L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 62 Bilag 1
Offentligt

Rita Munk

[email protected]

09. august 2017

Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af

udslusningsboliger i almene ældreboliger, forenkling af krav til

indretning af nybyggeri og nedrivning af almene boliger m.v.)

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger:

Til lovforslagets § 1, pkt. 6, de almindelige bemærkninger(side 8, 4. afsnit i

afsnit 2.2.2 om ministeriets overvejelser og forslag og bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser (pkt. nr. 6, side 23).

Det fremgår af ministeriets overvejelser, at det er en betingelse, at der

ikke er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede

personkreds, men derimod efterspørgsel efter udslusningsboliger.

Vi bemærker, at efterspørgslen er afhængig af den enkelte kommunes

kriterier for tildeling af ældre- og plejeboliger. Vi skal gøre opmærksom på,

at der kan foreligge en risiko for, at nogle kommuner vil vælge at regulere

efterspørgslen for ældreboliger ved at stramme op på kriterierne for en

ældre- eller plejebolig, således at den berettigede personkreds til disse

ældreboliger vil blive mindre. Det vil evt. kunne konstateres, hvis borgerne

udnytter klageadgangen, og der derved vil være en stigning af klager om

personkreds.

Det fremgår af 2. afsnit til bemærkningerne til lovforslagets pkt. nr. 6, at

det herunder kan aftales, at en udlejer efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen kan opsige lejeren med virkning fra det tidspunkt,

hvor lejeren får stillet boform

–

omfattet af serviceloven

–

til rådighed.

J.nr. 2017-0017-36797

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Vi er af den opfattelse, at udslusningsboliger er midlertidige og ikke kan

sidestilles med botilbud for borgere med fysisk og psykisk

funktionsnedsættelse, der har behov for midlertidigt eller længerevarende

botilbud efter serviceloven. Vi finder, at det vil være en omgåelse af

tildeling af botilbud, hvis kommunerne anvender disse boliger, som

midlertidige ældre- og plejeboliger.

Vi er dog af den opfattelse, at der kan være behov for midlertidig ophold i

en almenbolig, indtil kommunen har fundet et egnet botilbud til borgeren.

Det fremgår af sidste afsnit til bemærkninger til punkt nr. 6, at

udgangspunktet i almenboligloven er, at lejekontrakten er tidsubegrænset.

Det betyder, at borgere, som tilbydes en udslusningsbolig i den almene

ældrebolig, har ret til at blive boende i boligen.

Vi lægger til grund, at dette ikke gælder, hvis borgeren skal flytte inden

den 2 årige periode udløber.

Til afsnit 2.4 om kommunal dækning af skader forvoldt af visse lejere i

almene plejeboliger og 2.4.2 om ministeriets overvejelser og forslag, side

13, afsnit 6 og bemærkninger til pkt. nr. 8

Det fremgår her, at tilbud i almene plejeboliger og botilbud efter

servicelovens § 108 kan have ens indretning og bemanding. Vi er enige i

dette. Vi er samtidig af den opfattelse, at der fortsat kan være en gruppe

personer, der alene kan få deres behov dækket ved botilbud efter

servicelovens § 108 på grund af boligens rammer og lejens størrelse.

Typisk vil botilbud efter servicelovens § 108 have mere specialiserede

ydelser, og botilbuddet vil også typisk bestå af mindre boliger. Herudover

er der en gruppe unge handicappede på nedsat kontanthjælp, som ikke vil

have mulighed for at betale lejen i almene boliger, men har brug for et

botilbud, hvor egenbetalingen for ophold vil kunne nedsættes.

Vi går ud fra, at den øgede vejledningsindsats ikke er rettet mod

Ankestyrelsens vejledningsforpligtelse.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

Birgitte Anne Mohrsen

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

den 9. august 2017

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om

almene boliger m.v. (billige boliger)

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 4. juli 2017 anmodet om bemærkninger til udkast til

lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger).

Lovforslaget bygger på en række konkrete punkter fra aftalen mellem regeringen og KL om

kommunernes økonomi for 2018, der har til formål at gøre det muligt for kommuner og boligor-

ganisationer at opføre og tilvejebringe flere billige almene boliger end i dag.

I det følgende kommenteres de enkelte elementer i forslaget.

Fleksibel udlejning

Der foreslås ændringer i anvisningsreglerne, således at alle ledige boliger skal tilbydes kommu-

nerne til boligsocial anvisning, idet kommunerne ligesom i dag som udgangspunkt skal anvise til

hver fjerde ledigbleven bolig. Samtidig foreslås en ny procedure for boligorganisationernes ind-

melding af ledige boliger til kommunerne, idet der skal ske indrapportering af de pågældende

boliger på en bestemt dato i hver måned, og kommunernes frist for tilbagemelding, om de har

behov for de indmeldte boliger, forlænges.

Forslaget er meget overraskende og kan medføre øgede omkostninger til fraflyttere og medføre

flere tomme lejemål, fordi de administrative procedurer bureaukratiseres.

Forslaget er overraskende, fordi det er vanskeligt at se, at det løser udfordringer, som de gæl-

dende regler ikke allerede i dag håndterer, hvilket i øvrigt beskrives ganske udmærket i be-

mærkningerne til lovforslaget.

Det beskrives således i bemærkningerne, at der i de store byer er indgået forskellige typer af

udlejningsaftaler, hvor der typisk anvises til en noget større andel end hver fjerde bolig, og des-

uden er der aftaler om, at anvisningsretten til boliger med de laveste huslejer er større.

I Københavns Kommune, hvor der utvivlsomt er landets største pres på boligmarkedet og stort

behov for billige boliger, har der gennem mange år været en udlejningsaftale mellem BL - på

vegne af de almene boligorganisationer - og kommunen omkring boliganvisning.

Til brug for den løbende overvågning af anvisningsaftalen, udarbejdes der for Københavns

Kommune statistik, der viser huslejeniveauet for boliger til rådighed for den boligsociale anvis-

ning sammenholdt med en konkret vurdering af økonomien hos de personer, som kommunen

har behov for at anvise boligsocialt.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

side 2

Den aktuelle statistiske opgørelse for året 2016 peger på, at der først og fremmest er udfordrin-

ger med at finde boliger til personer, der kun kan betale under 3.000 kr. i månedlig husleje. Her

viser tallene, at der i 2016 umiddelbart manglede ca. 200 boliger til boligsocial anvisning.

Det er en stor udfordring i de konkrete tilfælde, men set i forhold til København som storby, så

synes udfordringen forholdsvis håndterlig. Det kan fx nævnes, at Københavns Kommune i 2016 i

huslejeintervallet 5.-6.000 kr. om måneden fik tilbudt godt 100 flere boliger til boligsocial anvis-

ning, end der var behov for. Hvis disse boliger, som tænkt eksempel, blev omdannet til delebo-

liger med en husleje pr. beboer på 2.500-3.000 kr., så kunne en væsentlig del af manglen på

billige boliger imødekommes. Samtidig skal det også nævnes, at der tillige arbejdes med at ny-

opføre små billige boliger.

Sammenfattende må det således konstateres, at man i landets nok mest pressede boligmarked

har formået gennem et mangeårigt udlejningssamarbejde at sikre en meget stor del af behovet

for billige boliger til anvisning, og med de nuværende redskaber er det realistisk at løse udfor-

dringen.

På den baggrund forekommer det ikke sandsynligt, at der i de store kommuner vil være en ef-

terspørgsel efter de foreslåede nye regler. Tværtimod kan der være en risiko for, at en anven-

delse af de nye regler vil indebære problemer for en videreførelse af de velfungerende udlej-

ningsaftaler.

I kommunerne udenfor de større byer er der mindre pres på boligmarkedet, og der er adskillige

eksempler på kommuner, som søger at løse den boligsociale anvisning via de almindelige vente-

lister. Kommunen undgår derved at hæfte for den kontraktmæssige forpligtelse til istandsættel-

se i forbindelse med fraflytning. I disse kommuner er det usandsynligt, at de her foreslåede an-

visningsregler vil blive anvendt.

Sammenfattende kan det således i høj grad undre, at der søges indført nye anvisningsregler.

Skulle der være kommuner, hvor man ønsker at indgå aftaler om anvisning med boligorganisa-

tionerne, men hvor det endnu ikke er sket, så bistår BL gerne rådgivning omkring aftaleindgåel-

se, herunder aftalekoncepter m.v.

Herudover er det afgørende at være opmærksom på, at det foreslåede nye

såkaldte ”fleksible”

anvisningssystem medfører en betydelig bureaukratisering, der øger omkostningerne for bebo-

erne og samfundsmæssigt vil betyde, at antallet af tomgangsdage for fraflyttede boliger øges,

hvilket reelt mindsker den boligmasse, der er til rådighed.

Dette er der to forklaringer på:

For det første

foreslås, at boligorganisationerne én gang om måneden skal angive de ledige bo-

liger, der er til rådighed. Det virker helt uforståeligt, når der i dag typisk gives besked til kom-

munen ligeså snart en bolig opsiges for at sikre en hurtig genudlejning til gavn for alle parter.

Den foreslåede regel kan således i væsentlig grad forsinke genudlejningen og påføre boligorga-

nisationerne

–

dermed også beboerne - betydelige tab.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

side 3

Dertil vil en månedlig oversigt med ledige boliger ikke være i overensstemmelse med princippet

i LLA § 88, stk. 2 om hurtig genudlejning, der ellers har til formål at sikre en et hurtigere flow i

udlejningen samt mindske fraflytternes og boligorganisationernes tab.

For det andet foreslås, at kommunen skal have en frist på 5 dage til at vurdere, om de har be-

hov for boligen. Det er her vigtigt at påpege, at de 5 dages ledighed er et absolut minimum, da

boligerne ikke kun opsiges ved udgangen af måneden, inden kommunen skal have en oversigt

over ledige boliger

–

men derimod løbende over hele måneden. Boligorganisationerne bliver

med nærværende forslag derfor forpligtet til at vente med genudlejning i op til en måned

–

ikke kun de nævnte 5 dage.

Dette vil medføre meget alvorlige økonomiske tab for de almene beboere

–

og dermed i sidste

ende højere boligudgifter

–

og tillige betyde en de facto reduktion i boligmassen.

For at belyse dette tages her udgangspunkt i statistikken for udlejning af almene boliger i 2016.

Her viser tallene, at der blev udlejet 58.323 familieboliger. Hvis det antages, at lovforslaget vil

medføre ekstra tomgang for disse 58.323 boliger på 10 dage, så svarer det til, at 1.600 boliger

reelt fjernes fra boligmassen, men at tomgangslejen fortsat skal betales. Det er en omkostning

til mer-bureaukrati, som mildest talt er til at få øje på!

BL må forudsætte, at denne betydelige ekstraudgift betales af kommunerne eller staten, da det

ikke er rimeligt at pålægge beboerne denne ekstra-regning for et uhensigtsmæssigt forslag. Men

uanset finansieringen, så ændrer det ikke på det faktum, at boligmassen reelt reduceres til

ugunst for boligsøgende.

Sammenfattende kan det konstateres, at forslaget vil medføre endog betydelige ekstraomkost-

ninger og ulemper for mange tusinde beboere, og at forslaget ikke løser udfordringer, som ikke

allerede i dag kan løses med de nugældende regler!

Det må absolut frarådes, at dette forslag gennemføres.

Etablering af udslusningsboliger

Efter almenboliglovens § 63 gælder allerede i dag, at en almen boligorganisation kan indgå afta-

le med en kommunalbestyrelse om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommu-

nalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger.

Det forslås, som led i at afhjælpe de udlejningsvanskeligheder, der opleves i nogle kommuner

med almene ældreboliger, at almene boligorganisationer kan stille ledige almene ældreboliger til

rådighed for kommunalbestyrelsen som udslusningsboliger.

Etablering af udslusningsboliger i ledige ældreboliger skal ske efter aftale mellem boligorganisa-

tion og kommune efter samme principper, som i dag gælder for ledige familieboliger, der aftales

anvendt som udslusningsboliger.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

side 4

Da der lægges op til, at det er en frivillig aftale mellem kommunen og boligorganisationen, ser

BL intet til hinder for en sådan udvidelse af § 63 til også at omfatte ældreboliger.

Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri

Denne del af udkastet vedrører almene ungdoms- og ældreboliger, hvor der foreslås lempeligere

krav til indretning for at billiggøre byggeriet.

På ungdomsboligområdet er formålet at samle reglerne vedrørende indretning af ungdomsboli-

ger i almenboligloven samt at udvide kommunernes adgang til at etablere ungdomsboliger med

flerrum uden selvstændigt køkken/kogeniche, bad og toilet, såfremt ungdomsboligerne indrettes

med adgang til fælles køkken, bad og toilet. Kravene i bekendtgørelse om støtte til almene boli-

ger m.v. vedrørende indretnings af flerrums ungdomsboliger med køkken, bad og toilet ønskes

derfor ophævet.

BL kan i den forbindelse konstatere, at ungdomsboliger med fællesarealer har udlejningsvanske-

ligheder ift. dem, der har eget køkken og bad. Man risikerer derfor at slække på nogle krav, der

kan være med til at gøre boligerne billigere

–

men som efterfølgende vil medføre omkostninger

pga. tomgangsleje.

På ældreboligområdet er formålet at give kommunerne et større råderum i forhold til indretning

af ældreboliger - herunder plejeboliger - når boligerne opføres for borgere, som ikke er bevæ-

gelseshæmmede.

Det skal bemærkes, at det kan være en ganske kortsigtet besparelse at sænke standarden om-

kring tilgængelighed særligt i ældreboliger, da der kan opstå fremtidige situationer, hvor det er

helt afgørende, at der er tilgængelighed både af hensyn til den enkelte beboer og af hensyn til

personale, der bistår med personlig pleje. Samtidig skal det også bemærkes, at den danske be-

folkning gradvist bliver ældre og ældre, hvilket øger behovet for tilgængelige løsninger.

I forbindelse med renoveringer støttet af Landsbyggefonden, er der ofte et lokalt og meget vel-

begrundet ønske fra kommuner og boligorganisationer om, at mange boliger skal gøres tilgæn-

gelige for kørestolsbrugere og gangbesværede. Over de sidste 10 år er der i forbindelse med

renoveringer således gjort mere end 10.000 boliger tilgængelige.

På lidt længere sigt kan man således forestille sig en situation, hvor mere kortsigtede besparel-

ser vil blive erstattet af merudgifter renovering med henblik på tilgængelighed, hvilket næppe

kan anses for at være en hensigtsmæssig løsning.

Kommunal dækning af skader forvoldt af visse lejere i almene plejeboliger

Det fremgår af udkastet, at man fra regeringens side ønsker at ligestille beboere, der henvises

til længevarende botilbud efter servicelovens § 108 og beboere, der anvises til en almen pleje-

bolig i videst mulig omfang for så vidt angår erstatningskrav ved skader på boligen (og fælles

bo-arealer og adgangsarealer).

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

side 5

I beskrivelsen af baggrunden herfor henvises til en afgørelse truffet af Ankestyrelsen, hvor en

borger ikke kunne tilbydes en almen plejebolig grundet risiko for store istandsættelseskrav, idet

borgerens nedsatte funktionsevne blandt andet kom til udtryk ved, at borgeren var udadreage-

rende og ødelagde køkken og toilet.

På den ene side må det vurderes som værende logisk, at kommunen - og ikke det enkelte bor-

ger med nedsat funktionsevne - må bære det økonomiske ansvar også i en plejebolig. På den

anden side er det meget vigtigt, at denne for så vidt logiske ligestilling, ikke fører til en situati-

on, hvor botilbud efter servicelovens § 108 bliver erstattet af tilbud efter almenboligloven, der

ikke på samme måde er rustet til at modtage denne personkreds.

Sker der en sådan glidning fx af økonomiske grunde, vil det både være til skade for den udsatte

personkreds og for de øvrige beboere i almene plejeboliger, som kan være meget skrøbelige

ældre mennesker. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i mange boligafdelinger er udfor-

dringer med beboere med psykiske lidelser, som ikke får den fornødne støtte, hvilket kan give

stor utryghed for alle parter. Det vil være særdeles ulykkeligt, hvis dette forslag skubber yderli-

gere til denne udvikling og i sidste ende medfører, at en personkreds, som bør bo i et botilbud

med stor støtte, udsluses til plejeboliger uden tilstrækkelig bemanding og ekspertise til at hånd-

tere personkredsen.

Det er således helt afgørende, at der ikke med dette forslag om formel ligestilling i forhold til

skadesdækning reelt sker en glidning, så plejeboliger benyttes som en billigere løsning end boti-

lbud til skade for alle involverede.

Lovfæstelse og udvidelse af praksis vedrørende afhændelse og nedrivning af ejen-

domme omfattende almene boliger

Udgangspunktet for denne lovfæstelse er, at praksis vedrørende afhændelse og nedrivning af

ejendomme omfattende almene boliger ikke ændres. Dog er der den udvidelse, at en boligorga-

nisation og en kommune i enighed kan ansøge ministeren om afhændelse, hvis det er forudsæt-

ning for, at nye byudviklingsprojekter kan gennemføres. Det er vanskeligt umiddelbart at vurde-

re omfanget af anvendelsen af en sådan ny bestemmelse, og det er afgørende for BL, at der li-

gesom ved andre beslutninger skal ske en vedtagelse i beboerdemokratiet.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hiva Awaz Sindi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Helge Birkerod Aaquist <[email protected]>

2. august 2017 12:44

TBST Almenbolig

Hiva Awaz Sindi; Rita Munk

”Høringssvar – [høringspar-ten] – billige boliger”

BvB har gennemgået ændringsloven, og har ingen kommentarer.

Venlig hilsen

Helge Birkerod Aaquist

juridisk sagsbehandler

BYGGESKADEFONDEN

VEDRØRENDE

BYGNINGSFORNYELSE

Ny Kongensgade 15

1472 København K

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

T: <tel:+4582322420> +45 82 32 24 20

D: <tel:+4582322400> +45 82 32 24 00

bvb.dk

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hiva Awaz Sindi

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Britt Rasmussen <[email protected]>

1. august 2017 10:40

TBST Almenbolig

VS: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige

boliger)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)

Dansk Byggeri takker for muligheden for at svare på ovennævnte høring. Vi har imidlertid ingen bemærkninger til

høringen.

Venlig hilsen

Britt Rasmussen

Sekretær

Tlf. direkte: 72 16 02 34

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dcSj1-0001sE-4T&i=57e1b682&c=WRiIIXHrmQqpqno3CDRrYHpRy53uGE-

k6EY8nnPdnv3T3RDb-

Hg6mWrWmQ25Hl0q3BWAtkNbX8Ed04NzwpPm23UgyK2aqBILQYHsaTznaaZIVUOhl_vg2I_nzc5N2n4nGEOs3Us2BIG

G261urmrdFxcS2e_eqrktGwgDYafhcYN2zP01pyl1_1xuQ9Z_As-57prd5-2u0ERg_3w6kE0LOLXI3uOAe9ccj41fmBkzjFI>

www.danskbyggeri.dk · <https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dcSj1-0001sE-

4T&i=57e1b682&c=hb5krOu5Oij5e4EN6Rm0tk5eTUL7O2sRDZC7ijj1M3r2cov8psgqbvcnc5FKwBp-

L8G1kdXOS5JuBxS1MdVTDOtRUWqfOstNPKqGPOcUrZKnuod1xeT_fqUpy7YctalmKN3RTn5BoZ8bg9IASc2is8-

j8M7dmybJqFJWoaG0nvbFi_KWd6m3Y4V6fWo7eUhdUdImP3QMeJayEpDYf4T0g8CiFIFJq6zVXxTbuQtCi6zPPAVBmqr

T1zwUQfXcLZ9U> Abonner på nyheder

<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dcSj1-0001sE-

4T&i=57e1b682&c=QiOm60GdbYGo8sGq_midVX3y193X90JkoGfD-

B0dxo0KWhYg16ohqhPmSXt5a5LruOY7w1CeT9iZ6LgU0TfBHDqapBMiZDE9LkMI-vf_m81IPBXK_FCuqYnLIHzaIPK0-

I8kujBAxQdO38EDiWG7R9CZ1wAg2XGp_BJStFRvLS4s5FdGBmidMN6iZYr5adi9fJCVW0sVyqEzYa0syNK-

Bp1JV4lYEsgcM0f8pUSRiGvJWFHGcW1hSbGCtrjmYFXvv9qEQ6Fnv6g8vJrjA5BU30Vt_gYpoTO-

PUGKAr0s3_DQ8VdO0BLw7Ih22K5f5y87>

Fra: Marianne Ellen da Silva Teixeira [mailto:[email protected]]

Sendt: 4. juli 2017 13:29

Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger).

Marianne da Silva

Chefsekretær

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Danish Transport, Construction and Housing Authority Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S.

Tlf.: +45 7221 8800

e-mail: <mailto:[email protected]%20> [email protected]

<http://www.tbst.dk/> www.tbst.dk

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 9. august 2017

Sag 16-2017-00453

–

Dok. 331964/btp_dh

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om almene

boliger m.v. (billige boliger)

Danske Handicaporganisationer har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag og takker for

muligheden for at komme med bemærkninger hertil.

Overordnet

Retten til en bolig danner grundlaget for det enkelte menneskes mulighed for en tryg og

værdig tilværelse. En egnet - og i videst muligt omfang varig - bolig er centralt for

mennesker med fysiske eller psykiske handicaps udvikling og trivsel. Dette ukrænkelige

princip er centralt for Danske Handicaporganisationer (herefter: DH).

I indledningen til lovforslagets bemærkninger anføres det, at formålet med lovforslaget også

er at sikre en opgaveløsning, der tager udgangspunkt i borgernes behov. Dog er

beskrivelserne af besparelsespotentialerne i bemærkningerne mange, mens hensynet til

borgerne - eksempelvis imødekommelse af efterspørgsel på en specifik type bolig - stort set

ubeskrevet. DH finder derfor, at der med forslaget primært er skelet til besparelser på

området og ikke til, hvilken boligsituation forslaget efterlader borgerne i. DH efterlyser

derfor en nærmere beskrivelse af, hvordan lovforslaget ifølge ministeriet imødekommer og

tilgodeser borgernes behov. Eksempelvis ønsker DH det beskrevet, om etableringen af

udslusningsboliger i almene ældreboliger sker på baggrund af en eksisterende efterspørgsel,

eller om der er tale om en tiltænkt udvidelse af målgruppen for udslusningsboliger. Desuden

savner DH en begrundelse for, hvorfor behovet for udslusningsboliger ikke kan tilgodeses

inden for de eksisterende regler.

DH kan derudover ikke undgå at bemærke, at det er paradoksalt med et ønske om mere

fleksibilitet i anvendelsen af boliger, når lovforslaget samtidig indfører en forenkling af krav

til indretning af ældreboliger til borgere uden bevægelseshæmning. Forslaget vil nemlig -

DH’s

medlemsorganisationer: ADHD-foreningen

• Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske

DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •

Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen

Autisme

• Landsforeningen LEV • SIND

Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen

af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

udover generelt at være ekskluderende

–

ikke give den ønskede fleksibilitet i anvendelsen af

boliger.

Boligområdet er et både et principielt og centralt område for flere af vores

medlemsorganisationer. Derfor bliver DH også nødt til at påpege, at det er utilfredsstillende,

at høringen er sket over en sommerferieperiode (fra 4. juli til 9. august).

DH’s

opfattelse er,

at det ikke har efterladt medlemsorganisationerne med tilstrækkelig tid til at kunne bidrage

eller bidrage ideelt til høringen.

Ældreboliger (Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri)

DH er særdeles kritiske over for den foreslåede ændring om, at kravene om indretning for

kørestolsbrugere kan fraviges ved opførsel af nye ældre- og plejeboliger af flere årsager.

Tilgængelighed og inklusion

Ved at bygge utilgængelige boliger hindres adgangen til ældre- og plejeboliger, og det er i

klar strid med principperne i handicapkonventionen om inklusion, generel tilgængelighed

og universelt design. Forslaget er derudover et brud på en hidtidig progressiv udvikling,

hvor man politisk har ønsket at skabe et mere

–

og ikke mindre

–

tilgængeligt og

inkluderende samfund. Det kommende diskriminationsforbud er netop udtryk for en sådan

progressivitet, og derfor undrer det også DH, at forslaget om mindre tilgængelige ældre

boliger fremlægges stort set parallelt med, at regeringen til efteråret forventes at fremsætte

forslaget om et diskriminationsforbud.

Fællesskab og manglende fleksibilitet

For beboerne i ældreboligerne vil manglende adgang for kørestolsbrugere betyde, at både

familiemedlemmer og venner med bevægelseshandicap ikke vil kunne besøge beboeren.

Det byggede miljø risikerer dermed at forhindre beboernes samvær med familie og venner,

hvilket DH finder stærkt kritisabelt.

Med forslaget vil personkredsen, der kan anvende boligerne, desuden begrænses unødigt.

Det gælder både for den målgruppe, der indledningsvist vil kunne visiteres til boligerne, da

eksempelvis kørestolsbrugere med psykiske handicap ikke vil kunne anvende boligerne.

Derudover vil den manglende tilgængelighed også være til stor gene for de beboere, der

pludseligt eller over tid på grund af eksempelvis alderdom pådrager sig et

bevægelseshandicap, idet de så må se sig nødsaget til at flytte.

Generelt vil DH fremhæve, at det er fordyrende, når der i forbindelse med nybyggeri ikke

bygges tilgængeligt. Det skyldes, at udgifter til en senere omdannelse af boligerne til

eksempelvis kørestolsbrugere er langt større, end hvis tilgængelighed er udgangspunktet fra

start.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ungdomsboliger (Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri)

Det er

–

som for alle andre - afgørende for unge med handicap af have adgang til de

ungemiljøer, som opstår bl.a. i ungdomsboliger. DH vil derfor gerne understrege

vigtigheden af, at fælles faciliteterne gøres tilgængelige i de tilfælde, hvor

kommunalbestyrelserne måtte beslutte at indrette ungdomsboligerne med fælles køkken,

bad og toilet.

DH vil i øvrigt gerne påpege, at ungdomsboliger uden eget bad og toilet kan udelukke visse

grupper fra boligerne, og DH anser ikke ungdomsboliger uden eget bad og toilet som en

fremtidssikret investering. DH opfordrer derfor regeringen og ordførerne til at medtage

disse overvejelser i behandlingen af lovforslaget.

Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger

Som nævnt mener DH ikke, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, om behovet for

at etablere flere udslusningsboliger alene skyldes en stigning i efterspørgslen på

udslusningsboliger, eller om det beror på et ønske om at udvide af målgruppen for

udslusningsbolig. DH anbefaler, at årsagen til at etablere flere udslusningsboliger klargøres,

så forslagets formål bliver tydeligt.

DH finder det centralt, at de faglige kriterier for visitation til udslusningsboliger fortsat

håndhæves, så det kun er borgere, der realistisk kan forventes at kunne flytte i egen bolig,

der visiteres til udslusningsboliger. I modsat fald kan der være tale om, at borgeren

fastholdes i en midlertidig boligform, hvilken ikke er hensigtsmæssigt. Midlertidighed

skaber usikkerhed omkring et så centralt fundament for borgeren som boligen, og derfor

opfordrer DH altid til løsninger, der hurtigst muligt fører til en varig løsning. Med andre ord

vil en uhensigtsmæssig brug af det øgede antal udslusningsboliger være en forringelse af

borgerens boligsituation, hvilket DH vil være stærkt kritiske over for.

I alle tilfælde er det centralt, at borgeren ved tilbud om en udslusningsbolig involveres og

understøttes i processen frem mod indflytning i egen bolig, og at der løbende følges op på

borgerens situation.

Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i almene plejeboliger

DH er positive over for forslaget om, at kommunerne kan afholde udgifter for skader i

almene plejeboliger, når skader er forvoldt af lejere med psykisk eller fysisk

funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. DH vil opfordre til, at det overvejes,

om ordningen kan udbredes til også andre almene boligformer, hvilket vil øge udbuddet af

relevante boliger for borgere med de beskrevne funktionsnedsættelser.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

DH har ikke umiddelbart kommentarer til de øvrige dele af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Høringssvar vdr. forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Danske Studerendes Fællesråd har med interesse læst forslag til lov om ændring af lov om

almene boliger m.v.

Danske Studerendes Fællesråd hæfter sig ved ændringen der ønskes foretaget med udkastets

§1 nr. 12 hvor man indskriver et stykke tekst om krav til ungdomsboliger, nærmest identisk

med et stykke i BEK. Nr. 1226 af 14/12/2011, §16 stk. 2.

Danske Studerendes Fællesråd bifalder ønsket om at samle bestemmelser om

ungdomsboliger således at området bliver mere let overskueligt.

Dog bekymrer det Danske Studerendes Fællesråd at man har udeladt en del af den

oprindelige formulering i ovennævnte bekendtgørelses §16 stk. 2. Konkret er ændringen

foreslået i forslagets §1 nr. 12 en skærpelse af kravene til ungdomsboligerne. I

bekendtgørelsen er det et krav at ungdomsboliger som, der indrettes som flerrumsboliger,

som udgangspunkt skal have eget køkken eller kogeniche samt bad og toilet.

I det fremsendte forslag er dette et krav for samtlige ungdomsboliger.

Man skærper altså kravene til ungdomsboligerne og gør at det som udgangspunkt ikke er

muligt at opføre ungdomsboliger med fælles bad, toilet eller køkken, medmindre der tildeles

dispensation af kommunalbestyrelsen.

Danske Studerendes Fællesråd vurderer ikke at det er formålstjenstligt at skabe et mere

heterogent boligmarked hvilket forslaget, alt andet lige, vil gøre ved at gøre det sværere at

opføre ungdomsboliger hvor bad, toilet eller køkken er fælles.

Danske Studerendes Fællesråd opfordrer derfor til at man i forslagets §1 nr. 12 indskriver

ovennævnte bekendtgørelses §16. stk. 2.

På vegne af Danske Studerendes Fællesråd

Rasmus Kjær Slot

Levevilkårspolitisk Næstformand

Tlf.: 28194502

E-mail: [email protected]

Danske Studerendes Fællesråd

Købmagergade 43, 2. sal

DK-1550 København K

www.dsfnet.dk

Telefon: (+45) 28194502

e-mail:

[email protected]

Levevilkårspolitisk Næstformand

Rasmus Kjær Slot

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hiva Awaz Sindi

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Lisbeth Grøndahl <[email protected]>

5. juli 2017 09:38

TBST Almenbolig; Hiva Awaz Sindi; [email protected]

NO 7. Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige

boliger)

Høring af eksterne parter 4-7-17.PDF; Høringsversion - forslag om ændring af

almenboligloven (billig boliger).PDF

Att.: [email protected], cc.: <mailto:[email protected]> [email protected], <mailto:[email protected]> [email protected]

Høringssvar – [DANSKE ÆLDRERÅD] – billige boliger”.

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte forslag

Venlig hilsen

Lisbeth Marie Grøndahl

Ældrepolitisk Konsulent

DANSKE ÆLDRERÅD

Jernbane Allé 54, 3. th.

2720 Vanløse

Tlf.:

38 77 01 60

Direkte nr.: 38 77 01 64

Mail:

<mailto:[email protected]> [email protected]

Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se <https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dSetM-0002wI-

56&i=57e1b682&c=_qDU8dz_WQr9FbnFii_e1HchCjST8kBDJU4VuPr55vTnIUU-kTdCU3PB5NMhW-

iFeOQi_9DoMeDBBiFNYU8GSaEumlSSG7MUyS-P2hABC14gkDxu6fqU3P3JfkAABMHoq8wc8HmJWZhd1v4DdYTGl-

86XA4mObx_P8MAKsgZ6k_jteRXDWQL8qwirFza71JWpaqyA58eN_gvR2A1gksej5u-

jd6PoSx4Y18DweJ6twTPutlO8GXf6YehBocyzFJG> www.danske-aeldreraad.dk

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

DANSKE ÆLDRERÅD har ingen kommentarer til forslaget.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hiva Awaz Sindi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Tina Oreskov <[email protected]>

7. august 2017 15:14

TBST Almenbolig

Hiva Awaz Sindi; [email protected]

Høringssvar - Finans Danmark - billige boliger

Høring af eksterne parter 4-7-17.PDF; Høringsversion - forslag om ændring af

almenboligloven (billig boliger).PDF

Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Finans Danmark har ingen bemærkninger til det modtagne udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(billige boliger).

Venlig hilsen

Tina Oreskov

Kontorchef

Mobil: 30 16 11 14

[email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

Danmark

Tlf.: 33 70 10 00

finansdanmark.dk

<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dehr3-0000YN-

6A&i=57e1b682&c=kM0l8u1l7nkMYVSSngcYMXx89gRFLXYVO4KVMesjBsfL23wTCyvKfabz24AMO7mS55lF7R3GKlvI6r

-xlBk_2izWETFFdg08fjXM95AK9dVDnHHgZLYFoXuFzb6H1vmngnsevCUlxEhwjBywlWXgjZcUAxnFi7EutNCgK26-

6TvhKK_DutFYX3B22esV9KszTJezMVb5d5l6ewPwmfQUqrgcbuEHqLifbUVz5hI3CytUZgRmcxlbu3KZWJf-uxTv>

<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dehr3-0000YN-

6A&i=57e1b682&c=ZN41O4W8zKLG0jLbp4taais2rDo3UoCGrypBMM8uJ-tMrkkL-

ceKU47qn2AIvcR3g9lCKcW2XjAUzSvPvSqvIIe0KSgy7pfrOoykQIzf2QJdYChvO1_wi7f2HfmPqe2VsuU1cyFPpXAHwyVwiI

obnLOJb_vzorNtBbnRHpyHeyMd7CVB-RB_YszdnIjd7I0qtdRrK-IR3w0gjokpSUu1JzzzJ4nlLnJeytrVp2tPBgL-

TKPA77FjVTXcXO-YAcAz>

<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dehr3-0000YN-

6A&i=57e1b682&c=lxWylX7xQM6YDpHAx6twqrAg8vBmgdkoHbUzZu0UOmrGaSC2NHkLbLeRItMGry9SlKIp6mZrhXjI0

_2rxr5HL3uOpAvt9CCQbToJ3EWtOe7EREo6RDWxSCRXp9wwXF0uSNWEtC3EGktJ30rAga_28L6X1Fy0YmwPNP46j9S2

xJ1Z6fqZ572YUnGXa3mC7rZtxn8DJ70m2wGp6BmzLhEAE2B0OJMNYWYwNyUgDgY_PVkZ3muJQlKfn-24YJxYdQkw>

<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dehr3-0000YN-6A&i=57e1b682&c=lTj-

fOkpcE133jZFo3XZuQ0vjgVp95OMB3wbLDxLIbRkdCsyfUvubB1tziM36_t5kypoIeNEHbcN2_7CFDQY0sYnuN9OF-

V0GkFA9IdrHYzYdRUggayERYHMDLmgSC6Qdqp2fBbuhaO-PC1lAPs-O-

ptsF3HHL2nU2QvhEpXT370FpBReA4yMEmhjyf8LyditLRgnlDvP2lFtuZMfbOotMd6EVe3mPnBeqslZNb0520>

Fra: Marianne Ellen da Silva Teixeira [mailto:[email protected]]

Sendt: 04 July 2017 13:29

Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger).

Marianne da Silva

Chefsekretær

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Danish Transport, Construction and Housing Authority Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S.

Tlf.: +45 7221 8800

e-mail: [email protected]

www.tbst.dk

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

NOTAT

Til

[email protected]

Cc:

[email protected] [email protected]

Høringssvar. Ændring af lov om almene boliger (billige

boliger)

KL er anmodet om bemærkninger til udkastet til lov om ændring af lov om al-

mene boliger mv. (billige boliger).

Lovforslaget bygger på en række konkrete punkter fra aftalen mellem Rege-

ringen og KL om kommunernes økonomi for 2018, der har til formål at gøre

det muligt for kommuner og boligorganisationer at opføre og tilvejebringe

flere billige almene boliger end i dag.

I det følgende kommenteres de enkelte elementer i forslaget.

Fleksibel kommunal anvisningsret til almene familieboliger

De kommunale anvisningsregler har været drøftet forud for ØA18, men det

er KL's vurdering, at det konkrete forslag i lovforslaget ikke vil løse de kon-

krete problemer i kommunerne. KL frygter, at de foreslåede regler vil for-

sinke genudlejningen og dermed skabe en forøget tomgang, som i realiteten

trækker et stort antal boliger ud af den beboede boligmasse.

Samspillet mellem kommuner og boligorganisationer om anvisning er tem-

melig kompliceret i praksis. Det er derfor risikofyldt at vedtage nye regler, før

man ved analyser i felten er blevet betrygget om, at de nye regler er bedre

end dem, vi har i forvejen.

Det fører KL til følgende forslag. En mulighed er at udarbejde et paradigme

for et samarbejde om anvisningen, der trækker på de gode erfaringer fra de

store kommuner. En anden mulighed er, at man nedsætter en arbejds-

gruppe om anvisning, som KL og BL kan indgå i. Denne gruppe kunne de

formentlig mellemstore kommuner, der måtte opleve problemer med anvis-

ningen trække på, når de skal have udarbejdet en lokal samarbejdsaftale,

der kan løse de helt konkrete, lokale problemer.

Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger

Efter forslaget er det frivilligt, om kommuner og boligorganisationer vil etab-

lere udslusningsboliger i ledige ældreboliger. På den baggrund har KL ikke

bemærkninger til forslaget.

Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri

Hvad angår ungdomsboliger går forslaget på, at nye ungdomsboliger skal

kunne bygges uden eget køkken. KL skal bemærke, at forslaget kun vil have

effekt, hvis man samtidig ændrer reglerne for boligstøtte, så ungdomsboliger

uden selvstændigt køkken fremover bevarer retten til boligstøtte. KL foreslår

derfor også reglerne for boligstøtte ændret som anført, så både den unge

Dato: 14. august 2017

Sags ID: SAG-2017-03867

Dok. ID: 2392458

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3170

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

NOTAT

samt kommune og stat alle kan høste en økonomisk gevinst ved det kombi-

nerede forslag.

Hvad angår ældreboliger er formålet at give kommunerne et større råderum i

forhold til indretning af ældreboliger

–

herunder plejeboliger

–

når boligerne

opføres for borgere, som ikke er bevægelseshæmmede. Forslaget giver der-

med kommunerne flere muligheder, og det kan KL støtte.

Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i almene plejebo-

liger

Formålet er at ligestille beboere, der henvises til botilbud efter servicelovens

§ 108 og beboere, der anvises til en almen plejebolig hvad angår erstat-

ningskrav ved skader på boligen forvoldt af beboeren.

Baggrunden er en afgørelse fra Ankestyrelsen, hvorefter en kommune ikke

kunne tilbyde en plejebolig grundet risiko for store istandsættelseskrav, fordi

beboeren var meget udadreagerende og ødelagde køkken og toilet.

KL finder det logisk, at kommunen i forlængelse af denne afgørelse må

bære udgifter af denne karakter uanset hvilken af de to love, som boligen er

opført efter.

Lovfæstelse og udvidelse af praksis vedrørende afhændelse og nedriv-

ning af ejendomme omfattende almene boliger

Udgangspunktet er her, at man lovfæster den nuværende praksis. Der er

desuden den udvidelse, at en boligorganisation og en kommune i enighed

kan søge ministeren om afhændelse, hvis det er forudsætningen for, at nye

byudviklingsprojekter kan gennemføres.

KL finder, at det er et godt forslag, og vi ser det gerne udvidet med, at af-

hændelsen "eller det af andre grunde skønnes at være i samfundets inte-

resse".

KL forudsætter, at forslaget ikke udvider kravene om godkendelse i ministe-

riet. Vi forudsætter altså, at beslutning om afhændelse eller nedrivning af al-

mene ældreboliger ejet af kommunen eller regionen fortsat kan træffes uden

godkendelse af Transport-, Bygge- og Boligministeriet.

Dato: 14. august 2017

Sags ID: SAG-2017-03867

Dok. ID: 2392458

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3170

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

Med venlig hilsen

Eske Groes

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

NOTAT

Dato: 14. august 2017

Sags ID: SAG-2017-03867

Dok. ID: 2392458

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3170

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

NOTAT

Uddybning vedr. anvisning af almene boliger

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har fremsendt "Notat vedr. kommunal anvis-

ning

–

lovforslag om billige boliger" af 17. aug. 2017 og bedt om svar den 18.

aug. Men den korte tidsfrist har vi kun haft tid til at drøfte det nye notat med

administratorer af området i nogle få kommuner.

Udgiften til administrationen skal stå mål med udbyttet

Opgaven for kommunen, der benytter anvisningen, er at matche borgere

med behov for en bolig med de mulige, ledige boliger i kommunen. Der kom-

mer også andre mål, der præger løsningen, eks. at forebygge ghettodannel-

ser i udvalgte afdelinger.

En dårlig tilrettelagt administration af denne opgave kan føre til betydelige

meromkostninger dels i form af øget tomgang, der tager boliger ud af be-

standen og fører til merudgifter, der i sidste ende skal dækkes over husle-

jerne. Dels i form af tomgangshusleje, der skal betales af kommunen, fordi

den vedrører boliger, der er stillet til rådighed for kommunen.

Hvis et nyt administrativt system bygger på, at alle ledige boliger skal vandre

mellem boligorganisationer og kommuner, så kan vi frygte, at der opstår be-

tydelige merudgifter for både boligorganisationer og kommuner, uden at op-

gaven nødvendigvis løses bedre end i dag.

I udlejningsaftalerne

–

eksempelvis udlejningsaftalen i København

–

er der

taget højde for, at der skal skabes en socialt blandet by. Er der mere end 40

pct. udenfor arbejdsmarkedet i et boligområde, så anvises der ikke boligsoci-

alt. Men området bruges til den fleksible anvisning, hvor familier i arbejde

har fortrinsret. Tilsvarende koncentreres den boligsociale anvisning i områ-

der, hvor en stor andel af beboerne er i arbejde. Erfaringen er,, at det virker.

Antallet af udsatte boligområder, hvor mere end 40 procent af beboerne er

udenfor arbejdsmarkedet, er fra 74 ud af 329 almene boligafdelinger i 2006

reduceret til blot 12 boligafdelinger i 2015. Disse mål kan kun nås, hvis man

har en udlejningsaftale, der retter sig mod disse mål.

En god administration af området bygger på, at man får løst de lokale pro-

blemer med brug af de lokale muligheder. Det taler for en ordning, der mål-

rettes de lokale forhold. Det vil derfor være en hjælp, hvis der stilles redska-

ber til rådighed, der kan anvendes lokalt til en sådan målretning.

Et af redskaberne til en målretning er, at kommunen indgår aftale med bolig-

organisationerne, hvor man aftaler, hvordan administrationen skal lægges til

rette ud fra, hvilke lokale problemer man ønsker at løse. Det fremgår af sty-

relsens notat, at nogle kommuner har anført, at mulighederne for at indgå

sådanne aftaler varierer meget. Der er god grund til at se nærmere på, hvad

Dato: 18. august 2017

Sags ID: SAG-2017-03867

Dok. ID: 2394765

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3170

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

NOTAT

det er for problemer, sådan at de kan løses. Det er baggrunden for forslaget

på dette punkt i høringssvaret.

Redskaber til støtte for administrationen

Efter lovforslaget vil man ændre § 59 fra "indtil hver fjerde" til "op til en fjer-

dedel af de". Dette forslag om at indføje "op til en fjerdedel" vil vi tage til ef-

terretning under den forudsætning, at man ikke ændrer den nuværende ord-

ning med "indtil hver fjerde". Efter vores forslag vil man så have to ordninger,

og så kan man lokalt tage stilling til, hvilke af disse to ordninger, man vil køre

efter.

Der er nogen fordele ved ordningen med hver fjerde, blandt andet at den er

til at forklare og forsvare. Der er nogen fordele men også ulemper ved ord-

ningen med "op til en fjerdedel". En af ulemperne er, at alle ledige boliger

kommer i spil med tilhørende forøget risiko for ekstra udgifter hos begge par-

ter. En anden ulempe er, at der er tale om en årsnorm, hvor kommunen sidst

på året måske kan disponere over alle

–

måske ingen

–

billige boliger alt af-

hængig af, om der har været store udsving i antallet af ledige boliger over

året.

Efter det fremsendte forslag vil man indføre en ny regel, hvorefter kommu-

nen har 5 hverdage til at melde tilbage, om den ønsker at råde over den på-

gældende bolig. Denne nye regel bliver alt for dyr for kommunerne, og vi

skal derfor anbefale, at den ikke indføres.

I den forudgående, fælles arbejdsgruppe bel spørgsmålet om oversigter over

ledige boliger, anviste boliger mv drøftet. Vi fik her oplyst, at LBF har mulig-

hed for at danne sådanne oversigter ud fra allerede registrerede data. Vi fik

det klare indtryk, at man ville imødekomme ønsket om, at kommunerne kan

bestille sådanne data hos de lokale boligorganisationer, og at LBF ville stille

deres systemer til rådighed, så disse tabeller let kan rekvireres ud fra alle-

rede registrerede data.

Vi vil gerne her gentage dette ønske, da det kan være et vigtigt element i en

målrettet administration af visitationen.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt kommunerne har hjemmel til at rekvirere så-

danne data fra boligorganisationerne, så skal vi anmode om, at der skabes

en sådan hjemmel.

I lovforslaget omtales en oversigt, som alle boligorganisationer skal sende til

deres kommune med data om ledige boliger. Dette forslag har undret os,

idet hovedparten af kommunerne ikke ønsker at modtage en sådan oversigt,

fordi de ikke benytter anvisning, og fordi modtagelsen af en sådan oversigt

kan medføre store omkostninger for kommunen, hvis man ikke reagerer hur-

tigt. Vi skal derfor anbefale, at man i videst muligt omfang ikke lovgiver om

udvekslingen af data mellem kommune og boligorganisation, men at man

som anført sikrer kommunen en hjemmel til at rekvirere de ønskede data, og

at man på den baggrund aftaler lokalt, hvordan administrationen nærmere

skal lægges til rette.

Vores samlede anbefaling

Dato: 18. august 2017

Sags ID: SAG-2017-03867

Dok. ID: 2394765

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3170

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

NOTAT

Dato: 18. august 2017

Som anført i vores høringssvar, så er det vores anbefaling, at man støtter op

om lokale aftaler om anvisning i de kommuner, der har brug for sådanne af-

taler. Det kan være støtte i form af paradigmer for aftaler, det kan være i

form af en task force, kommuner kan trække på, og det kan være i form af

forslag til dataudveksling, jf. ovenfor.

Styrelsen angiver i sit notat, at mulighederne for at indgå sådanne aftaler

med boligorganisationerne varierer meget. Det understreger set fra vores

stol, at der er et behov for at støtte op om området.

Sags ID: SAG-2017-03867

Dok. ID: 2394765

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3170

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hiva Awaz Sindi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

[email protected]

17. august 2017 16:05

Marianne Ellen da Silva Teixeira

[email protected]

RE: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige

boliger)

Kære Marianne

På grund af sommerferie har vi desværre ikke haft mulighed for at vende tilbage før nu.

Det fremgår af nr. 6 i udkastet til lovforslaget, ændringer til § 63, at der foreslås indsat et nyt stykke 2 i § 63, hvorefter

kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med den almene boligorganisation om at stille ledige almene ældreboliger til rådighed for

kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger, hvis der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende

boliger.

For god ordens skyld skal vi bemærke, at KommuneKredit har finansieret en række almene ældreboliger og alene kan finansiere disse, jf.

§ almenboliglovens 119. Vi går derfor ud fra, at såfremt der indgås aftale om midlertidig udlejning som udslusningsboliger, kræver dette

ikke indfrielse af de pågældende lån i KommuneKredit i den midlertidige udlejningsperiode.

Venlig hilsen

Helene Møllmann

Sekretariatschef og Chefjurist

Sekretariatet / Juridisk Afdeling og Compliance

Direkte nr.: +45 3369 7690

KommuneKredit

Telefon: 3311

Kultorvet 16

1512

1175 København Telefax: 3391

1521

web.kommunekredit.dk

e-mail:

[email protected]

CVR-nr.: 2212 8612

EAN-nr.:

5790001265762

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - RE: - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Mail dato: 04.07.2017 13:29:45

Modtager: Marianne Ellen da Silva Teixeira

CC:

Afsender: Marianne Ellen da Silva Teixeira

Fra:

Marianne Ellen da Silva Teixeira

Til:

Dato:

04.07.2017 13:29

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger

m.v. (billige boliger).

Marianne da Silva

Chefsekretær

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Danish Transport, Construction and Housing Authority

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S.

Tlf.: +45 7221 8800

e-mail:

[email protected]

www.tbst.dk

[bilaget "Høring af eksterne parter 4-7-17.pdf" blev fjernet af Vibeke

Hesselberg/KommuneKredit/DK][bilaget "Høringsversion - forslag om ændring af

almenboligloven (billig boliger).pdf" blev fjernet af Vibeke

Hesselberg/KommuneKredit/DK]

(See attached file: Høring af eksterne parter 4-7-17.pdf)

(See attached file: Høringsversion - forslag om ændring af almenboligloven (billig boliger).pdf)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om

almene boliger mv. (billige boliger)

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 4. juli 2017 fremsendt ud-

kast til lov om ændring af lov om almene boliger mv. i høring.

Lovforslaget omfatter følgende tiltag, der skal gøre det muligt for

kommuner og boligorganisationer at opføre og tilvejebringe flere bil-

lige boliger end i dag:

Fleksibel kommunal anvisningsret til almene familieboliger.

Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger.

Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri.

Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i alme-

ne plejeboliger.

Forslag om lovfæstelse og udvidelse af praksis vedrørende af-

hændelse og nedrivning af ejendomme omfattende almene

boliger.

Etablering af udslusningsboliger er pt. muligt i almene familieboliger.

Med ændringsforslaget ønskes loven ændret så også almene ældre-

boliger, herunder plejeboliger, kan anvendes som udslusningsboliger.

Ændringen findes hensigtsmæssig i det omfang de pågældende æl-

dreboliger er vanskelige at udleje til den oprindelige beboergruppe.

Omvendt kan den oprindelige beboergruppe i ældreboliger være

skrøbelig i forhold til ydre påvirkninger.

Dækning for skader forvoldt af visse lejere i almene plejeboliger er

koblet sammen med ovenstående ændring, og skadesdækningen

vurderes nødvendig i det omfang nye anviste beboere medfører fak-

tiske skader i boligerne (tab).

I forbindelse med ændring af indretningskrav henvises til tidligere

høringssvar ved ændring af bygningsreglementet (BR15).

Forslaget vedrørende lovfæstelse og udvidelse af praksis vedrørende

afhændelse og nedrivning af ejendomme omfattende almene boliger

giver ikke Landsbyggefonden anledning til bemærkning. Dog foreslås

9. august 2017

Vor ref.: BRK/SNI

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

det, at der i givet fald medtages en beskrivelse af nettoprovenu-

beregningen ved den nødvendige konsekvensændring af Landsbyg-

gefondens regulativ om indbetalinger.

Der fremsendes herudover særskilt nogle tekniske bemærkninger.

Med venlig hilsen

LANDSBYGGEFONDEN

Birger R. Kristensen

Sune Skovgaard Nielsen

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

”Høri gssvar – Lejer es La dsorga isatio i

Da ark – billige boliger”.

Lejernes Landsorganisation i Danmark takker for at have fået lovforslag

”

Lov om ændring af lov

om almene boliger m.v., (Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af udslusningsboliger i

almene ældreboliger, forenkling af krav til indretning af nybyggeri, afhændelse og nedrivning af

almene boliger

m.v.)”

i høring.

Forslaget angår forskellige tiltag for at nedsætte omkostningerne i den almene boligsektor,

herunder at nybyggeri skal leve op til færre bygningsmæssige krav og at udslusningsboliger skal

kunne oprettes blandt ældreboliger. Dertil kommer der en kodificering af ministeriets praksis ved

afhændelse og nedrivning af almene afdelinger.

Vedrørende ændringer i krav til boligstandard.

Lejernes Landsorganisation kan ikke støtte, at der slækkes på boligkravene. Lejerbevægelsen har

historisk set kæmpet for at højne landets boligstandard, og erfaringen har været, at dette ikke sker

som følge af ejerens gode hensigter, men i form af lovfæstede krav til byggeriet. Loven vil medføre

at boliger fra før lovens gennemførelse vil have en højere standard end efter. Det er ikke en

samfundsudvikling vi ønsker.

Det er ofte mindst omkostningstungt i det lange løb at indtænke bygningsmæssige løsninger ved

opførelsen fremfor senere at foretage arbejderne. Det er billigere kun at sætte et stillads op én

gang. Det virker derfor mærkværdigt at man i ældreboliger vil slække på kravene til bygningens

kørestolsvenlighed.

I forhold til at ungdomsboliger ikke længere skal have selvstændigt toilet, bad og køkken, hvis

kommunalbestyrelsen dispenserer, fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at dette skyldes

hensynet til boligudgifterne, og ikke hensynet til beboerne. Hensynet til beboerne bør tillægges

vægt og vi bør ikke i det enogtyvende århundrede opføre ejendomme med toilet i gården eller

længere ned af gangen.

Vi har forståelse for at boligudgifterne (og som følge heraf huslejen) så høj at en stor del af

lejerens SU (eller anden indkomst) går til boligudgifter, men løsningen herpå bør være at lade

boligstøtte og SU-satser harmonere med boligudgifterne fremfor at lade unge mennesker bo

dårligere.

Vedr. At kombinere udslusningsboliger med ældreboliger

Udslusningsboliger og ældreboliger tjener to forskellige gruppers behov. LLO forudser, at en

blanding af disse to grupper kan resultere i problematiske situationer: Udslusningsboliger bruges

når stærke sociale behov tilsiger det, og det er uklart hvordan disse sociale behov imødeses i

ældreboliger. Samtidigt er det vanskeligt at se hvordan de ældres behov til blandt andet tryghed

tilgodeses ved at indføje beboere som ikke er ældre, og som har stærke sociale behov.

Lovforslagets bemærkninger fokuserer alene på udlejningsvanskeligheder for ældreboligerne, men

ikke beboernes behov, eller den forventelige påvirkning lovforslaget måtte medføre hos beboerne.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Vedr. Nedrivning og afhændelse af almene boliger.

LLO finder det positivt at den nuværende praksis kodificeres, ud fra retssikkerhedsmæssige

hensyn.

Vi er dog ikke tilfredse med, at både afhændelse og salg kan ske imod de berørte beboeres

protester (et flertal af lejerne i boligafdelingen). De berørte beboere bør beslutte deres egen

skæbne, og gives vetoret i disse sager. Der bør ligeledes stilles krav til at beboerne får klarhed

over hvilke erstatningsboliger, der tilbydes, således at beslutningen er udtryk for en rationel

afvejning af sin nuværende og eventuelt kommende boligsituation, og denne kan foretages på et

så oplyst grundlag som muligt.

Vi finder endvidere at begrundelsen for

”at

give et socialt område et

løft”

(jf. den foreslåede § 27,

stk. 3, og § 28 stk. 3) et upræcist kriterium, som man kan frygte vil blive brugt vilkårligt.

På den baggrund kan LLO ikke støtte de nævnte dele af lovforslaget i sin nuværende form.

Med venlig hilsen

Lejernes Landsorganisation i Danmark

Helene Toxværd

Landsformand.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Emdrup, den 9. august 2017

Høring vedr. lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Fleksibel kom-

munal anvisningsret, etablering af udslusningsboliger i almene ældreboli-

ger, forenkling af krav til indretning af nybyggeri, afhændelse og nedrivning

af almene boliger m.v.)

LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v. (Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af ud-

slusningsboliger i almene ældreboliger, forenkling af krav til indretning af nybyggeri, afhæn-

delse og nedrivning af almene boliger m.v.). Lovændringen medfører ændring af reglerne

vedrørende anvisningsretten, således at reglerne bliver mere fleksible til et mere krævende

udlejningsmarked. Høringssvaret er inddelt i bemærkninger til de enkelte bestemmelser i

udkastet til lovændringen.

Fleksibel kommunal anvisningsret til almene familieboliger

§ 59, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne underlægges mere fleksible regler i forhold til di-

spositioner over almene boliger jf. bekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009 om udlej-

ning af almene boliger m.v. § 59, stk. 1, 1. pkt. jf. § 51, stk. 1. Lovændringen indebærer, at

kommunalbestyrelserne ikke tildeles en fjerdedel af ledige almene boliger til brug for kom-

munens anvisningsret. Kommunalbestyrelserne anvender uforholdsmæssige mange ressour-

cer på at opretholde disse boliger, herunder udbetaling af husleje, i den mellemliggende pe-

riode, hvor boligen ikke benyttes. Ved at kunne vælge op til en fjerdedel af de ledige boliger

til kommunal anvisning, vil man kunne tilrettelægge kommunalbestyrelserne varierende be-

hov for ledige boliger. LOS finder, at lovændringen er positiv i forhold til at kunne tilegnes de

egentlige marked. Det må forventes, at det overskydende beløb kan anvendes til andre hen-

sigtsmæssige tiltag.

Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger

§ 63

Ifølge almenboliglovens § 63 kan en almen boligorganisation indgå aftale med en kommu-

nalbestyrelse om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen

med henblik på udlejning som udslusningsboliger, hvor personer med støtte efter §§ 107

eller 110 kan flytte ud i en mere selvstændig foranstaltning. Grundet den kommunale forplig-

telse til at dække udgifter til tomleje i almene ældreboliger foreslås det, at almene boligorga-

nisationer kan stille de omtalt almene ældreboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen som

udslusningsboliger. Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene

ældreboliger ejet af kommunen ligeledes kan anvendes som udslusningsboliger.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det angives i forslagets bemærkninger, at anvendelse af almene ældreboliger til udslus-

ningsboliger er betinget af, at der er efterspørgsel på udslusningsboliger. Det fremgår dog

ikke af bemærkninger, hvorledes denne vurdering foretages med henblik på ændring af boli-

gernes status til udslusningsboliger eller ændres tilbage på baggrund af efterspørgsel på æl-

dreboliger til ældre og personer med handicap jf. almenboliglovens § 55, stk. 6. LOS mener,

at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-

blemer har bestemte støttebehov, som ikke nødvendigvis kan tilgodeses i ældreboliger. Per-

sonkredsen omfatter borgere fra 18 år jf. servicelovens §§ 107 og 110, hvorfor ældreboliger

ikke kan formodes at være gavneligt for borgeres personlige udvikling og socialudvikling med

alderstilsvarende medmennesker. Det er LOS’ opfattelse, at anvendelse af almene ældreboli-

ger til udslusningsboliger vil afhjælpe kommunalbestyrelsernes økonomi, men vil ikke tilgo-

dese borgernes udviklingspotentiale.

Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i almene plejeboliger

§ 78

I henhold til almenlejelovens § 78 skal lejere behandle det lejede forsvarligt, eftersom

kommunalbestyrelsen kun afholder udgifterne i forbindelse med istandsættelse af almene

boliger ved fraflytning. Det foreslås, at kommunerne kan afholde udgifterne til indsættelse af

almene plejeboliger løbende, idet skader er forvoldt af lejere med psykisk eller funktionsned-

sættelse eller særlige problemer, hvilke forhindre den pågældende i at leve op til pligten til at

behandle det lejede forsvarligt. Baggrunden for lovforslaget udgør, ifølge ministeriet, et

sammenfald mellem målgruppen for længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og

målgruppen for almene plejeboliger.

LOS skal fremhæve, at Ankestyrelsens principalafgørelse 72-14 netop påpeger, at der er

borgere, som ikke kan rummes i udlejningsboliger efter almenboligloven – men derimod kun

kan tilgodeses i et botilbud efter servicelovens § 108. Det fremgår af notat om visitation til

boformer efter servicelovens §§ 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almen-

boligloven, at boliger etableret efter almenboligloven ikke samtidig kan være botilbud efter

servicelovens §§ 107-108. LOS skal derfor bemærke, at borgere bliver placeret i botilbud

bl.a. på den baggrund, at borgeren ikke er i stand til at påtage sig de forpligtigelser og ud-

nytte de rettigheder, som følger af et almindeligt lejehold.

LOS mener, at idet kommuner tildeles muligheden for at afholde udgifterne til istandsættel-

sesarbejde i almene i et løbende lejeforhold, præcis på den baggrund at persongruppen ikke

kan leve op til at behandle det lejede forsvarligt, bør denne persongruppe ikke være lejere i

en almen bolig – men derimod tilbydes en anden foranstaltning, som kan varetage borgerens

støttebehov korrekt og forsvarligt. Forslaget indebærer, at kommunerne vil fratage borgere

de lejeretlige forpligtigelser, som er afgørende for vurderingen af, hvorvidt borgeren skal

visiteres til et længerevarende botilbud eller støtte i eget hjem. LOS finder forslaget særligt

bekymrende, da kommunerne kan tilbyde borgere med betydelig nedsat psykisk og fysiske

funktionsevne eller særlige sociale problemer en plejebolig, trods at borgeren har behov for

massiv støtte, hvilket kan resultere i at borgeren kontinuerligt forvolder skade på borgerens

individuelle bolig samt fælles boligarealer og adgangsarealer. Finder kommunen det økono-

misk fordelagtigt at tilbyde borgeren en plejebolig, til forskel fra et længerevarende botilbud

efter servicelovens § 108, kan man antage, at borgeren ikke bliver tilbudt den foranstaltning,

som pågældende lovmæssigt er berettiget til. Dette understøttes af bemærkningerne til for-

slaget:

”Forslaget vil formentlig medføre, at almene plejeboliger i øget omfang vil blive an-

vendt som botilbud til den nævnte personkreds i stedet for botilbud efter servicelovens §

108.”

LOS mener, at vedtagelsen af dette forslag vil kunne medføre omgåelse af servicelo-

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

vens regler om at tilbyde borgere med et længerevarende botilbudsophold for at dække bor-

gernes behov, hvor man ikke kan dækket disse på anden vis. Kommunernes besparelser på

dette område må ikke blive udsalgsgivende for, om borgernes tilbydes den korrekte støtte-

form.

Det fremgår af høringsbrevet, at styrelsen ikke forventer at lovforslaget vil medføre økono-

miske konsekvenser for private virksomheder. LOS er ikke af samme opfattelse, men vurde-

rer derimod, at forslaget vil medføre store konsekvenser for de private botilbud. Dette un-

derstøttes af ovenstående bemærkning om, at anvendelsen af almene plejeboliger vil øges til

trods for anbringelse efter servicelovens § 108.

Med venlig hilsen

Michael Graatang

Direktør

Anne Rugholt

Juridisk konsulent

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

HØRINGSSVAR

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

8. august 2017

Sekretariatet

MNS

Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger,

forenkling af krav til indretning af nybyggeri, afhændelse og nedrivning af almene boliger m.v.)

Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter svar på ovenstående høring.

Rådet for Etniske Minoriteter er positivt indstillet overfor forslaget, særligt den del af lovforslaget,

der adresserer kommunernes behov for bedre og mere fleksible muligheder for at skaffe billige

boliger til borgere med lav betalingsevne. Landets kommuner har i de seneste år været under et

betydeligt pres for at finde egnede boliger til de mange nyankomne flygtninge, og dette har

resulteret i, at mange flygtninge har opholdt sig længe i midlertidige boliger. Rådet har tidligere i

høringssvar til lov om ændring af blandt andet lov om almene boliger i 2016 (L 665 af 8. juni 2016

(Bedre

rammer

for

modtage

integrere

flygtninge,

styrket

virksomhedsrettet

integrationsprogram)) udtalt, at det er overordentlig vigtigt at finde en permanent bolig til de mange

nye borgere hurtigst muligt. Rådet anbefalede i den forbindelse, at der lægges en klar plan for at

få flygtninge i permanente boliger, fordelt rundt i forskellige boligområder i byerne, så man sikre de

bedste betingelser for en vellykket integration også på lang sigt. Med det fremsendte forslag er der

efter Rådets mening givet kommunerne bedre muligheder for at kunne finde egnede permanente

boliger, også til denne gruppe, hvilket vil gavne integrationsprocessen for den enkelte flygtning.

Med venlig hilsen

Yasar Cakmak

Formand for Rådet for Etniske Minoriteter

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Strandgade 25C

1401 København K

Telefon: 72 14 28 32

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

9. august 2017

Høring over udkast til lov om ændring af almene boliger mv. (billige boliger)

Rådet takker for høringen af 4. juli 2017.

Rådet for Socialt Udsatte har ligesom en lang række andre aktører på området,

boligorganisationer m.fl. længe efterlyst politisk handling i forhold til den markante og

stigende mangel på billige boliger, som borgere på de laveste ydelser kan betale. Derfor

kvitterer Rådet for, at regeringen med lovforslaget anerkender, at der eksisterer et problem

med mangel på billige boliger

–

og at der er behov for lovgivningsmæssige tiltag, som kan

bidrage til at afhjælpe problemet.

Dernæst må Rådet dog understrege, at en væsentlig årsag til problemet med mangel på

boliger, som borgere på lave ydelser mv. kan betale, er de reformer af bl.a.

kontanthjælpssystemet, som er blevet gennemført de seneste år, og som har fattiggjort en

stadig større del af befolkningen. Blandt andet har kontanthjælpsloftet bevirket, at flere

borgere har mistet deres vigtige boligstøtte. Det er veldokumenteret, at en stadigt større

gruppe af borgere står uden et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag i forhold til at kunne dække et

minimumsbudget efter danske standarder

–

og dét grundlæggende problem forsvinder ikke

med mindre justeringer af almenboligloven.

Rådet er desuden bekymret for, om de foreslåede ændringer kan få uheldige konsekvenser for

den almene sektor, som ideelt set bør udgøres af mangfoldige boligområder, hvor der hverken

er en overvægt af ressourcestærke familier eller en overvægt af socialt udsatte grupper. Det er

afgørende, at der

ikke opstår ”fattigdomsboligområder”, hvor borgere,

som er blevet

fattiggjorte af beskæringer i deres ydelsesgrundlag, klumpes sammen, fordi kommunen

visiterer en meget høj andel af fattige beboere til de pågældende boliger.

For så vidt angår de konkrete elementer i lovforslaget, har Rådet følgende bemærkninger:

Rådet er i udgangspunktet positivt indstillet overfor at øge mulighederne for at anvende

tomme almene ældreboliger til fx udslusningsboliger. Her er det dog helt afgørende, at der

følger den nødvendige sociale støtte med

–

og at der gennem dialog med nabolaget samt evt.

andre beboede ældreboliger i nærheden sikres et miljø, hvor socialt udsatte oplever at være

velkomne.

For så vidt angår ændringsforslagene i forhold til anvisning påpeger Rådet, at der ikke blot skal

være fleksibilitet i ordningen for kommunen, men også for den fraflyttede. Det er ikke

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

hensigtsmæssigt, hvis ændringerne medfører, at fraflyttende, som måske i forvejen er

mindrebemidlede, kommer til at hænge på huslejen længere, end de har gjort med de

hidtidige regler

–

med risiko for gældssætning til følge.

I forhold til forslaget om udvidede muligheder for at kunne dække evt. skader, som en beboer

har foretaget i en almen plejebolig, mener Rådet, at det bør fremgå direkte af lovens

bemærkninger, at ændringen ikke må anvendes som begrundelse for, at en borger ikke får

tilbudt et § 108-botilbud

–

hvis det er et § 108-botilbud, som borgeren i virkeligheden har mest

brug for. Det skal fortsat altid være en konkret, individuel vurdering, som lægger til grund for

afgørelsen.

I forhold til forslaget om, at ministeren kan godkende afhændelse af almene boliger med

henblik på byudvikling, er Rådet bekymret for, hvad dette vil betyde for de beboere, som bor i

de pågældende almene boliger. Nybyggede boliger er oftest væsentligt dyrere end

eksisterende boliger. Det bør understreges i lovforslaget, at beslutningen om evt. afhændelse

altid skal ske under hensyn til de beboere, som bor i de pågældende almene boliger

–

og at der

som minimum bør være sikkerhed for, at de pågældende beboere får adgang til andre boliger

til den samme husleje, hvis en almen boligblok afhændes.

Med venlig hilsen

Jann Sjursen

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

06.08.2017

Høringssvar fra SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation

Udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige

boliger)

Indledningsvis skal vi udtrykke stor tilfredshed med at man fra politisk hold

erkender det problematiske i, at der bliver færre og færre betalbare boliger,

specielt for socialt udsatte mennesker.

I forhold til det fremsendte lovforslag som vedrører såvel unge, ældre som

hjemløse har vi alene nedenstående kommentarer:

Vi skal bemærke, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere i lovforslaget, at en

kommunes udvidede muligheder for at kunne dække skader foretaget af en

beboer i en almen plejebolig,

ikke må give kommunerne

ret til

alene at henvise en

borger til en § 108-plads - i stedet for en almen plejebolig. Vi skal her referere til

Ankestyrelsens principafgørelse om, at den kommunale risiko for omfattende

istandsættelseskrav forhindrer anvisning til almen plejebolig.

Endvidere skal vi bemærke, at det i lovforslaget bør tydeliggøres, at det i

forbindelse med godkendelse af afhændelse af almene boliger med henblik på

byudvikling, skal de berørte borgere anvises boliger til en betalbar husleje.

Selvom vi udtrykker glæde over fokus på billige eller betalbare boliger, så må vi

også samtidig sige, at det er vores store håb at den foreslåede lovgivning kun er

1.ste trin ud af flere i en reel løsning af problemstillingen med de manglende billige

boliger og stigende huslejer i den eksisterende boligmasse.

Der er tale om meget væsentlig problemstilling, hvor alm. borgere og især udsatte

borgere i stigende grad fratages muligheder for at skaffe sig en rimelig og betalbar

bolig.

I den sammenhæng kunne vi foreslå, at man skelede til udenlandske erfaringer,

hvor man kræver at nybyggede udlejningsbyggerier skal have mindst 20% af

lejlighederne med en husleje som lavindkomstgrupperne kan betale. Herved får

Side

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

man en blandet boligmasse i den enkelte blok, som sikrer både billige boliger og

social mangfoldighed.

I forhold hjemløsheds bekæmpelse, er der blandt politikere stor begejstring for

”Housing first” metoden. Den er dog ofte vanskelig at realisere bl.a. på grund af

manglende betalbare boliger og i den sammenhæng kunne vi foreslå, at private

udlejere underlægges samme regler om kommunal anvisningsret som

almennyttige byggerier er underlagt.

De stigende huslejer i det private byggeri, specielt i storbyerne, er en anden og

meget væsentlig problemstilling i relation til de manglende betalbare boliger.

Den sidste regulering af lejelovgivningen har virkelig givet boligejerne herunder

pensionskasser et yderligere incitament til at gennemføre store upopulære og

relativt unødvendige ombygninger og moderniseringer.

For os at se, er der tale om

kapitalspekulation i en modernisering af

boligmarkedet

med den konsekvens at antallet af betalbare boliger svinder

voldsomt.

Da der allerede er sket meget skade med de mange moderniseringer og et

modsvar herpå må være at lade boligsikring og § 34 støtte stige i takt med

huslejestigningerne.

Med venlig hilsen

SAND - De hjemløses Landsorganisation

Ole Skou

Soci.rdg. & Cand.jur.

De hjemløses landsorganisation

Sundholmsvej 34, st.

2300 København S.

Tlf. 4073 3537

[email protected]

Side

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hiva Awaz Sindi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Socialchefforeningen <[email protected]>

1. august 2017 14:03

TBST Almenbolig

Hiva Awaz Sindi; Rita Munk

Høringssvar - FSD - billige boliger

Høring af eksterne parter 4-7-17.PDF; Høringsversion - forslag om ændring af

almenboligloven (billig boliger).PDF

Pga. ferie har FSD ikke mulighed for at afgive høringssvar inden for fristen.

---

Med venlig hilsen

Lena Milo

FSD Sekretariatet

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)

-------- Original besked --------

Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)

Dato: 2017-07-04 13:29

Afsender: Marianne Ellen da Silva Teixeira <[email protected]>

Modtager:

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om

almene boliger m.v. (billige boliger).

Marianne da Silva

_Chefsekretær_

TRAFIK-, BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN

DANISH TRANSPORT, CONSTRUCTION AND HOUSING AUTHORITY

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S.

Tlf.: +45 7221 8800

e-mail: [email protected]

www.tbst.dk [1]

Links:

------

[1] http://www.tbst.dk/

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

TEKNIQ

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Telefon 4343 6000

Telefax 4343 2103

[email protected]

www.tekniq.dk

8. august 2017

Høring om udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(billige boliger)

Ref JES

[email protected]

Dir 77411560

Tak for det i høring fremsendte udkast.

hnh

Udkastet giver ikke TEKNIQ anledning til bemærkninger.

Side 1/1

Med venlig hilsen

Jan Eske Schmidt

TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hiva Awaz Sindi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Marianne Fuglsang Bennedsgaard - MFU <[email protected]>

8. august 2017 10:28

TBST Almenbolig

Hiva Awaz Sindi; Rita Munk

Høringssvar - Udbetaling Danmark - billige boliger

Høring af eksterne parter 4-7-17.PDF; Høringsversion - forslag om ændring af

almenboligloven (billig boliger).PDF; signaturbevis.TXT

Att.: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Jeg henviser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens høringsbrev af 4. juli 2017.

For god ordens skyld kan jeg oplyse, at Udbetaling Danmark ikke har bemærkninger til det fremsatte lovforslag.

Venlig hilsen

Marianne Fuglsang Bennedsgaard

Udbetaling Danmark · Holstebro

Jurist · Tilskud, Lån og Garantier

Direkte nummer +45 48 31 56 41 · Mobil +45 27 10 34 50

E-mail [email protected]

ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød

Telefon +45 70 11 12 13 · www.atp.dk · CVR-nr. 43405810

Følg ATP Koncernen på Facebook · LinkedIn

Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne

personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter

omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til

afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.

Fra: Marianne Ellen da Silva Teixeira [mailto:[email protected]]

Sendt: 4. juli 2017 13:29

Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger).

Marianne da Silva

Chefsekretær

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Danish Transport, Construction and Housing Authority

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S.

Tlf.: +45 7221 8800

e-mail: [email protected]

www.tbst.dk

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren