Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Tilpasning og forenkling af lovens anvendelses- og støttemuligheder).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 25.10.2017).

Forhandlingerne er åbnet, og den første ordfører i rækken er hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag handler jo om, at vi skal spare på byfornyelsesindsatsen, og det skal vi, fordi vi i en anden sammenhæng har taget nogle initiativer på bandeområdet. Besparelsen her var ikke Socialdemokratiets idé til at starte med, men det er jo sådan, det nogle gange går, når man laver en politisk aftale. Så skal man finde finansieringen der, hvor man ikke ville have peget på den i første omgang.

Men altså, hvis jeg skal tage det gode i den her pakke, er det for det første, at vi får forenklet reglerne. De enkelte kommuner får nemmere ved at søge, og man fastholder en model for egenfinansiering, der gør, at det primært stadig vil være de mindre byer med under 5.000 indbyggere, som vil have bedst mulighed for at søge. Det synes jeg klart er på positivsiden.

Jeg synes også, det er på positivsiden, at man for det andet får mulighed for at nedrive erhvervsejendomme i byer med over 5.000 indbyggere. Det er jo ikke nødvendigvis storbyer, fordi man har 5.000 indbyggere. Det drejer sig lige så meget om en række købstæder rundtomkring i landet. Man kunne nævne Nakskov eller Korsør eller Sæby eller Skagen eller andre steder, hvor man måske også har oplevet, at erhvervsejendomme står tomme, og at der er nogle facader i hovedgaden, som ikke er lige så livlige og butiksindrettede, som de har været tidligere. Det er selvfølgelig sundt og fornuftigt, at man også får mulighed for at rive dem ned.

Ja, det er sådan set det, vi har at sige om det. Jeg tror, det grundlæggende er fornuftigt, at man holder fast i den fordeling, der er mellem land og by, og så må vi tage den besparelse, som også er her, som en del af en samlet aftale.

Tak. Det gav anledning til en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Skal det forstås sådan, at ordføreren ikke er begejstret for, at der er godt 50 mio. kr., der går fra byfornyelsen til at kunne realisere en eller anden bandepakke, som overhovedet ikke har noget med byfornyelse at gøre?

Ordføreren.

Det er klart, det er jo en aftale, der er blevet lavet, og der har mit parti valgt at gå med på den finansiering. Det er ikke foreslået af os, men det står vi selvfølgelig på mål for.

Hvis jeg skal tage det lidt højere op, synes jeg ikke, jeg har hørt, når jeg har været rundt i landet og holde foredrag – nogle af de steder, hvor der netop er brug for de her puljer – at det her skulle være noget afgørende for folk. Det, som jeg tværtimod har hørt mange steder, er, at man gerne vil have flere penge til at rive huse ned ude på landet, altså de her Låsby-Svendsen-huse. Det er det, man gerne vil gøre en stor indsats for. Så jeg vil sige, at sådan målt på efterspørgsel, sådan som jeg har oplevet det ved de godt 100 foredrag, som jeg har holdt rundtom i det, som nogle kalder udkanten af Danmark, jamen så oplever jeg ikke det her som noget voldsomt presserende behov. Det må jeg indrømme.

Spørgeren.

Men med den ændring af byfornyelsesmidlerne, der sker med lovforslaget her, bliver der jo en dårligere refusion i det, man kalder Udkantsdanmark, hvis det er sådan, at man skal ind og lave de her saneringssager. Så lovforslaget forringer sådan set vilkårene for byfornyelse ude i udkanten i forhold til i de større byer. Kan ordføreren ikke se en skævhed i det – i forhold til hvad ordføreren har lyttet sig frem til under de foredrag at der er behov for?

Ordføreren.

