L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 61 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 61

Folketinget 2017-18

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(Yderligere forsøgsmuligheder for frikommunenetværkene)

[af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Økono-

mi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr.

1-3. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 4 og 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2017 og var til

1. behandling den 26. oktober 2017. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte

den 4. juli 2017 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret

2016-17) SOU alm. del – bilag 288. Den 11. oktober 2017

sendte økonomi- og indenrigsministeren de indkomne hø-

ringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til økonomi- og inden-

rigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-

ret.

3. Indstillinger og poltiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og

SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af økonomi-

og indenrigsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet

vil stemme imod de af EL stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal

Alliances, Radikale Venstres, Alternativets og Det Konser-

vative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler: Med lov-

forslaget får de eksisterende frikommunenetværk flere for-

søgsmuligheder for at tilvejebringe ny viden og praktiske er-

faringer med, hvordan deres velfærdsopgaver kan optimeres

til gavn for borgerne. S, DF, V, LA, RV, ALT og KF lægger

fortsat afgørende vægt på, at frikommunenetværkene i den

konkrete forsøgsvirksomhed har fokus på den enkelte bor-

ger, og at forsøgene sker med respekt for borgernes retssik-

kerhed. Forsøg med små, kollektive bofællesskaber med

mulighed for boligstøtte til udvalgte målgrupper skal ses

som et tilbud om en billig bolig til en gruppe af borgere med

et akut boligsocialt behov. Borgeren vil således kunne takke

nej til tilbuddet. Samtidig skal det fremhæves, at der med

forsøgsmuligheden følger et stort kommunalt ansvar i for-

hold til at tage udgangspunkt i den enkelte borger og vurde-

re dennes behov og forudsætninger, når kommunen visiterer

udsatte borgere, der ikke på forhånd kender hinanden, til at

bo sammen.

Endelig har det været et vigtigt hensyn at sikre, at der

med forsøget ikke kun tages hånd om voldsramte kvinder

med børn, men at muligheden også gives til fædre i krise,

hvilket nu sikres med det stillede ændringsforslag.

I forhold til forsøg med funktionelle tilgængelighedskrav

må der ikke herske tvivl om, at forsøgsvirksomheden skal

leve op til FN’s konvention om rettigheder for personer med

handicap. Det skal derfor også understreges, at der ikke er

tale om en forsøgsvis afskaffelse af tilgængelighedskravene,

men en mulighed for at afprøve funktionelle tilgængelig-

hedskrav.

På denne baggrund finder partierne, at der med lovforsla-

get bliver skabt mulighed for en forsøgsvirksomhed i kom-

munerne inden for rammer, hvor borgernes retssikkerhed ik-

ke bliver anfægtet.

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Såfremt de af

Enhedslisten stillede ændringsforslag forkastes, vil mindre-

tallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

AX020781

L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker ikke, at der

gives mulighed for at fravige gældende regler for tilgænge-

lighed. EL deler kritikken fra Danske Handicaporganisatio-

ner og Institut for Menneskerettigheder, der påpeger, at det

kan svække handicappedes muligheder for at leve et normalt

socialt liv, og at det er i strid med handicapkonventionens

princip om, at boliger skal være tilgængelige for alle perso-

ner, uanset hvilket handicap de måtte have. I realiteten er

der tale om et spareforslag. Det samme gælder forslagene

om at kunne fravige folkeskolelovens bestemmelser om

klasse- og holddannelse og muligheden for at fravige loftet

på 28 elever. Der bør heller ikke gives mulighed for at lem-

pe på kravene til uddannede lærere i de kreative fag. Det er

alt sammen rigtig dårlige løsninger på det problem, at et

flertal i Folketinget har valgt at forringe folkeskolens vilkår

gennem den seneste reform og gennem lovindgreb i lærer-

nes lokalaftaler.

