Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Begrænsning af SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar ved værdiansættelse af aktiver, ensretning af værnetingsregler ved indbringelse af skattesager, udvidelse af skattefriheden for statslige godtgørelser til asbestofre m.fl. m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 11.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ja tak. Lovforslaget indeholder forskellige ændringer af bl.a. skatteforvaltningsloven, som kommer i forlængelse af nogle øvrige tiltag om retssikkerhed, som vi har diskuteret her i Folketingssalen. Det at styrke retssikkerheden er en bestræbelse, som vi støtter, og retssikkerhed må altid være en del af den skattepolitiske og skatteforvaltningsmæssige diskussion. Lovforslaget handler bl.a. om at fratage SKAT muligheden for i visse tilfælde at tilbagekalde bindende svar om værdiansættelse af aktiver, når forudsætningerne for det svar, der altså var oplyst forud for det, fortsat er korrekte.

Det foreslås at ensrette reglerne for værneting ved borgernes indbringelse af afgørelser for domstolene, altså afgørelser, der er truffet af en klagemyndighed på Skatteministeriets område, og som så indbringes for en domstol. Der skal retssager mod SKAT efter en afgørelse i en del af SKATs klagestruktur nu ske ved ens hjemmehørende eller lokale tingsted, i stedet for at de nærmest altid føres ved Københavns Byret, fordi man har betragtet sagen som ført mod Skatteministeriet, som har hjemme i København. Og det vil altså være en fordel for folk, hvis det gøres nemmere og mere overskueligt at føre en retssag og stå fast på sin ret, ved at man kan se frem til, at sagen skal føres ved det domsted, som er nærmest en, i stedet for at man måske skal tage til den anden del af landet for at føre sådan en sag.

Desuden foreslås det at udvide skattefriheden for statslige godtgørelser til asbestofre og deres efterladte, hvis asbestofrene selv er afgået ved døden under en offentlig myndigheds behandling af deres sag om godtgørelse. Den skattefrihed er jo noget, vi tidligere har diskuteret og besluttet her i Folketinget. Det, der sker nu, er, at man vil udvide den til at gælde andre i husstanden end ægtefæller. Det kan være børn eller søskende, eller hvem det nu er, hvor man har delt husstand, og hvor man kan betragte dem som nære efterladte, så også de vil opleve, at der er skattefrihed for sådan en statslig godtgørelse til asbestofre.

Vi synes, det er positive tiltag, der er fremlagt med lovforslaget, og vi kan støtte det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag er jo en samlelov, kan man kalde det – dog en af de mindre af slagsen. Dem har vi haft flere af igennem den sidste periode, og det kan jo være udmærket, så vi ikke skal have tre eller fire lovforslag om det samme.

Men omdrejningspunktet for i hvert fald en del af elementerne er jo borgernes retssikkerhed, hvilket også er noget, der ligger Dansk Folkeparti meget på sinde, ligesom det gør skatteministeren. For det er afgørende, at man både kan regne med de afgørelser, man får fra bl.a. skattemyndighederne – det kunne også være andre myndigheder – men også, at man har mulighed for at få prøvet dem af, hvis man nu ikke er enig i dem. Og det er jo netop nogle af de ting, som det her lovforslag kredser om.

Det ene er, at man vil ophæve SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar om værdiansættelse af aktiver. Vi synes, det giver rigtig god mening, at man fjerner den. For det ligger næsten i ordet, at hvis man får et bindende svar, ja, så er det vel ikke bindende, hvis svaret kan hives tilbage igen. Så det giver altså god mening, synes vi, at hvis man giver et bindende svar, skal folk selvfølgelig kunne regne med det, altså at man så også kan stå inde for det.

Den anden del er jo det, som den foregående ordfører også nævnte, at man vil ensrette det, der hedder værnetingsreglerne, når en borger indbringer en skatteafgørelse for domstolene – altså at hvis man har fået en afgørelse, som man ikke er enig i, jamen så skal man selvfølgelig have mulighed for at klage det videre til domstolene. Men udgangspunktet i dag er jo, at det er der, hvor SKAT hører hjemme, man skal for domstolen, og det er i København. Det kan jo være udmærket – man har stadig mulighed for at klage – men det ville være ærgerligt, hvis man f.eks. er fra Nordjylland og kommer i en situation, hvor man afstår fra at klage på grund af afstanden til domstolen. Derfor er det egentlig en ganske udmærket ændring, at man siger, at nu skal det som udgangspunkt foregå det sted, hvor klageren har hjemme. Så er vi i hvert fald i højere grad sikre på, at det ikke er den geografiske forskel, som gør, at man ikke indbringer en klage over en afgørelse, man har fået fra skattevæsenet. Det synes vi da er ganske udmærket rent retssikkerhedsmæssigt.

