Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger, forenkling af krav til indretning af nybyggeri, afhændelse og nedrivning af almene boliger m.v.).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 11.10.2017).

Forhandlingerne er åbnet, og den første ordfører er hr. Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Nu har vi haft to relativt nemme lovforslag, og så kommer der sådan en samling af forskellige sager. L 62 er et lovforslag, der rummer en række, synes vi i Socialdemokratiet, vigtige spørgsmål, som så er blevet lagt sammen, men jeg vil tage dem fra en ende af.

For det første synes vi i forhold til ændringen af anvisningssystemet, at det er et ærgerligt forslag. Vi har modtaget et brev fra Kommunernes Landsforening og boligselskabernes landsforening, BL, hvor man har anført det, som jeg også var overbevist om fra starten, netop at boligselskaberne og kommunerne allerede i dag fuldt ud er i stand til at lave de aftaler om anvisning, som de mener er nødvendige. Skulle der være kommuner, som ikke kan finde ud af det, så stiller parterne sig endda til rådighed for at tage ud med nogle kyndige folk og finde ud af at lave sådan en aftale.

I det lys synes jeg det kan være svært at se, hvem der præcis får gavn af det her forslag, og jeg har svært ved at se nødvendigheden af det. Og vi vil egentlig opfordre regeringen til at luge det ud af det her lovforslag, når nu man ikke rigtig ved, hvem der har ønsket det, og når man i virkeligheden bare skaber en bureaukratisering af den anvisning, som sker hver eneste dag i mange af de store kommuner rundtom i landet, altså gennem aftaler med de lokale boligselskaber.

For det andet er der muligheden for at lave ungdomsboliger uden køkkenfaciliteter, badefaciliteter osv., og vi synes egentlig, der er nogle positive ting i den del af forslaget. Vi mener, at der er mange ungdomsboliger – næsten alle dem, der bliver bygget i dag, over 99 pct. – hvor der i dag er både køkken, bad og toilet. Det er jo fint, men der skal også være mulighed for at kunne bygge lidt billigere. Der har bl.a. været en sag i Aarhus, hvor beboerne på Parkkollegierne ønskede at beholde deres kollegieværelser uden bad, toilet og køkken, og den mulighed skal der også være. Unge mennesker er jo forskellige ligesom alle andre.

For det tredje er der spørgsmålet om brug af tidligere ældreboliger som udslusningsboliger. Fra Socialdemokratiets side støtter vi den del, under forudsætning af at det selvfølgelig sker gennem frivillige aftaler mellem boligselskaber og kommuner.

Så er der for det fjerde spørgsmålet om at dispensere fra kravene om tilgængelighed for handicappede. Det er vi meget kritiske over for, både fordi vi mener, det trækker i den forkerte retning i forhold til den historiske udvikling, der har været, hvor handicappede har fået bedre forhold, og fordi det går imod hele den ånd, der er i den almene sektor, hvor man igennem Landsbyggefonden i de sidste år har renoveret 10.000 boliger, så der er kommet bedre tilgængelighed.

Vi mener, at folk med handicap skal have lov til at kunne færdes og vælge boliger, og vi mener i særdeleshed, at når det drejer sig om ældreboliger, er det vigtigt, at der er tilgængelighed, fordi det jo tit foregår på den måde, at ældre flytter ind i en bolig, mens de har førligheden i behold. Undervejs bliver man selvfølgelig ældre, og nogle bliver dårligere gående. Så ender man pludselig med at skulle bruge en rollator eller noget andet, og så sidder man i en bolig, hvor der ikke er tilgængelighed. Det er jo en uheldig situation, som hurtigt kan ende med at blive dyr eller i hvert fald besværlig for den enkelte ældre. Så den del er vi skeptiske over for.

Så er der for det femte forslaget om dækning af skader i almene plejeboliger. Der kan vi fra Socialdemokratiets side støtte forslaget i det omfang, der igennem den her formelle ligestilling ikke sker en glidning, så plejeboliger bliver set som et billigt alternativ, for det mener vi ikke på lang sigt gavner nogen parter.

Så er der for det sjette spørgsmålet om at afhænde almene boligafdelinger. Der synes vi det er vigtigt at understrege, at beboerne skal have mulighed for at stemme om det. Vi mener ikke, det er rimeligt, at en almen boligafdeling skal kunne afhændes, uden at beboerdemokratiet har haft indflydelse på det.

Det var sådan lovforslagets enkelte dele. Nu har jeg et minut tilbage, og så jeg vil alligevel lige sige nogle generelle ting. Jeg synes, det er ærgerligt – det synes vi fra Socialdemokratiets side – at man fra regeringens side har så travlt med at regulere den almene sektor. Vi har i Danmark en fantastisk model, hvor man har boligselskaber, der er oprettet frivilligt, som får en lille smule offentlig støtte, og som løser nogle enormt store sociale opgaver i det her samfund. Og vi synes, man skal passe meget på med hele tiden at lave lovgivning, hele tiden at ændre deres vilkår. Noget af det kommer, uden at der er nogen, der har ønsket det. Noget af det kommer, fordi man har en eller anden idé om, at nogle måske ønsker det.

Men sagen er jo, at den almene sektor fungerer rigtig godt og løser nogle store samfundsopgaver. Det synes vi man også skal give dem fred til at kunne gøre, måske nogle gange sammen med kommunerne, måske nogle gange helt selvstændigt, uden at vi fra Christiansborgs side hele tiden skal komme med ny lovgivning. Og vi synes egentlig, det som en generel betragtning er vigtigt at få med her, at det ikke er vores opgave at detailregulere den almene sektor hele tiden.

Så med de bemærkninger må jeg sige, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget.

Så er der en kort bemærkning fra fru Britt Bager. Værsgo.

Tak. Jeg hæfter mig ved, at Socialdemokratiets ordfører siger, at han er uforstående over for, at regeringen vælger at regulere et velfungerende marked. Anerkender ordføreren, at ønsket om at udvide anvisningsretten kom fra KL i økonomiaftalen?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, jeg brugte ordet marked. Jeg mener ikke, at forholdet mellem de almene boliger og kommunerne er en markedssituation. Jeg mener faktisk, hvis man skal sige noget om det, at det mere er en civilsamfundssituation. For det er jo en demokratisk organisation, som forhandler med en demokratisk organisation. Men jeg har ikke siddet til økonomiforhandlinger, og hvis der er nogen fra KL, der har sagt det undervejs, så er det da noget sjusk. Men det, vi kan se nu, er, at der ikke er nogen, der er interesseret i det, og så synes jeg da, at man skal pakke det sammen.

Spørgeren.

Det er jeg for så vidt enig med ordføreren i, men jeg bliver nødt til at reagere, når ordføreren siger, at den her regering står for at overimplementere og står for at regulere et velfungerende marked. For når vi går ind og udvider den her anvisningsret, er det jo, fordi det har været et ønske fra parterne. Og så må vi tage op til revision, om det skal laves om, hvis det ønske ikke eksisterer længere.

Ordføreren.

Jamen jeg er klar over, at de borgerlige ser de almene boliger som et marked, men som jeg også sagde før, ser jeg det som demokratiske organisationer, der forhandler med hinanden. Og så vil jeg da sige, at det her – nu skal det jo ikke spænde alt for vidt i sådan en ordførertale – handler om flere situationer. Altså, man forsøgte tidligere at hæve det kommunale indskud i boligerne til henholdsvis 20 og 24 pct., og det er der jo ikke nogen der ønsker. Man er på vej med at lave en statsbank, som kan yde lån, og det er heller ikke noget, der kommer fra sektoren. Nogle gange kan man godt blive lidt nervøs for, hvor de her ønsker egentlig kommer fra, om de overhovedet kommer nogen steder fra.

Tusind tak til hr. Kaare Dybvad, og velkommen til fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti.

Der er ingen tvivl om, at det her lovforslag kommer til at tage lidt længere tid end de to foregående. Normalt vil Dansk Folkeparti støtte op omkring et forslag, som jo er en udmøntning af en topartsaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, men som jeg læser høringssvarene, har Kommunernes Landsforening åbnet ballet, og derfor vil jeg tillade mig at komme med en række bekymringer til de forskellige områder.

Først har vi den fleksible kommunale anvisningsret til almene boliger, hvor det ønskes at vende de eksisterende regler på hovedet, sådan at det ikke længere er boligorganisationen, der stiller boliger til rådighed for kommunerne, men at boligorganisationerne fremover skal stille alle boligerne til rådighed for kommunerne, som så dermed kan udvælge de boliger, som de finder mest behov for i forhold til deres akutboligventeliste.