andet mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de under nr. 1-3 og 5 stillede ændrings-

forslag. Såfremt det af Enhedslisten under nr. 5 stillede æn-

dringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme hverken for

eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

SF’s medlemmer af udvalget har stor sympati for, at man

med de eksisterende frikommunenetværk skaber flere for-

søgsmuligheder for at tilvejebringe ny viden og praktiske er-

faringer med, hvordan kommunernes velfærdsopgaver kan

optimeres til gavn for borgerne, og SF kan generelt tilslutte

sig de betragtninger, som fremgår af flertallets politiske be-

mærkninger. Når SF så alligevel vælger at stemme hverken

for eller imod lovforslaget, hvis Enhedslistens ændringsfor-

slag nr. 5 forkastes, skyldes det alene store betænkeligheder

med de forsøg, der nu gives mulighed for i folkeskolen med

hensyn til klassestørrelser.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

økonomi- og indenrigsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 9 b

ændres i

stk. 2, 1.

pkt.,

»hvert barn« til: »hver husstands børn«.

[Præcisering af antal værelser til børn i et kollektivt bofæl-

lesskab]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 9 b

indsættes i

stk. 3, 1.

pkt.,

efter »stk. 1«: », eller at den ene person opfylder betin-

gelserne i stk. 1 og den anden opfylder betingelserne i § 9 c,

stk. 1«.

[Præcisering af, at et kollektivt bofællesskab kan bestå af en

kombination af personer anvist fra botilbud efter §§ 109 og

110 i lov om social service]

Efter den under nr. 1 foreslåede § 9 b indsættes:

»§ 9 c.

Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk.

4-6, til personer med børn med bopæl i en frikommune i fri-

kommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløs-

ninger efter kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes

anvisning som følge af et akut boligsocialt behov til kollek-

tivt bofællesskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om

almene boliger m.v. i forbindelse med et ophold på et botil-

bud efter § 110 i lov om social service sammen med sine

børn. Det kollektive bofællesskab kan bestå af ned til to per-

soner, der hver har et eller flere hjemmeværende børn.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk.

1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr. per-

son og et værelse til hver husstands børn. Herudover skal

boligerne indeholde et værelse, der kan fungere som fælles-

rum for begge lejeres familier.

Stk. 3.

Det er en betingelse, at begge personer opfylder

betingelserne i stk. 1, eller at den ene person opfylder betin-

gelserne i stk. 1 og den anden person opfylder betingelserne

i § 9 b, stk. 1. Boligstøtte kan uanset 1. pkt. fortsat ydes i

indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er

mindre end to som følge af en beboers fraflytning eller død.

Stk. 4.

Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøt-

teberegningen, og beregningen af boligstøtten m.v. opgøres

efter §§ 24 i og 24 j i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 5.

Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte

efter stk. 1, at der foreligger en individuel lejekontrakt for

hver person i bofællesskabet.

Stk. 6.

Ansøgning om boligstøtte og udbetaling, ombereg-

ning, efterregulering og finansiering af boligstøtte og ad-

gang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne om boligsik-

ring og boligydelse i kapitel 1, 2, 4 og 6, §§ 40, 41 og 42 og

kapitel 9 og 12-14 i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 7.

Ved Udbetaling Danmarks varetagelse af admini-

strationen efter stk. 1 finder lov om Udbetaling Danmark an-

vendelse, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

Personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal

indsende en ansøgning på en særlig blanket til Udbetaling

Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut

boligsocialt behov, vedlægges ansøgningen.«

[Udvidelse af målgruppen, der kan modtage boligstøtte til

kollektive bofællesskaber til to personer]

Af et

mindretal

(EL):

Den under

nr. 4

foreslåede

§ 26 d

udgår.

Den foreslåede § 26 e benævnes herefter § 26 d.

[Muligheden for at meddele byggetilladelser til byggearbej-

der, der fraviger bygningsreglementets krav om adgangsfor-

hold m.v., udgår]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(SF):

Nr. 8

udgår.