Så er der også noget om udvidet skattefrihed for statslig godtgørelse til asbestofre og til deres efterladte, som vi også synes er positivt. Så alt i alt en ganske udmærket samlelov, som vi i Dansk Folkeparti kan støtte.

Tak til ordføreren. Så er det fru Louise Schack Elholm, Venstre, som ordfører.

Tak for ordet. Dette lovforslag er en del af retssikkerhedspakke III og handler om at sikre borgernes retssikkerhed i højere grad. Det gøres, som de to tidligere ordførere har sagt, bl.a. ved at ophæve den her mulighed for at hjemkalde bindende svar. Det giver jo ikke mening, at man kan bede om et bindende svar fra SKAT, og så er det i virkeligheden ikke bindende. SKAT har aldrig gjort brug af muligheden for at trække det bindende svar tilbage, men det giver altså en manglende retssikkerhed, og det er derfor, vi nu stopper den her mulighed.

Derudover bliver der, som hr. Dennis Flydtkjær også nævnte, den regel, at folk nu kan få ført deres sager der, hvor de selv har hjemme, i stedet for i København, hvor Landsskatteretten nødvendigvis er. Så på den måde er det også en fordel, ligesom vi forbedrer mulighederne for asbestofrene.

Så det er egentlig rigtig gode sager, og som sagt er det en del af retssikkerhedspakke III sammen med ændringen af skattekontrolloven, der skal give en mere klar og tydelig skattelovgivning og tydeliggøre, hvilke rettigheder og pligter man har som borger og virksomhed i Danmark rent skattemæssigt. Så det her er en forbedring af retssikkerheden, og det støtter Venstre.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten, som ordfører.

Tak. Først lige en processuel bemærkning om retssikkerhedspakke III, som jo er en pakke, som ikke er aftalt endnu, men hvor vi allerede har haft første behandling af ændringsforslag til skattekontrolloven og nu også har et lovforslag til første behandling her. Det er sådan en lidt sjov måde at lave pakker på. Men lad nu det ligge, og lad mig vende tilbage til selve lovforslagets indhold.

L 64 har som primært hovedsigte at fjerne SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar, når aktiver skal værdiansættes. Derudover indeholder lovforslaget en ensretning af værnetingsregler ved indbringelse af skattesager for domstolene samt en udvidelse af skattefriheden for statslig godtgørelse til asbestofre.

I forhold til bindende svar ved værdiansættelse er det sådan lige nu, at virksomheder har krav på bindende svar på, hvilken værdi deres aktiver har, og hvilken betydning det har skattemæssigt. Det kan f.eks. være, når virksomheder sælger dele af forretningen. I 2015 blev det ændret sådan, som det står beskrevet i bemærkningerne:

»Med ændringen fik SKAT således mulighed for i visse tilfælde at se bort fra tilsagn i form af bindende svar ved værdiansættelser. Reglen indebærer,« det er så de nuværende regler, »en uge at et bindende svar fra SKAT om værdiansættelse af aktiver kan bortfalde, hvis det efterfølgende kan konstateres, at værdien af aktivet afviger væsentligt fra den værdi, der fremgår af det bindende svar.«

»Væsentligt« er i den forbindelse »defineret som en kombination af en procent- og en beløbsgrænse, således at værdien skal være både mindst 30 pct. og mindst 1 mio. kr. højere eller lavere end den angivne værdi i det bindende svar.«

Så har praksis været, at den her mulighed ikke har været brugt. Det kan skyldes, at den kun har haft et par år på bagen. Det kan jo også skyldes, at der måske har indfundet sig en vis selvdisciplin i den dialog, der har været med skattemyndigheder om værdiansættelse.

Umiddelbart kunne man så tænke, at så kan man afskaffe en regel, der ikke har været brugt. Men jeg synes alligevel, det er værd at kigge på det høringssvar, som SRF Skattefaglig Forening har afgivet, hvor de skriver:

»Værdiansættelse af aktiver er ofte forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis ved en opgørelse af værdien af aktier i et unoteret selskab ved en aktionærs fraflytning til udlandet. Derfor har SKAT med den gældende bestemmelse haft mulighed for at tilbagekalde et bindende svar, hvis der efterfølgende konstateres en væsentlig værdiafvigelse, baseret på et direkte eller indirekte salg af aktierne/aktivet eller baseret på størrelsen af det afkast, som opnås af aktierne/aktivet efter afgivelsen af svaret.«

Det er så foreningens opfattelse, at muligheden for tilbagekaldelse af et bindende svar vedrørende værdiansættelse af aktiver er »af væsentlig betydning for skattekontrollen«. Det synes jeg måske er værd at bemærke.

