Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Aserbajdsjan.

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 11.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet kan tilslutte sig lovforslagets overordnede formål om at bidrage til økonomisk udvikling ved at skabe klarhed over virksomhedernes skattemæssige forhold i samhandel og aktivitet i øvrigt mellem Danmark og Aserbajdsjan. Der bliver skabt vilkår, hvor der ikke sker dobbeltbeskatning og dermed dårligere muligheder for samhandel eller virksomhed på tværs af de to lande.

Det er også en socialdemokratisk mærkesag at bekæmpe international skatteunddragelse, og aftaler som den her indebærer jo altså også et styrket samarbejde mellem vore landes skattemyndigheder. Øget samhandel og bedre muligheder for at imødegå internationalt skattesvig er begge dele vældig positivt og har selvfølgelig Socialdemokratiets opbakning, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak. Som nævnt handler det om en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Aserbajdsjan, som naturligvis handler om at undgå dobbeltbeskatning, men også dobbeltikkebeskatning. Vi synes jo, det er ganske fornuftigt, at man kan samarbejde med andre lande, så man sikrer det, både på vegne af virksomhederne, men også på vegne af borgerne. Så derfor kan jeg ligesom den foregående ordfører meddele, at vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Louise Schack Elholm, og det er lige før, at formanden kan blive stående, så hurtigt går det. Men nu er det ordføreren, værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Lad mig bare sige, at det jo er lang tid siden, vi sidst har haft en dobbeltbeskatningsoverenskomst her i Folketinget. Ideen er jo, at man aftaler med det pågældende land, hvordan man med hensyn til de mennesker og virksomheder, der har samarbejde mellem de to lande, beskatter tingene, så det, der skal beskattes, ikke bliver beskattet to gange og ikke nul gange, men én gang. Så det er sådan set bare en måde, hvorpå man sikrer at tingene foregår på en ordentlig måde, og det bakker vi selvfølgelig fra Venstres side op om.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Vi støtter fra Enhedslistens side, at der bliver lavet dobbeltbeskatningsoverenskomster, fordi det er med til at sikre retfærdige forhold i forhold til beskatningen i de tilfælde, hvor der er tale om en grænseoverskridende aktivitet, herunder at sikre, at indkomster kommer til beskatning i de relevante lande. Men det er vigtigt at sikre, at der er en rimelig balance og kontrolmuligheder i aftalerne. Der er jo en fare for, at rige lande med effektive skattemyndigheder tryner lande med mindre effektive myndigheder, og at multinationale selskaber kan bruge aftaler som mellemstationer til at flytte overskud og penge, som de skulle betale skat af. Nu har vi så en skatteaftale her, men vi har så også nogle spørgsmål til lovforslaget, selv om vi generelt forholder os positivt til selve aftalen.

Men vi har kunnet se, hvordan f.eks. Danske Bank har været dybt involveret i sager om hvidvask, hvor penge er strømmet fra Aserbajdsjan gennem Danske Bank-selskaber til åbenlyst lyssky formål, tilsyneladende korruption og bestikkelse, jævnfør de artikler, der bl.a. har været i Berlingske og også i FinansWatch. Så spørgsmålet er: Kan vi være sikre på, at de huller, der med Danske Banks så at sige blinde øjne er udnyttet til tilsyneladende lyssky formål, nu bliver lukket med den her aftale? Kan vi med sådan en aftale som den her være sikre på, at den trafik, som Danske Bank tilsyneladende er formidler af, nu bliver stoppet? Hvilke skridt er der taget for at sikre, at den her aftale ikke kan misbruges til nye sager, som vi har set i forhold til Aserbajdsjan via Danske Bank? Og kan denne dobbeltbeskatningsoverenskomst bruges til at unddrage indkomster, som burde beskattes i Danmark?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi godt lige kunne tænke os at dykke lidt dybere ned i. Men vores udgangspunkt er sådan set, at vi er positive over for aftalen, sådan som den ligger, og selvfølgelig dobbeltbeskatningsoverenskomster i det hele taget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det kort: Vi kan naturligvis støtte lovforslaget.

Tak. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi støtter også lovforslaget. Meget på linje med det, hr. Rune Lund sagde lige før, så gør vi det, vel vidende at der kan være en ulige relation mellem de lande, der indgår dem. Det skyldes ikke nødvendigvis ond vilje fra Danmarks side. Det er bare, fordi der er nogle lande, der ikke har samme muligheder og derfor måske ikke er helt i øjenhøjde med os, når vi laver aftalerne. Når vi i Alternativet siger, at vi hellere ville have en FN-model i stedet for OECD-løsningen, der så godt nok heldigvis er blevet tilpasset og er gået mere i retning af at se på, at beskatningen skal foregå i det land, hvor driften foregår, så plejer argumentet at være, at det altså ikke er med lukkede øjne, der bliver indgået de her aftaler, og at det nærmest ville være at tale de lande ned, som vi indgår aftaler med, hvis vi var alt for bekymrede for, at de ikke er vidende om, hvad det er for nogle aftaler, de indgår. Vi ved udmærket godt, at man i de lande, vi laver dobbeltbeskatningsaftaler med, har helt åbne øjne, når man indgår dem. Vi siger bare, at vi godt må tænke lidt på, at det, når vi generelt har et stærkt udviklingsarbejde i de udviklingslande, der er rundtomkring i verden, så også på den her front er et rigtig, rigtig effektivt sted at sætte ind.

Når det er sagt og med ønsket om større transparens i forbindelse med indgåelse af de her aftaler – vi har sammen med Enhedslisten og SF i maj 2016 fremsat beslutningsforslag om netop transparens i de her aftaler og om FN-modellen kontra OECD-modellen, hvor vi tre partier anbefalede FN-modellen – kunne vi godt tænke os, at man simpelt hen gav mulighed for, at der var en høringsproces, når forhandlingerne gik i gang. Jeg har stor respekt for, at der er nogle konkurrencemæssige ulemper ved at have så åben en proces, men der vil jeg også godt lidt retorisk sige, at det måske er okay, at der er en åben proces om, hvordan vi forhandler med lande, der i mange tilfælde er udviklingslande. Måske er det okay, at der bliver skabt lige vilkår i den udvikling. Der kan også være aftaler, hvor det ikke lige er så oplagt, og der må vi jo så tage det til efterretning, hvis der er nogle gode argumenter dér. Altså, vi ønsker mere transparens og en overvejelse af, om vi kan dreje det endnu mere i retning af FN-modellen. Men OECD's model er heldigvis også blevet bedre, så vi bakker op.

Så har jeg en sidste krølle vedrørende Aserbajdsjan, uden at jeg skal stemple nogen lande. Jeg tror, jeg kommer til at stille et par spørgsmål om Aserbajdsjan, når vi nu ikke kan få indblik i aftalen – eller det kan være, at det er mig, der ikke har evnet det endnu, men det er en ret lukket proces. Lige netop med et land som Aserbajdsjan og også andre lande, som ikke har et helt så veludviklet demokrati som vores, så kan vi godt en gang imellem blive i tvivl om, hvad det egentlig er, vi støtter ved at lave sådan en aftale. Så der kommer til at være nogle spørgsmål, men det er positivt, at vi også laver denne dobbeltbeskatningsaftale.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Radikale Venstre støtter lovforslaget. Det er vigtigt, at Danmark laver den her slags samarbejde med andre lande. Det betyder f.eks., at borgere ikke bliver beskattet to gange, hvis de bor i ét land, men tjener penge ved f.eks. medejerskab af en virksomhed i et andet land. Det er også vigtigt, at lande – som i det her tilfælde – samarbejder om at dele oplysninger for at bekæmpe skatteunddragelse. Så Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Og så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Nu er det efterhånden nogle år siden, vi sidst diskuterede en konkret dobbeltbeskatningsoverenskomst, dengang var det bl.a. med Ghana, og vi havde en stor og principiel diskussion om, hvad det betyder, når et land som Danmark indgår en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et udviklingsland eller et land, der har langt færre ressourcer, eller et land, der – som Alternativets ordfører siger – har en anden opfattelse af demokrati, end vi har i Danmark. Det ulige magtforhold gav jo anledning til diskussionen om, hvorvidt man netop kunne bruge en OECD-modeloverenskomst, som var udarbejdet med det formål at sikre en aftale mellem to ligeværdige parter, og det har så også affødt den diskussion, som hr. René Gade var inde på, om, at man brugte en FN-model til udviklingslande og en OECD-model til f.eks. europæiske lande eller nordeuropæiske lande.

Det er altid, eller ikke altid – så mange aftaler er det jo ikke blevet til de seneste 6 år – men det er lidt specielt at skulle stå heroppe og så sige ja eller nej til en aftale, som et andet land jo har indgået. På den måde så underminerer man på den ene side det, som det land er gået med til og er gået ind i, og på den anden side er det også specielt, hvilket flere har været inde på, at skulle sige ja til en aftale, der indgås under så lukkede omstændigheder.

Da vi havde diskussionen for et par år siden i forbindelse med Ghana, stillede jeg et spørgsmål til skatteministeren om, hvad der kunne give anledning til at lave en dobbeltoverenskomst, og det svar, jeg fik, var måske meget naturligt, at man enten fra ministeriets eller centraladministrationens side fandt ud af, at det kunne give meget god mening at lave den her aftale, eller at man bliver gjort bevidst om det af andre. Det var det, skatteministeren sagde, for nu skal jeg ikke citere ham for noget, han ikke har sagt. Det, som man jo så selv tænker, og som jeg i hvert fald tænker, er, at de, der kan gøre os opmærksom på, at der er brug for sådan en overenskomst, jo tit vil være virksomheder, der har interesser i det pågældende land, og det er fuldstændig legitimt, at man ønsker ordnede forhold, hvis man er det sted. Men det gør bare processen noget mere vanskelig, når man ikke har indblik i tingene: Er der infrastrukturprojekter på vej, er der investeringer på vej, er der virksomheder på vej, og hvad betyder det?

Jeg mener, at der stadig væk er behov for, at vi tager en diskussion om den måde, de her dobbeltoverenskomster kommer i stand på, for ellers bliver det sådan lidt en rituel stammedans, at vi med et par års mellemrum står heroppe og siger: Ja, vi vidste jo ikke rigtig noget om processen, men vi synes heller ikke, vi kan tillade os at stemme nej, når det nu er et andet land, der har tiltrådt den. Og det er måske ikke så konstruktivt. Jeg ved ikke, om skatteministeren vil være indstillet på det. Jeg vil dog sige, at OECD-modellen jo er blevet noget bedre. Det, der gav anledning til bekymring i forbindelse med Ghana, var jo dengang, at aftalen fik presset nogle skattesatser ned undet niveauet for, hvad der var gældende for ghanesiske virksomheder, og der sagde vi: På den ene side gør Skatteministeriet et godt stykke arbejde med f.eks. at sende medarbejdere til udviklingslande for at prøve at opbygge nogle robuste skattesystemer, og på den anden side laver vi aftaler, fordi vi ikke vil stilles ringere end f.eks. andre europæiske lande, som presser skattesatserne ned på et lavere niveau. Det var bare nogle overvejelser fra min side.

Vi stemmer for forslaget, men synes ikke, at det er den optimale måde at håndtere de her aftaler på.

Til slut vil jeg sige, at det ud over det, som mange fremhæver, nemlig at man skal sikre, at der ikke sker dobbeltbeskatning, er vigtigt, at der ikke sker dobbeltikkebeskatning; det er også et centralt element i det her.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Anders Johansson, De Konservative.

Det Konservative Folkeparti kan naturligvis støtte lovforslaget. Vi synes, det er glædeligt, at vi føjer endnu et land til listen over dem, vi har dobbeltbeskatningsaftale med. Det er noget, der er med til at skabe større klarhed og lettere vilkår i forhold til virksomheder og borgeres interaktion mellem to lande. Derfor kan vi selvfølgelig bakke op om lovforslaget.

Tak. Så er det skatteministeren. Værsgo.

Tak. Jamen jeg vil godt takke for den overordnede set meget brede, positive modtagelse af forslaget. Jeg kan ikke takke for debatten, for den har der ikke været meget af, og det er såmænd også meget fint. Men jeg vil dog lige sige nogle ting indledningsvis og så kommentere nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst.

Jeg er glad for, at vores netværk af aftaler i forhold til dobbeltbeskatning, som også den konservative ordfører var inde på, bliver større og større. Skatteaftalerne bidrager positivt til den økonomiske udvikling og vækst ved at skabe klarhed for virksomheder og i øvrigt også for privatpersoners skattemæssige forhold samt sikrer rimeligheden i, at der ikke sker dobbeltbeskatning og heller ikke dobbelt ikkebeskatning. På den måde forbedres samhandelen til gavn for danske virksomheder og danske borgere, og tilsvarende gælder det for de lande, vi samarbejder med.