Det er mig lidt ubegribeligt, at Kommunernes Landsforening ikke synes, at det en glimrende idé, eftersom man vel har tillid til sine kommuner udeomkring til, at de ikke vil misbruge den her mulighed. Men den bekymring, som vi har i Dansk Folkeparti, er, at de fleste kommuner jo nok desværre vil tilvælge alle de billige, små boliger, og de vil derfor blive fjernet fra markedet temmelig hurtigt, og dem, der så har stået på venteliste i årevis, vil pludselig ikke have mulighed for at få en lille, billig bolig.

Den del, som også har været en af bekymringerne, er det her med, om en lejer risikerer at skulle betale husleje i længere tid, hvis det er den her løbende indmelding, som boligorganisationerne skal komme med. Det synes jeg faktisk at ministeren har formået at imødekomme godt, så det er ikke en bekymring, vi længere har. Så vores primære bekymring er, at vi tror på, at kommunerne vil tage de små, billige boliger.

Den næste er udslusningsboliger i almene boliger. Der er Ankestyrelsen kommet med nogle bemærkninger, som vi faktisk er hundrede procent enige i. Vi frygter, at nogle kommuner kan se en idé i at ændre tildelingskriterierne for ældre- og plejeboliger, som allerede i dag er alt for hårde efter vores mening i mange kommuner. Så frygter vi også for de her udslusningsboliger – det kan godt være, at de har til hensigt kun at skulle vare i op til 2 år, men det er ikke nogen garanti, og det vil sige, at pludselig risikerer vi, at de her boliger kommer til at blive brugt i længere tid end de tiltænkte 2 år – og vi ser det som en potentiel glidebane for, at det bedre kan svare sig at putte folk i de her udslusningsboliger frem for i et tilbud, der er meget mere velegnet.

Derudover vedrørende de her udslusningsboliger undrer det os lidt, da vi jo faktisk har vedtaget L 61 om frikommuneforsøg, hvor der åbnes op for netop den her mulighed i nogle kommuner, og vi finder det meningsfuldt, at man lige afventer og ser, hvad det frikommuneforsøg medfører, inden vi spreder loven ud over hele landet uden at kende de konsekvenser, der potentielt kan være.

Så er der det her med krav til indretning af alment nybyggeri. Vi ser positivt på den del vedrørende ungdomsboliger, så man kan etablere dem uden køkken, bad og toilet. Vi mener, at det giver mening, at unge har mulighed for at etablere sig i fællesskaber, ligesom man jo faktisk kan på kollegier. Det bliver jo samme koncept, kan man sige.

Med hensyn til ældreboliger finder vi det uhensigtsmæssigt at åbne op for muligheden for at slække på kravene vedrørende handicaptilgængelighed. Som hr. Kaare Dybvad var inde på, ved vi, at når de ældre flytter ind i en bolig, får de det ofte dårligere fysisk med tiden og vil derfor ofte få behov for mere handicapindrettede boliger på sigt.

Ved selve indretningen af ældreboligerne ved vi allerede i dag, at rigtig ofte skal man etablere de her små køkkennicher. Vi ved også, at mange kommuner allerede efter etableringen faktisk afkobler dem igen, fordi det ikke er hensigtsmæssigt i langt de fleste ældreboliger. Det synes vi er noget fjollet, men det gør man simpelt hen alene for at kunne opnå boligstøtte, fordi de ældre simpelt hen ikke kan få boligstøtte, hvis ikke der er den her køkkenniche. Det giver altså ingen mening, og derfor må jeg erkende, at det skuffer os noget, at Beskæftigelsesministeriet ikke åbner op for at se på den her uhensigtsmæssige lov – ud over at ville kigge på den i forbindelse med frikommuneforsøget. Så det håber vi virkelig at beskæftigelsesministeren vil overveje endnu en gang, da det er lidt spild af penge og investeringer at sætte penge i noget, som man alligevel fjerner efterfølgende. Det giver ikke mening.

Så har vi den kommunale dækning af skader forvoldt af visse lejere i almene boliger. Det giver jo sådan set meget god mening, at en kommune kan hjælpe med til at betale for de skader, som en borger kan gå ind og lave på boligen, men igen er vi lidt bekymrede for det, fordi man skal overveje, hvilke personer, borgere man sætter ind i de almene boliger. Her er der jo de grænsetilfælde op til de her § 108-tilbud, og hvis vi igen åbner for meget op her, er vores frygt, at det igen bliver en glidebane, hvor man siger, at vi har bedre muligheder for at rette op på eventuelt kommende problemer, hvis man rykker dem over i almene boliger, ved at man kan betale skaderne. Vi finder det relevant, at man faktisk tager udgangspunkt i den enkelte borger og giver dem det præcise tilbud, som de har krav på og behov for. Jeg kan se, at tiden løber hurtigt. (Tredje næstformand (Christian Juhl): Ja, sådan går det, men gør det endelig færdigt, hvis ikke det er for langt).

Det sidste er afhændelse af almene boliger ved bypolitiske hensyn, og der er den vigtigste fordel for os, at ved afhændelse af almene boliger er lejerne sikret den samme husleje, som de hidtil har haft, og det vil sikre, at de ikke pludselig står i en forringet økonomisk situation. Så den del af det synes vi faktisk er ganske udmærket.

Men samlet set synes vi at det er noget mærkværdigt i en topartsaftale, at den ene del åbenbart ikke finder indholdet tilfredsstillende, så vi tænker lidt, om ministeren ikke skulle overveje, om det er noget værd at køre videre med det her lovforslag.

Tusind tak til fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti og velkommen til fru Britt Bager fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Det er ingen hemmelighed, at der er stor efterspørgsel på almene boliger. Det anerkender vi i Venstre, og derfor støtter vi helt grundlæggende op om regeringens arbejde for at sikre flere almene boliger og for at gøre det billigere at bo i en almen bolig. Det gør vi f.eks. ved at effektivisere den almene boligsektor gennem at digitalisere den almene boligsektor, men også, som med lovforslaget her, ved konkrete tiltag, hvor hensigten er at sikre flere billige almene boliger. Det drejer sig bl.a. om den kommunale anvisningsret, udslusningsboliger og forenkling af kravene til indretning af byggeri.

Som bekendt løfter den almene boligsektor en enormt vigtig boligsocial opgave. Derfor er den form for boliger et vigtigt element på vores boligmarked, så det glæder mig, at hensigten med forslaget er at være med til at sikre et så varieret udbud af boliger som muligt. BL og KL udtrykte i deres høringssvar bekymring for, om kommunernes udvidede anvisningsret ville føre til flere ledige boliger. På den baggrund blev forslagets bemærkninger ændret, så boligorganisationerne ikke skal underrette kommunen om ledige boliger en gang om måneden, men i stedet skal gøre det løbende. På den måde skulle vi reducere risikoen for ledige boliger.

Derfor er det også med en smule forundring, at jeg har noteret mig, at KL og BL i denne uge har henvendt sig til Folketingets boligordførere med et ønske om, at reglerne for anvisning alligevel ikke ændres. Når jeg modtager sådan en henvendelse, tager jeg den naturligvis alvorligt. Vi skal ikke ændre lovgivningen, hvis nogle af dem, der har mest med området at gøre – i det her tilfælde KL og BL – ikke mener, at det hverken er nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Jeg har haft en dialog med ministeren om, at vi er i gang med at vedtage lovgivning, som vil virke imod hensigten, nemlig at gøre tingene mere besværlige, og uden at afsløre hele ministerens tale på forhånd er det mit klare indtryk, at ministeren er enig i, at denne regering naturligvis ikke vedtager lovgivning, der tilsyneladende ikke virker, og som der ikke er et ønske om.

Jeg skal dog meddele, at Venstre støtter op om hensigten bag det her forslag, og derfor vil jeg også se frem til udvalgsarbejdet, hvor vi særlig med tanke på den seneste henvendelse fra KL og BL formentlig kommer til at lave nogle justeringer. Og så skal jeg desuden meddele, at Det Konservative Folkeparti også støtter forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad.

Tak, og tak til ordføreren for indlægget. Mener ordføreren, at det er udtryk for rettidig omhu, at man ikke kræver adgang for gangbesværede og handicappede til ældreboliger?

Ordføreren.

At man ikke kræver ældreboliger til gangbesværede ... Jeg fik simpelt hen ikke fat i spørgsmålet.

Jeg tror lige, at det er nemmest, hvis vi lader ordføreren få 10 sekunder til lige at forklare det, så alle kan høre det.

Jeg tager den på mig!

