Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 61 Bilag 4
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Yderligere forsøgsmuligheder
for frikommunenetværk)
(
L 61)
Af
Økonomi- og indenrigsministeren
, tiltrådt af…
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 9 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”et
værelse
til hvert barn”
til: ”et
værelse
til hver husstands børn”.
[præcisering af antal værelser til børn i et kollektivt bofællesskab]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 9 b, stk. 3, 1. pkt.,
ændres
”betingelserne i stk. 1” til: ”
”betingelserne
i stk. 1, eller at den ene person opfylder betingelsen i stk. 1 og den anden person
opfylder betingelsen i § 9 c, stk. 1.
”
[et kollektivt bofællesskab kan bestå af en kombination af personer anvist fra botilbud efter §§ 109
og 110 i lov om social service]
3)
I nr. 1 efter
§ 9 b
indsættes som ny paragraf:
Ӥ
9 c.
Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk. 4-6, til personer med børn med bopæl i en
frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger efter
kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes anvisning som følge af et akut boligsocialt behov til
kollektivt bofælleskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om almene boliger i forbindelse med
et ophold på et botilbud efter § 110 i lov social service sammen med sine børn. Det kollektive
bofællesskab kan bestå af ned til to personer, der hver har et eller flere hjemmeværende børn.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af
et værelse pr. person og et værelse til hver hustands børn. Herudover skal boligerne indeholde et
værelse, der kan fungere som fællesrum for begge lejeres familier.
Stk. 3.
Det er en betingelse, at begge personer opfylder betingelserne i stk. 1, eller at den ene person
opfylder betingelsen i stk. 1 og den anden person opfylder betingelsen i § 9 b, stk. 1. Boligstøtte kan
uanset 1. pkt. fortsat ydes i indtil tre måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre end
to som følge af en beboers fraflytning eller død.
Stk. 4.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, og beregningen af
boligstøtten mv. opgøres efter §§ 24 i og 24 j i lov om individuel boligstøtte.
 L 61 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren
Stk. 5.
Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en individuel
lejekontrakt for hver person i bofællesskabet.
Stk. 6.
Ansøgning om boligstøtte, udbetaling, omberegning, efterregulering og finansiering af
boligstøtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne om boligsikring og boligydelse i
kapitel 1 og 2, 4, 6, §§ 40, 41 og 42 og kapitel 9 og 12-14 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 7.
Ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1 finder lov om
Udbetaling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal indsende en ansøgning på en særlig
blanket til Udbetaling Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut boligsocialt
behov, vedlægges ansøgningen.«
[Udvidelse af målgruppen, der kan modtage boligstøtte til kollektive bofællesskaber til 2 personer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affattelsen af § 9 b, stk. 2, 1. pkt., at det er en
betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr.
kvinde og et værelse til hvert barn. I lovforslagets bemærkninger til § 9 b, stk. 2, fremgår, at dette
skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og et værelse til hver lejers/husstands børn.
Da det har været hensigten, at søskende skulle kunne dele et værelse i det kollektive bofællesskab,
foreslås det i § 9 b, stk. 2, at det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive
bofællesskab består af et værelse pr. kvinde og et værelse til hver husstands børn. Lovforslaget
bringes dermed i overensstemmelse med frikommunenetværkets ansøgning.
Til nr. 2
Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affattelsen af § 9 b, stk. 3, 1. pkt., at det er en
betingelse, at begge kvinder opfylder betingelserne i stk. 1.
Med dette ændringsforslag til § 1, nr. 3, foreslås det i affattelsen af § 9 c at udvide målgruppen for
lovforslaget således, at der også kan ydes boligstøtte til personer med børn, der anvises som følge af
et akut boligsocialt behov til kollektivt bofælleskab til to personer i forbindelse med et ophold på et
botilbud efter § 110 i lov social service sammen med sine børn.
Den nuværende affattelse af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., udelukker, at bofællesskabet sammensættes af
personer, der henvises efter henholdsvis forslag til § 9 b fra et kvindekrisecenter og personer, der
efter forslaget i nr. 3 forslås at kunne blive henvist til samme type kollektivt bofællesskab efter
ophold i et botilbud efter § 110 i lov om social service sammen med sine børn.
Det foreslås derfor i nr. 2, at § 9 b, stk. 3, 1. pkt., formuleres således, at det fremgår, at begge
kvinder opfylder betingelserne i stk. 1 eller, at den ene person opfylder betingelsen i stk. 1 og den
anden person opfylder betingelsen i § 9 c, stk. 1.
