L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 62 Bilag 1
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon 7221 8800

Fax 7262 6790

[email protected]

tbst.dk

Notat

BO0102-00010

20-08-2017

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hørte den 4. juli 2017 en række myn-

digheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast

til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. Høringsfristen

udløb den 9. august 2017.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærknin-

ger til lovforslaget:

Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske Studerendes Fællesråd, KL, KommuneKredit, Landsbygge-

fonden, Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i

Danmark, LOS, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte og

SAND De Hjemløses Landsorganisation.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-

ninger til lovforslaget:

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Dansk Byggeri, Danske Æld-

reråd, Finans Danmark, Socialchefforeningen (FSD), TEKNIQ og Udbeta-

ling Danmark.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet hørings-

svar til lovforslaget:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzhei-

merforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psy-

kiatri, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggesocietetet,

Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Dan-

marks Lejerforeninger, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advo-

Side 1 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

kater, DANSKE ARK (Praktiserende Arkitekters Råd), Danske arkitektvirk-

somheder, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsy-

net, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DI, Ejen-

domsforeningen Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen til boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivillig-

rådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kolle-

giekontorerne i Danmark, Kommunernes Revision

–

BDO, Landdistrikter-

nes Fællesråd, OK-Fonden, Psykiatrifonden, SBH, SBi/AAU (Statens Byg-

geforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Sind og Socialpædagogernes

Landsforbund.

4. Øvrige høringssvar

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ikke modtaget høringssvar fra hø-

ringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til

det fremsatte lovforslag samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens be-

mærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærknin-

ger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt

til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

1. Fleksibel kommunal anvisningsret til almene familieboliger

Rådet for Etniske Minoriteter og LOS støtter forslaget.

Rådet for Socialt Udsatte er bekymret for forslaget om fleksibel anvisning

til almene familieboliger ”fattigdomsboligområder”, fordi kommunen visi-

terer en meget høj andel af fattige beboere til de pågældende boligafde-

linger. Rådet bemærker endvidere, at fleksibiliteten ikke må føre til, at

fraflyttende borgere kommer til at betale husleje længere end efter hidti-

dige regler.

–

Danmarks Almene Boliger (BL) finder forslaget overraskende, fordi

det er vanskeligt at se, at forslaget løser udfordringer, som ikke allerede

Side 2 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

kan løses med de ngældende regler. Derudover bemærker BL, at æn-

dringsforslaget medfører en betydelig bureaukratisering, der øger om-

kostningerne for beboerne og samfundsmæssigt vil betyde, at antallet af

tomgangsdage for fraflyttede boliger øges, hvilket reelt mindsker den bo-

ligmasse, der er til rådighed.

KL frygter, at de foreslåede regler vil forsinke genudlejningen og dermed

skabe en forøget tomgang, som i realiteten trækker et stort antal boliger

ud af den beboede boligmasse. Endvidere foreslår KL, at der udarbejdes

et paradigme for et samarbejde om anvisningen, der trækker på de gode

erfaringer fra de store kommuner.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil samlet bemærke, at kommu-

nal anvisning til almene familieboliger er et meget væsentligt redskab for

kommunerne til at løse boligsociale problemer i kommunen. Der er mu-

lighed for, at kommuner og boligorganisationer frit kan aftale anvisnin-

gens omfang og indhold, dog således at kommunerne har ret til minimum

hver fjerde ledige familiebolig. Denne aftalefrihed benyttes i vidt omfang i

landets kommuner. Der kan både være tale om anvisning i videre omfang

end hver fjerde ledige familiebolig eller mindre omfang, eller der kan væ-

re aftalt anvisning til bestemte typer boliger, f.eks. boliger med lav husle-

je. De boliger, som kommunen ikke anviser til, udlejes af boligorganisati-

onen som hovedregel efter venteliste.