L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

[Muligheden for at fravige folkeskolelovens bestemmelser

om klasse- og holddannelse, loftet på 28 elever pr. klasse og

betingelser vedrørende ansættelse af ikkeuddannede lærere

udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affat-

telsen af § 9 b, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at

yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab

består af et værelse pr. kvinde og et værelse til hvert barn. I

lovforslagets bemærkninger til § 9 b, stk. 2, fremgår det, at

dette skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og et væ-

relse til hver lejers/husstands børn.

Da det har været hensigten, at søskende skulle kunne dele

et værelse i det kollektive bofællesskab, foreslås det i § 9 b,

stk. 2, at det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk.

1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr.

kvinde og et værelse til hver husstands børn. Lovforslaget

bringes dermed i overensstemmelse med frikommunene-

tværkets ansøgning.

Til nr. 2

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affat-

telsen af § 9 b, stk. 3, 1. pkt., at det er en betingelse, at beg-

ge kvinder opfylder betingelserne i stk. 1.

Med ændringsforslag nr. 3 foreslås det i affattelsen af § 9

c at udvide målgruppen for lovforslaget, således at der også

kan ydes boligstøtte til personer med børn, der anvises som

følge af et akut boligsocialt behov til kollektivt bofælleskab

til to personer i forbindelse med et ophold på et botilbud ef-

ter § 110 i lov om social service sammen med sine børn.

Den nuværende affattelse af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., udeluk-

ker, at bofællesskabet sammensættes af personer, der henvi-

ses efter henholdsvis forslag til § 9 b fra et kvindekrisecen-

ter, og personer, der efter forslaget i ændringsforslag nr. 3

forslås at kunne blive henvist til samme type kollektivt bo-

fællesskab efter ophold i et botilbud efter § 110 i lov om so-

cial service sammen med sine børn.

Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 2, at § 9 b, stk.

3, 1. pkt., formuleres således, at det fremgår, at begge kvin-

der opfylder betingelserne i stk. 1, eller at den ene person

opfylder betingelserne i stk. 1 og den anden person opfylder

betingelserne i § 9 c, stk. 1.

Dette indebærer, at mindst en af beboerne skal være en

kvinde med et eller flere børn med bopæl i kommunerne i

frikommunenetværket, som er anvist til boligen som følge af

et akut boligsocialt behov i forbindelse med et ophold i et

botilbud efter § 109 i serviceloven, men at den anden person

kan være en person, der anvises til et kollektivt bofællesskab

i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 110 i lov om

social service med børn. Dette betyder, at eksempelvis to

kvinder med børn, der anvises fra hvert deres botilbud efter

henholdsvis §§ 109 eller 110, kan anvises til at bo sammen i

et kollektivt bofællesskab. Dermed får kommunerne større

mulighed for at anvise personer med børn og finde en kon-

stellation, der passer bedst sammen i et kollektivt bofælles-

skab.

Bestemmelsen indebærer herudover, at der ikke kan bo

andre, f.eks. at der ikke kan ske yderligere indflytning af

f.eks. samlevere.

Til nr. 3

I det fremsatte lovforslag er det foreslået i § 1, nr. 1, i af-

fattelsen af § 9 b, at der ydes boligstøtte til kvinder med

børn, der anvises til et kollektivt bofællesskab til to personer

i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 109 i lov om

social service. Med dette ændringsforslag foreslås det at ud-

vide målgruppen for lovforslaget, således at der også kan

ydes boligstøtte til personer med børn, der som følge af et

akut boligsocialt behov anvises til et kollektivt bofælleskab

til to personer i forbindelse med et ophold på et botilbud ef-

ter § 110 i lov om social service sammen med sine børn.

Ændringsforslaget har således til formål at udvide mål-

gruppen, så fædre og mødre, der sammen med deres børn

har ophold på et botilbud og har et akut boligsocialt behov,

også får mulighed for at blive anvist til et lille kollektivt bo-

fællesskab med mulighed for at modtage boligstøtte, uden at

de er økonomisk afhængige af hinanden.

Betingelserne og de øvrige rammer svarer herudover til

den foreslåede § 9 b i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1.