 L 61 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren
Dette indebærer, at mindst en af beboerne skal være en kvinde med et eller flere børn med bopæl i
kommunerne i frikommunenetværket, som er anvist til boligen som følge af et akut boligsocialt
behov i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 109 i serviceloven, men at den anden person
kan være en person, der anvises til et kollektivt bofællesskab i forbindelse med et ophold i et
botilbud efter § 110 i lov om social service med børn. Dette betyder, at eksempelvis to kvinder med
børn, der anvises fra hver deres botilbud efter henholdsvis §§ 109 eller 110, kan anvises til at bo
sammen i et kollektivt bofællesskab. Dermed får kommunerne større mulighed for at anvise
personer med børn og finde en konstellation, der passer bedst sammen i et kollektivt bofællesskab.
Bestemmelsen indebærer herudover, at der ikke kan bo andre, f.eks. at der ikke kan ske yderligere
indflytning af f.eks. samlevere.
Til nr. 3
I det fremsatte lovforslag er det foreslået i § 1, nr. 1, i affattelsen af § 9 b, at der ydes boligstøtte til
kvinder med børn, der anvises til et kollektivt bofællesskab til to personer i forbindelse med et
ophold i et botilbud efter § 109 i lov om social service. Med dette ændringsforslag foreslås det at
udvide målgruppen for lovforslaget, således at der også kan ydes boligstøtte til personer med børn,
der som følge af et akut boligsocialt behov anvises til et kollektivt bofælleskab til to personer i
forbindelse med et ophold på et botilbud efter § 110 i lov social service sammen med sine børn.
Ændringsforslaget har således til formål at udvide målgruppen, så fædre og mødre, der sammen
med deres børn har ophold på et botilbud og har et akut boligsocialt behov, også får mulighed for at
blive anvist til et lille kollektivt bofællesskab med mulighed for at modtage boligstøtte, uden at de
er økonomisk afhængige af hinanden.
Betingelserne og de øvrige rammer svarer herudover til den foreslåede § 9 b i det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Efter gældende regler i § 9, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte kan der kun ydes boligstøtte, når
boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb. Dette krav fraviges dog i
boliger i kollektive bofællesskaber, jf. reglerne i lovens kapitel 4 a. Der kan herudover kun ydes
boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lovens kapitel 4 a, hvis der er tale om en almen bolig.
Herudover kan der ikke efter gældende regler ydes boligstøtte til kollektive bofællesskaber, der
består af to personer. §§ 24 g, h, i og j i lov om individuel boligstøtte indeholder en række regler om
udbetaling og beregning af boligstøtte til kollektive bofællesskaber.
Efter § 24 h i lov om individuel boligstøtte er det en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter §
24 a, stk. 1, nr. 6, at det kollektive bofællesskab består af tre eller fire personer og er etableret i
medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v.. Boligstøtte kan dog fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre end tre som følge af en eller flere
beboeres fraflytning eller død, jf. § 24 h, stk. 2.
Efter § 24 h, stk. 3, er det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at den fælles bolig har
mindst ét beboelsesrum mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at
den fælles bolig har samme antal beboelsesrum som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet
med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v., og det er en betingelse for udbetaling af
boligstøtte, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet.
 L 61 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren
Det følger af § 24 i, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, at den boligudgift, der lægges til grund
ved boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, er den enkelte beboers
faktiske boligudgift for sin andel af boligen opgjort efter § 10. Ved opgørelsen medregnes for en
person boligudgiften pr. kvadratmeter bruttoetageareal for 65 m². Bor en person omfattet af § 24 a,
stk. 1, nr. 6, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det
anførte areal med 20 m². Bor begge forældre i bofællesskabet, forøges arealet hos den af
forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.
Ved beregning af boligudgiften finder § 14, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte anvendelse, jf. §
24 i, stk. 2. Bor begge forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 1. pkt.
hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8,
stk. 7. § 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte bofællesskabsdeltager.
Det fremgår af § 24 j, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, at for personer omfattet af § 24 a, stk.
1, nr. 6, beregnes boligydelse efter § 21 og boligsikring efter § 22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1. Efter
§ 24, stk. 2, finder § 23, stk. 1, og § 33 tilsvarende anvendelse for personer i kollektive
bofællesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber
omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, udbetales som tilskud, jf. § 24 j, stk. 3.
Boligsikring beregnes efter § 22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr.1, i lov om individuel boligstøtte som
forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct. af
husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 143.200 kr. Er der mere end et barn i husstanden,
forøges indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn. For
husstande med to voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år, forøges
indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn til og med tre børn. Boligsikringsmodtageren skal
dog af sin boligudgift mindst selv betale 24.100 kr. (egenbetaling). Alle de oplyste satser er for
2017.