Mener fru Bager, at det er udtryk for rettidig omhu, at man bygger ældreboliger, hvor der ikke er handicapadgang, f.eks. niveaufri adgang, elevatorer osv.?

Ordføreren.

Jeg forstår godt ordførerens bekymring, og det er også en af de ting, jeg har hæftet mig ved, når jeg har læst det her forslag.

Når vi har foreslået det, er det jo med et ønske om at begrænse omkostningerne og ikke gøre byggeriet dyrere end højst nødvendigt. Men jeg har også hæftet mig ved det her, og jeg skal ærligt indrømme, at når nu ordføreren bruger udtrykket rettidig omhu, vil jeg sige, at nej, det er ikke rettidig omhu, der har været sigtet med det her. Det har været sigtet at begrænse økonomien i det, så vi gør det så billigt for lejeren som overhovedet muligt.

Spørgeren.

Det er jo billigt at bygge det, og dermed er der også en billig husleje, men anerkender ordføreren, at det så senere kan blive dyrere, fordi man fra kommunens side skal stille nogle hjælpemidler til rådighed eller måske bygge noget om, eller at det bare kan ende med, at beboeren skal fraflytte en bolig, hvor vedkommende måske føler sig godt tilpas, fordi der måske ikke er andre boliger i samme byggeri til rådighed?

Ordføreren.

Ja, og jeg anerkender, at det her er et dilemma, og jeg anerkender, at det kan blive konsekvensen af det, og det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt.

Vi skal hele tiden finde en balance mellem at få så billige boliger som overhovedet muligt, og at de selvfølgelig har den kvalitet, de skal have, når de skal være beregnet til ældre mennesker, som på ganske kort tid kan få et andet behov. Så jeg anerkender, at det her er et dilemma, og det er også noget af det, som vi bliver nødt til at tale om under udvalgsbehandlingen.

Den tekniker, der giver medlemmerne ordet første og anden gang, sidder ikke her i lokalet, så derfor er det vigtigt, at I trykker jer ind begge gange. Det vil altså sige, man trykker på knappen, når man ønsker ordet første gang til en kort bemærkning, og hvis man så også ønsker ordet anden gang til en kort bemærkning, trykker man lige en gang til. Så letter det arbejdet for teknikeren, for så ved han eller hun, præcis hvad for en mikrofon han eller hun skal åbne.

Men der er en kort bemærkning fra fru Merete Dea Larsen.

Det er lige lidt i forlængelse af det, hr. Kaare Dybvad var inde på. For som jeg mindes det, har der vedrørende handicaptilgængelighed været et klart ønske fra kommunerne i frikommuneforsøgene om, at de kunne gå ind og mindske de her ting, også i ældreboliger. Så som jeg har forstået det, er det på den måde, det er kommet ind. Det er et ønske fra kommunerne, altså KL, til regeringen, og det er formentlig derfor, det er med i forslaget. Er det noget, fru Britt Bager også mindes er korrekt?

Ordføreren.

Jamen jeg opfatter det her og mange andre ting i det her forslag som ønsker fra KL's side, og så kan jeg jo efterfølgende notere mig, at KL trækker nogle af de ønsker tilbage, og det er ret mærkværdigt, så at sige.

Derfor vil jeg helt overordnet sige, at vi bakker op om det her forslag. Jeg synes, den proces, der har været omkring udslusningsboliger, og den proces, der har været omkring kravene til ældreboliger, har været en lillebitte smule mærkværdige, og derfor kan jeg kun sige, at jeg vil glæde mig til udvalgsbehandlingen. Der må alle partier, der bakker op om det her, være interesseret i at få det snævret ind. Jeg er ikke og vi i Venstre er ikke interesseret i at gennemføre lovgivning, som der i princippet ikke er noget ønske om, men jeg må også bare sige, at det var mit klare indtryk, at det her ønske kom fra KL.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det her er jo en lidt speciel lovbehandling. Vi har et lovforslag, som regeringspartierne ikke bakker op om, og når der i sidste runde kommer et ekstra høringssvar, som gør opmærksom på, at den her ændring af anvisningsretten ikke er noget, som er ønsket af boligselskaberne, er det selvfølgelig fair nok, at vi lytter til det. Det kan vi ændre i forslaget via en udvalgsbehandling.

Men det andet vilkår om, hvad det er for nogle ældreboliger, vi laver, og om vi har en standard, som gør dem handicapegnede, sådan at de mennesker, der bor der, får mulighed for at blive boende i deres bolig, hvis de bliver gangbesværede eller deres ægtefælle bliver gangbesværet, eller hvis de skal have gæster, som måske er blevet gangbesværede. Synes ordføreren ikke, at det er en helt forkert retning at gå i, når vi har en aldrende befolkning, at man så ikke bygger noget, som er handicapegnet?

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen imponeret over hr. Søren Egge Rasmussens evne til at overhøre mine sidste bemærkninger i min tale, hvor jeg nemlig sagde, at jeg skal dog meddele, at Venstre fortsat støtter op om dette forslag. Venstre støtter forslaget, Venstre støtter ministeren, Venstre støtter regeringen, men vi vil selvfølgelig i udvalgsbehandlingen tage de punkter op, som der er, om ikke uoverensstemmelse, så i hvert fald tvivl om, nemlig hvad der er hensigten med det, og hvem der egentlig ønskede det. Det mener jeg også er på sin plads vi gør.

Så for lige for at svare på det sidste vil jeg sige, at det er fuldstændig samme svar, som jeg gav til hr. Kaare Dybvad: Det her er efter min bedste overbevisning en balancegang mellem det at sikre billige boliger, også til de ældre, og det at sikre kvalitetsboliger. De ældre skal selvfølgelig ikke zappe fra den ene til den anden bolig, men opleve, at vi har boliger, der er beregnet til, at behovet ændrer sig, når man er en ældre årgang.

Spørgeren.

Jamen nu bygger vi jo boliger i en standard, så de kan stå i 100 år, og derfor er det rimeligt nok at inddrage de tendenser, der er i samfundet, bl.a. at mennesker bliver ældre og ældre. Så jeg har svært ved at forstå den konklusion, som Venstre drager af det her lovforslag. Man har hele analysen om, at der er noget galt med lovforslaget, og så konkluderer man, at man er loyal over for de ministre, der er i regeringen. Det kan jeg godt forstå der kan være et loyalitetsproblem i. Men prøv da at se på indholdet, og prøv så at komme frem til en anden konklusion.

Ordføreren.

Altså, mig bekendt er det, vi laver i udvalget, at gøre et lovforslag bedre. Vi ændrer de ting, der ikke er hensigtsmæssige. Så det her lovforslag vil sagtens kunne blive gjort til et fremragende lovforslag, når det kommer i udvalgsbehandling.

Til hr. Søren Egge Rasmussens første bemærkning: Jeg kan sagtens forstå, at Enhedslisten ikke kan forstå, at vi ønsker at få mest ud af pengene.

Tusind tak til fru Britt Bager for dagens indsats, eller i hvert fald den her del af den, og velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jamen det er da en interessant debat. Om det her med anvisningsretten til de almene boliger, så synes jeg, det er enormt væsentligt, at vi får afdækket, hvad den negative konsekvens kan være, hvis kommunen har mulighed for at anvise til alle de billigste boliger i den almene sektor. Så vil der være nogle steder, hvor man kommer til at få nogle afdelinger, som har svært ved at fungere, fordi samtlige beboere er blevet anvist dertil.

Nu er det ikke sådan, at man, fordi man er blevet anvist en bolig, behøver at stå i kæmpe problemer. Det kan være, at man er blevet skilt og gerne vil blive boende med sine børn i det lokalområde, hvor børnene går i skole. Så det er ikke for at tale det op til, at det udelukkende drejer sig om problemer, hvis man er blevet anvist til en bolig. Men hvis man ser på virkeligheden derude, ser man, at der i forvejen er mange afdelinger, som løfter en meget stor social opgave, hvor der ikke skal ret mange ekstra beboere til, før man ikke kan løse den opgave. Jeg synes, det ville være væsentligt, hvis vi kommer frem til at have flere virkemidler end det at henvise til, at borgere med sociale problemer kan få en bolig i den almene sektor. Jeg synes, det er væsentligt at komme frem til at få undersøgt, om der kan etableres anvisningsret i større omfang til det private udlejningsbyggeri. Vi har f.eks. andelsforeninger, hvor der ikke er hundrede procent andelsboliger, men hvor nogle lejere stadig bor der, og der kunne man undersøge, i hvilket omfang man kan lave aftaler med andelsboligforeninger om at disponere over nogle af de boliger, som ikke er blevet lavet om til en andelsbolig.