Jamen jeg vil sige, at den her pulje jo ikke bare har virket rundtom i landet, for hvis man ser på, hvor den er blevet delt ud henne, så har den især virket i de store byer. Altså, 36 pct. af de penge, der blev delt ud sidste år, blev uddelt til København by, altså København, Frederiksberg og Amager. Så det er jo en ret stor del, der falder til et område, der kun omfatter 13 pct. af befolkningen, hvorimod Fyn, som bl.a. omfatter Langeland, hvor der nok kunne være brug for byfornyelse, kun har fået 6-7 pct. af midlerne, på trods af at de udgør over 10 pct. af landets befolkning. Så på den måde er jeg ikke sikker på, at det her har været den bedst fordelte pulje i forhold til at sætte ind i landdistrikterne med de nedslidte bygninger, der er.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er Dansk Folkepartis ordfører, fru Merete Dea Larsen. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag ønskes det at forenkle og decentralisere området, og vi må erkende, at som billedet er nu, er området jo blevet væsentligt beskåret, og hvis ikke de resterende midler skal gå op i ren administration, er det her et nødvendigt tiltag.

Der er fra flere høringsparters side en bekymring for, hvorvidt de særskilte puljer, der primært er lavet for at understøtte projekter i yderområderne, vil have en negativ konsekvens for netop yderområderne – ligesom refusionsprocenten, som hr. Søren Egge Rasmussen også var inde på, som forringes fra 70 til 50 pct. Det kunne nemlig også gå hen og blive en udfordring. Jeg har så bedt om at se nogle tal, og ud fra de tal, jeg har fået forelagt, så er der ikke nogen tilbagegang for områderne. Men det er svært at sammenligne tal fra dengang, den tidligere pulje blev fordelt, og fra nu, fordi man sammenlægger puljerne for gøre det mere overskueligt og mindre bureaukratisk.

Jeg vil ikke lægge skjul på, jeg ville ønske, at vi i langt højere grad koncentrerede midlerne i netop yderområderne, hvor der er et potentiale for at byudvikle og gøre flere områder attraktive, nemlig områder, hvor der er potentiale for infrastruktur, og områder, der kan kobles på byer, hvortil der udflyttes statslige arbejdspladser, så vi ikke kun understøtter med arbejdspladser, men også med muligheder for byfornyelse. Og mit håb er, at Dansk Folkeparti vil lykkes med at få tilbageført nogle midler på finansloven, så vi i højere grad kan understøtte de her bysamfund udeomkring.

Så som det hele ser ud lige nu og på det foreliggende grundlag kan vi i hvert fald trygt sende forslaget videre med henblik på gennemførelse.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

Helt grundlæggende er formålet med det her lovforslag at forenkle byfornyelseslovens anvendelses- og støttemuligheder. Mere konkret indebærer forslaget bl.a., at vi med virkning fra 2018 årligt uddeler én byfornyelsesramme i hver kommune, og at den statslige refusionsprocent ensrettes for alle beslutningstyper og uafhængigt af den enkelte bys størrelse. De præcise detaljer i forslaget har I hørt fra de tidligere ordførere, så dem skal jeg ikke uddybe yderligere her.

Med lovforslaget gør vi det mere overskueligt og fleksibelt for den enkelte kommune at administrere og prioritere byfornyelsesmidlerne. Det giver god mening, i og med at puljen nu bliver mindre, og det stemmer godt overens med Venstres ønske om at forenkle og tydeliggøre den gældende lovgivning. På den måde sikrer vi, at lovgivningen gavner frem for at komplicere.

I de indkomne høringssvar bider jeg mærke i, at flere parter kritiserer lovforslaget for at nedprioritere yderområderne. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det ikke er hensigten med ændringen i byfornyelsesloven eller andre love for den sags skyld. Det er absolut heller ikke et ønske fra Venstres side. For der skal ikke være nogen tvivl om, at vi arbejder for et Danmark i bedre balance. Derfor noterer jeg mig også, at det i høringsnotatet understreges, at der med de objektive kriterier for uddeling tages højde for at tilføre byfornyelsesmidler til alle typer byer i kommunerne, og at man med den objektive fordelingsnøgle netop lægger op til, at midlerne fordeles på baggrund af de forhold, der gør sig gældende i den enkelte kommune, bl.a. i forhold til befolkningsudviklingen og antallet af tomme huse.