Der står også i bemærkningerne til forslaget:

»Det vurderes, at den foreslåede ændring af reglerne om tilbagekaldelse af bindende svar ikke har nævneværdige administrative konsekvenser for SKAT.

Den foreslåede fjernelse af SKATs mulighed for at tilbagekalde et bindende svar om værdiansættelse kan dog i nogle situationer bevirke, at reglerne om beskatning ved flytning ind og ud af landet bliver mindre robuste.«

Der er altså tale om en eller anden form for svækkelse af muligheden for at få den rette skattebetaling. Så selv om vi i udgangspunktet fra vores side tænkte, at den regel kunne man måske godt fjerne, så er vi faktisk nået dertil, at vi synes, at det vil være et problem at fjerne den i en situation, hvor der faktisk er en mulighed for under nogle meget særlige omstændigheder at kunne tilbagekalde et bindende svar. Så vi ønsker faktisk at opretholde de eksisterende regler.

Så er der spørgsmålet om ensretning værnetingsbetingelserne ved indbringelse af skattesager for domstolene. Det støtter vi. Udvidelsen af skattefriheden for statslige godtgørelser til asbestofre m.fl. støtter vi også.

Men vi støtter altså ikke den første del af lovforslaget, og vi ønsker derfor faktisk at dele lovforslaget op. Vi ønsker ikke f.eks. at stemme imod en udvidelse af skattefriheden for statslige godtgørelser til asbestofre, fordi det er en del af et lovforslag, hvor der er en svækkelse af muligheden for at nå den rette skattebetaling.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Som flere har været inde på, styrker det her lovforslag retssikkerheden på skatteområdet. Det er en dagsorden, som er vigtig for Liberal Alliance, og jeg vil gerne kvittere for, at det i den grad er en dagsorden, som skatteministeren også synes det er meget, meget vigtigt at gøre noget ved. Det er rigtig godt.

Det her lovforslag indeholder forskellige elementer. Det første element er, at SKAT ikke har mulighed for at trække et bindende svar om værdiansættelse tilbage – selvfølgelig under forudsætning af, at de oplysninger, der ligger til grund for det bindende svar, er rigtige. Og det synes vi er rigtig, rigtig godt. Har man fået et bindende svar fra SKAT, må man kunne regne med det, for ellers opstår der en fuldstændig uholdbar retstilstand.

Så medfører lovforslaget også, at retssager mellem SKAT og en borger skal føres i borgerens retskreds. Når en borger er i en retssag mod SKAT, er borgeren den lille, og så er det jo rimeligt, at sagen føres i borgerens retskreds. Sådan bør det være, og det er godt, at det gøres klart med det her lovforslag.

Så er der til sidst den her udvidelse af skattefriheden for statslige godtgørelser til asbestofre. Udvidelsen betyder, at godtgørelsen også kommer til at gælde for medlemmer af asbestofferets husstand, og det synes vi er helt rimeligt. Så vi støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Min ordførerkollega fra Liberal Alliance drillede mig lige og sagde: Nu går du op og siger det samme som Enhedslisten. Og det havde jeg egentlig ikke forestillet mig – jeg havde forestillet mig, at jeg bare skulle op og sige, at vi er for den her pakke.

Så gik jeg ud og hentede en kop kaffe, og det skal man ikke gøre, når der er kompetente mennesker på talerstolen. For hr. Rune Lund fortalte, at der altså var et lille issue med den her mulighed for tilbagekaldelse, som jeg ellers var ret meget for skulle væk.

Så jeg tror da, at jeg vil gøre, som Liberal Alliances ordfører foreslog mig på vej op til talerstolen, og som Enhedslistens kompetente ordfører foreslår lige slå koldt vand i blodet, inden jeg afgiver et endeligt ja fra Alternativet til det her.

Men vi er generelt meget positive over for retssikkerhedspakke III, som vi behandler på den her lidt abrupte måde. Så jeg tror faktisk, at vi ender med overordnet set at være positive over for det meste af det her; men måske man skulle overveje at få det opdelt, som Enhedslisten foreslår.

Jeg skal have tjekket, om jeg er enig i de risici, som Enhedslisten gjorde rede for, for dem havde vi ikke selv set eller ikke selv vægtet højt nok til ikke at sige ja til hele pakken. Men det må jeg gå hjem og blive klogere på.

Der er et spørgsmål. Hr. Dennis Flydtkjær.

Man skal jo egentlig sige tak til Enhedslistens ordfører for talen – nej, det er helt fair, at man kan have samme synspunkt.

Jeg vil egentlig bare spørge, om hr. René Gade ikke synes, det er lidt mærkeligt, at der er et begreb, der hedder et bindende svar, altså at man får bekræftet af SKAT, at man kan regne med, at det er ansættelsen af ens værdi og det, man skal betale skat af. Og så kan SKAT i princippet efterfølgende komme og sige: Hov, det gælder ikke alligevel. Det skaber jo en usikkerhed blandt virksomhederne, som kan få det her bindende svar. Og det er jo fair nok, at man ikke har brugt det – det taler måske også for, at der ikke er behov for at have reglen – men det er en usikkerhed, det kan give i en virksomhed, at man tror, man får et bindende svar, som så ikke er bindende alligevel; det giver jo ikke ret meget mening. Og når man så oven i købet ikke bruger det, giver det så ikke meget god mening, at man så trods alt fjerner det, så der ikke er den usikkerhed mere?

Ordføreren.

Jamen jeg var indtil for meget få minutter siden fuldstændig enig i den analyse. Det var jeg også, da vi diskuterede noget, der i hvert fald tangerede det her, tilbage i forbindelse med retssikkerhedspakke I eller II, hvor vi også havde et lignende emne oppe, og hvor jeg sagde, at jeg netop synes, det er vigtigt, at man kan regne med det svar, man får.

Til gengæld har jeg også lovet som medlem af Alternativet, at jeg insisterer på at blive klogere hele tiden og simpelt hen lytte mere end påstå, at jeg har sandheden. Og når der så kommer et vægtigt argument om noget, jeg faktisk ikke ved nok om til at kunne sige, at jeg har ret, så bliver jeg nødt til at holde fast i, at det skal jeg hjem og undersøge.

Men jo, jeg er enig med hr. Dennis Flydtkjær i, at det er en god ordning – det er også min overbevisning – at man i den grad kan regne med, hvad der bliver sagt fra SKATs side, og de svar, man får. Men det, jeg hører Enhedslisten påpege, er jo netop, at der kan være et hul, i forhold til at der så er nogle, der rent faktisk slipper for at betale noget, man egentlig skulle have betalt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og jeg kan i hvert fald høre på det her, at der er lidt, der skal afklares i udvalgsarbejdet, og at der måske også er en minister, der skal ind og svare på nogle spørgsmål.

Men nu er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg er her jo på vegne af den radikale skatteordfører, og det er også ham, der har skrevet den korte tale, som jeg vil læse op lige om lidt. Men selv om jeg læser den her tale op, og selv om den også konkluderer, at vi støtter forslaget, vil jeg godt garantere, at vi også vil stille spørgsmål og følge svarene på de spørgsmål.

I udgangspunktet er Radikale Venstre enige med regeringen i, at SKAT ikke skal kunne tilbagekalde bindende svar om værdiansættelse af aktiver. Når en borger får svar fra SKAT, skal SKAT ikke kunne løbe fra det, medmindre, selvfølgelig, at sagen har ændret sig. Og derfor støtter vi lovændringen, som vi mener vil øge borgernes retssikkerhed.

Det gælder også de to andre dele: At borgeren får sikkerhed for, at en sag mod SKAT føres tæt på borgeren rent geografisk, og at skattefriheden for statslige godtgørelser til asbestofre m.fl. udvides.

Vi støtter i udgangspunktet hele lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak, formand. Allerførst vil jeg gerne sige i forhold til asbestofre – og der kan man jo sige at både ministeren og formanden og jeg også kommer fra et område, hvor det har haft ret stor betydning – at det er rigtig godt, at der er blevet handlet på det fra regeringens side.

Men det, der selvfølgelig fylder mest i det her lovforslag, er diskussionen om bindende svar, og vi har også haft en lang diskussion om det i vores folketingsgruppe, hvor vi også har en tidligere skatteminister siddende.

På den ene side giver det jo fuldstændig intuitivt mening, som hr. Dennis Flydtkjær også var inde på, at det da ikke er rimeligt i et retssamfund, at man får at vide, at man har fået et bindende svar, og at det så ikke er bindende alligevel.

På den anden side er der jo også nogle sager, hvor man kan sige, at det ikke er småbeløb, hvis der er blevet værdiansat forkert. Altså, det kan være enorme summer, og det har vi også set eksempler på. Det betyder jo ikke, at dem, der har fået værdiansat det forkert, f.eks. en virksomhed, ikke også har ret til retssikkerhed. Men konsekvenserne kan bare være enormt store og også rigtig, rigtig dyre.

Derfor vil jeg gerne spørge – og nu udstiller jeg jo min uvidenhed – om der ikke kunne laves en tredje løsning. Altså at man i stedet for at have det nuværende – hvor man siger, at man har et bindende svar, der alligevel ikke er bindende, og så gør, som foreslået her, hvor man siger, at man simpelt hen ophæver den bestemmelse – kan finde en tredje måde. Det vil vi gerne diskutere yderligere med skatteministeren, for vi synes egentlig, at hverken status quo eller de store risici, som vi kan se i at følge lovforslaget her, er tilfredsstillende.

Vi vil egentlig gerne være med til at ændre det, så folk ikke – med fuld rimelighed – kan sige, at det da er noget mærkeligt noget, at man får at vide, at man har et bindende svar, som man tror at man kan rette sig efter, og det så alligevel ikke er det.

Så overvejer jeg jo også, om konsekvensen ikke vil være, at der bare ikke bliver givet bindende svar. Altså, jeg ved ikke, om der er rum til i forvaltningen, at man siger, at de økonomiske konsekvenser ved at give et bindende svar, der er meget, meget forskelligt fra det, der måske ender med at være den rigtige værdiansættelse, bare er for omfattende, så nu gør man det ikke. Så jeg tænker også: Hvad er det for en adfærd, vi vil fremme med sådan et lovforslag her?

Så det er bare for at sige, at vi har det på samme måde som Enhedslisten, men at vi egentlig også ønsker en anden tilstand end den, der er i dag. Og hvis skatteministeren er indstillet på det, vil vi gerne gå meget konstruktivt ind i at se på, hvordan vi kan få en bedre retstilstand uden de risici, som vi kan se ligger i fuldstændig at fjerne det.

Hvis det ikke var klart for salen – og det tror jeg ikke det var – vil jeg sige, at vi altså er afventende her. For vi synes ikke, at status quo er tilfredsstillende, og vi synes heller ikke, at lovforslaget er godt nok, og vil gerne arbejde videre på en tredje løsning. Tak.

Tak til ordføreren. Og den sidste ordfører i rækken er hr. Anders Johansson, Konservative. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget har flere tiltag, som har til formål at sikre og øge borgeres og virksomheders retssikkerhed i forhold til skattevæsenet, og det er selvfølgelig noget, som ligger Det Konservative Folkeparti meget på sinde.

Det første element i lovforslaget handler om, at SKAT ikke længere skal have ret til at tilbagekalde bindende svar i forbindelse med værdiansættelse af aktiver. Det kan være svar, som f.eks. gives i forbindelse med frasalg eller generationsskifte osv. Det Konservative Folkeparti er meget positive over for den her ændring.

Først og fremmest handler det for os om, at det er urimeligt, at man som skatteborger eller virksomhed uforskyldt kan blive bragt i en situation, som kan få ret store økonomiske konsekvenser, også selv om man har handlet i god tro og har fået et bindende svar på forhånd og forudsætningerne i øvrigt ikke har været ændret.

Dernæst har SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar jo også i sig selv en negativ konsekvens. For det er klart, at hvis man skal købe eller sælge eller investere, eller hvad man nu skal til, vejer man alle fordele og ulemper op mod hinanden; risici skal opvejes mod det forventede afkast. Og en latent mulighed for, at et bindende svar kan tilbagekaldes, bliver selvfølgelig også vægtet i sådan en overvejelse. Derfor kan det have konsekvenser for, hvordan virksomhederne agerer, også selv om det i praksis ikke har været brugt. Alene risikoen har betydning for afkastkrav til en investering. Så derfor synes vi, at et bindende svar skal være bindende. Det handler om tillid og også om retssikkerhed.

Vi synes naturligvis også godt om det forslag, der er, om at ændre reglerne for værneting. Det skal selvfølgelig ikke være således, at det er adressen, der er afgørende for, hvor let en borger har adgang til at klage over en afgørelse, som han eller hun føler er forkert. Så det er selvfølgelig helt rimeligt, at der skal være en lettere adgang til det.

Endelig er der forslaget omkring skattefrihed for statslig godtgørelse til asbestofre og deres efterladte, og det bakker vi naturligvis også op om. Så Konservative støtter hele lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det skatteministeren, og det er sidste gang, at skatteministeren er på talerstolen i dag.

Tak. I dag, ja. Men det er ikke sidste gang, forhåbentlig – det kan man selvfølgelig aldrig vide. Men der er jo ganske meget lovgivning, også på Skatteministeriets lovprogram, så jeg kan love formanden, at vi vil se hinanden gentagne gange i den her folketingssamling.

I dag behandler vi L 64, og jeg vil da godt kvittere for den positive modtagelse af forslaget. Det er jo en mærkesag for mig som skatteminister og heldigvis også for et bredt flertal i Folketinget at styrke retssikkerheden på skatteområdet. Regeringen har gennemført to retssikkerhedspakker og er nået langt – i hvert fald efter vores egen opfattelse – med at styrke retssikkerheden på skatteområdet. Men det er også vigtigt, at vi fortsat videreudvikler den dagsorden.

Det her forslag er jo så en del af retssikkerhedspakke III, som vi som sagt, og som også hr. Rune Lund var inde på, løbende har haft drøftelser omkring. Og når det her forslag og nogle andre forslag er fremsat, så er det, fordi jeg som skatteminister har vurderet, at det umiddelbart så ud til, at der i hvert fald ville være enighed om forslagene. Og så er der også det faktum, at der sker så mange andre ting på Skatteministeriets område, at det simpelt hen ikke har været muligt at blive enige om dem. Og derfor har jeg vurderet, at det for mig som minister – det er jo en risiko, jeg løber – ville være relativt ufarligt at fremsætte forslaget. Det ændrer ikke ved, at jeg fortsat vil tage en drøftelse med partierne om nogle af de andre elementer, som ikke er udmøntet her i retssikkerhedspakke III. Og jeg vil også se frem til, at vi i det nye år kan drøfte en retssikkerhedspakke IV, hvor vi ser på sagsbehandlingstiderne i klagesystemet og på, hvordan de kan nedbringes. De er alt, alt for lange.

Med det lovforslag, vi behandler her i dag, får vi skabt klare rammer for borgere og virksomheder i deres møde med skattemyndighederne – hvilket en række ordførere har været inde på – i form af større forudsigelighed og større sikkerhed omkring, hvad der gælder, når SKAT giver bindende svar. Og vi sikrer klare regler om, at en borger eller en virksomhed kan få sin retssag behandlet tæt på sig selv geografisk.

Jeg synes, det er helt rimeligt – hvilket måske ikke er så overraskende, når jeg som skatteminister foreslår det – at SKAT ikke skal kunne hive bindende svar tilbage. Hvis svaret er afgivet på baggrund af urigtige, forkerte oplysninger, kan man naturligvis trække det tilbage igen. Det siger sig selv.

Men i den nuværende lovgivning er det sådan, at en borger, der f.eks. ønsker at sælge sin virksomhed til næste generation og laver det forberedende arbejde og spørger SKAT om et bindende svar på nogle ting i værdiansættelsen af virksomheden og om, om SKAT er enige i det, kan opleve, at SKAT kigger på oplysningerne og udfordrer oplysningerne, hvad de har rig mulighed for, og giver et bindende tilsagn. Og på et senere tidspunkt trækker de så det tilsagn tilbage under visse omstændigheder. Det synes jeg ikke er rimeligt over for den virksomhed.

SKAT er kompetent myndighed, og så må man også kunne forvente, at hvis man spørger den kompetente myndighed om noget, får man også et svar, og at det er et svar, der vel at mærke holder. Så kan man diskutere – og det synes jeg er legitimt at diskutere, og det er ikke, fordi jeg ønsker at gøre det som skatteminister; jeg har ikke noget at udsætte på SKAT som minister, hverken generelt eller på det her område – SKATs muligheder og kompetencer i forhold til at udfordre de her værdiansættelser, og om man er dygtig nok til at gøre det, og om man kunne blive bedre til det. Men jeg har det politiske ønske, at når man giver et bindende svar og spørger en myndighed om noget, så må man også regne med, at det svar, man får, holder. Og det kan man ikke i dag, og derfor foreslår vi altså at lave reglerne om.

Der er et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Som jeg også prøvede at give udtryk for i min tale, er det jo ikke, fordi jeg synes, at det er den optimale situation, som det er i dag. Altså, det er ikke rimeligt, at man ikke kan regne med det.

Men der er mange områder, specielt der, hvor der ikke er et fysisk maskineri – mange af de værdier, der bliver skabt i dag, er immaterielle værdier, intellektuel ejendomsret osv. osv. – hvor det kan være svært.

Så på den ene side synes vi ikke, at status quo er rimelig, men på den anden side kan der også være store konsekvenser ved at droppe det her.

Mit spørgsmål er – og det er egentlig for at prøve at få mere klarhed over, hvad jeg skal anbefale min folketingsgruppe – om skatteministeren mener, at der er de ressourcer i SKAT til at få et fuldt indblik i, hvad den reelle værdiansættelse burde være.

For man kunne jo også frygte på virksomhedernes vegne, at skattemedarbejderne ville gå med livrem og seler og faktisk komme med et bindende svar, der ville være til ugunst for den virksomhed, der måske skulle generationsskiftes.

Ministeren.

Tak. Jeg hørte også fru Lisbeth Bech Poulsens bekymring, og den har jeg sådan set forståelse for. Jeg tror, det er svært at finde en tredje vej mellem den lovgivning, der gælder i dag, og den, jeg lægger op til skal gælde. Det, man må sørge for, er, at man har dygtige og kompetente medarbejdere, og indtrykket er, at det er der i SKAT, til at udfordre den værdiansættelse, som en virksomhed måtte komme med – der er i hvert fald lovgivningsmæssige redskaber til det – for at finde den rigtige pris.

Men det vil jo altid være sådan – ligesom når man vurderer et hus, hvor vurderingen ligger til grund for, hvad der skal betales i skat – at en værdiansættelse af en virksomhed jo også vil være en vurdering, og der er et spænd. Der skal man så finde ud af hvad den rigtige pris er, og det er ikke let, men jeg har nu tiltro til, at det er SKAT ganske habile til.

Så sker det jo bare nogle gange, at de værdier, en virksomhed har, og at værdien af den teknologi, man har udviklet, eksploderer. Og der har fru Lisbeth Bech Poulsen fuldstændig ret i, at det typisk er på ip-området , at det er interessant, for nogle gange eksploderer værdien af de intellektuelle rettigheder, fordi en anden og ny teknologi bliver udviklet. Det er så der, det bliver rigtig svært.

Der kan man så glæde sig over, at den skat, man ikke får ind ved generationsskifte, får man så, når den virksomhed tjener penge i Danmark, betaler selskabsskat og ansætter medarbejdere, der betaler skat. Derfor er jeg sikker på, at SKAT og fællesskabet nok skal få deres andel af de penge og værdier, der måtte blive skabt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det sidste synes jeg nu ikke rigtig holder i byretten. Altså, vi kan jo ikke have det sådan på alle mulige andre områder inden for vores lovgivning, at vi siger: Det kan godt være, at vi ikke ramte helt rigtigt, men det kan være, at der er nogle afledte effekter, som alligevel retter op på det. Det synes jeg måske ikke.

Altså, det er jo velkendt, at skatteministeren ønsker meget lempeligere arveafgifter osv. osv., men det er jo ikke det, vi taler om her i dag. Det er, hvad det er rimeligt at man skal betale, når man f.eks. skal generationsskifte en virksomhed. Der er jeg jo også indstillet på, at selv med den uenighed, vi måske kan have, om hvad niveauet skal være, skal der være en rimelighed i det. Altså, man skal ramme så rigtigt som muligt.

Der fremsatte jeg jo bare den hypotese, at man måske også kunne komme i en situation, hvor nogle ville gå med livrem og seler og faktisk komme med et bindende svar, der måske var til fordel for statskassen, men til ugunst for virksomheden.

Men jeg efterlyser bare – og jeg skal nok også fremsætte det ønske skriftligt – et overslag fra Skatteministeriet over, hvor mange medarbejdere der sidder med det her, og om der er nok til at gøre det grundigt. For det er selvfølgelig vigtigt, hvis det her lovforslag bliver stemt igennem, at der så er ressourcerne til at udfordre, som ministeren sagde.

Ministeren.

Tak. Når man beder om et bindende svar, kan det vise sig at være så meget. Det ved man jo ikke, det er jo en vurdering, og det er måske først på et senere tidspunkt, man kan finde ud af, om den vurdering ramte helt rigtigt. Det er der en risiko i for statskassen, og det er der da så sandelig også en risiko i for virksomheden, som fru Lisbeth Bech Poulsen er inde på.

Jeg tror, at det bedste vil være at støtte forslaget og sørge for, at et bindende svar er et bindende svar. Og derfor vil det også være min anbefaling til fru Lisbeth Bech Poulsen, at det skal hun opfordre sin folketingsgruppe til. Men jeg forstår godt, at der er behov for at svare på et spørgsmål om SKATs kompetence til at vurdere de spørgsmål, og det vil jeg som skatteminister glæde mig til at svare på skriftligt, når det bliver stillet som led i udvalgsbehandlingen.

Hr. Rune Lund.

Vil det her lovforslag gør det sværere for SKAT i nogle situationer at afgive bindende svar? For hvis der er stor usikkerhed om det grundlag, man afgiver et bindende svar på, hvordan vil man så som skattemyndighed agere i det tilfælde? Altså, der kan være nogle særlige situationer. Når vi f.eks. snakker generationsskifte i familieejede virksomheder, spiller unoterede aktier jo en stor rolle, og det kan være meget, meget svært at lave en præcis værdiansættelse af de aktier selv med en høj grad af information om værdier.

Der kan man jo sådan set fra skattemyndighedernes side risikere at gå glip af endog meget store beløb, hvis der bliver regnet forkert, når vi snakker om nogle af de store familieejede koncerner, som eksisterer i Danmark. Hvad tænker skatteministeren om det?

Skatteministeren.

Jeg har svært ved at se, at det skulle blive sværere for SKAT, og jeg er ikke enig med hr. Rune Lund. Altså, regeringen har jo det synspunkt, at vi helt ønsker at afskaffe bo- og gaveafgiften, sådan at den var 0. Vi har jo sat den ned fra 15 til 5 pct., og det har vi, fordi vi mener, at det er bedre, at pengene er i virksomheden og arbejder der, hvor de kan fremtidssikre virksomheden, i stedet for at ende i statskassen. Så derfor er jeg sådan set ikke enig i det scenarie, at det skulle være en katastrofe.

Men når det er sagt, har jeg det udgangspunkt, at når vi nu har en regel om, at der skal betales 5 pct. i bo- og gaveafgift og at SKAT skal opgøre værdiansættelsen af det, så skal det ske på et så rigtigt grundlag som overhovedet muligt. Det skal SKAT have kompetencerne til, og det har de, og jeg tror ikke, det bliver sværere i dag med den her ændring.

Jeg er ikke sikker på, at den her ændring har så voldsomt stor betydning, for som der også er redegjort for i lovforslaget, har der aldrig været et tilfælde, hvor man har trukket et bindende svar tilbage.

Hr. Rune Lund.

Men det er i hvert fald ikke helt klart, hvorfor der aldrig har været et tilfælde. Det kan skyldes forskellige ting, måske at reglen kun har eksisteret i et par år. Men kan ministeren garantere, at der i SKAT er de tilstrækkelige ressourcer til at gå dybt nok ned i de her sager? For når man står en situation, hvor man ikke kan trække et svar tilbage, uanset hvor mange penge det måtte koste statskassen, så kræver det i hvert fald, at skattemyndigheden er fuldt bemandet i forhold til at kunne varetage opgaven med at lave en meget præcis værdiansættelse. Altså, hvilke overvejelser gør skatteministeren sig der? For det går jo ikke, at et travlt og stresset skattesystem ikke har tid til at dykke ned i sagerne, og at vi dermed risikerer, at fælleskassen går glip af store skatteindtægter.

Så bare lige en kommentar til arveafgiften: Det er jo ikke virksomheden, der bliver beskattet – det er arvingen, der bliver beskattet. Og det synes jeg er en væsentlig skelnen.

Ministeren.

Jeg har overlevet 2½ år som skatteminister indtil videre ved netop ikke at udstede firkantede garantier, og det vil jeg heller ikke begynde at gøre her fra Folketingets talerstol i dag.

Jeg kan sige, at det er mit klare indtryk, at SKAT har gode, kompetente og dygtige medarbejdere til at håndtere den her opgave. Det betyder jo ikke, at jeg garanterer for, at der ikke er noget, der kan gå galt, og at man laver forskellige vurderinger. Så den garanti kan jeg ikke give hr. Rune Lund.

Men jeg kan sige, at det er mit ønske, at man har medarbejdere, der kan sikre, at der er en korrekt værdiansættelse. Og det er mit indtryk, at det har man i dag. I fremtidens skattevæsen, hvor vi skal ansætte flere medarbejdere og får flere og bedre økonomiske rammer og it, der virker, er det også mit ønske og min tro, at det fortsat være tilfældet.

Vi siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.