Vi er nødt til at komme derhen til, for ellers kan vi jo have det årlige skoleridt om, at der er nogle boligområder med almene boliger, som bliver betragtet som udsatte områder, og så kan man lave helhedsplaner og forsøge at hjælpe osv., og så kan der måske gå 10 år, og så er de kommet ud af de problemer, der var i sådan en afdeling. Jeg synes, at der er flere boligområder, som skal være med til at løfte den sociale opgave.

Så til det omkring ungdomsboligerne og den standard, der er i det. Jeg kan godt se en fordel i, at man får det lempet, sådan at man kan bygge ungdomsboliger, uden at der behøver at være eget køkken. Men jeg synes, at hvis man vælger den vej, skal man også ind at kigge på boligstøtten, for ellers ender vi jo med, at der er nogle ungdomsboliger med køkken, som kan få boligstøtte, og så bygger man nogle lige ved siden af uden køkken, som så ikke kan få boligstøtte, og som måske for den studerende ender med at blive en dyr bolig. Så får man jo ikke noget ud af den her lovændring. Jeg synes, det er fair nok at gå ind og kigge på, om man kan lave moderne kollegier, om man kan lave nogle enheder, hvor der måske er fem unge, som deles om et køkken. Jeg synes, det er fint, at lovforslaget her giver mulighed for det, men jeg synes bare, at der mangler gode argumenter omkring, at der ligesom ikke indstilles til, at boligstøtten også kan ændres. For det vil være nødvendigt, ellers bliver det en lov, der ikke har nogen effekt, og den slags love synes jeg ikke man skal vedtage.

Så tror også, at man skal se på de studerendes høringssvar. Det her er selvfølgelig også båret af, at der er så mange studerende, som ønsker, at deres SU skal række til lidt mere end huslejen, og der er mange studerende, som faktisk bruger hele deres SU på deres husleje. Det er ikke holdbart. Der er lavet en undersøgelse af, at de studerende vægter billige boliger i deres studietid, og det kan det her jo være med til at sikre. Hvis man sænker standarden, men samtidig får nogle attraktive boliger, fordi der er nogle fællesarealer, hvor der er et fællesskab, som kan udvikle sig, kan det være udmærkede løsninger.

Omkring de handicapegnede boliger, jamen så er vi nødt til at bygge noget, som vi tror også er gode løsninger om 20, 50 og 60 år. Hvis man ser på, hvad det er, vi får af skavanker hen ad vejen, så er det en fordel, at ældre kan blive boende i deres bolig, selv om de får en ringere førlighed, altså at man har et bad og et toilet, som man kan bruge, også selv om man mister noget førlighed; at man kan få besøgende, som sidder i kørestol. Derfor synes jeg, det er væsentligt at holde fast i nogle standarder, der er fremtidssikrede, og bygge handicapegnede boliger.

Så omkring salg af de almene boliger: Jamen jeg synes, det er helt fundamentalt vigtigt, at der skal ske ting ved et salg. Det kunne være i en bydel, hvor man ønsker at lave en eller anden byfornyelse, og hvor en boligforeningsafdeling ligesom ligger i vejen. Er det det, der er problemet, er det det, der er hensigten? Så synes jeg, det er enormt vigtigt, at boligforeningsafdelingen også har en stemmeret og skal stemme ja til, at der kan ske et salg, så det ikke bliver til noget, hvor det kun er boligorganisationen, som kan træffe den beslutning hen over hovedet på beboerne. Det synes jeg er væsentligt. Så det er vores forbehold på det punkt.

Sådan som det samlede lovforslag ligger nu, kan vi ikke støtte det fra Enhedslistens side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om det, der angår kollegieboliger. Anerkender ordføreren ikke, at uanset hvordan reglerne for boligstøtte er – og vi kan såmænd godt blive enige om, at det ikke er optimalt, som det er i dag – så er der nogle unge mennesker, f.eks. på Parkkollegiet i ordførerens egen hjemby, som simpelt hen ønsker sig et mere simpelt kollegieværelse? De ønsker ikke at have et tekøkken og et stort badeværelse, men ser måske en fordel i, at der også kan være et fællesskab i at stå og lave mad sammen osv. Anerkender ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Jo, det er jeg helt enig i, og jeg synes, det var rigtig flot, at beboerne på Parkkollegiet i Aarhus fik forhindret, at der skete sammenlægninger af værelser, så man i princippet ville få nedlagt det kollegie. Jeg synes, det var rigtig flot, at de protesterede og fik sikret, at der fortsat ligger et kollegie der.

Men hvis vi ligesom ser på det fremadrettet og på, hvad der kan nyopføres, så vil jeg sige, at jeg synes, at det altså er en væsentlig pointe at få med, at unge, der bor under de forhold, også kan opnå en boligsikring. Og i udvalgsbehandlingen skal vi måske have sat nogle kroner og ører på, hvad virkeligheden lige nu er i forhold til den boligstøtte, der gives. Altså, hvad vil den være, hvis man har eget køkken, og hvad vil den være, hvis man bygger noget, hvor der er de samme kvadratmeter, eller hvor der er 2 m² mindre? Hvad er det så for et huslejeniveau, der vil være, og hvad mister man i offentlig støtte? For hvis der ikke er en balance i det, kan man sige, så vil der jo ikke blive opført noget. Altså, man opfører jo ikke noget, som ikke er hensigtsmæssigt, og jeg synes ikke, at jeg i bilagene her, altså høringssvarene, kan se, at der gives gode argumenter for, hvorfor det ikke skal ændres. Man finder det bare ikke hensigtsmæssigt.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen og velkommen til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det er jo en interessant debat, vi har her i dag. Lovforslaget ændrer en række regler i almenboligloven. Den mest centrale ændring er, at kommunerne gives en mere fleksibel anvisningsret til almindelige familieboliger. Derudover gives der mulighed for at etablere udslusningsboliger i almene ældreboliger, og samtidig forenkles kravene til indretning af alment nybyggeri.

Det overordnede formål med alt dette er at give bedre muligheder for, at kommuner og boligorganisationer kan opføre flere billige almene boliger. Det er tiltag, der giver rigtig god mening, særlig når efterspørgslen efter billige boliger er stigende, som den er i øjeblikket.

Med dette lovforslag vil det fremadrettet være op til den enkelte kommune at bestemme indretningen af nyopførte ældre- og ungdomsboliger. På den måde gives kommunen altså større råderum, så der kan tages hensyn til den lokale efterspørgsel, hvad angår både pris og kvalitet.

I Liberal Alliance finder vi det fornuftigt at overlade det til kommunerne at bestemme indretningen af nyopførte almene boliger. Kommunerne vil nu i højere grad kunne skabe et varieret udbud af boliger, som kan efterkomme mange forskellige ønsker og behov. Derfor støtter vi i Liberal Alliance forslaget.

Jeg har fået indtryk af, at det er noget, som Kommunernes Landsforening har ønsket, og som regeringen har lyttet til og efterlevet i kommuneforhandlingerne. Men hvis Kommunernes Landsforening har ændret deres ønske eller der har været misforståelser, må vi jo se på det under den videre udvalgsbehandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad.

Tak til ordføreren for talen. Der var nogle ting, jeg ikke helt fik med. For det første: Mener ordføreren, at det er udtryk for rettidig omhu, at man bygger ældreboliger, hvor der ikke er handicapadgang? For det andet: Mener ordføreren, at det er fornuftigt, at man bygger ungdomsboliger uden køkken, bad og toilet? For det tredje: Mener ordføreren, at det er fornuftigt, at man nedlægger og sælger almene boligafdelinger uden at inddrage beboerdemokratiet i den enkelte afdeling?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke sådan, at alle ældre har brug for f.eks. en rullestol. Og umiddelbart giver det da mening, at man overlader det til kommunerne at vurdere, hvor stor en andel af boligerne man regner med vil have brug for adgang med rullestol, sådan at man ikke bruger penge på at indrette alle boligerne, hvis det f.eks. kun er en fjerdedel af boligerne, der vil få brug for det. Så umiddelbart giver det da god mening. Med hensyn til ungdomsboligerne og køkken, bad og toilet synes jeg da, at det er vigtigt, at man lytter til de unge mennesker, hvis der er nogle, der gerne vil leve mere spartansk for at kunne få en billigere husleje, eller hvis der er andre ønsker. Så må man jo indrette markedet efter det. Det sidste spørgsmål fik jeg simpelt hen ikke fat i.

Spørgeren.