Dobbeltbeskatningsaftaler er vind-vind-aftaler, og derfor arbejder regeringen også aktivt for at udbygge og vedligeholde vores net af DBO'er. Det er en prioritet for mig som skatteminister, og derfor har jeg også nedsat en gruppe af erhvervsorganisationer – det, vi har kaldt en dobbeltbeskatnings-taskforce – der sammen med Skatteministeriet og Udenrigsministeriet kigger på, hvor vi kan lave nye dobbeltbeskatningsaftaler henne. Jeg er også glad for, at der her i Folketinget er bred politisk opbakning til at fortsætte dobbeltbeskatningsarbejdet.

Med lovforslaget bekræfter vi så, at DBO'en med Aserbajdsjan kan tiltrædes. DBO'en skal sikre, at virksomheder og personer ikke beskattes af samme indkomst både i Danmark og i Aserbajdsjan og indeholder derfor regler for fordeling af beskatningsretten for en række indkomsttyper – udbytte, rente og royalties som nogle af de typiske – og derudover forpligter DBO'en skattemyndighederne til at samarbejde for at løse eventuelle tvister samt bistå hinanden i bekæmpelsen af international skatteunddragelse.

Så i forhold til hr. Rune Lunds bekymringer omkring Aserbajdsjan og en bestemt dansk bank, kan jeg sige, at jeg også har fulgt med i den diskussion, og i min optik, uanset hvad der er op og ned i det, så er det blot et argument for at indgå en dobbeltbeskatningsaftale med Aserbajdsjan. Jeg synes som skatteminister, at det er positivt, at danske virksomheder og personer får større klarhed og sikkerhed omkring de skattemæssige forhold, når de arbejder, i det her tilfælde i Aserbajdsjan, eller hvis de i fremtiden agter at gøre det.

Så var der nogle bemærkninger fra hr. René Gade fra Alternativet i forhold til Ghana og åbenhed i processen. Fru Lisbeth Bech Poulsen var også inde på noget af det samme. Altså, jeg lægger ikke op til som skatteminister at ændre den procedure, vi har for forhandling af dobbeltbeskatningsaftaler, og som jeg også noterer mig der er et bredt flertal i Folketinget der bakker op om. Hvorfor gør jeg ikke det? Det er, fordi det er en procedure, som vi har brugt i mange år, og den er ganske fornuftig.

Vores dobbeltbeskatningsaftaler bygger på OECD's anbefalinger af en modeloverenskomst, og vi støtter arbejdet for at forbedre den, altså de internationale standarder. I forhold til udviklingslandene bruger vi også elementer fra FN's model, og det skal vi fortsætte med at gøre. Det er modelarbejdet, der også efter min opfattelse som skatteminister tager hensyn til nogle af de bekymringer, der rejses fra SF's og Alternativets side.

Hvorfor kan vi så ikke bare lave en åben offentlig proces omkring forhandlinger af dobbeltbeskatningsaftaler? Det kan vi ikke, fordi hvis Danmark forhandler med et land, og det foregår i fuld offentlighed, så ville vi risikere, at nogle andre lande ville gå ind og måske overbyde Danmark på en række områder. Det vil sige, at der både for Danmark såvel som for det land, vi forhandler med, kan gå en ufordelagtig skattekonkurrence i det. Jeg mener i virkeligheden, at det ville kunne udfordre det internationale sammenhold, der er, og forståelsen af, at de her forhandlinger altså er fortrolige.

Man kunne også forestille sig, at virksomheder – danske eller udenlandske virksomheder – ville kunne udnytte viden om, hvad der ligger på forhandlingsbordet, altså viden om, om en dobbeltbeskatningsaftale bliver ændret, og i hvilken retning den bliver ændret. Sådan en åbenhed kan man bruge positivt, men man kan så sandelig også, når der forhandles om noget så omfangsrigt som en dobbeltbeskatningsaftale, bruge det negativt. Derfor mener jeg, at det er fornuftigt, at det foregår på den måde, det foregår på i dag.

Når det er sagt, er der jo intet, der er hemmeligt eller fortroligt over for Folketinget, og jeg møder til enhver tid som skatteminister op i Folketingets skatteudvalg og redegør for de overvejelser og de forhandlingsforløb, som regeringen har i forhold til dobbeltbeskatning. Det vil bare være en orientering, der selvfølgelig skal foregå for lukkede døre og i fortrolighed af hensyn til de lande, vi forhandler med. Så en større oplysning af Folketinget leverer jeg gerne, hvis Folketinget ønsker det, men en åbenhed om forhandlingerne kan jeg ikke levere – og jeg mener heller ikke det ville være fornuftigt.

Der er et par spørgsmål. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Skatteministeren siger, at hvis der var en åben proces, kunne flere lande underbyde hinanden. Her kunne jeg forestille mig, at skatteministeren henviser til, at man så kunne presse skattesatserne i de pågældende lande ned måske. Ja, skatteministeren nikker. Men noget af det, vi havde diskussionen om i forhold til Ghana, var jo netop, at når vi skulle have de her lavere skattesatser for danske virksomheder, end hvad der var gældende for ghanesiske virksomheder, så var det, fordi Tyskland og nogle andre lande havde fået det samme. Så på den måde sker der jo allerede en underbydning; man vil i hvert fald ikke stilles ringere. Nå, det var mest en kommentar.

Jeg forstår, at skatteministeren ikke vil give nogle detaljerede oplysninger her i Folketingssalen i dag om baggrunden for aftalen med Aserbajdsjan, men kan skatteministeren overordnet set sige, om der har været en eller flere henvendelser omkring konkrete projekter eller mulige investeringer, som har givet anledning til at lave den her aftale med netop Aserbajdsjan?

Ministeren.

Jeg vil gerne svare på det skriftligt. Altså, mig bekendt har Aserbajdsjan stået på dansk erhvervslivs liste over lande, som man ønsker at få en dobbeltbeskatningsaftale med, fordi Danmark har en hel del eksport til landet. Der er også en række danske virksomheder – jeg har selv besøgt et par stykker af dem – der har aktiviteter i Aserbajdsjan. Men ellers skal jeg gerne svare på spørgsmålet skriftligt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det kan også godt være, at jeg gerne vil tage imod skatteministerens tilbud om at komme i et lukket samråd, så vi kan få nogle oplysninger, som måske ikke kan gives i åbenhed. Men netop når det drejer sig om Aserbajdsjan, som jo netop lige har været i vælten – det er også derfor, vi interesserer os lidt for det land – så står der i aftalens bemærkninger:

»En anden måde er spontan udveksling af oplysninger. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Aserbajdsjan kommer i besiddelse af oplysninger, som de skønne kan være af interesse for skattemyndighederne i den anden stat, kan disse oplysninger videresendes til myndighederne i den anden stat, selv om de ikke har anmodet om dem.«

På papiret lyder det jo rigtig fint, men tror skatteministeren, at det vil have nogen konkret effekt i virkelighedens verden i forhold til den sag, der lige har været med Danske Bank i Aserbajdsjan, og en række bestikkelses- og korruptionssager?

Ministeren.

Generelt skal man afholde sig fra at spekulere. Jeg tror ikke, at det i forhold til DBO'en med Aserbajdsjan er den del, der vil blive brugt mest, men det er jo vigtigt for Danmark, at det er der. Og det er jo også noget, der bliver brugt og har en vis betydning. Men hvorvidt det ville gøre sig gældende i forhold til Aserbajdsjan, skal jeg ikke kunne sige.

Hovedårsagen til at indgå dobbeltbeskatningsaftalen her er jo at sikre, at danske virksomheder ikke dobbeltbeskattes i de to pågældende lande.

Hr. René Gade.

Tak for svarene. Jeg kan måske huske forkert, for jeg husker nemlig en af de her lukkede debatter, vi havde, som meget informativ, men dog har jeg stadig væk spørgsmålet i mig om ønsket om åbenhed, fordi jeg måske husker forkert. Men jeg synes, der var mange ting, vi netop ikke kunne få at vide på det lukkede møde, hvor der i den grad var både embedsværk og minister til stede, der svarede beredvilligt.

Men kan ministeren lige prøve at sige, om der er nogle ting på sådan et lukket møde – hvis vi nu indkalder til det – som vi stadig ikke kan få at vide? Det bliver selvfølgelig i overordnede termer, for ministeren kan jo ikke komme ind på, hvad det konkret er, men min oplevelse var, og min hukommelse siger mig, at jeg gik fra mødet dengang og stadig væk ikke rigtig kunne greje, hvad det egentlig var, der var udgangspunkt og indhold i aftalen. Det kan være, det bare er sådan, det er, men det er det, vi gerne vil have blødt op på. Så hvis man kan gøre noget internt, ville vi i hvert fald synes, at det et langt, langt skridt hen ad vejen ville være en meget positiv udvikling, hvis vi kunne sætte gang i en høringsproces her, hvor vi bare for lukkede døre blev informeret. For så kan vores argumenter retur måske også være mere begavede.

Ministeren.

Jamen man kan jo opleve ting forskelligt. Jeg oplevede nu, at i de orienteringer, jeg har givet Skatteudvalget, af dobbeltbeskatningsaftaler har vi svaret på de spørgsmål, der har været. Jeg svarer som minister på det, Skatteudvalget spørger om, og der er hverken i den her DBO eller i nogen af de andre DBO'er, som bliver forhandlet i øjeblikket, mig bekendt noget fordækt.

Men altså, når vi ikke forhandler i åbenhed, er det, fordi ingen andre lande forhandler i åbenhed, og fordi det ville svække forhandlingspositionen for Danmark såvel som i en række tilfælde for det land, vi forhandler med, simpelt hen fordi det er ukonstruktivt. Når der så er indgået en aftale, må der være åbenhed, og det skal der naturligvis også være i forhold til den her DBO mellem Danmark og Aserbajdsjan. Og hvis Skatteudvalget indkalder mig til fortroligt at svare på spørgsmål, skal jeg naturligvis gøre det.

Jeg kan i øvrigt sige – hr. René Gade var inde på det i sit indlæg – at der er nogle menneskerettighedsmæssige udfordringer med Aserbajdsjan. Det er jeg helt enig i, men vi laver ikke dobbeltbeskatningsaftaler for at føre socialpolitik eller menneskerettighedspolitik eller andet. Vi laver dobbeltbeskatningsaftaler, fordi det øger frihandel og samhandel, og det tror vi på hen ad vejen i øvrigt fører til nogle af de andre ting. Jeg vil advare imod at blande det ind i en dobbeltbeskatningsaftale, men jeg er helt enig i, at Aserbajdsjan på ingen måde er et demokratisk land.

Hr. René Gade.

Jeg er igen enig i mange af argumenterne. Jeg plejer også at rose ministeren utrolig meget for den dialog, vi har, og det vil jeg til stadighed gøre. Mit spørgsmål er der så bare stadig, og det vil jeg udnytte til netop at indkalde til et sådant møde – det haster ikke, nu er aftalen jo indgået – simpelt hen for at finde ud af, om der er ting, vi her i Folketinget ikke kan få at vide. Det er ikke, fordi jeg mener, der er noget som helst fordækt i det, men jeg har bare haft en oplevelse af, at netop når vi var i gang med at indgå disse aftaler, kunne Folketinget ikke blive inddraget i, hvad det var for processer, der lagde op til det, og hvor langt man var. Og det, som jeg synes kunne være interessant, var, at man var up to date med, hvad det var, der skete, og ikke først fik det at vide, efter at der var blevet lavet en aftale.

Ministeren.

Altså, nu er det jo svært at svare på et hypotetisk spørgsmål, men jeg kan ikke forestille mig, at der er noget, vi ikke vil fortælle Folketingets Skatteudvalg. Det er alene et spørgsmål om at fortælle det i offentligheden eller i fortrolighed, og som minister er man underlagt Folketinget og den sandhedspligt, der i øvrigt gælder.

Jeg vil advare lidt imod sådan en proces, hvor Folketinget og regeringen i fællesskab forhandler dobbeltbeskatningsaftaler, fordi det rykker ved tredelingen af magten. Men altså, hvis Folketinget ønsker det, kan vi naturligvis gøre det, men jeg vil ikke sådan umiddelbart, i hvert fald slet ikke i dag fra Folketingets talerstol, anbefale det. Men jeg vil gerne love, at vi svarer på de spørgsmål, som hr. René Gade har til det her.

Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.