Med forslaget udvides kommunernes ret til anvisning, således at de har

ret til at vælge de ledige familieboliger, som bedst matcher de boligsocia-

le problemer, som kommunen skal løse. Retten til anvisningen begrænses

dog til højst en fjerdedel af de ledige familieboliger. Der er fortsat mulig-

hed for, at kommuner og boligorganisationer kan aftale kommunal anvis-

ning af ledige familieboliger i større eller mindre omfang, end hvad kom-

munen har ret til efter loven.

I forhold til bekymringen for, at kommunernes øgede anvisningsret skal

føre til fattigdomsproblemer i boligafdelinger, som kommunen anviser en

høj andel til, fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at den kommu-

nale anvisning i hvert enkelt tilfælde skal ske på baggrund af en vurde-

ring af de boligsøgende behov og beboersammensætningen i den afde-

ling, der anvises til. Kommunerne er således forpligtede til at sørge for,

at anvisningen er forenelige med en fortsat balanceret beboersammen-

sætning i den pågældende afdeling.

Flere høringssvar udtrykker bekymring for, at kommunernes udvidede

anvisningsret vil føre til øget tomgang, dvs. ledige boliger, hvor der ikke

bor nogen.

Når en beboer ønsker at fraflytte sin bolig, skal han meddele dette til bo-

ligorganisationen, og han har 3 måneders opsigelse. Når beboeren fraflyt-

ter sin bolig, skal den synes og istandsættes med henblik på genudlej-

Side 3 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ning. I denne perioden står boligen tom, uden at det kan betragtes som

tomgang. Boligorganisationen skal søge at udleje boligen så hurtigt som

muligt, efter boligen på ny er klar til indflytning.

I det udkast til lovforslag, som har været sendt i høring, blev det foreslå-

et, at boligorganisationen en gang om måneden meddeler kommunen de

familieboliger, som bliver ledige. Kommunen skulle herefter have 5 hver-

dage til at beslutte, hvilke boliger de ønskede at anvende til kommunal

anvisning, dog ikke mere end hver fjerde ledige familiebolig. Den kom-

munale beslutning om anvisning og boligorganisationens udlejning af bo-

liger, som ikke anvendes til kommunal anvisning, skulle forløbe parallelt

med, at boligerne blev fraflyttet, synet og istandsat.

Ovenstående procedure skulle finde anvendelse, når kommunen gør brug

af sin ret til at anvise op til en fjerdedel af de ledige familieboliger, og der

således ikke foreligger en aftale mellem kommunen og boligorganisatio-

nen. Kommuner og boligorganisationer har desuden fortsat mulighed for

at aftale et andet omfang af anvisningen og andre procedurer.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at ovenstående pro-

cedure i almindelighed vil kunne lade sig gøre, uden at boligen bliver ud-

lejet på et senere tidspunkt end det ellers ville kunne ske. Der vurderes

således ikke være øget tomgang forbundet med forslaget.

KL’s høringssvar af 14. august 2017

og efterfølgende dialog har imidlertid

klargjort, at KL er bekymret for, at den månedlige underretning om ledi-

ge boliger vil forsinke genudlejningen og føre til øget tomgang i boliger-

ne. KL er på den baggrund blevet tilsendt et notat indeholdende de dele

af lovforslaget, der er relevant for fleksibel kommunal anvisningsret til

almene familieboliger men justeret, så boligorganisationen løbende un-

derretter kommunen om ledige boliger i stedet for en gang om måneden.

KL tager i sit uddybende svar af 18. august 2017 forslaget om at give

kommunen ret til anvisning af op til en fjerdedel af de ledige boliger til

efterretning under forudsætning af, at reglen om, at kommunens ret til

hver fjerde ledige bolig, opretholdes. Derudover anbefaler KL, at forslaget

om at give kommunen 5 hverdage til at beslutte, om de ønsker en given

bolig til anvisning, ikke indføres, da den bliver alt for dyr for kommuner-

ne.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fastholdt ændringen af almenbolig-

lovens § 59, stk. 1, således at kommunen får ret til ”op til en fjerdedel

de ledige boliger” i stedet for ”hver fjerde ledige bolig”. Muligheden for at

aftale anvisning i større eller mindre omfang, jf. almenboliglovens § 59,

stk. 2 opretholdes uændret. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens op-

fattelse, at forslaget fra KL om at beskrive to anvisningsmodeller i loven,

som kommunerne kan vælge imellem, ikke er hensigtsmæssig. Loven

skal angive det mest vidtgående anvisningsomfang, som kommunen har

Side 4 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ret til, suppleret af muligheden for at aftale anvisning af større eller min-

dre omfang.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har ændret bemærkningerne til forsla-

get, således at boligorganisationen ikke samlet skal underrette kommu-

nen om ledige boliger en gang om måneden, men skal gøre dette løbende

efterhånden som lejeaftalerne opsiges. Herved reduceres risikoen for

øget tomgang. Ligeledes vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen undlade at

regulere den tid, kommunen har til at tage stilling til, om den ønsker at

anvise til en given bolig.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil endvidere i samarbejde med KL og

–

Danmarks Almene Boliger udarbejde et eller flere paradigmer for

anvisningsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer med henblik

på at sikre så smidigt og effektivt et samarbejde mellem kommuner og

boligorganisationer som muligt.

2. Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger

BL og KL støtter forslaget.

Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at årsagen til at etablere

flere udslusningsboliger skal klargøres i bemærkningerne til lovforslaget.

DH finder det centralt, at de faglige kriterier for visitation til udslusnings-

boliger fortsat håndhæves, så det kun er borgere, der realistisk kan for-

ventes at kunne flytte i egen bolig, der visiteres til udslusningsboliger.

Rådet for Socialt Udsatte er positivt indstillet over for forslaget, men be-

mærker, at den sociale støtte skal følge med, og at der skal sikres et mil-

jø, hvor socialt udsatte er velkomne.

LLO og LOS bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt at kombinere ud-

slusningsboliger med ældreboliger, som de mener tjener forskellige for-

mål. LOS mener, at fokus i lovforslaget er på udlejningsvanskeligheder

frem for de to borgergruppers behov.

KommuneKredit har bemærket, at KommuneKredit har finansieret en

række almene ældreboliger og alene kan finansiere ældreboliger, som

ejes og drives af kommuner og regioner, jf. almenboliglovens § 119. De

antager derfor, at såfremt der indgås aftale om midlertidig udlejning som

udslusningsboliger, kræver dette ikke indfrielse af de pågældende lån i

KommuneKredit i den midlertidige udlejningsperiode.

Ankestyrelsen bemærker, at efterspørgslen efter ældre- og plejeboliger er

afhængig af den enkelte kommunes kriterier for tildeling. Forslaget inde-

bærer en risiko for, at nogle kommuner vil stramme op på kriterierne for

tildeling af en ældre- eller plejebolig, således at den berettigede person-

Side 5 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

kreds til ældre- og plejeboliger vil blive mindre. Ankestyrelsen gør endvi-

dere opmærksom på, at de mener udslusningsboliger er midlertidige boli-

ger, som ikke kan sidestilles med botilbud for borgere med fysisk og psy-

kisk funktionsnedsættelse, som de mener det fremgår af de specielle be-

mærkninger til lovforslaget. Ankestyrelsen bemærker endvidere til de

specielle bemærkninger, at lejekontrakten er tidsubegrænset, hvilket er i

konflikt med at borgere skal flytte inden for den 2-årige periode.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal på baggrund af høringssvarene her-

til samlet bemærke, at formålet med forslaget er at udvide kommunernes

mulighed for at oprette udslusningsboliger for borgere, der har behov for

en sådan bolig, så disse også kan omfatte ledige almene ældreboliger.

Det er en forudsætning, at der ikke er efterspørgsel efter boligerne fra

den berettigede personkreds for ældre- og plejeboliger. Der er således

ikke med dette lovforslag lagt op til, at kommunerne skal ændre kriteri-

erne for tildeling af en ældre- eller plejebolig.

Med forslaget skabes der mulighed for, at ældre- og plejeboliger, som der

aktuelt ikke er behov for, kan udlejes som udslusningsboliger. Det forud-

sætter, at kommunen vurderer, at der blandt deres borgere er personer,

som opfylder betingelserne og har behov for at blive anvist en udslus-

ningsbolig.

Ældreboliger, som anvendes som udslusningsboliger, er fortsat mærket

som ældreboliger. Ældreboliger belånt med lån fra KommuneKredit behø-

ver derfor heller ikke, at få indfriet de pågældende lån, mens boligen ud-

lejes som ældrebolig.

En udslusningsbolig er ikke en midlertidig bolig. Boligen udlejes med en

lejekontrakt efter almenlejeloven, men kommunen kan godkende visse

begrænsningen i lejerettighederne i op til 2 år fra udlejningen påbegyn-

des, jf. lovforslagets specielle bemærkninger. Efter perioden på op til 2 år

fortsættes udlejningen af boligen på normale lejevilkår. Kommunen skal

drage omsorg for at anvise borgere til udslusningsboliger, der med social

støtte og indsats forventes at kunne klare sig selv i egen bolig efter peri-

oden på op til 2 år. Når det af de specielle bemærkninger fremgår, at ud-

lejer efter anmodning fra kommunen kan opsige en lejer med virkning fra

det tidspunkt, hvor lejeren får stillet en boform efter serviceloven til rå-

dighed, er der ikke tale om at sidestille de to tilbud. Det drejer sig om

den situation, hvor en borgers behov ændrer sig eller er blevet vurderet

forkert ved anvisningen af udslusningsboligen, således den pågældende

ikke kan bo i en udslusningsbolig, og i stedet er berettiget til at bo i en

boform efter serviceloven. Det bemærkes, at det er en betingelse for op-

tagelse i en udslusningsbolig, at den pågældende umiddelbart forud har

ophold i et botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 110.

Side 6 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at lejekontrakten er tidsube-

grænset, og at kommunalbestyrelsen ved anvendelse af ældreboliger

som udslusningsboliger skal overveje, om den pågældende også på læn-

gere sigt passer ind i bebyggelsen.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri

KL støtter ændringsforslaget om indretning af ældreboliger.

BL, LLO og Ældre Sagen bemærker, at ændringsforslaget om fravigelse af

kravet om adgang for kørestolsbrugere i alt nybyggeri, på kort sigt kan

give besparelser, men vil medføre merudgifter på længere sigt, f.eks. ved

at en borgers behov ændrer sig, således at borgeren får brug for en til-

gængelig bolig med plads til plejepersonale. BL påpeger, at renoveringer

støttet af Landsbyggefonden gennem de seneste 10 år har renoveret me-

re end 10.000 boliger, som er gjort tilgængelige for bevægelseshæmme-

de borgere. Ældre Sagen ønsker at fastholde de nuværende bestemmel-

ser for indretning af ældreboliger.

Også Danske Handicaporganisationer (DH) er imod ændringsforslaget om

fravigelse af krav om indretning til kørestolsbrugere, og mener, at det går

imod samfundsudviklingen på handicapområdet. DH påpeger desuden, at

der er et stridsspørgsmål i forhold til principperne i FN’s Handicapkonven-

tion. DH bemærker endeligt, at unge med handicap skal have adgang til

ungemiljøer, hvorfor det understreges, at tilgængelighed skal indtænkes,

når der oprettes fællesfaciliteter i ungdomsboliger.

BL bemærker i forhold ændringsforslaget med indretning af ungdomsboli-

ger, at ungdomsboliger med fællesarealer har udlejningsvanskeligheder i

forhold til dem, der har eget køkken og bad. BL vurderer, at ændringsfor-

slaget på sigt kan medføre omkostninger på grund af tomgangsleje.

Danske Studerendes Fællesråd og LLO er positive over for ændringsfor-

slag om at lempe på indretningskravene for ungdomsboliger. Danske stu-

derendes Fællesråd bemærker, at ændringsforslagets ordlyd kan fortolkes

som en dispensationsmulighed, som går imod hensigten om at gøre det

nemmere at opføre ungdomsboliger med fælles bad, toilet og køkken.

LLO bemærker, at argumentet bag ændringsforslaget er af hensyn til bo-

ligudgifterne fremfor hensynet til beboerne.

KL bemærker, at forslaget vedr. ungdomsboliger kun vil have effekt, hvis

man samtidig ændrer reglerne for boligstøtte, så beboere i ungdomsboli-

Side 7 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ger uden selvstændigt køkken fremover får ret til boligstøtte. KL foreslår

derfor også reglerne for boligstøtte ændret som anført.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal på baggrund af høringssvarene om

indretning af ungdomsboliger samlet bemærke, at ændringsforslaget vil

gøre det muligt for kommunerne at bygge billigere ungdomsboliger, der

vil være til gavn for borgere med behov for en ungdomsbolig. Forslaget

vil øge fleksibilitet for kommunerne og vil bidrage til at fremme udbuddet

af mindre og billigere ungdomsboliger, der vil være til gavn for borgere,

der har behov for en billig ungdomsbolig.

For så vidt angår Danske Studerendes Fællesråd og LLO høringssvar om

indretning af ungdomsboliger, fremgår det af bemærkningerne til lov-

forslaget, at formålet med ændringsforslaget er at samle reglerne vedrø-

rende indretning af ungdomsboliger i almenboligloven. Herudover åbnes

mulighed for, at kommunen kan godkende at flerrums ungdomsboliger

indrettes med adgang til fælles køkken, bad og toilet. Ændringsforslaget

ændrer ikke på kommunens rolle, fordi kommunen i forvejen ved tilsagn

til nybyggeri tager stilling til, hvorvidt der skal være fællesfaciliteter eller

ej.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har anmodet Beskæftigelsesministeriet

om et bidrag på baggrund af KL’s høringssvar. Beskæftigelsesministeriet

har oplyst følgende:

”Af hensyn til målretningen af ydelsen finder Beskæftigelsesministeriet

det hensigtsmæssigt at fastholde udgangspunktet om, at stille krav om

selvstændigt køkken som betingelse for at der kan ydes boligstøtte. Dog

bemærkes det, at der i øjeblikket pågår overvejelser om forsøgsvis at

lempe reglerne for de frikommuner, som deltager i frikommunenetværket

om billige boliger og fleksible boligløsninger. Det indgår således i et lov-

forslag, som i øjeblikket er i ekstern høring, et forslag om, at der kan

etableres kollektive bofællesskaber i almene ungdomsboliger efter sam-

me regler som gælder for almene familieboliger i lov om almene boliger

m.v. Det samme lovforslag om frikommunenetværk indeholder desuden

et forslag om, at der kan ydes boligstøtte til personer, som anvises til et

kollektivt bofællesskab etableret i almene ungdomsboliger. Disse boliger

vil

–

ligesom ungdomsboligerne etableret i medfør af lovforslaget om æn-

dring af lov om almene boliger mv. (billige boliger) ikke have et selv-

stændigt køkken, men beboerne skal derimod dele køkken med andre

beboere. Det bemærkes, at der vil være tale om særlige situationer idet,

det er en betingelse, at de pågældende personer anvises til kollektive bo-

fællesskaber, og at det især vil dreje sig om tilfælde, hvor storbykommu-

Side 8 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ner har svært ved at finde andre passende boliger til de pågældende per-

songrupper. ”

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal på baggrund af høringssvarene om

indretning af ældreboliger samlet bemærke, at ændringsforslaget vil gøre

det muligt for kommunerne

i særlige tilfælde

at opføre nye, billige almene

ældre- og plejeboliger ved at undlade at stille krav om særlig indretning

for kørestolsbrugere, som i dag fordyrer etableringen af almene ældre-

og plejeboliger.

En beslutning om at fravige krav om indretning af ældre- eller plejeboli-

ger for kørestolsbrugere skal ske under hensyntagen til kommunens sam-

lede behov for ældre- og plejeboliger og den eksisterende forsyning med

ældre- og plejeboliger i kommunen. Det bliver dermed op til kommuner-

ne at vurdere, hvilke behov, der er i kommunen med udgangspunkt i

borgerens boligbehov. Dertil kommer, at ændringsforslaget vil give kom-

munerne bedre mulighed for at ommærke eksisterende familieboliger til

ældreboliger, der skal anvendes til borgere, der ikke har behov for, at

boligerne er indrettet til brug for kørestolsbrugere. Det vurderes, at ind-

holdet af ændringsforslaget er i overensstemmelse med Danmarks for-

pligtelser efter FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-

cap.

Ældreboliger, som ikke er indrettet for kørestolsbrugere, vil derfor kunne

opføres for borgere, som ikke er bevægelseshæmmede, og derfor ikke

afhængige af, at boligerne er særligt indrettet. Ændringsforslaget giver

dermed kommunerne større råderum til at afstemme boligernes indret-

ning med borgernes behov, hvilket giver en mere effektiv ressourcean-

vendelse samt billigere almene ældre- og plejeboliger.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4. Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i al-

mene plejeboliger

KL støtter forslaget.

BL bemærker, at det på den ene side er logisk, at kommunen - og ikke

den enkelte borger med nedsat funktionsevne - må bære det økonomiske

ansvar også i en plejebolig. På den anden side er det meget vigtigt, at

denne ligestilling, ikke fører til en situation, hvor botilbud efter servicelo-

vens § 108 bliver erstattet af tilbud efter almenboligloven, der ikke på

samme måde er rustet til at modtage denne personkreds. Det anføres i

Side 9 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

den forbindelse, at der allerede i dag er boligafdelinger, der har udfor-

dringer med beboere med psykiske lidelser, som ikke får den fornødne

støtte.

Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at det bør fremgå direkte af lovens

bemærkninger, at ændringen ikke må anvendes som begrundelse for, at

en borger ikke får tilbudt et § 108-botilbud, hvis det er et § 108-botilbud,

som borgeren i virkeligheden har mest brug for. Det skal fortsat altid væ-

re en konkret, individuel vurdering, som lægger til grund for afgørelsen.

LOS udtrykker bekymring for, at forslaget kan medføre omgåelse af ser-

vicelovens regler om kommunernes pligt til at tilbyde borgere med behov

herfor plads i et botilbud efter servicelovens § 108. LOS anfører i den for-

bindelse, at borgere bliver placeret i botilbud bl.a. på den baggrund, at

den pågældende ikke er i stand til at påtage sig de forpligtelser og udnyt-

te de rettigheder, som følger af et almindeligt lejeforhold. LOS finder der-

for, at denne persongruppe ikke bør være lejere men derimod tilbydes en

anden foranstaltning, der kan varetage borgerens støttebehov korrekt og

forsvarligt. LOS antager således, at et tilbud om en almen plejebolig vil

medføre, at borgeren ikke bliver tilbudt den foranstaltning, som den på-

gældende lovmæssigt er berettiget til.

Også SAND De Hjemløses Landsorganisation bemærker, at muligheden

for kommunal dækning af skader forvoldt af visse lejere i almene plejebo-

liger ikke må blive udslagsgivende for kommunernes valg af botilbud.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil samlet bemærke, at der i

meget vidt omfang er sammenfald mellem målgruppen for længereva-

rende botilbud efter servicelovens § 108 og målgruppen for almene ple-

jeboliger. Dog kan enkelte målgrupper for botilbud efter servicelovens §

108 ikke i stedet tilbydes en almen bolig.

Afgørende for valget af bolig/botilbud til en person med permanent behov

for service og pleje m.v. efter serviceloven er således ikke tilbuddets

retsgrundlag

–

det vil sige, om der er tale om almene plejeboliger eller

om botilbud efter servicelovens § 108.

Derimod er det afgørende, at tilbuddets bemanding og indretning er eg-

net for den pågældende borger. På disse punkter kan botilbud efter de to

regelsæt være fuldstændig identiske. Det er således udtryk for en fejlag-

tig antagelse, når der i høringssvarene gives udtryk for, at der ikke kan

tilbydes den rette hjælp og støtte i almene plejeboliger.

For så vidt angår BL’s bemærkning om beboere med psykiske lidelser,

som ikke får den fornødne støtte, bemærkes, at der kan være tale om

borgere, hvis psykiske lidelse ikke er varig, og som derfor ikke har behov

Side 10 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

for længerevarende eller permanent ophold i specialiserede tilbud. Der

kan også være tale om borgere, der ikke har ønsket at modtage et tilbud

om behandling eller optagelse i et specialiseret tilbud til den pågældende

gruppe.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at høringssvarene

har givet anledning til en tydeliggørelse i lovforslagets bemærkninger om,

at der skal ske en konkret og individuel vurdering af, hvilket tilbud en

borger har behov for.

Danske Handicaporganisationer (DH) opfordrer til, at det overvejes, om

ordningen kan udbredes til andre almene boligformer, da dette vil øge

udbuddet af relevante boliger for borgere med de beskrevne funktions-

nedsættelser.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at ordningen kun

er rettet mod lejere, der er visiteret til en plejebolig, hvor deres særlige

behov kan dækkes på grund af tilbuddets indretning og bemanding. Det

er ikke tanken, at den relevante målgruppe i stedet skal kunne anvises

en almen familiebolig, hvor disse særlige behov ikke kan dækkes. Hø-

ringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

LOS anfører, at lovforslaget vil have store økonomiske konsekvenser for

de private botilbud, hvis forslaget fører til, at almene boliger i stigende

omfang vælges frem for botilbud efter servicelovens § 108.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at det ikke er mu-

ligt at forudse i hvilket omfang borgere måtte blive anvist en almen ple-

jebolig i stedet for et botilbud efter serviceloven, lige som det ikke er mu-

ligt at forudse, om borgere som følge af ændringen vil blive flyttet fra et

botilbud til en almen plejebolig. Det må imidlertid forventes, at ændrin-

gen primært vil få betydning for kommunernes valg af regelsæt ved opfø-

relse af nyt byggeri. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer

i lovforslaget.

5. Afhændelse af almene boliger ved bypolitiske hensyn

–

Danmarks Almene Boliger har vanskeligt ved umiddelbart at vurdere

omfanget af anvendelsen af den nye mulighed for at godkende salg af

almene boliger med henblik på byudvikling, men understreger, at det er

afgørende, at beslutninger om salg træffes i beboerdemokratiet.

LLO

–

Lejernes Landsorganisation finder, at boligafdelingen bør godkende

beslutning om salg af almene boliger, ligesom de berørte lejere før be-

slutningen bør have klarhed over, hvilke erstatningsboliger, der tilbydes.

Side 11 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Endvidere finder LLO, at kriteriet ”at give et socialt område et løft” ved

godkendelse af henholdsvis salg og nedrivning er et upræcist kriterium.

Rådet for socialt udsatte og SAND De Hjemløses Landsorganisation ud-

trykker bekymring for, hvad udvidelsen af muligheden for at godkende

salg af almene boliger med henblik på byudvikling kan betyde for de be-

boere, som bor i de pågældende boliger. De pågældende beboere bør

som minimum få adgang til en anden bolig med samme husleje, hvis de

almene boliger afhændes.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan oplyse, at beslutning om salg af al-

mene boliger efter almenboliglovens § 27 træffes af boligorganisationens

øverste myndighed. Lejerne i boligerne, som sælges, bliver som ud-

gangspunkt boende i deres bolig, og deres lejeforhold reguleres fremover

efter lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene med

de undtagelser, som fremgår af almenboliglovens § 27 a. Om lejefastsæt-

telsen kan det oplyses, at hvis den leje, der opkræves efter lov om leje

eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene (privat udlejning) er

højere end den leje, der opkræves på afhændelsestidspunktet, oprethol-

des den gældende leje og reguleres fremover med udviklingen i Dan-

marks Statistiks nettoprisindeks. Denne regulering afbrydes, hvis den re-

gulerede leje overstiger den leje, der kan opkræves efter lov om leje eller

lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Disse regler er gældende

og ændres ikke med lovforslaget.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

kan endvidere oplyse at kriteriet ’at give

et socialt udsat boligområde et løft’ efter praksis forudsætter, at boligom-

rådet på de parametre, som definerer ghettoområder efter almenboliglo-

vens § 61 a, afviger væsentligt fra gennemsnittet, uden det dog er en

forudsætning, at boligområdet opfylder betingelserne for at være et ghet-

toområde. Herudover skal salget eller nedrivningen af de almene boliger

indgå i en godkendt helhedsplan, som vurderes at være egnet til at løse

områdets sociale problemer.

Landsbyggefonden foreslår, at der i lovforslaget medtages en beskrivelse

af den betaling boligorganisationen skal foretage til Landsbyggefonden af

et provenu ved salg af almene boliger (nettoberegningen) efter Lands-

byggefondens regulativ om indbetalinger, herunder de nødvendige kon-

sekvensændringer i dette.

Efter gældende regler opgør Landsbyggefonden en andel af et evt. netto-

provenu, som skal indbetales til Landsbyggefonden. Opgørelsen foreta-

ges, så der sker en fordeling af midlerne mellem boligorganisationens og

Landsbyggefonden, som svarer til den fordeling, der ville ske af de likvide

midler, hvis boligerne var forblevet almene i hele deres levetid.

Der er medtaget en beskrivelse de gældende regler og de nødvendige

konsekvensændringer af Landsbyggefondens regulativ om indbetalinger

til Landsbyggefonden i bemærkninger til lovforslaget.

Side 12 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 13 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bilag 1

Høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af lov om almene boliger

m.v.:

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Alzheimerforeningen

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Ankestyrelsen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

ATP-ejendomme

BAT-Kartellet

Bedre Psykiatri, BL

–

Danmarks Almene Boliger

BOSAM

Byfornyelsesrådet

Byggeskadefonden

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

Byggesocietetet

Bygherreforeningen i Danmark

Center for Boligsocial Udvikling

Danmarks Lejerforeninger

Dansk Byggeri

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske Advokater

DANSKE ARK (Praktiserende Arkitekters Råd)

Danske arkitektvirksomheder

Danske Handicaporganisationer

Side 14 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Danske Regioner

Danske Studerendes Fællesråd

Danske Udlejere

Danske Ældreråd

Datatilsynet

Den Danske Dommerforening

Det Centrale Handicapråd

Ejendomsforeningen Danmark

Finans Danmark

Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen til boliger for ældre og enlige

Forsikring og Pension

Frivilligrådet

Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen

Håndværksrådet

KL, Kollegiekontorerne i Danmark

Kommunekredit

Kommunernes Revision

–

BDO

Landdistrikternes Fællesråd

Landsbyggefonden

Landsforeningen Ældre Sagen

Lejernes Landsorganisation i Danmark

LOS

OK–Fonden

Psykiatrifonden

Rådet for Etniske Minoriteter

Rådet for Socialt Udsatte

SAND De hjemløses Landsorganisation

Side 15 (16)

L 62 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

SBH

SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet)

Selveje Danmark

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Sind

Socialchefforeningen

Socialpædagogernes Landsforbund

TEKNIQ

Udbetaling Danmark

Side 16 (16)