L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 63
Offentligt

7. december 2017

J.nr. 2017 - 5651

Kontor:

International koordinering

Samrådsspørgsmål A, B og C

- Tale til besvarelse af spørgsmål A, B og C den 14. december 2017

Spørgsmål A

Hvilke konsekvenser i form af sanktioner m.v. fo-

restiller ministeren sig det skal have, hvis et land

eller territorie [skattejurisdiktion] optages på EU’s

sortliste over skattely?

Spørgsmål B

Mener minister, at Danmark

–

og andre EU-lande

–

kan have dobbeltbeskatningsaftaler med lande

på EU’s sortliste over skattely og i givet fald,

hvilke særlige krav bør der så stilles til sådanne

dobbeltbeskatningsaftaler?

Spørgsmål C

Er det ministerens vurdering, at Aserbajdsjan kan

tænkes optaget på EU’s sortliste

over skattely?

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

[Indledning]

Jeg vil gerne starte med at takke for indkaldelsen

til dette samråd.

Som jeg nævnte under anden behandlingen af L

63, er jeg som skatteminister og parlamentariker

enig i, at stillingtagen til

DBO’er

skal ske på et op-

lyst og ordentligt grundlag. Og jeg vil gerne give

en opdateret vurdering i lyset af EU’s nylige ved-

tagelse af en sortliste over skattely.

Jeg vil besvare de tre spørgsmål i den rækkefølge,

de er blevet stillet.

Side 2 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

[Besvarelse af spørgsmål A]

I spørgsmål A spørges der til hvilke konsekvenser

i form af sanktioner, det skal have, hvis et land op-

tages på EU’s sortliste over skattely.

Jeg kan starte med at sige, at man i forbindelse

med vedtagelsen af EU’s sortliste over ”ikke sam-

arbejdsvillige” lande, såkaldte

skattely, på ECO-

FIN-mødet den 5. december, også har vedtaget to

typer af defensive foranstaltninger, der kan tages i

brug over for landene på sortlisten.

Det er regeringens opfattelse, at det er meget po-

sitivt, at EU går sammen om at sætte ind overfor

skattely, da EU samlet har en størrelse, der kan

Side 3 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

lægge pres på lande til at ændre regler og adfærd.

Hvis EU-landene gør det enkeltvist nationalt, så

kan det let blive et slag i luften, der ingen virkning

har.

Den

første

form for defensive foranstaltninger in-

debærer de ikke-skattemæssige foranstaltninger.

Det indebærer som minimum, at man afskærer

lande på sortlisten fra adgangen til midler fra Den

Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling og de

dertilhørende garantifonde.

Side 4 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

Omfanget af ikke-skattemæssige foranstaltninger

vil muligvis kunne udvides til også at omfatte ad-

gangen til midler fra andre EU-fonde. Det skal i

givet fald indføres på EU-niveau og vil kræve, at

en reference til EU’s sortliste indføres i en række

EU-retsakter.

Den

anden

form for defensive foranstaltninger er

de skattemæssige foranstaltninger, der dækker

over to forskellige typer.

Den

første type

af skattemæssige defensive foran-

staltninger består i administrative konsekvenser.

Enten i form af for eksempel forøget kontrol af

Side 5 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

betalinger til lande på sortlisten, eller forøget kon-

trol af skatteydere, der har transaktioner med disse

lande. EU-landene skal mindst iværksætte én af

disse konsekvenser mod landene på sortlisten.

Dette vil vi fra dansk side selvfølgelig leve op til.

Den

anden type

af skattemæssige defensive foran-

staltninger består i lovgivningsmæssige tiltag i

form af for eksempel styrkede værnsregler mod

landene på sortlisten. Der er mellem EU-landene

opnået enighed om et katalog af muligheder, der

grundlæggende skal gøre det mindre fordelagtig og

mere besværligt at anvende lande på sortlisten.

Side 6 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

De fleste af værnsreglerne indgår allerede i dansk

ret, så her er vi fra dansk side allerede på forkant.

Som jeg redegjorde for i et samråd for et par uger

siden foreslog udenrigsministeren, finansministe-

ren og jeg i et fælles brev, at sortlisten inddrages i

den udenrigspolitiske dialog med relevante tredje-

lande fx ved bilaterale møder og forhandlinger. Jeg

er meget tilfreds med, at dette forslag blev taget

med.

Endelig vil jeg fremhæve, at regeringen gerne så

stærkere og mere effektive EU-sanktioner mod

landene på sortlisten, men de vedtagne defensive

Side 7 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

foranstaltninger er nu engang et kompromis

blandt EU-landene, hvor flere af EU-landene slet

ikke ønskede nogen former for sanktioner på skat-

teområdet. Regeringen støtter derfor varmt og

helhjertet, at man i EU er nået til enighed om en

række fælles defensive foranstaltninger, som er

den mest effektive måde at sanktionere de sortli-

stede lande på. Vi vil gerne arbejde på at styrke til-

tagene, hvis de viser sig ikke at være tilstrækkelige.