Men det er klart, at det, vi skal have drøftet i udvalget, er, hvordan de forskellige høringsparter bliver berørt, og det vil jeg se frem til i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag. Helt grundlæggende mener vi, at lovforslaget er rigtig godt, og det mener Det Konservative Folkeparti også, så derfor skal jeg hilse fra dem og sige, at de også støtter det her lovforslag.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Lovforslaget har til hensigt at forenkle lov om byfornyelse og udvikling af byer ved at give kommunerne flere anvendelses- og støttemuligheder. Dette gøres ved en række tiltag, som ensarter eller harmoniserer refusionsprocenten til 50 pct. for alle typer byfornyelsesprojekter. Samtidig åbnes der op for, at byfornyelsesaktiviteter såsom fjernelse af skrot og affald ikke kun forbeholdes mindre byer og landområder.

Enhedslisten er som udgangspunkt positive over for at udvide kommunernes muligheder i forbindelse med byfornyelsesprojekter. Enhedslisten mener dog, at forslaget kan have en meget uheldig slagside til ugunst for landets yderområder. Den såkaldte harmonisering af refusionsprocenten vil betyde, at projekter i mindre byer og landområder går fra en refusionsprocent på 60-70 pct. til 50 pct. At forslaget indeholder denne nedprioritering af yderområder, kan undre, når regeringen samtidig gerne vil løfte yderområder med en hovedløs udflytning af statslige arbejdspladser. Vi synes også, det er værd at tage med, at den her ændring på byfornyelsesområdet jo sker, samtidig med at der bliver færre midler til byfornyelse i fremtiden. Det gør, at det grundlag, der er for det her lovforslag, bliver reduceret, og det er vi meget imod.

Hvis man ser på høringssvarene, kan man jo se, at der er flere af dem, som gør opmærksom på problemerne for kommuner, som ellers havde udsigt til at kunne blive støttet i højere grad. Skive Kommune skriver: Den øgede selvbestemmelse er imidlertid ikke meget værd, når vi med den nye ramme i praksis har forsvindende små midler at arbejde med. Og Lemvig Kommune skriver: Lemvig Kommune er således stærkt kritisk over for nedskæringen af midlerne, mindre end et år efter at det blev vedtaget at styrke byfornyelsesindsatsen i landdistrikterne. Det ses som en direkte modsætning til de kræfter, der i øvrigt arbejder for et Danmark i bedre balance. Citat slut.

Jeg kan godt huske, at Inger Støjberg kom med nogle ændringer, mens hun var boligminister, og ligesom lagde vægt på, at der skulle flere byfornyelsesmidler ud til mindre lokalsamfund. Der havde vi jo en drøftelse af, om det nu var rimeligt, når der fortsat var et behov for byfornyelse i større byer, og man landede så på, at det måske var okay, at der var landdistrikter, som fik mulighed for f.eks. at sanere ude i så små byer, som man ikke tidligere havde tænkt på at byfornyelsen også skulle ud til.

Så jeg synes ikke, at den her løsning med bandepakken, som går ind og stjæler penge fra byfornyelsen, er god. Hvor er pengene så? Jamen der er jo masser af penge i samfundet. Der er jo et flertal her i Folketinget, der er på vej til at købe kampfly for 66 mia. kr. Det beviser jo, at pengene er der et eller andet sted. Det er et spørgsmål om fordeling. Vi vil i Enhedslisten meget gerne være med til at prioritere byfornyelsen, og sådan som lovforslaget ligger nu, kan vi ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren understregede, hvor vigtig den her pulje var. Derfor bliver jeg nødt til at spørge: Kan ordføreren nævne et projekt et eller andet sted i landet, som har fået penge fra den her pulje, som kan understrege, hvor vigtig puljen er? Altså, kan ordføreren nævne et projekt, der har fået penge fra den her pulje?

