering af bekendtgø-

relser. Endvidere bemærker Københavns Kommune, at nogle friareal-

beslutninger er langvarige at gennemføre grundet beboernes mang-

foldighed og forskellige forventninger. Kommunen foreslår derfor, at

Side 5 (8)

L 65 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Journal BO0301-00003

Dato 1. september 2017

der indføres en mulighed for fristforlængelse i sager med væsentlige

argumenter herfor.

Kommentar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at forenkling af

finansieringsmodel for friarealarealforbedringer vil blive overvejet.

Lovforslaget indebærer en 5-årig frist for at gennemføre beslutninger

om bygningsfornyelse, friarealforbedring, kondemnering og område-

fornyelse. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om fristen på

5 år til gennemførelse af byfornyelsesbeslutninger i en revideret be-

kendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelsesformål og kommuner-

nes brug af edb-systemer på byfornyelsesområdet. Det vil her fremgå,

at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i helt særlige tilfælde kan dispen-

sere fra fristen.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur foreslår en konkret

tilføjelse til kapitel 1 om, at støtte til istandsættelse eller ombygning

kun ydes, hvis arbejderne udføres på en sådan måde, at bygningsbe-

varingsværdier fastholdes eller øges.

Kommentar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at krav vedrø-

rende at sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygnings-

dele er stillet i byfornyelseslovens § 8, stk. 4, for private udlejnings-

boliger og i § 22, stk. 3, for ejerboliger og andelsboliger.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Lejernes Landsorganisation ønsker, at afhjælpning af sundheds- og

brandfarlige boliger gives førsteprioritet i byfornyelsesloven og mener

ikke, at lovforslaget stiller lejere bedre eller løser de afgørende

spørgsmål om sundhedsfarlige boliger.

Kommentar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at kommuner-

nes tilsyns- og handlepligt over for sundheds- og brandfarlige boliger

efter lovens kapitel 9 om kondemnering foreslås opretholdt i lov-

forslaget. Da denne forpligtigelse er grundlæggende efter byfornyel-

sesloven, er tilsyns- og handlepligten foreslået prioriteret forud for de

andre beslutningstyper i formålsbestemmelsen.

Side 6 (8)

L 65 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Journal BO0301-00003

Dato 1. september 2017

Søren Garde Rådgivning A/S og Tønder Kommune foreslår, for så vidt

angår overgangsbestemmelsen om pulje til landsbyfornyelse, at udgif-

ter til erstatningsboliger m.v. i byfornyelseslovens kapitel 8 skal være

støtteberettiget med pulje til landsbyfornyelse. Denne ændring kan

give særligt landkommunerne bedre valgmuligheder i gennemførelse

af sager med dårlige boliger.

Søren Garde Rådgivning A/S foreslår endvidere i forbindelse med

overgangsbestemmelsen om pulje til landsbyfornyelse, at reglerne om

indfasningsstøtte afskaffes, som minimum for kondemneringssager,

da lejere, der har brug for støtte til betaling af husleje, kan tilgodeses

via Boligstøtteloven.

Kommentar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at overgangs-

bestemmelsen skal sikre, at de gældende regler vedrørende pulje til

landsbyfornyelse forbliver uændret, idet anvendelse af puljen er fast-

sat i det politiske forlig om Vækstpakken fra 2014.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

7. Øvrige bemærkninger vedrørende midler til byfornyelse

Dansk Byggeri,

Fredericia Kommune, Landsforeningen for bygnings-

og landskabskultur, Lemvig Kommune, Skive Kommune og Tønder

Kommune

kan ikke bakke op om beskæring af byfornyelsesmidlerne,

da de mener, der er behov for støtte til byfornyelse og særligt i yder-

områderne.

Fredericia Kommune, Lemvig Kommune og Skive Kom-

mune bemærker hertil, at det vil være vanskeligt at igangsætte nye

områdefornyelser på grund af de begrænsede midler. Endvidere på-

peger Lemvig Kommune og Skive Kommune, at de begrænsede by-

fornyelsesmidler betyder, at kommunen først og fremmest må priori-

tere at anvende midlerne til at håndtere dårlige og forfaldne boliger

med kondemnerings- og genhusningsreglerne.

Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune bemærker, at be-

hovet for byfornyelse er stort i deres kommuner på grund af mange

lejligheder uden bad og toilet, utidssvarende boliger med hensyn til

energiforhold, nedslidte gårde og utilfredsstillende grønne områder

ved boliger. Derfor er der stadig brug for statslige såvel som kommu-

nale midler til bygningsfornyelse, friarealforbedringer og områdefor-

nyelse for at kunne løfte opgaven med byfornyelsesindsatser.

Lejernes Landsorganisation mener, det er uklart, hvordan man vil

imødekomme hensynene bag den gældende regulering, særligt med

hensyn til, at tyndt befolkede områder har behov for en ekstra hjæl-

pende hånd.

Side 7 (8)

L 65 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Journal BO0301-00003

Dato 1. september 2017

Søren Garde Rådgivning A/S bemærker, at hvis lovforslaget skal få

nogen betydning for det fysiske miljø i såvel byer som landområder,

kræver det, at de statslige rammer til byfornyelse hæves.

Kommentar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil samlet bemærke, at, lov-

forslaget er en følge af Aftale om Bandepakke III indgået mellem Re-

geringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Aftalepartierne vil stemme for

en ændring af byfornyelsesloven, som tilpasser formål og indsatser til

det fremtidige bevillingsniveau. Lovforslaget er derfor udformet, så

det kan håndtere de fremtidige finanslovsbevillinger uanset deres ni-

veau.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 8 (8)