For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige 15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog
ikke, hvis et husstandsmedlem er førtidspensionist
Boligydelse, der udbetales til folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension før
1. januar 2003, beregnes efter § 21 efter lov om individuel boligstøtte som forskellen mellem på den
ene side 75 pct. af den årlige boligudgift med et tillæg på 6.600 kr. og på den anden side 22,5 pct. af
husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 157.000 kr. Er der mere end et barn i husstanden,
forøges indkomstgrænsen med 41.400 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn.
Boligydelsesmodtageren skal dog af sin boligudgift mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct.
af sin husstandsindkomst, dog mindst 16.600 kr. (egenbetaling). Alle de oplyste satser er for 2017.
Den årlige boligudgift, jf. § 14, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, hvoraf boligstøtte beregnes,
kan ikke overstige 80.300 kr. for boligsikringsmodtagere og 88.100 kr. for boligydelsesmodtagere.
Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet med 5 pct., hvis der er 1 barn, 10 pct. hvis der to børn, 15
pct. hvis der er 3 børn og 20 pct. hvis der er 4 eller flere børn. Alle de oplyste satser er for 2017.
Den årlige boligstøtte, jf. § 23, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte kan ikke være større end
42.384 kr. for boligsikringsmodtagere eller 46.476 kr. for boligydelsesmodtagere.
Maksimalgrænsen kan forhøjes, f.eks. hvis nogen i husstanden er stærkt bevægelseshæmmede og
boligen er egnet herfor.
Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samtlige husstandsmedlemmer, der beboer den
bolig, hvortil boligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæfter solidarisk for
tilbagebetalingskrav, jf. § 41, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte. Det følger af gældende regler
 L 61 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren
for boligstøtte i kollektive bofællesskaber, at hver ansøger anses for at være en hel husstand. Der er
således ikke solidarisk hæftelse mellem beboerne i det kollektive bofællesskab, og de skal derfor
ikke underskrive en solidarisk hæftelseserklæring.
Der kan ikke udbetales boligsikring eller boligydelse, hvis det beregnede tilskud (bagatelgrænsen)
er mindre end 3.108 kr. for boligsikring og 3.408 kr. for boligydelse, jf. § 33 i lov om individuel
boligstøtte. De oplyste satser er for 2017.
Det fremgår af § 15 i lov om individuel boligstøtte, at overstiger lejen halvdelen af
husstandsindkomsten, skal Udbetaling Danmark efter en samlet vurdering af
husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes.
Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin
hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er
tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Udbetaling Danmark kan bestemme, at
boligstøtte ydes med et nedsat beløb.
Der kan efter § 24 a, stk. 1, nr. 5, i lov om individuel boligstøtte blandt andet ydes boligstøtte til
kollektive bofællesskaber til personer, der bor i kollektive bofælleskaber efter § 3, stk. 4, i lov om
almene boliger m.v., som består af mindst fem personer. Tilskud til disse regler reguleres af andre
bestemmelser i kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte for disse bofællesskaber end de
bofællesskaber, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Efter disse regler, er det i modsætning til § 24
a, stk. 1, nr. 5, en betingelse, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i
bofælleskabet, som forudsætning for at kunne modtage boligstøtte efter reglerne for kollektive
bofællesskaber, jf. § 24 h, stk. 4.
Boligstøtte administreres af Udbetaling Danmark efter § 9 b i lov om individuel boligstøtte, og
Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen efter lovens kapitel 13.
Staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte efter § 75 i kapitel 14 i lov om individuel
boligstøtte.
Kommunens anvisning til de boliger, der stilles til rådighed til påtrængende boligsociale opgaver i
kommunen, skal ske på baggrund af en individuel vurdering af den boligsøgendes behov for en
bolig vurderet ud fra den boligsøgendes økonomiske, sociale og boligmæssige situation. Der kan
ikke klages over afgørelsen om anvisning.
Det foreslås således i
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
at Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk. 4, 5 og
6, til personer med børn med bopæl i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og
fleksible boligløsninger efter kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes anvisning som følge af et
akut boligsocialt behov til kollektivt bofælleskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om
almene boliger i forbindelse med et ophold på et botilbud efter § 110 i lov social service sammen
med sine børn. Det kollektive bofællesskab kan efter forslaget til stk. 1, 2. pkt., bestå af ned til to
personer, der hver især har et eller flere børn.
Det er en betingelse, at indflytningen i det kollektive bofællesskab sker i forbindelse med opholdet i
botilbuddet efter servicelovens § 110. Der kan således ikke ydes boligstøtte, hvis personen i en
periode selv finder en egnet bolig og først herefter flytter i et kollektivt bofælleskab. Der skal
således være direkte sammenhæng mellem opholdet i botilbuddet efter servicelovens § 110 og
indflytning i det kollektive bofællesskab. Det er herudover en betingelse, at opholdet på botilbuddet
efter servicelovens § 110 har været sammen med personens barn eller børn.
 L 61 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren
Kommunens anvisning til et kollektivt bofællesskab skal betragtes som en afgørelse. Med kravet
om, at afgørelsen skal være begrundet i et akut boligsocialt behov, skal kommunen foretage en
individuel vurdering i forhold til, om personen må anses for at være egnet til at bo i bofællesskab.
Frikommunerne foreslår, at bofællesskabet skal bestå af mindst 4 værelser, og at bofællesskabet
herudover skal indeholde et ekstra værelse, som kan benyttes af beboerne i bofællesskabet.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive
bofællesskab består af et værelse pr. person og et værelse til hver hustands børn. Dette skal sikre, at
der kan være et rum pr. voksen og et værelse til hver lejers/husstands børn.
Herudover skal boligerne indeholde et værelse, der kan fungere som fællesrum for begge lejeres
familier. Kravet om fællesrum svarer til det krav, der findes for andre bofællesskaber i almene
familieboliger efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lov om individuel boligstøtte og som således er et værelse,
hvor begge familier kan have fælles aktiviteter. Det er således ikke tilstrækkeligt, at boligen er
indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at det er en betingelse, at begge personer opfylder betingelserne i stk. 1
eller at den ene person opfylder betingelsen i stk. 1 og den anden person opfylder betingelsen i § 9
b, stk. 1.
Dette indebærer, at begge skal være personer med børn med bopæl i en kommune i
frikommunenetværket og anvist til boligen som følge af et akut boligsocialt behov i forbindelse med
et ophold i et botilbud efter § 110 i serviceloven eller kvinder med børn, der anvises til et kollektivt
bofællesskab i forbindelse med et ophold i et botilbud efter henholdsvis §§ 109 eller 110 i lov om
social service. Dette indebærer at eksempelvis to personer med børn, der anvises fra hver deres
botilbud efter §§ 109 eller 110 i serviceloven, kan anvises til at bo sammen i et kollektivt
bofællesskab. Bestemmelsen indebærer herudover, at der ikke kan bo andre, f.eks., at der ikke kan
ske yderligere indflytning af f.eks. samlevere.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at boligstøtte uanset 1. pkt. fortsat kan ydes i indtil tre måneder, såfremt
antallet af personer midlertidigt er mindre end to som følge af en beboers fraflytning eller død.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 24 h, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, der gælder
for kollektive bofællesskaber for mindst 3 personer. Bestemmelsen betyder, at der fortsat er tale om
et kollektivt bofællesskab i boligstøttelovens forstand i indtil 3 måneder, selvom der midlertidigt
kun er en beboer i bofællesskabet.
Det foreslås i
stk. 4,
at den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, og
beregningen af boligstøtten mv. opgøres efter §§ 24 i og j i lov om individuel boligstøtte. Dette
indebærer, at boligudgiften og areal fastsættes efter § 24 i og boligstøtten beregnes efter § 24 j.
Efter § 24 j, stk. 3, udbetales boligstøtten som et tilskud.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen er den enkelte beboers faktiske
boligudgift for sin andel af boligen opgjort efter de almindelige regler for fastsættelse af lejen i § 10
i lov om individuel boligstøtte. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr.
kvadratmeter bruttoetageareal for 65 m² mv. Når personen bor i et kollektivt bofællesskab sammen
med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det anførte areal med 20 m².
Ved beregning af den årlige boligudgift finder § 14, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte
anvendelse.
 L 61 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren
§ 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte bofællesskabsdeltager. Dette indebærer, at
Udbetaling Danmark efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og
personlige forhold skal vurdere for hver enkelt beboer i bofællesskaber, hvor den pågældendes
lejeandel overstiger halvdelen af dennes husstandsindkomst, om boligstøtte kan ydes.
Boligydelse beregnes efter § 21, og boligsikring efter § 22, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1, i lov om
individuel boligstøtte. Dette indebærer, at de almindelige regler for beregning af boligydelse og
boligstøtte og egenbetaling anvendes.