Der henvises til bemærkningerne hertil.

Efter gældende regler i § 9, stk. 1, i lov om individuel bo-

ligstøtte kan der kun ydes boligstøtte, når boligen er forsynet

med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb. Dette

krav fraviges dog i boliger i kollektive bofællesskaber, jf.

reglerne i lovens kapitel 4 a. Der kan herudover kun ydes

boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lovens kapitel 4 a, hvis

der er tale om en almen bolig. Herudover kan der ikke efter

gældende regler ydes boligstøtte til kollektive bofællesska-

ber, der består af to personer. §§ 24 g, h, i og j i lov om indi-

viduel boligstøtte indeholder en række regler om udbetaling

og beregning af boligstøtte til kollektive bofællesskaber.

Efter § 24 h i lov om individuel boligstøtte er det en be-

tingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr.

6, at det kollektive bofællesskab består af tre eller fire perso-

ner og er etableret i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene

boliger m.v. Boligstøtte kan dog fortsat ydes i indtil 3 måne-

der, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre end

tre som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død,

jf. § 24 h, stk. 2.

Efter § 24 h, stk. 3, er det er en betingelse for udbetaling

af boligstøtte, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum

mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog

godkende, at den fælles bolig har samme antal beboelsesrum

som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med et

køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v., og det er en

betingelse for udbetaling af boligstøtte, at der foreligger en

individuel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet.

Det følger af § 24 i, stk. 1, i lov om individuel boligstøt-

te, at den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøttebe-

regningen for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, er

den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel af bo-

ligen opgjort efter § 10. Ved opgørelsen medregnes for en

L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

person boligudgiften pr. kvadratmeter bruttoetageareal for

65 m². Bor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, i et

kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. §

7, stk. 2, forøges det anførte areal med 20 m². Bor begge

forældre i bofællesskabet, forøges arealet hos den af foræl-

drene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af hus-

standsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Ved beregning af boligudgiften finder § 14, stk. 1, i lov

om individuel boligstøtte anvendelse, jf. § 24 i, stk. 2. Bor

begge forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale

boligudgift efter 1. pkt. hos den af forældrene, hos hvem

barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,

jf. § 8, stk. 7. § 15 finder tilsvarende anvendelse for den en-

kelte bofællesskabsdeltager.

Det fremgår af § 24 j, stk. 1, i lov om individuel bolig-

støtte, at for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, bereg-

nes boligydelse efter § 21, og boligsikring efter § 22, stk. 1

og 2 og stk. 3, nr. 1. Efter § 24, stk. 2, finder § 23, stk. 1, og

§ 33 tilsvarende anvendelse for personer i kollektive bofæl-

lesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Boligstøtte til per-

soner i kollektive bofællesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1,

nr. 6, udbetales som tilskud, jf. § 24 j, stk. 3.

Boligsikring beregnes efter § 22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr.

1, i lov om individuel boligstøtte som forskellen mellem på

den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den an-

den side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomst-

grænse på 143.200 kr. Er der mere end et barn i husstanden,

forøges indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn ud

over et barn op til og med fire børn. For husstande med to

voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år,

forøges indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn til

og med tre børn. Boligsikringsmodtageren skal dog af sin

boligudgift selv betale mindst 24.100 kr. (egenbetaling). Al-

le de oplyste satser er for 2017.

For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige

15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis et hus-

standsmedlem er førtidspensionist.

Boligydelse, der udbetales til folkepensionister og perso-

ner, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003,

beregnes efter § 21 i lov om individuel boligstøtte som for-

skellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligud-

gift med et tillæg på 6.600 kr. og på den anden side 22,5 pct.

af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 157.000

kr. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomst-

grænsen med 41.400 kr. for hvert barn ud over et barn op til

og med fire børn. Boligydelsesmodtageren skal dog af sin

boligudgift mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af

sin husstandsindkomst, dog mindst 16.600 kr. (egenbeta-

ling). Alle de oplyste satser er for 2017.

Den årlige boligudgift, jf. § 14, stk. 1, i lov om individuel

boligstøtte, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige

80.300 kr. for boligsikringsmodtagere og 88.100 kr. for bo-

ligydelsesmodtagere. Er der børn i husstanden, forhøjes be-

løbet med 5 pct., hvis der er et barn, 10 pct., hvis der to

børn, 15 pct., hvis der er tre børn og 20 pct., hvis der er fire

eller flere børn. Alle de oplyste satser er for 2017.

Den årlige boligstøtte, jf. § 23, stk. 1, i lov om individuel

boligstøtte kan ikke være større end 42.384 kr. for boligsik-

ringsmodtagere eller 46.476 kr. for boligydelsesmodtagere.

Maksimalgrænsen kan forhøjes, f.eks. hvis nogen i husstan-

den er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet her-

for.

Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samt-

lige husstandsmedlemmer, der bebor den bolig, hvortil bo-

ligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæf-

ter solidarisk for tilbagebetalingskrav, jf. § 41, stk. 2, i lov

om individuel boligstøtte. Det følger af gældende regler for

boligstøtte i kollektive bofællesskaber, at hver ansøger anses

for at være en hel husstand. Der er således ikke solidarisk

hæftelse mellem beboerne i det kollektive bofællesskab, og

de skal derfor ikke underskrive en solidarisk hæftelseserklæ-

ring.

Der kan ikke udbetales boligsikring eller boligydelse, hvis

det beregnede tilskud (bagatelgrænsen) er mindre end 3.108

kr. for boligsikring og 3.408 kr. for boligydelse, jf. § 33 i

lov om individuel boligstøtte. De oplyste satser er for 2017.

Det fremgår af § 15 i lov om individuel boligstøtte, at

overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal Ud-

betaling Danmark efter en samlet vurdering af husstands-

medlemmernes økonomiske og personlige forhold bestem-

me, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særli-

ge forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af

sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte

søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt

henblik på opnåelse af boligstøtte. Udbetaling Danmark kan

bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.

Der kan efter § 24 a, stk. 1, nr. 5, i lov om individuel bo-

ligstøtte blandt andet ydes boligstøtte til personer, der bor i

kollektive bofælleskaber efter § 3, stk. 4, i lov om almene

boliger m.v., som består af mindst fem personer. Tilskud til

disse regler reguleres af andre bestemmelser i kapitel 4 a i

lov om individuel boligstøtte for disse bofællesskaber end

for de bofællesskaber, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6.

Efter disse regler er det i modsætning til § 24 a, stk. 1, nr. 5,

en betingelse, at der foreligger en individuel lejekontrakt for

hver beboer i bofælleskabet som forudsætning for at kunne

modtage boligstøtte efter reglerne for kollektive bofælles-

skaber, jf. § 24 h, stk. 4.

Boligstøtte administreres af Udbetaling Danmark efter § 9

b i lov om individuel boligstøtte, og Udbetaling Danmarks

afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen efter lovens kapi-

tel 13.

Staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte efter

§ 75 i kapitel 14 i lov om individuel boligstøtte.

Kommunens anvisning til de boliger, der stilles til rådig-

hed til påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, skal

ske på baggrund af en individuel vurdering af den boligsø-

gendes behov for en bolig vurderet ud fra den boligsøgendes

økonomiske, sociale og boligmæssige situation. Der kan ik-

ke klages over afgørelsen om anvisning.

Det foreslås således i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling

Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk. 4, 5 og 6, til personer

med børn med bopæl i en frikommune i frikommunenetvær-

ket om billige boliger og fleksible boligløsninger efter kom-

L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

munalbestyrelsen i en bopælskommunes anvisning som føl-

ge af et akut boligsocialt behov til kollektivt bofælleskab i

en privat lejebolig eller bolig efter lov om almene boliger i

forbindelse med et ophold på et botilbud efter § 110 i lov

om social service sammen med sine børn. Det kollektive bo-

fællesskab kan efter forslaget til stk. 1, 2. pkt., bestå af ned

til to personer, der hver især har et eller flere børn.

Det er en betingelse, at indflytningen i det kollektive bo-

fællesskab sker i forbindelse med opholdet i botilbuddet ef-

ter servicelovens § 110. Der kan således ikke ydes boligstøt-

te, hvis personen i en periode selv finder en egnet bolig og

først herefter flytter i et kollektivt bofælleskab. Der skal så-

ledes være direkte sammenhæng mellem opholdet i botil-

buddet efter servicelovens § 110 og indflytningen i det kol-

lektive bofællesskab. Det er herudover en betingelse, at op-

holdet på botilbuddet efter servicelovens § 110 har været

sammen med personens barn eller børn.

Kommunens anvisning til et kollektivt bofællesskab skal

betragtes som en afgørelse. Med kravet om, at afgørelsen

skal være begrundet i et akut boligsocialt behov, skal kom-

munen foretage en individuel vurdering, i forhold til om per-

sonen må anses for at være egnet til at bo i bofællesskab.

Frikommunerne foreslår, at bofællesskabet skal bestå af

mindst fire værelser, og at bofællesskabet herudover skal in-

deholde et ekstra værelse, som kan benyttes af beboerne i

bofællesskabet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at

yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab

består af et værelse pr. person og et værelse til hver hustands

børn. Dette skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og

et værelse til hver lejers/husstands børn.

Herudover skal boligerne indeholde et værelse, der kan

fungere som fællesrum for begge lejeres familier. Kravet om

fællesrum svarer til det krav, der findes for andre bofælles-

skaber i almene familieboliger efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lov

om individuel boligstøtte, og værelset er således et værelse,

hvor begge familier kan have fælles aktiviteter. Det er såle-

des ikke tilstrækkeligt, at boligen er indrettet med et køkken,

hvor beboerne kan spise sammen m.v.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det er en betingelse, at beg-

ge personer opfylder betingelserne i stk. 1, eller at den ene

person opfylder betingelserne i stk. 1 og den anden person

opfylder betingelserne i § 9 b, stk. 1. Dette indebærer, at

begge skal være personer med børn med bopæl i en kommu-

ne i frikommunenetværket og anvist til boligen som følge af

et akut boligsocialt behov i forbindelse med et ophold i et

botilbud efter § 110 i serviceloven eller kvinder med børn,

der anvises til et kollektivt bofællesskab i forbindelse med et

ophold i et botilbud efter henholdsvis §§ 109 eller 110 i lov

om social service. Dette indebærer, at eksempelvis to perso-

ner med børn, der anvises fra hvert deres botilbud efter §§

109 eller 110 i serviceloven, kan anvises til at bo sammen i

et kollektivt bofællesskab. Bestemmelsen indebærer herudo-

ver, at der ikke kan bo andre, f.eks. at der ikke kan ske yder-

ligere indflytning af f.eks. samlevere.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at boligstøtte uanset 1. pkt.

fortsat kan ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af perso-

ner midlertidigt er mindre end to som følge af en beboers

fraflytning eller død. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen

i § 24 h, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, der gælder

for kollektive bofællesskaber for mindst 3 personer. Bestem-

melsen betyder, at der fortsat er tale om et kollektivt bofæl-

lesskab i boligstøttelovens forstand i indtil 3 måneder, selv

om der midlertidigt kun er en beboer i bofællesskabet.

Det foreslås i stk. 4, at den boligudgift, der lægges til

grund ved boligstøtteberegningen, og beregningen af bolig-

støtten m.v. opgøres efter §§ 24 i og j i lov om individuel

boligstøtte. Dette indebærer, at boligudgiften og areal fast-

sættes efter § 24 i, og boligstøtten beregnes efter § 24 j. Ef-

ter § 24 j, stk. 3, udbetales boligstøtten som et tilskud.

Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøttebe-

regningen, er den enkelte beboers faktiske boligudgift for

sin andel af boligen opgjort efter de almindelige regler for

fastsættelse af lejen i § 10 i lov om individuel boligstøtte.

Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr.

kvadratmeter bruttoetageareal for 65 m² m.v. Når personen

bor i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere

børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det anførte areal med 20 m².

Ved beregning af den årlige boligudgift finder § 14, stk. 1,

i lov om individuel boligstøtte anvendelse.

§ 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte bofæl-

lesskabsdeltager. Dette indebærer, at Udbetaling Danmark

efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes øko-

nomiske og personlige forhold skal vurdere for hver enkelt

beboer i bofællesskaber, hvor den pågældendes lejeandel

overstiger halvdelen af dennes husstandsindkomst, om bo-

ligstøtte kan ydes.

Boligydelse beregnes efter § 21, og boligsikring efter §

22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1, i lov om individuel boligstøt-

te. Dette indebærer, at de almindelige regler for beregning af

boligydelse, boligstøtte og egenbetaling anvendes.

De kollektive bofællesskaber bliver omfattet af de almin-

delige regler for maksimumboligstøtte og bagatelgrænse.

Det foreslås i stk. 5, at det er en betingelse for udbetaling

af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en individuel leje-

kontrakt for hver person i bofællesskabet. Lejekontrakten

indsendes af borgeren sammen med ansøgningen. Dette in-

debærer, at der stilles samme betingelse om lejekontrakt

som ved kollektive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6,

jf. § 24 h, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte.

Når der er tale om anvisning til et værelse i et bofælles-

skab og der skal foreligge en særskilt kontrakt, sikres det, at

lejeren ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhæn-

gighedsforhold til de andre beboere i bofællesskabet.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede

rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbe-

handling af boligstøtte. § 1 i lov om Udbetaling Danmark

oplister en række love, som Udbetaling Danmark varetager

opgaver efter, herunder lov om individuel boligstøtte. § 1 in-

deholder ikke den materielle hjemmel til, at Udbetaling

Danmark har ansvaret for administrationen af hele eller dele

L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

af de nævnte love. Det fremgår således af de i § 1 nævnte

love, hvilke dele af de enkelte love som Udbetaling Dan-

mark har kompetence til at varetage administrationen af.

Lov om frikommunenetværk er ikke nævnt i bestemmelsen,

idet Udbetaling Danmark ikke efter gældende regler admini-

strerer ydelser i henhold til loven.

Der er særlige regler i kapitlerne 3 og 3 a om udveksling

af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Dan-

mark.

Det foreslås i stk. 6, at ansøgning om boligstøtte, udbeta-

ling, omberegning, efterregulering og finansiering af bolig-

støtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne

om boligsikring og boligydelse i kapitel 1, 2, 4 og 6, §§ 40,

41 og 42 i kapitel 8 og kapitlerne 9 og 12-14 i lov om indivi-

duel boligstøtte. Henvisningen til kapitel 8 i lov om indivi-

duel boligstøtte betyder ikke, at beboerne i det kollektive

bofællesskab skal underskrive en solidarisk hæftelseserklæ-

ring, da hver ansøger i det kollektive bofællesskab anses for

at være en hel husstand.

Det betyder, at udbetaling af boligstøtte skal behandles

som øvrig boligstøtte – herunder at det indgår i beregning af

kontanthjælpsloftet.

Det foreslås i stk. 7, at ved Udbetaling Danmarks vareta-

gelse af administrationen efter stk. 1 finder lov om Udbeta-

ling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 8.

Det betyder, at de øvrige bestemmelser i lov om Udbeta-

ling Danmark, der gælder generelt, og som henviser speci-

fikt til § 1 i lov om Udbetaling Danmark, finder anvendelse

på opgavevaretagelsen.

Der er i henhold til § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Dan-

mark i bekendtgørelse nr. 1309 af 25. november 2015 om

obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og

meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. fastsat regler om

obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om bolig-

støtte i Udbetaling Danmark.

Da der med dette lovforslag er tale om en forsøgsordning,

der kun gælder enkelte kommuner i en kortere periode, er

det uhensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark generelt til-

retter de digitale selvbetjeningsløsninger.

Det foreslås derfor i stk. 8, 1. pkt., at personer, der søger

om boligstøtte efter stk. 1, skal indsende en ansøgning på en

særlig blanket til Udbetaling Danmark. Det betyder, at bor-

geren ikke skal indsende ansøgning i henhold til bekendtgø-

relse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende an-

søgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Det

fremgår af denne bekendtgørelse, at ansøgninger og medde-

lelser m.v. efter lov om individuel boligstøtte skal indgives

til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den digitale løs-

ning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital

selvbetjening) inden for eget myndighedsområde.

Kommunen skal vejlede borgeren om muligheden for at

modtage boligstøtte og udlevere ansøgningsblanketten til

borgeren – og herunder vejlede om, at borgeren skal sende

kommunens anvisning på grund af et akut boligsocialt be-

hov sammen med ansøgningen. Borgeren kan indsende

blanketten via e-Boks eller Digital Post. Forslaget til stk. 8

regulerer ikke, hvordan borgeren skal modtage afgørelsen,

herunder om afgørelsen sendes digitalt eller på anden vis.

Reglerne for dette følger af de almindelige regler for afsen-

delse af afgørelser, herunder lov om offentlig digital post.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at kommunens afgørelse om,

at borgeren har et akut boligsocialt behov, vedlægges ansøg-

ningen.

Personer, der er omfattet af forsøgsordningen, skal således

ikke søge om undtagelse til at søge ikkedigitalt efter be-

kendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrøren-

de ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Udbetaling Danmark lægger kommunens afgørelse uprøvet

til grund ved vurderingen af, om der kan ydes boligstøtte.

Ændringsforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at muligheden for at med-

dele byggetilladelser til byggearbejder, der fraviger byg-

ningsreglementets krav om adgangsforhold m.v., udgår af

lovforslaget. Enhedslisten kan ikke støtte, at der slækkes

yderligere på reglerne om tilgængelighed ved indretning af

boliger, og henviser til, at retten til tilgængelighed er en

grundlæggende rettighed i handicapkonventionen.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer, at hjemmelen til, at under-

visningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, der

fraviger folkeskolelovens bestemmelser om klasse- og hold-

dannelse, loftet på 28 elever pr. klasse og betingelser vedrø-

rende ansættelse af ikkeuddannede lærere, udgår af lovfor-

slaget. Enhedslisten mener, at muligheden for at kunne fra-

vige folkeskolelovens bestemmelser om klasse- og holddan-

nelse er et brud på princippet om den udelte folkeskole. En-

hedslisten ønsker heller ikke, at man skal kunne fravige kra-

vet om, at der som udgangspunkt ikke kan ansættes ikkelæ-

reruddannede til at varetage undervisning i et fag, hvor en af

skolens allerede ansatte lærere med f.eks. linjefag kan un-

dervise. Vi skal værne om folkeskolen, ikke forringe dens

muligheder for at fastholde elever.

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)

Marianne Bredal (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)

Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Julie Skovsby (S)

L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Jesper Kiel (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)

Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 61

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren

1. udkast til betænkning

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 61

Spm.nr.

Titel

Spm., om visitationen til deleboliger/bofællesskaber kun vil ske, under

forudsætning af at den unge og/eller den enlige kvinde med børn selv

ønsker sådan en boform, til økonomi- og indenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren og forsøgskommunerne forestiller sig,

at personalesammensætningen skal være i de tværkommunale aku-

tfunktioner, som der med lovforslaget gives hjemmel til forsøg med,

til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan man i forbindelse med de tværkommunale aku-

tfunktioner, som der med lovforslaget gives hjemmel til forsøg med,

vil sikre kvaliteten og ikke mindst kontinuiteten, til økonomi- og in-

denrigsministeren, og ministerens svar herpå