Tak. Det sidste spørgsmål var, om ordføreren mener, at hvis man sælger en almen boligafdeling, skal man så have mulighed for, hvad hedder det, at inddrage det beboerdemokrati, der er i den her afdeling? Altså, det er det her med, at dem, der bor i afdelingen, jo principielt set træffer beslutninger om vedligeholdelse og drift osv.

Så i forhold til svaret på det første spørgsmål: Mener ordføreren ikke, at det kan vise sig at blive meget dyrt for en kommune, hvis man bygger ældreboliger uden handicapadgang og de ældre så senere hen skal have alle mulige former for hjælpemidler og hjælp eller ombygning for at få det hele til at gå op, når de måske har mistet deres førlighed?

Ordføreren.

Jo, det kan godt være, at det kan blive dyrere, hvis man i første omgang tror, at det ikke er nødvendigt, og man så bagefter skal bygge det om i stedet for at have gjort det fra starten af. Men jeg mener, det er kommunerne, der bedst kan vurdere, hvad der er brug for, og hvad der ikke er brug for. For det kan jo blive endnu dyrere, hvis vi herindefra dikterer, at alle boliger bare skal have den adgang, selv om det kun er en andel af dem, der behøver det. Så jeg mener, at kommunerne, som er tættest på borgerne, har den bedste mulighed for at vurdere det her rigtigt og derved gøre det mest effektivt og mest økonomisk rentabelt.

Med hensyn til det sidste spørgsmål skal man da altid lytte til de mennesker, der har at gøre med de ting, man skal lave. Man må lytte, og så må man se, hvor langt man kan komme sammen, og hvordan man kan møde hinanden. Det er klart, at man ikke skal sidde herinde og diktere alting. Jo mere man kan få brugerne inddraget i alle beslutninger, jo bedre er det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen med hensyn til at inddrage borgerne er det jo meget enkelt i en almen boligforening, for der har man jo et beboerdemokrati, så der er det jo bare at afholde et afdelingsmøde og spørge beboerne, hvad de mener, og hvad de mener bestyrelsen må skrive under på. Så der har vi sådan set en konstruktion, som giver mulighed for fuldt ud, at de beboere, der bliver berørt af et påtænkt salg, bliver inddraget. Men det er jo bare det, som man vil afskaffe med det her lovforslag, sådan at man kan køre det hen over hovedet på beboerne.

Det, som jeg har af spørgsmål, er om de handicapegnede boliger. Det er jo rigtigt, at man godt kan spørge ude i kommunerne, hvor mange der kører i kørestol nu osv., men jeg synes, at vi har en forpligtelse til herinde fra Folketingets side at lave nogle overordnede rammer, som medfører, at man i højere grad får et handicapegnet samfund. Kan ordføreren ikke godt se, at med de boliger, der bygges nu, som skal stå de næste 100 år, kan det være en væsentlig præmis, når det her er målrettet ældre, at de boliger sådan set er handicapegnede?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg da i den grad godt se. Derfor synes jeg også, at de overordnede rammer skal være at give kommunerne, som er tæt på borgerne, de bedste forudsætninger for at vurdere, hvor mange af de her boliger der skal være indrettet til handicappede.

Fru Kirsten Normann Andersen. Undskyld, hr. Søren Egge Rasmussen havde trykket sig ind for et spørgsmål til, så det skal han have.

Jamen der er jo ikke nogen kommuner, der ved, hvor mange ældre der får en blodprop i næste måned og måske mister deres førlighed og skal have rollator eller sidde i kørestol. Så jeg synes ikke, det er rimeligt bare at sige, at det ved kommunerne bedre. Jeg synes, at der skal være nogle overordnede regler, som vi bør fastlægge herinde i Folketinget, sådan at kommunerne bagefter kan udmønte dem, men der må være en vis minimumsstandard. Og jeg synes altså, at det er meget rimeligt, at vi gør noget handicapegnet tilgængeligt, at man kan komme ind ad døren og ud igen, at man kan komme på toilettet, at man kan have gæster, som sidder i kørestol. Jeg synes faktisk, det er en rimelig præmis, at man ikke er tvunget til at flytte fra sin bolig, hvis ens ægtefælle får en blodprop.

Ordføreren.

Selvfølgelig skal boligerne indrettes til de mennesker, der skal bo der. Hvis det er ældre og handicappede, der skal bo der, skal boligerne selvfølgelig være indrettet, så de kan få en god tilværelse. Men med hensyn til at man ikke lige kan sige, hvem der får en blodprop i morgen, så nej, det kan man ikke, men man har jo et statistisk materiale, som man har lov til at gå ind i og spørge: Hvor mange plejer at få en blodprop? Hvor mange har gennem de sidste mange år haft brug for en rullestol? Man kan jo gå ind og lave en rimelig vurdering ved at kigge på det statistiske materiale, plus at de ude i kommunerne jo har et meget bedre og tættere kendskab til det her, end vi har herinde.

Med hensyn til minimumsstandarder er det sådan, at man måske i nogle kommuner har en rigtig god service, bedre end gennemsnittet måske har, og det, der så tit sker, hvis man går ind og laver minimumsstandarder, er, at man nogle steder sænker kvaliteten, fordi man siger: Nu skal vi bare efterleve den minimumsstandard, der så er. Så minimumsstandarder kan lettere give en dårligere kvalitet, end hvis man overlader det til kommunerne at vurdere i de aktuelle situationer.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Altså, det bliver jo ligefrem spændende nu. Man må jo håbe, man har trukket det rigtige lod, hvis man skulle få brug for en ældrebolig, hvor man så måske på et tidspunkt får brug for en kørestol.

Jeg har bare lyst til at spørge ordføreren, om ordføreren mener, at beboere i ældreboliger, som jo selvsagt er til ældre, ofte får brug for hjælpemidler, som forudsætter tilgængelighed, eller sjældent får brug for hjælpemidler, som forudsætter tilgængelighed.

Ordføreren.

Jeg vil tro, de ofte får brug for det. Og det ved kommunerne også. Det er jo ikke kun noget, vi ved. Men som sagt er det jo også sådan, at det her lovforslag er lavet ud fra Kommunernes Landsforenings ønske. Og hvis de alligevel ikke ønsker det sådan, eller hvis der er nogle misforståelser undervejs, må vi – som jeg også sagde i min ordførertale – se på det i udvalgsbehandlingen, altså om der er nogle ting, der skal ændres, eller om der er nogle ting, der alligevel ikke skal være, som det står beskrevet her.

Spørgeren.

Altså, ofte får borgere, som bor i ældreboliger, brug for hjælpemidler, som forudsætter tilgængelighed. Og så bliver jeg nødt til at spørge: Skal de borgere så flytte, når de får brug for hjælpemidler, eller skal kommunerne bekoste en ombygning, så man stadig væk kan bruge de hjælpemidler, som man bliver afhængig af, jo ældre man bliver?

Jeg tvivler faktisk på, at kommunerne selv synes, at den sidste regning ville være fordelagtig. Og det kunne være grunden til, at kommunerne måske heller ikke helt synes, det her forslag er fantastisk.

Ordføreren.

Så er det netop, jeg siger, at hvis kommunerne alligevel ikke ønsker det her, må vi jo lave det om. Så længere er den jo ikke.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Nikolaj Amstrup fra Alternativet.

Mange tak. Det var noget af et lovforslag at overskue. Jeg prøvede at finde et billede på det, og først kom jeg i tanker om en buffet, men faktisk er det helt store problem ved det her lovforslag, at det ikke er en buffet. Det er simpelt hen en sammenkogt ret med alt for mange bitre piller. Jeg kan jo også godt tage dem fra en ende af.

En større fleksibilitet i anvisningsretten lyder godt, men hvem vil have den, og giver det bare en yderligere bureaukratisering.

Med hensyn til udslusningsboliger i ældreboliger kan det da være en god løsning at udnytte en overkapacitet, men der ligger jo også en risiko for, at vi stopper noget af udviklingen og nybygningen af udslusningsboliger, som bliver mere og mere nødvendige.

Så er der den med forenkling af kravene til indretning. Nu bragte fru Kirsten Normann Andersen nemlig også det på bane, at det da godt kan være, at man har et statistisk materiale, men man ved jo ikke, hvem det kommer til at dreje sig om.

Til gengæld lyder det aldeles fornuftigt at lave nogle friere rammer for at bygge ungdomsboliger, men som hr. Søren Egge Rasmussen påpegede, får vi et problem i forhold til boligstøtten.

Kommunal dækning af skader forvoldt af visse lejere lyder også på den ene side logisk, og på den anden side er der måske en risiko for, at der kommer en glidning i henvisningerne, hvor den bedste løsning havde været en anden form for tilbud.

Om afhændelse af almene boliger ved boligpolitiske hensyn må jeg ærligt og redeligt sige, at jeg ikke kan gennemskue konsekvenserne af den del af forslaget.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at der er lagt så mange og så relativt forskellige ting sammen, hvor jeg er sikker på at nogle af de enkelte forslag kunne vi faktisk godt have forhandlet os frem til en fælles forståelse af. Lad det være en generel opfordring. Jeg ved godt, at så kommer vi til at komme i salen og på talerstolen lidt oftere; jeg gør det i hvert fald gerne for muligheden for at forhandle de enkelte dele i stedet for at spise denne sammenkogte ret.

Tak til hr. Nikolaj Amstrup. Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad.

Nu fik jeg ikke selv nævnt det i min ordførertale, fordi man jo har en begrænsning, men jeg synes, at ordføreren har en rigtig god pointe i forhold til det, at det her lovforslag modsat de to andre lovforslag, som er meget små og specifikke ting, koger man en masse faktisk ret store beslutninger sammen. Jeg synes, at det kunne være relevant f.eks. have den samme diskussion af det med ældreboliger og handicapadgang. Det synes jeg i virkeligheden er en ret stor diskussion; og tilsvarende med anvisningen. Der er nogle ret store beslutninger her, som er lagt sammen, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Men hvis jeg kan lokke et svar ud af ordføreren, selv om han prøver ikke at gå for meget ned i det, drejer det sig i virkeligheden om det, jeg også spurgte hr. Søren Egge Rasmussen om tidligere, som angår kollegieboliger og ungdomsboliger og køkken og bad osv. Hvor står Alternativet i forhold til den sag?

Ordføreren.

Vi er meget åbne for det. Som det også er blevet nævnt tidligere, kan det også være en måde at bo på, som mange ønsker. Det kan være et fællesskab. Det kan også være et generelt ønske om at bo så billigt som muligt, men det er et stort problem, hvis boligstøttereglerne ikke følger med, så vi måske risikerer at få nogle billigere boliger, altså billigere at bygge for dem, der bygger dem, men den reelle husleje for dem, der skal bo i dem, bliver ikke anderledes, og det var vel ikke det, vi ønskede.

Vi siger tak til hr. Nikolaj Amstrup og går videre til fru Marlene Borst Hansen fra Radikale Venstre.

Den radikale boligordfører havde desværre ikke mulighed for at være her i salen i dag, så han har skrevet en tale, som jeg har lovet at læse op. Det vil jeg så undlade at gøre, idet der åbenbart, så vidt jeg kan forstå, skal ske en række ændringer under udvalgsbehandlingen, bl.a. på baggrund af et nyt høringssvar, som kom i går.

Dog vil jeg fra Radikales side tilkendegive, at vi sådan set i udgangspunktet støtter hensigten med loven. Vi er meget kritiske over for den del, der handler om handicapindretningen, altså at man for fremtiden ikke behøver at gøre alle ældreboliger, som kommunerne opfører, handicapvenlige. Den del er vi ret kritiske over for. Men hvordan den samlede lov kommer til at se ud efter udvalgsbehandlingen vil vi afvente. Men vores udgangspunkt er som sagt, at vi er positive.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad.

Tak for det. Ordføreren siger, at Det Radikale Venstre støtter hensigten i det her lovforslag. Nu synes jeg jo, der er mange forskellige hensigter i det her lovforslag, så bare for at gøre det helt klart: Støtter Det Radikale Venstre den her ændrede anvisning til almene boliger, som jo hverken kommunerne eller boligselskaberne er interesseret i?

Ordføreren.

Jamen idet jeg ikke er radikal boligordfører, har jeg ikke set et – åbenbart meget sent – høringssvar, der er kommet. Og det er derfor, jeg ikke har læst ordførertalen op. For jeg synes ikke, at jeg på baggrund af det, jeg har hørt i salen i dag, kvalificeret kan sige, hvor den radikale holdning er på præcis det område.

Hr. Kaare Dybvad.

Det er jo ikke første gang, De Radikale har svært ved at vælge mellem to forskellige holdninger. Det skal være dem vel undt at bruge den mulighed endnu en gang. Men i forhold til spørgsmålet om ungdomsboliger, som jeg også synes er ret centralt, vil jeg spørge: Hvordan står Det Radikale Venstre i forhold til muligheden for at ændre kravene om toilet og bad osv.?

Ordføreren.

Jeg vil så starte med at sige, at jeg faktisk ikke synes, det er helt fair at sige, at vi har svært ved at vælge. Jeg står ikke her som radikal boligordfører, og derfor har jeg ikke helt de samme forudsætninger. I modsætning til nogle andre mindre partier, der slet ikke stiller med en, der kommer og tilkendegiver en holdning, syntes vi bare, det var bedre, at jeg kom, på trods af at der ud fra det, jeg har hørt i salen i dag, er nogle ting, jeg er i tvivl om.

Men det, jeg ikke er i tvivl om, er den sidste del, som den socialdemokratiske ordfører spørger til, nemlig det omkring ungdomsboliger. Og der er vi ret positive. Vi er faktisk meget positive over for den fleksibilitet, der ligger i forslaget. Det er klart, som også Alternativets ordfører sagde, at det jo er vigtigt, at vi får kigget på, om der sker noget omkring boligstøttereglerne. Men udgangspunktet er, at vi er meget positive.

Tak for det. Jeg skulle hilse og sige fra formandskollegiet, at vi også er rigtig positive over for hvert eneste parti, der ønsker at deltage i debatten i salen.

Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen fra SF, Socialistisk Folkeparti.

Tak, hr. Christian Juhl. Vi skal behandle et forslag om fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger, forenkling af krav til indretning ved nybyggeri osv.

Jeg har først og fremmest noteret mig, at de direkte involverede interessenter, nemlig Kommunernes Landsforening og BL, undrer sig over forslaget og angiveligt har svært ved at se ideen med det. I forhold til den fleksible udlejning drejer det sig angiveligt om kommunernes mulighed for at disponere over ledige almene lejligheder til boligsociale formål. Jeg tror, jeg har set KL citeret for, at det er en tidlig julegave, som der til gengæld ikke er brug for. Det er naturligvis vigtigt, at kommunerne har tilstrækkelige muligheder for anvisning af boliger til boligsociale formål, men både KL og BL mener, at det har de fleste kommuner allerede. Og for de kommuner, hvor der er et problem, er der jo i kommuneaftalen for næste år aftalt en proces.

Både KL og BL peger således på, at den foreslåede model er bureaukratisk, og at den ikke mindst kan medføre et tab af lejligheder, der kommer til at stå tomme på grund af proceduren. Og netop det forhold vil få konsekvenser for de større kommuner, som i forvejen har mangel på boliger. Tilbage står spørgsmålet, 1) hvorvidt der overhovedet er et problem, som der ikke allerede er aftalt en løsning på, og 2) om den foreslåede løsning overhovedet er en løsning, eller om forslaget i stedet vil betyde et enormt bureaukrati og risiko for, at gode ledige boliger ikke kan udlejes i den takt, der er behov for det. Det vil vi i SF selvfølgelig rigtig gerne have afklaret i den kommende udvalgsbehandling.

Lovforslaget indeholder også en ændring i forhold til de såkaldte tilgængelighedskrav i ældreboliger. Det foreslås, at kravet til tilgængelighed f.eks. for kørestolsbrugere kan fraviges. Det vil gøre lejlighederne lidt billigere. Jeg medgiver, at det ikke er alle ældre, som får behov for en kørestol på et tidspunkt, men det hænder, ikke så sjældent endda. Hvilken betydning vil det få for den ældre, hvis behovet for en kørestol opstår? Skal den ældre så flytte, eller skal kommunen pålægges store omkostninger ved ombygning? Vi ved, at antallet af ældre er stigende, og dermed vil vi formentlig også opleve et stigende antal kørestolsbrugere. Den del af forslaget virker altså ikke gennemtænkt, og den åbenlyse fordel står heller ikke lysende klart. Men det kan ministeren måske også forklare nærmere i en kommende udvalgsbehandling.

Lovforslaget indeholder også et forslag, som gør det muligt ved indretning af ungdomsboliger at fravige kravet om eget køkken og toilet. Det ville kunne gøre ungdomsboligerne markant billigere, og markant billigere ungdomsboliger er der så afgjort behov for. BL mener imidlertid, at ungdomsboligerne så kan blive svære at udleje.

Det giver i det mindste mening at vurdere, om efterspørgslen på det, der minder om gammeldags kollegier, er stor nok, hvis prisen afspejler præmissen. Alternativet kunne have været at se på, om man kan gøre det lettere at oprette egentlige kollektiver uden de store omkostninger til dyre andele m.v., men det er jo ikke en del af forslaget.

Men der er som sagt et behov for billige ungdomsboliger, og da der er det, bør alle muligheder selvfølgelig også undersøges. Forslaget vil naturligvis også gøre det muligt inden for givne budgetrammer at opføre flere ungdomsboliger, og det anerkender vi. Men vi har tillid til, at den enkelte kommune er i stand til at vurdere, om den type ungdomsboliger vil give mening i den enkelte kommune.

Det er desværre mere reglen end undtagelsen, at regeringen samler en række forslag i det samme lovforslag, og i det her tilfælde med en hel del flere tidsler end roser. SF's samlede indstilling er derfor, at vi vil stemme imod forslaget i den nuværende form.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste skulle have været den konservative ordfører, men det bliver transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Det er kommunernes opgave at sørge for, at det lokale udbud af boliger matcher efterspørgslen. Vi oplever i disse år et stigende behov for både mindre og billige boliger. Efterspørgslen efter billige boliger er stigende, først og fremmest fordi flere og flere vælger at bo alene, som singlefamilier, men også fordi der er borgere i vores samfund, som har en lav betalingsevne. Vi ønsker som samfund at indrette vores byer, så alle kan finde en god og passende bolig. Det drejer sig om at sikre et varieret udbud af boliger, som på samme tid kan imødekomme mange forskellige ønsker og behov og leve op til en række kvalitetskrav. En række kommuner har helt konkret efterlyst bedre og mere fleksible muligheder for at skaffe billige boliger. Regeringen og KL har sammen gennemgået reglerne for den almene boligsektor og har identificeret en række områder, hvor reglerne med fordel kan indrettes anderledes, så kommunerne får bedre muligheder for at bygge billigt og udnytte de eksisterende boliger bedre. Det er bl.a. i forhold til kommunernes anvisningsret, krav til nybyggeriet, udslusningsboliger m.v.

Så dette lovforslag består i hovedparten af forslag, som er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i kommuneforhandlingerne. Det er forslag, som er tænkt som en imødekommelse af kommunerne, det er forslag, som kommunerne har ønsket skulle vedtages, fordi det ville gøre livet for kommunerne bedre. Regeringen har ikke noget stort behov for at vedtage disse lovændringer. Det er ikke sådan, at regeringens liv bliver nemmere, det er ikke sådan, at statskassen får færre udgifter. Det er kommunerne, der får færre udgifter som følge af disse lovforslag. Derfor er den aftale indgået mellem regeringen og kommunerne. Det er nogle andre ministre end mig, der har forhandlet, for sådan foregår kommuneforhandlingerne – de foregår i Finansministeriet – så derfor kan jeg ikke i detaljer sige, hvad der er foregået omkring bordet, men jeg kan konstatere, at man er nået til enighed om det, som kommunerne gerne vil have, og det, som regeringen skal levere for kommunerne. Derfor er det da med en vis forundring, at jeg oplever, at Kommunernes Landsforening nu går ud og siger, at de slet ikke ønsker en del af det her, og at jeg nu skal stå og fremlægge et lovforslag, som er skrevet af hensyn til kommunerne, men som kommunerne siger de for nogle af forslagenes vedkommende ikke ønsker at have. Men derfor er det jo også let for mig nu at sige, at hvis det, der er resultatet af denne proces, hvor Kommunernes Landsforening efterhånden finder ud af, hvad Kommunernes Landsforening ønsker at have, er, at de ikke ønsker at have det hele, så kan vi da sagtens lave om på lovforslaget. Men det havde dog været nemmere, hvis Kommunernes Landsforening havde fundet ud af, hvad den ville have, før man lavede en aftale om det med regeringen. Så kunne det have stået i lovforslaget fra start og ikke blive ændret efterhånden under udvalgsbehandlingen. Så jeg synes, det, som den her debat først og fremmest vidner om, er, at Kommunernes Landsforening i disse kommuneforhandlinger godt kunne trænge til et skud professionalisme.

Men nu vil jeg remse op, hvad lovforslaget indeholder. Der er fleksibel kommunal anvisningsret til almene familieboliger: Det foreslås at ændre reglerne om den kommunale anvisningsret for at forbedre kommunernes mulighed for at løse boligsociale problemer. Forslaget vil give kommunerne bedre mulighed for at afstemme boliganvisningen med den boligsøgendes behov og ønsker og vil samtidig sikre en bedre udnyttelse af den almene boligmasse. Resultatet vil være, at kommunerne får flere billige boliger, som de kan stille til rådighed til gavn for borgerne.

Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger: Nogle kommuner oplever i dag vanskeligheder med at udleje almene ældreboliger. Med forslaget får kommunerne mulighed for at stille ledige almene ældreboliger til rådighed som udslusningsboliger, og det vil sige at anvise de ledige boliger til borgere, der har brug for i en periode at træne sig i at bo for sig selv. Forslaget giver således både en bedre udnyttelse af den almene boligmasse og vil øge antallet af udslusningsboliger til gavn for borgere med sådanne særlige behov.

Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri: Formålet med forslaget er at udvide kommunernes råderum i forhold til indretning af almene ungdomsboliger og ældreboliger. Kommuner og boligorganisationer har peget på, at der er en række statslige krav til indretning af almene ungdoms- og ældreboliger, som kan fordyre nybyggeriet. Med forslaget vil der f.eks. være mulighed for at bygge billigere ungdomsboliger, idet forslaget lægger op til, at kommunerne selv skal kunne beslutte, om nyopførte torumsungdomsboliger skal være forsynet med selvstændigt køkken, bad og toilet, eller om det er tilstrækkeligt, at der er adgang til fællesfaciliteter. Tilsvarende giver forslaget kommunerne mulighed for bedre at afstemme ældreboligernes indretning med beboernes faktiske behov. Der er f.eks. ingen grund til at indrette alle ældreboliger til kørestolsbrugere, hvis kun en mindre andel af de kommende beboere er kørestolsbrugere. Tilsammen vil færre indretningskrav give en bedre ressourceanvendelse og billigere ungdoms- og ældreboliger.

Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i almene plejeboliger: Det foreslås at forbedre kommunernes mulighed for at anvende almene plejeboliger til personer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, selv om sådanne beboere ikke kan forventes at leve op til pligten til at behandle det lejede forsvarligt. Med forslaget får kommunerne mulighed for at afholde udgifter til istandsættelsesarbejder i almene plejeboliger som følge af skader, som er forvoldt af lejere med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Forslaget betyder, at personer med betydelige funktionsnedsættelser og sociale problemer også kan rummes i almene plejeboliger. Det vil øge kommunernes fleksibilitet og forbedre den service, som en kommune kan yde i forhold til sine borgere.

Lovfæstelse og udvidelse af praksis vedrørende afhændelse og nedrivning af ejendomme omfattende almene boliger: Det foreslås at indarbejde den praksis i almenboligloven, som ministeriet igennem en årrække har anvendt for behandling af ansøgninger om salg og nedrivning af almene boliger. De saglige begrundelser for godkendelse af ansøgningen om salg og nedrivning af almene boliger vil nu fremgå af almenboligloven.

Herudover foreslås, at den gældende praksis for godkendelse af salg af almene boliger udvides. Det vil give transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at godkende ansøgninger om salg af almene boliger, når boligerne står i vejen for, at nye byudviklingsprojekter kan gennemføres. Der er flere eksempler på, at staten under henvisning til den gældende praksis for sagsbehandlingen har meddelt afslag på salgsansøgninger og på den måde er kommet til at lægge hindringer i vejen for, at gode byudviklingsprojekter kan realiseres. Der er vel at mærke tale om projekter, som en boligorganisation og en kommune lokalt er blevet enige om. Fremover vil det blive op til de lokale aktører at træffe sådanne beslutninger og at afveje hensynet til lejerne over for behovet for at gennemføre byudvikling. Det vil dog være et krav, at salg er af væsentlig betydning for, at en lokalplans- eller en byplansvedtægt kan realiseres.

Tak for behandlingen i dag. Jeg tror, udvalgsbehandlingen bliver spændende.

Der er lige et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg tror da også, at det bliver en spændende udvalgsbehandling, hvor vi får afklaret, om der er et flertal for et eller andet. For der er sådan set gode elementer i det her lovforslag, og det gør, at det er lidt svært at behandle loven her i Folketingssalen. Og uanset hvilke processer der tidligere har været med KL, må vi påtage os den opgave at tage bestik af, hvad der er af høringssvar.

Altså, hvis det virkelig er billige boliger, man ønsker, så var det måske det, der skulle have været overskriften på det hele, og måske skulle vi have grebet det an på en anden måde. Jeg synes, vi mangler en evaluering af de 10.000 boliger, som den tidligere Venstreregering gav mulighed for, da man sagde til kommunerne: Vi har behov for nogle flygtningeboliger, nogle billige boliger, og staten kom med 5 pct. af grundkapitalen.

Så vidt jeg ved, er der ved at blive opført 8.000 boliger derude, og jeg synes egentlig, det kunne være relevant i forhandlingen her at få inddraget, hvad effekten af det har været. Hvad fik man for de statslige penge? Fik man sikret nogle små boliger? Og er det i en standard, som sådan set tilfører noget, som er godt at udleje? Har ministeren nogle refleksioner over det?

Ministeren.

Det ligger jo uden for det her lovforslags rækkevidde at behandle forslag, der vil medføre så væsentlige udgifter for statskassen, som det, hr. Søren Egge Rasmussen her foreslår. Det må høre til i finanslovsforhandlinger, og der vil jeg da opfordre Enhedslisten til at gå konstruktivt ind i finanslovsforhandlingerne og der fremme deres forslag.

Sådan er det jo med enhver udgift: Den skal afvejes, i forhold til hvad man i øvrigt ønsker at bruge penge på, og man kan ikke bruge penge på både det ene og det andet og det tredje. Enhedslisten har jo mange udgiftsforslag, og de kan vist ikke afholdes alle sammen på en gang, selv om Danmarks bnp var dobbelt så stort.

Spørgeren.

Finanslovsforhandlinger er jo vigtige, og når regeringen vil bruge 66 mia. kr. på nye kampfly, så er der i hvert fald ét sted at tage pengene fra – sikring af boliger til almindelige mennesker. Altså, jeg synes egentlig, at Folketinget har en forpligtelse her. Når et flertal i Folketinget har indført kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og lav integrationsydelse, hvordan sikrer man så boliger til de mennesker, som skal forsøge at overleve på en meget lav ydelse?

Derfor synes jeg, det er relevant at få inddraget, hvad alternativet til det, regeringen foreslår, er. Regeringens forslag er, at man skal forringe vilkårene for mennesker med handicap, så vi får et samfund, der ikke er handicapvenligt. Det synes jeg ikke er rimeligt, og jeg synes, vi skal gå en anden vej til fremtidens samfund.

Ministeren.

Det er ikke regeringens forslag. Regeringens forslag er at give kommunerne mulighed for at bygge ældreboliger mere fleksibelt og give kommunerne mulighed for at vurdere, hvor mange af ældreboligerne der er behov for at gøre egnet til kørestolsbrugere, og hvor mange der ikke er behov for at gøre egnet til kørestolsbrugere.

Hvis kommunerne vurderer, at 50 pct. af de nye ældreboliger skal være egnede til kørestolsbrugere, eller 80 pct. eller sågar 90 pct., så vil der jo i henhold til kommunernes vurdering være boliger nok til de ældre, der har brug for at komme ind i deres bolig med en kørestol. Men det vil stadig væk udgøre en mindre besparelse, altså hvis bare 10 pct. ikke behøver at blive indrettet sådan. Og hvis det er kommunernes vurdering, at det vil svare til kommunens behov for kørestolsegnede ældreboliger, så har vi i Liberal Alliance og i regeringen tillid til, at kommunerne kan vurdere deres behov for handicapegnede ældreboliger.

Hr. Kaare Dybvad.

Tak. Jeg vil sige helt generelt, at hvis regeringen er sådan et stempelkontor, hvor man fremsætter andres forslag, som man ikke selv er enig i, så vil jeg da foreslå, at man lader være med det og så bare kun fremsætter de forslag, som man selv synes er en god idé – i stedet for, som ministeren udlægger det, at tage et forslag fra KL og så bringe det frem, når så KL ikke er for. Men altså, det er jo den interne proces. Men generelt i politik synes jeg at man kun skal stå for det, man egentlig mener.

Men jeg vil gerne spørge ministeren efter den forhandling, der har været her: Hvis nu ministeren skulle gøre det her lovforslag om, eller hvis der måske kommer en revideret version af det, hvad for nogle ting skal så være med i det, og hvad for nogle ting skal ikke være med i det?

Ministeren.

Jamen det er jo for tidligt at sige, fordi alle de ting, som kommunerne fastholder at de har en aftale med regeringen om, og som de ønsker at fastholde en aftale med regeringen om, skal være med. Men hvis kommunerne f.eks. siger, at de slet ikke ønsker den mere fleksible anvisningsret, jamen så er det ikke regeringens formål at pålægge kommunerne den fleksible anvisningsret.

Vi ser det sådan, at det var et ønske fra kommunerne at få den, og derfor er det selvfølgelig heller ikke rigtigt, når hr. Kaare Dybvad siger, at det her ligefrem skulle være imod regeringens politik. Alt det her kan rummes inden for regeringens politik.

Altså, politik fører man ofte for at tilgodese nogle mennesker, i det her tilfælde for at tilgodese nogle kommuner. Men hvis disse mennesker ikke ønsker det, hvis der ikke er nogen, der beder om det, så kan regeringen da også godt have en anden politik.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg vil spørge lidt mere ind til den her tilgængelighed, for jeg kan godt forstå, hvis borgere med handicap synes, at regeringen gør livet surt for dem i forhold til tilgængelighed, ikke mindst fordi ministeren jo også har udsendt en bekendtgørelse, som har gjort op med tilgængelighedskravet i forhold til almindeligt byggeri af parcelhuse – en bekendtgørelse, som KL i øvrigt også har været kritisk over for – og nu også i forhold til de ældreboliger.

Så jeg vil spørge ministeren: Uanset at kommunerne vælger, at det kun er en procentdel af boligerne – hvis de nu gjorde det – som ikke skal være handicapegnede, altså med den øgede tilgængelighed, hvad forestiller ministeren sig så der skal ske med de borgere den dag, hvor de alligevel får brug for hjælpemidler, der forudsætter tilgængelighed? Skal de flytte fra boligen, eller skal kommunerne betale for ombygninger? Og bliver det i virkeligheden ikke i den sidste ende meget dyrere end at løse tilgængelighedsproblemet fra starten af?

Ministeren.

Fru Kirsten Normann Andersen har jo meget mere erfaring med ældrepleje, end jeg har – det må jeg medgive. Men man kan jo godt forestille sig ældre, der f.eks. er sengeliggende, men som ikke har behov for, at der kan komme en kørestol ud på badeværelset. Det tror jeg man kan forestille sig. Og det vil sige, at det måske er ældre, der kommer hjem fra et hospital efter at have været i behandling, som nu er sengeliggende, og hvor der ikke er nogen forventning om, at den sengeliggende tilstand vil ophøre. En sådan ældre går jeg ud fra ikke har brug for kørestolsegnede værelser.

Men det er bare min overvejelse, og det er i erkendelse af, at fru Kirsten Normann Andersen har meget mere forstand på ældrepleje, end jeg har. Men det kommer, fordi kommunerne har efterspurgt den her mulighed for mere fleksibelt at kunne indrette ældreboliger. Og regeringen har tillid til, at kommunerne kan vurdere behovet for ældreboliger og deres handicaptilgængelighed – også i det fremtidige byggeri.

Spørgeren.

Man bliver jo næsten fristet til at foreslå, at det skal være en ældreordfører, der skal være boligminister næste gang, for det er fuldstændig rigtigt, at jeg tror, jeg har mere forstand på ældrepleje, end boligministeren har. Men jeg kan orientere boligministeren om, at de fleste mennesker, uanset hvor dårlige de er, har brug for at kunne komme på badeværelset eksempelvis eller har brug for at kunne komme ud af boligen. Også selv om de måske er sengeliggende, når de kommer hjem, skal de nogle gange i bad eller på toilettet. Det ville kræve enten nogle boligændringer, eller at borgeren skal flyttes – hvem skal betale de udgifter?

Ministeren.

Jamen hvis kommunerne har vedtaget, at der skal bygges for få ældreboliger, som er handicaptilgængelige, sådan at de altså har undervurderet behovet for handicaptilgængelige ældreboliger, så bliver det jo op til kommunerne at betale for at rette op på det fejlskøn.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.