De kollektive bofællesskaber bliver omfattet af de almindelige regler for maksimumboligstøtte og
bagatelgrænse.
Det foreslås i
stk. 5,
at det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger
en individuel lejekontrakt for hver person i bofællesskabet. Lejekontrakten indsendes af borgeren
sammen med ansøgningen. Dette indebærer, at der stilles samme betingelse om lejekontrakt som
ved kollektive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1 nr. 6, jf. § 24 h, stk. 4, i lov om individuel
boligstøtte.
Når der er tale om anvisning til et værelse i et bofællesskab, og der skal foreligge en særskilt
kontrakt, sikres det, at lejeren ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhængighedsforhold til
de andre beboere i bofællesskabet.
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks
administration og sagsbehandling af boligstøtte. § 1 i lov om Udbetaling Danmark oplister en række
love, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter, herunder efter lov om individuel
boligstøtte. § 1 indeholder ikke den materielle hjemmel til, at Udbetaling Danmark har ansvaret for
administrationen af hele eller dele af de nævnte love. Det fremgår således af de i § 1 nævnte love,
hvilke dele af de enkelte love som Udbetaling Danmark har kompetence til at varetage
administrationen af. Lov om frikommunenetværk er ikke nævnt i bestemmelsen, idet Udbetaling
Danmark ikke efter gældende regler administrerer ydelser i henhold til loven.
Der er særlige regler i kapitlerne 3 og 3 a om udveksling af oplysninger mellem kommunerne og
Udbetaling Danmark.
Det foreslås i
stk. 6,
at ansøgning om boligstøtte, udbetaling, omberegning, efterregulering og
finansiering af boligstøtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne om boligsikring og
boligydelse i kapitel 1 og 2, 4, 6, §§ 40, 41 og 42 i kapitel 8 og kapitlerne 9 og 12-14 i lov om
individuel boligstøtte. Henvisningen til kapitel 8 i lov om individuel boligstøtte betyder ikke, at
beboerne i det kollektive bofællesskab skal underskrive en solidarisk hæftelseserklæring, da hver
ansøger i det kollektive bofællesskab anses for at være en hel husstand.
Det betyder, at udbetaling af boligstøtte skal behandles som øvrig boligstøtte - herunder at det
indgår i beregning af kontanthjælpsloftet.
Det foreslås i
stk. 7,
at ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1 finder
lov om Udbetaling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 8.
Det betyder, at de øvrige bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, der gælder generelt og som
henviser specifikt til § 1 i lov om Udbetaling Danmark finder anvendelse på opgavevaretagelsen.
Der er i henhold til § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark i bekendtgørelse nr. 1309 af 25.
november 2015 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v.
 L 61 - 2017-18 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren
om sociale ydelser m.v., fastsat regler om obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om
boligstøtte i Udbetaling Danmark.
Da der med dette lovforslag er tale om en forsøgsordning, der kun gælder enkelte kommuner i en
kortere periode, er det uhensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark generelt tilretter de digitale
selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås derfor i
stk. 8, 1. pkt.,
at personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal indsende en
ansøgning på en særlig blanket til Udbetaling Danmark. Det betyder, at borgeren ikke skal indsende
ansøgning i henhold til bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende
ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Det fremgår af denne bekendtgørelse, at
ansøgninger og meddelelser m.v. efter lov om individuel boligstøtte skal indgives til Udbetaling
Danmark ved anvendelse af den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed
(digital selvbetjening) inden for eget myndighedsområde.
Kommunen skal vejlede borgeren om muligheden for at modtage boligstøtte og udlevere
ansøgningsblanketten til borgeren, herunder vejlede om, at borgeren skal sende kommunens
anvisning på grund af et akut boligsocialt behov sammen med ansøgningen. Borgeren kan indsende
blanketten via eboks eller Digital Post. Forslaget til stk. 8 regulerer ikke, hvordan borgeren skal
modtage afgørelsen, herunder om afgørelsen sendes digitalt eller på anden vis. Reglerne for dette
følger af de almindelige regler for afsendelse af afgørelser, herunder lov om offentlig digital post.
Det foreslås i
stk. 8, 2. pkt.,
at kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut boligsocialt behov,
vedlægges ansøgningen.
Personer, der er omfattet af forsøgsordningen, skal således ikke søge om undtagelse til at søge ikke-
digitalt efter bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og
meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Udbetaling Danmark lægger kommunens afgørelse
uprøvet til grund ved vurderingen af, om der kan ydes boligstøtte.
Ændringsforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.