Det leder mig til næste spørgsmål om mulighe-

derne for bilaterale aftaler med sortlistede lande.

Side 8 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

[Besvarelse af spørgsmål B]

I spørgsmål B spørges der til, om jeg mener, at

Danmark

–

og andre EU-lande

–

kan have dob-

beltbeskatningsaftaler med lande på sortlisten og i

givet fald, hvilke særlige krav der bør stilles til af-

talerne.

Lad mig slå fast, at udgangspunktet for regeringen

er, at Danmark kun indgår

DBO’er

med lande, der

har et velfungerende skattesystem.

Med et velfungerende skattesystem menes der, at

landet har en fair beskatning af såvel inden- som

udenlandske skatteydere, og der dermed hverken

er tale om et nul- eller lavskatteland. Derudover

Side 9 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

stilles der strenge krav om,

at DBO’en indeholder

en gensidig forpligtelse til at udveksle skattemæs-

sige- og finansielle oplysninger mellem skattemyn-

dighederne, hvilket giver et grundlag for at sikre

korrekt beskatning

–

på linje med det, som følger

af OECD-standarden.

Den danske linje må derfor være, at der ikke ind-

gås

DBO’er med

de lande på EU-sortlisten, hvor

deres skattesystem kan føre til

”dobbelt

ikke-be-

skatning”-situationer eller en urimelig lav skatte-

betaling, samt hvor der ikke er udsigt til, at der kan

opnås enighed om gensidig informationsudveks-

ling på linje med OECD-standarden.

Side 10 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

Vi kan nu konstatere, at Danmark har

DBO’er

ældre dato med lande, som er blevet optaget på

sortlisten.

Det drejer sig om

DBO’erne

med Sydkorea, (som

vi har en aftale med fra 1977), der sortlistes på

grund af skadelige skatteordninger, men generelt

har et almindeligt skatteniveau. Endvidere drejer

det sig om Tunesien (en aftale fra 1981), der også

er på listen som følge af skadelige skatteordninger.

Endelig er der Trinidad og Tobago (en aftale fra

Side 11 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

1969), der udover at have skadelige skatteordnin-

ger, sortlistes grundet manglende informationsud-

veksling.

Implementering og efterlevelse af de nyeste inter-

nationale standarder vil derfor være elementer, der

vil indgå i genforhandlinger med disse lande, når

og såfremt muligheden byder sig.

Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering af,

om de eksisterende aftaler giver anledning til

manglende beskatning eller skatteunddragelse, om

aftalerne bidrager til en højere grad af informati-

onsudveksling med Danmark, end man ellers ville

Side 12 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

have, og hvor stor skadevirkningen vil være ved

eventuel dobbeltbeskatning.

En trussel om opsigelse af en DBO vurderes at

være et meget ineffektivt pressionsmiddel overfor

de pågældende lande. Det vil endda potentielt

ramme Danmark hårdere, da det kan føre til dob-

beltbeskatning af danske virksomheder og perso-

ner og stille de danske virksomheder i en ringere

konkurrencesituation, end deres konkurrenter fra

andre lande med en DBO.

Det mest effektive, vi kan gøre overfor de sortli-

stede lande, som Danmark har indgået

DBO’er

Side 13 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

med, er på EU-niveau med de fælles defensive for-

anstaltninger, som regeringen dog gerne så var

blevet stærkere og mere effektive.

Dette fører mig videre til næste spørgsmål om min

vurdering af, hvorvidt Aserbajdsjan kan tænkes at

blive

optaget på EU’s sortliste.

[Besvarelse af spørgsmål C]

Jeg kan oplyse, at Aserbajdsjan ikke er oplistet på

EU’s sortliste.

Side 14 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

Det skal dog bemærkes, at Aserbajdsjan ikke er be-

dømt af EU, da landet ikke er en væsentlig han-

delspartner for EU generelt og derfor indlednings-

vist blev siet fra i processen.

Det kan dog bemærkes, at Aserbajdsjan indgår i

det såkaldte Globale Forum for Gennemsigtighed

og Udveksling af informationer, hvor de i 2016

blev bedømt som ”largely

compliant”.

Derudover

har Aserbajdsjan tilsluttet sig OECD’s bistands-

konvention og har forpligtet sig til at indsamle og

automatisk udveksle CRS-oplysninger fra og med

i år.

Side 15 af 16

L 63 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 14. december 2017, til skatteministeren

Dertil kommer, at Aserbajdsjan vurderes at have

et reelt skattesystem, som i forhandlingerne ikke

gav anledning til danske bekymringer om, at en

DBO med landet ville indebære en øget risiko for

skatteundgåelse. Jeg kan også konstatere, at lande

som Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Frank-

rig også har DBO’er med Aserbajdsjan.

Med disse ord vil jeg afrunde med at sige, at jeg

håber på, at den videre proces af L 63 kan fort-

sætte sin gang.

Side 16 af 16