Ordføreren.

Nej, jeg kender ikke de ansøgninger ned i detaljen. Jeg har bare set, at der er høringssvar, som er dybt bekymrede og siger, at de har nogle andre forventninger, og at de kan se, at de har dårligere udsigter, når de kun får en refusion på 50 pct. i stedet for 70 pct. Det er sådan set det, jeg forholder mig til. Jeg lytter til den kritik, der kommer fra en række landlige kommuner.

Spørgeren.

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er lidt automatpilot her fra Enhedslisten – altså at man kritiserer ændringen af en pulje, men det eneste, man kritiserer på baggrund af, er fire linjers høringssvar fra nogle kommuner. Men man ved simpelt hen ikke, hvad det er for nogle projekter, de her penge går til. For det her er jo ikke byfornyelse i den forstand, man havde på Vesterbro eller på Nørrebro for nogle årtier siden. Det er nye legepladser i små byer, indretning af hovedgader, alle mulige penge, som går til aktive folk i lokalsamfundet. Men jeg synes altså, det er rimeligt nok, at man på en eller anden måde sætter sig ind i det, før man bare kritiserer det på automatpiloten.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om Socialdemokratiet har haft en dybere analyse af hele byfornyelsesområdet, da man lavede den bandepakke og accepterede, at man skulle reducere byfornyelsesmidlerne med 50 mio. kr. Den analyse har jeg ikke set. Så jeg synes, det er lidt en mærkelig debat. Når jeg lytter til kommunerne, er der en byfornyelsesindsats, som der fortsat er brug for, selv om vi ikke er på det niveau, der var, da man forsøgte at sikre, at flere beboere i Københavnsområdet fik eget bad og køkken.

Tak. Så er det fru Merete Dea Larsen. Værsgo.

Tak. Jeg hører ordføreren tale om byfornyelse i særlig storbyerne – altså at København stadig væk sakker bagud. Kan ordføreren bekræfte, at når man laver byfornyelse i de her storbyer, hvor vi i forvejen har en stor mangel på billige boliger, så bidrager byfornyelse sjældent til billigere boliger? Måske højner det tværtimod priserne væsentligt i de områder, hvor man byfornyer.

Ordføreren.

Jamen det er jo svært at lave byfornyelse, uden at det er sådan, at lejemålene kommer op på et højere niveau. Det er ulempen, kan man sige. Det er jo der, vi står i en lidt mærkelig samfundssituation, hvor et flertal her i Folketinget har taget penge fra nogle af de mennesker i Danmark, som har færrest penge. Samtidig har vi en situation, hvor der er et øget behov for billige boliger, og de findes i mindre og mindre omfang, sådan at hvis man skal ud i en virkelig billig bolig, skal man flytte til nogle bestemte steder i Danmark. Ved byfornyelsen kom vi jo frem til at have en højere boligstandard, og det er svært at sikre, at det er til en lav pris.

Ønsker fru Merete Dea Larsen ordet igen? Værsgo.

Men med hensyn til hvad man har råd til osv., tænker jeg, at Københavns Kommune jo ikke er blandt de fattige kommuner. Så det er måske ikke en af de byer, hvor byfornyelsesmidler er mest tiltrængt. Københavns Kommune er vel en af de kommuner, man kunne forvente selv havde økonomi til at løse de opgaver, de nu engang synes skal løses.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg skal forstå det på den måde, at Dansk Folkeparti ønsker at afskaffe byfornyelsesmidler. Det ville komme lidt bag på mig, især når man hører på den her kommunale valgkamp, hvor det også bliver italesat, at man skal gøre noget mere for nogle landlige områder. Men med det lovforslag her gør vi byfornyelsen ringere i de landlige områder.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Med lovforslaget, L 65, forenkles loven om byfornyelse og udvikling af byer. Forenklingen betyder, at kommunerne i langt højere grad selv kan prioritere, hvordan de vil bruge de tildelte midler. Frem for, som det er i dag, at kommunerne skal navigere i et hav af delpuljer, ja, så skal kommunerne fremover kun ansøge om at få andel i én samlet ramme til byfornyelse. Derudover bliver refusionsprocenten harmoniseret til 50 pct., så den er uafhængig af byens størrelse og beliggenhed. På den måde kan alle dele af landet få glæde af byfornyelsesprojekter.

I Liberal Alliance hilser vi enhver regelforenkling velkommen, særlig når det betyder mere frihed til den enkelte kommune, og det er godt, at det så også kommer alle dele af landet til gavn. Samtidig sikrer vi så også en finansiering af øget indsats mod bandekriminalitet, og derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Nu er lovforslaget jo blevet grundigt gennemgået af flere ordførere, så jeg vil starte med at sige, at byfornyelseslovgivningen gennem årene har været et vigtigt redskab til at opgradere og renovere boligmassen til glæde for især store, men også mindre byer. I de seneste år har der endda været en lidt højere fokus på at understøtte både nedrivning og bygningsfornyelse i de helt små byer, der om nogen er presset af urbaniseringsudviklingen og andre strukturelle ændringer i samfundet, både dem, der kommer af udviklingen, og dem, der bliver udtænkt herindefra.

Det er rigtigt, at Københavns og Frederiksberg Kommuner igennem årene har fået hovedparten af midlerne, hvilket også i tider har været nødvendigt for at få boligmassen op i en rimelig standard. Men nu er det de små byer, som har de store problemer, også de helt små byer, og derfor undrer det mig, at den specifikke ordning med en forhøjet refusionsprocent for de helt små byer forsvinder. Vi er generelt store tilhængere af fleksibilitet og regelforenkling, og vi vil også gerne kvittere for de gode dele af lovforslaget her. Men balancen mellem regelforenklingen og fordelingen af midlerne der, hvor der er størst brug for dem lige i øjeblikket, er vi ikke enige i. Det undrer os også, at muligheden for overdragelse af en tildelt ramme ophæves, når nu kommunerne over en kam i høringssvarene kritiserer det. For det var også med til at skabe fleksibilitet.

Sidst, men ikke mindst finder vi det naturligvis kritisabelt, at byfornyelsesmidlerne nu igen beskæres, når vi ved, hvor meget der er brug for dem. Hvis vi faktisk ønsker vækst og udvikling i hele Danmark, så bør vi også bakke det op ved at give kommunerne bedre muligheder for at skabe velfungerende og interessante byer og ikke mindst landsbyer. Det bliver i mine øjne – og også i kommunernes, kan jeg se på høringssvarene – sværere med det forslag. Finansieringen af bandepakke III, som bliver taget fra byfornyelsesmidlerne her, er naturligvis heller ikke vores kop te. Så på trods af at der er nogle gode takter i forbindelse med regelforenkling, kan Alternativet ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i rækken, og vi hopper til fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Lov om ændring af byfornyelse og udvikling af byer er en del af bandepakken, som SF jo ikke er en del af. Men det til trods mener vi alligevel, at forenklingen af byfornyelsesindsatsen i landets kommuner – så bl.a. byfornyelsesindsatsen kan udbredes til flere kommuner og kommunerne får mulighed for at opsamle en udgiftsramme over 3 år – er positive elementer, ikke mindst for et parti som SF, der lægger stor vægt på det kommunale selvstyre.

Som andre ordførere, bl.a. fra både Venstre og Enhedslisten, også har nævnt, bliver vi imidlertid temmelig bekymret, når den nye fordeling af byfornyelsesmidlerne fører til en nedprioritering af byfornyelsesindsatsen og bygningsfornyelsen i yderområderne i en tid, hvor de efterspørger flere midler til nedrivning og forskønnelse af landsbyerne, så de kan lokke flere borgere til at bosætte sig i Vandkantsdanmark. Og hvordan harmonerer det så lige med regeringen og Dansk Folkepartis ønske om at styrke yderområderne?

Det sidste vil vi, ligesom jeg hører at Venstre vil det, kræve regeringen nogle svar på i den fortsatte udvalgsbehandling – som minimum, inden vi tager stilling til lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er vi nået til transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en god debat og en positiv modtagelse af lovforslaget.

Formålet med lovforslaget er at forenkle og tilpasse loven, så den er fleksibel i forhold til varierende bevillinger til byfornyelse. Forenklingen af loven bidrager først og fremmest til en større valgfrihed for kommunerne, idet de i højere grad kan prioritere, hvordan de vil bruge den tildelte ramme bedst muligt i deres kommune. Forenklingen bidrager også til lige muligheder for alle kommuner til at gennemføre byfornyelse. Lovforslaget er desuden en udmøntning af »Aftale om Bandepakke III – Bander bag tremmer« af 24. marts 2017 indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Byfornyelsesloven indeholder allerede mange forskellige instrumenter, som både er målrettet de større og de mindre byer og derfor alle dele af landet. Lovforslaget indebærer derfor ikke en ændring af selve byfornyelsesinstrumenterne. Lovforslaget indebærer, at fordelingen af byfornyelsesmidlerne bliver forenklet, så der uddeles én ramme til hver kommune. Dermed ophæves de tidligere delpuljer, der skulle ansøges separat om at få del i efter den gældende lov.

Kommunerne skal med lovændringen derfor kunne ansøge om at få del i en samlet ramme til byfornyelse, som så kan anvendes til alle byfornyelsesaktiviteter, som kommunerne selv finder bedst. Midlerne bliver uddelt på baggrund af de gældende objektive kriterier, der afspejler og tilgodeser kommunernes byfornyelsesbehov i alle bystørrelser og på landet.

En anden væsentlig forenkling med lovforslaget er, at den statslige refusionsprocent harmoniseres til 50 pct. for alle beslutningstyper og byfornyelsessager. Det indebærer, at refusionsprocenten bliver helt uafhængig af byens størrelse og beliggenhed. Det gælder bl.a. bygningsfornyelse som istandsættelse og nedrivning, hvor der gives 50 pct. statslig refusion, uanset om huset er beliggende i en mindre by, en større by eller i åbent land. Ophævelse af bystørrelse som kriterie betyder også, at alle byfornyelsesaktiviteter kan gennemføres i hele landet.

Når det drejer sig om områdefornyelse, gælder den statslige refusion på 50 pct. også. Samtidig ophæves de fire kategorier til områdefornyelse, der er baseret på bystørrelser. Det bliver derfor med forslaget helt op til den enkelte kommune at udvælge byer og byområder til områdefornyelse. Samtidig ophæves ansøgningsprocedurer til områdefornyelse.

Med disse tiltag i lovforslaget får alle kommuner samme statslige refusion til gennemførelse af byfornyelse i de områder og i de byer, som de ønsker at prioritere. Det gør samtidig kommunernes administration af midlerne meget enklere. Med lovforslaget ophæves kommunernes mulighed for at overdrage ramme til andre kommuner. Det sker for at sikre, at lovens objektive kriterier for uddeling af byfornyelsesrammen opfyldes, sådan at kommunerne en gang årligt får andel i de samlede byfornyelsesmidler efter fordelingsnøglen, der afspejler byfornyelsesbehovet i alle kommuner.

Til gengæld får kommunerne mulighed for at igangsætte nye byfornyelsessager inden for 3 år efter tildelingen af midlerne. Denne ændring giver kommunerne mere fleksible muligheder for at planlægge byfornyelsessager over en årrække

Dette er de samlede ændringer i lovforslaget. Ændringerne giver kommunerne enkle byfornyelsesregler at arbejde med, og de får stor valgfrihed, som øger decentraliseringen, hvilket jeg er meget tilfreds med. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og til at besvare eventuelle spørgsmål.

Det er altså ikke lige i dag, der er spørgsmål.

Derfor kan vi konstatere, at der ikke er flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget