L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 61 Bilag 1
Offentligt

Samlede høringssvar

Sagsnr.

2017 - 3862

Doknr.

483139

Ankestyrelsen

–

Danmarks Almene Boliger

Børnesagens Fællesråd

Danmarks Lærerforening

Danske Fysioterapeuter

Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Seniorer

Danske Skoleelever

Datatilsynet

DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK)

Den Danske Dommerforening

DI (Dansk Industri)

Ergoterapeutforeningen

Erhvervsstyrelsen

Finans Danmark

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Finanstilsynet

FOA

Folketingets Ombudsmand

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark (FSD)

Forhandlingsfællesskabet

Frikommunenetværket Bedre styring af udgifterne på det specialiserede social-

område

Frikommunenetværket Billige boliger og fleksible boligløsninger

Frikommunenetværket Børn som vores vigtigste ressource

Frikommunenetværket En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats

Frikommunenetværket En plan for en sammenhængende indsats sammen med

borgeren

Institut for Menneskerettigheder

Kommunernes Lønningsnævn

Landssamrådet af PPR-chefer

LOS

Lægeforeningen

Nationalt Videnscenter for Demens

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Psykolognævnet

Rigsrevisionen

Skolelederforeningen

Socialpædagogerne Landsforbund

Socialstyrelsen

Socialtilsyn Nord

Socialtilsyn Øst

Statsforvaltning

SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende

hjemmebesøg)

Tænk

Udbetaling Danmark

Ældre Sagen

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og

Indenrigsministeriet

Kontoret for udgifter

Att.:

Magnus Jarl Brunés

Høring over udkast til Lov om ændring af lov om

frikommunenetværk (Yderligere forsøgsmuligheder for

frikommunenetværkene)

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til lovforslagets § 1:

18. august 2017

J.nr. 2017-0017-36908

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

1) Er der en indholdsmæssig forskel i, at der i § 9 a, stk. 1, skal være tale om

et ”akut boligsocialt proble ”, og i § 9 b, stk. 1, et ”akut

boligsocialt

behov”

for, at bopælskommunen kan anvise til et kollektivt bofællesskab i

…..?

2) I forhold til boligstøtte fremgår det af de foreslåede bestemmelser i § 9 a,

stk. 6 og § 9

b, stk. 7, at ”A søg i g og udbetali g, o bereg i g og

efterregulering af boligstøtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til

reglerne i kapitel 1-2, 4, 6, 8-9 og 12-13

i lov o i dividuel boligstøtte”.

Betyder henvisningen til reglerne i kapitel 8, at også reglerne i

boligstøttelovens § 41, stk. 2, om solidarisk hæftelse for

tilbagebetalingskrav, skal være gældende i situationer, hvor ansøgeren om

boligstøtte anvises til et kollektivt bofællesskab som følge af et akut

boligsocialt problem/behov?

3) Efter § 9 b, stk. 1, kan der ydes boligstøtte til kvinder med børn, der

anvises til et kollektivt bofællesskab som følge af et akut boligsocialt

behov. Bofællesskabet kan bestå af ned til to lejere, der hver især har et

eller flere børn.

Har det været overvejet, hvilken betydning en fælles bopæl kan have i

forhold til berettigelsen til ydelser, der forudsætter, at modtageren er

reelt enlig? Fx børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, hvor der i den tilhørende bekendtgørelses § 7,

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

stk. 2, er en formodning om et samlivsforhold, hvis flere er tilmeldt samme

folkeregisteradresse.

4) § 9 a, stk. 10, og 9 b, stk. 11.

Det fremgår af bestemmelserne, at kommunens afgørelser ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed.

Vi skal hertil bemærke, at vi anser os som kompetent klagemyndighed til

at behandle en sag om den anviste boligs egnethed i forhold til borgerens

handicap, og derved om kommunen ved anvisningen af boligen har taget

hensyn til borgerens støttebehov.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Fra:

Christina Wandt ([email protected])

Titel:

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Sendt:

14-08-2017 13:39:16

Til

Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 4. juli 2017 anmodet om bemærkninger til høring over udkast til lov om

ændring af lov om frikommunenetværk.

Med lovforslaget etableres nye hjemler til at fritage frikommunerne for gældende regler og til at etablere nye hjemler til

konkrete forsøg.

Det foreslås, at der i § 27 indsættes et st3. 3, der vil give kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket

om billige boliger og fleksible boligløsninger adgang til at yde tilsagn om etablering af almene ungdomsboliger ved

nybyggeri eller ombygning, som skal udlejes som kollektive bofællesskaber.

Det fremgår ikke af forslaget, hvad der sker med disse boliger, når forsøgene med frikommuner ophører, hvilket BL derfor

ønsker præciseret.

Såfremt I har spørgsmål til ovenstående, hører vi gerne fra jer.

Christina Wandt

Juridisk Konsulent

BL – Danmarks Almene Boliger

Studiestræde 50

1554 København V

3376 2000

Direkte telefon: 3376 2045

Mobil: 2220 8776

Mail: [email protected]

BL – Danmarks Almene Boliger er en interesse- og brancheorganisation for ca. 530 almene boligorganisationer med

tilsammen 560.000 boliger - eller hver 5. danske bolig. Vi huser alle slags mennesker, og det er vi stolte af. Mød os på

www.bl.dk

og på

www.facebook.com

Tilmeld dig vores

nyhedsbreve,

og bliv opdateret om ny lovgivning, nye initiativer, kurser og arrangementer.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

'[email protected]' ([email protected])

Fra:

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Titel:

E-mailtitel:

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (ØIM Id nr.: 475444)

31-07-2017 15:23:28

Sendt:

Børnesagens Fællesråd afgiver ikke høringssvar vedr. ovennævnte.

Venlige hilsener

Inge Marie Nielsen

Sekretariatschef

Dronningensvej 4, 1.

2000 Frederiksberg

Tlf. 24626229

[email protected]

www.boernesagen.dk

Mød os på Facebook

og følg os på

https://twitter.com/Boernesagen/

Fra:

Magnus Jarl Brunés [mailto:[email protected]]

Sendt:

4. juli 2017 14:59

Til:

[email protected]; [email protected]; '[email protected]'; [email protected]; '[email protected]'; '[email protected]';

Ældre Sagen; [email protected]; Assens Kommune; Ankestyrelsen; Ballerup Kommune; [email protected]; [email protected];

Børnesagens Fællesråd; '[email protected]'; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk

Arbejdsgiverforening; '[email protected]'; [email protected]; [email protected]; Det Centrale Handicapråd;

'[email protected]'; [email protected]; Dansk Industri; '[email protected]'; [email protected]; [email protected];

'[email protected]'; Datatilsynet; [email protected]; Frederikssund Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; [email protected]; [email protected];

Favrskov Kommune; [email protected]; Finanstilsynet; '[email protected]'; [email protected]; Fredensborg Kommune;

Socialchefforeningen; '[email protected]'; '[email protected]'; Furesø Kommune; '[email protected]'; Gentofte Kommune; Gribskov Kommune

([email protected]); Hillerød Kommune; Hjørring Kommune; '[email protected]'; Forbrugerrådet, hovedadresse; Dansk Erhverv,

høringspostkasse; '[email protected]'; Danske Ældreråd; '[email protected]'; DemensKoordinatorer i DanmarK;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]';

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

[email protected]; '[email protected]'; Institut for Menneskerettigheder; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]'; '[email protected]'; info; [email protected];

'[email protected]'; '[email protected]'; [email protected]; KL, Kommunernes Landsforening; Kommunernes Lønningsnævn; Høje-Taastrup

Kommune; Allerød Kommune; Gladsaxe Kommune; Guldborgsund Kommune; Herning Kommune; Holstebro Kommune;

Læsø Kommune; Morsø Kommune; Roskilde Kommune; Silkeborg Kommune; '[email protected]';

[email protected]; '[email protected]'; [email protected]; [email protected]; Plejefamiliernes Landsforening; '[email protected]'; '[email protected]';

[email protected]; Lyngby-Taarbæk Kommune; [email protected]; [email protected]; Halsnæs Kommune; Helsingør

Kommune; [email protected]; '[email protected]'; Odense Kommune; [email protected]; Praktiserende Lægers

Organisation (PLO; '[email protected]'; [email protected]; ´Domstolsstyrelsen´; Frederikshavn Kommune; Holbæk

Kommune; Ikast-Brande Kommune; [email protected]; Nordfyns Kommune; Folketingets Ombudsmand; Ringkøbing-Skjern

Kommune; Jann Sjursen; Vesthimmerlands Kommune; Aabenraa Kommune; Aarhus Kommune; [email protected]; Randers

Kommune; '[email protected]'; Danske Regioner; OLE HASSELGAARD; Rudersdal Kommune; Brønderslev Kommune;

Jammerbugt Kommune; Mariagerfjord Kommune; Rebild Kommune; Esbjerg Kommune; Advokatrådet, Advokatsamfundet;

[email protected]; [email protected]; Skive Kommune; '[email protected]'; [email protected]; Slagelse Kommune; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Thisted Kommune; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Aalborg Kommune; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]'; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Ankestyrelsen; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]'

Cc:

[email protected]; Janne Koefoed Jørgensen (jkd); [email protected]; Susanne Schnohr; Sanne Ramsdal (Favrskov

Kommune); [email protected]; Netta Ben-Yedidia; [email protected]

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (ØIM Id nr.: 475444)

Se venligst vedlagte høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk.

Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes fremsendt per e-mail til

[email protected]

senest fredag den 18. august 2017.

Med venlig hilsen

Magnus Jarl Brunés

Fuldmægtig,

Kontoret for Udgifter

Direkte telefon: 41 85 14 45

Mail: [email protected]

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmen 10

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sim.dk

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

18. august 2017

Høring over udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Danmarks Lærerforening har følgende bemærkninger til ovennævnte udkast til

lovændring vedrørende § 29a og § 29b, der giver undervisningsministeriet be-

myndigelse til at dispensere for bestemmelser i Folkeskoleloven, som denne lov

ikke åbner mulighed for.

Foreningen har i vurderingen af behovet for og konsekvenserne af de forslåede

lovændringer også inddraget de forsøgsansøgninger fra frikommunenetværket

om ”Børn som vores vigtigste ressource”, som er baggrunden for de foreslåede

§ 29a og § 29b.

Vedr. lovæ ndring ens § 29a

Denne lovændring giver mulighed for at dispensere fra folkeskolelovens be-

stemmelser vedr. klassedannelse og holddannelse, men giver samtidig forældre-

ne nogle rettigheder i forhold til at friholde deres barn for at indgå i en for-

søgsordning.

Det fremgår af økonomiaftalen fra 2016, at formålet med frikommuneforsøge-

ne 2016 -2019 er, at forsøgsordningen skal åbne mulighed for, at udvalgte

kommuner kan afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Un-

der frikommuneforsøg. I perioden 2012 – 2017 har flere kommuner afviklet

forsøg med fritagelse for bestemmelserne om klassedannelse og holddannelse.

Der eksisterer derfor allerede erfaringer med dette. Det er ikke indtrykket, at de

foreslåede forsøg vil tilføre sektoren ny viden. Det er derfor vanskeligt at se

berettigelsen for nye forsøg.

Der åbnes med § 29a endvidere for, at det bærende princip i Folkeskoleloven

om den uddelte skole kan brydes, hvilket er baggrunden for, at man vil give

forældrene nogle rettigheder. Der findes en lang række forskningsrapporter der

viser, at niveaudeling af elever fører til større ulighed, og især er skadeligt for

elever fra familier med lav socioøkonomisk status. OECD har ved flere lejlig-

heder fastslået, at enhedsskolen giver bedre resultater for alle elever end skole-

former, hvor eleverne deles efter standpunkt. Ligesom forskning fra bl.a. Sveri-

ge viser, at en øget individualisering af undervisningen har en negativ effekt på

elevernes skoleresultater.

Danmarks Lærerforening vil, da der intet belæg er for, at en sådan organisering fører til

bedre resultater eller trivsel for alle elever, på kraftigste anbefale, at man ikke giver under-

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

visningsministeriet bemyndigelse til at bryde med folkeskolelovens bærende princip om den

udelte skole. Det er foreningens opfattelse, at en forsøgstilladelse til at dispensere med et så

bærende princip om den uddelte skole i Folkeskoleloven, bør drøftes i forligskredsen omkring

Folkeskoleloven, inden en bemyndigelse evt. gives.

I den konkrete ansøgning fra frikommunen, som er baggrund for lovændrin-

gen, begrunder man ansøgningen med, at man ønsker at etablere fleksible læ-

ringsmiljøer, så man kan organisere undervisningen med langt højere grad af

variation end Folkeskoleloven tillader i dag. Foreningen har forespurgt med-

lemmerne om, i hvilket omfang man på skolerne i kommunen indtil nu har

gjort brug af de muligheder, der er i loven om klassedannelse og holddannelse.

Foreningen har fået oplyst, at man ikke fuldt ud gør brug af de fleksible mulig-

heder, der er indenfor lovens rammer.

Vedr. lovæ ndring ens § 29b

Denne lovændring åbner op for, at der kan ansættes ikke – læreruddannede, der

på anden vis har opnået særlige kvalifikationer, som sætter dem i stand til at

varetage undervisningen i et fag, uanset om der måtte være ansat lærere på de

pågældende skoler med undervisningskompetence eller tilsvarende kvalifikatio-

ner, der kan undervise i faget. Forslaget indebærer en udvidelse af rammerne

for ansættelse i henhold til Folkeskolelovens § 28. stk. 2.

I lovforslaget er argumentet for denne udvidelse, at ” Frikommunen har oplyst,

at forskning peger på, at de kreative fag, udover at have en værdi i sig selv, kan

have betydning for elevernes læring, herunder bidrage til øget selvtillid, mindre

fravær og bedre læse- og skrivefærdigheder. En af forudsætningerne for denne

afsmittende effekt er bl.a. kvaliteten af undervisningen i de kreative fag, herun-

der at undervisningen varetages af kompetente undervisere, der har en både

bred og dyb kendskab til faget.”.

Dette er helt korrekt, men man er nødt til at medtage, at forudsætningen for at

skabe kvaliteten i undervisningen - også i de kreative fag - er, at underviseren

har underviserkompetence. Det vil sige en bred og dyb kendskab til faget og

fagets terminologi, fagets didaktik, struktur og sammenhæng med folkeskolens

øvrige fagrække, og hvordan man tilrettelægger og gennemfører undervisningen

for en klasse. Det var årsagen til, at man ved ændringen af Folkeskoleloven i

2013 fik indføjet i loven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne har un-

derviserkompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende kvalifikationer i de

fag de underviser i.

Danmarks Lærerforening vil derfor advare mod at giver bemyndigelse til at udvidelse af

rammerne for ansættelse i henhold til Folkeskolelovens § 28 stk. 2.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen

Formand for Danmarks Lærerforening

Side 2 af 2

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Anders Lindved Lorentzen ([email protected])

Fra:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Titel:

E-mailtitel:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (ØIM Id nr.: 475444)

15-08-2017 14:29:08

Sendt:

Danske Fysioterapeuter takker for at have modtaget lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Yderligere

forsøgsmuligheder for frikommunenetværkene).

Danske Fysioterapeuter har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Anders Lorentzen

Politisk konsulent

_______________________________________

Danske Fysioterapeuter

Holmbladsgade 70 · 2300 København S

Tlf: 6021 8713 ·

[email protected] ·

fysio.dk

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

E-mail:

[email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 17. august 2017

Sag 16-2017-00454

–

Dok. 333365/tb_dh

Høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk

Danske Handicaporganisationer (DH) har modtaget ovenstående i høring og takker for

muligheden for at komme med bemærkninger. DH har bemærkninger til følgende forslag til

ændringer i lovgivningen:

•

Brug af funktionsbaserede tilgængelighedskrav ved nybyggeri og

ombygninger til eksisterende byggeri, hvor der etableres almene boliger

Mulighed for brug af almene boliger samt ældre- og handicapboliger til §

108 tilbud

Fleksible læringsmiljøer

–

udvikling af klassebegrebet i folkeskolen

Psykologbehandling i jobcenterindsatsen

Udslusningsboliger, kommunal anvisning til private udlejningsboliger mm.

Brug af funktionsbaserede tilgængelighedskrav ved nybyggeri og

ombygninger til eksisterende byggeri, hvor der etableres almene boliger

Af § 26 d fremgår det, at en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og

fleksible boligløsninger kan meddele byggetilladelse til byggearbejder, der fraviger

bygningsreglementets bestemmelser om bygningers indretning.

Det fremgår også, at der ved denne type fravigelse, skal udarbejdes en

tilgængelighedsstrategi for byggeriet, hvoraf det skal dokumenteres at det overordnede

formål med bygningsreglementets bestemmelser om bygningers indretning er opfyldt.

DH mener, at det er dybt betænkeligt at frikommunerne vil slække yderligere på reglerne

om tilgængelig indretning af boliger. Der er et nyt bygningsreglement 2018 undervejs, hvor

der i forvejen er indført en række funktionsbaserede krav og hvor man bevarer detailkrav

på kritiske steder, eksempelvis dørbredder, højde- og afstandsmål på toiletter mm.

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske

DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk

Fibromyalgi-Forening

• Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •

Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen

Autisme

• Landsforeningen LEV • SIND

Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

I den forklarende tekst til dette forslag til lovændring, refereres der til ’Emne H’ i

bygningsreglement 2018, der først træder i kraft 1. januar 2018. Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen er fortsat i gang med at bearbejde indkomne høringssvar.

DH mener, at man bør lade det nye bygningsreglement 2018 træde i kraft og fungere,

hvorefter man vurdere behovet for yderligere lempelser af tilgængelighedskravene.

Af forklaringen til forslaget fremgår det, at tilgængelighedsstrategien skal dokumentere, at

de omfattede bygninger skal projekteres og udføres, så de kan anvendes af alle

–

dvs.

både bygningens brugere, herunder både beboere og besøgende. Der udestår imidlertid

en klar definition i bygningsreglement 2018 af ’brugeren.

DH har derfor påpeget behovet for en klar definition

af ’brugeren’.

Principielt er dette brede

brugerbegreb i bygningsreglement 2018 et skridt i retningen af det brugerbegreb, der

ligger til grund for begrebet universelt design, men det forudsætter, at brugerbegrebet i

bygningsreglement 2018 tydeligt defineres.

Universelt design er den betegnelse, der findes i FN’s Handicapkonvention

og begrebet

handler om at sikre ligeværdig tilgængelighed indenfor produkter, omgivelser, ordninger og

tilbud for alle personer. Denne værdibaserede tilgang til tilgængelighed er udgangspunktet

for DH’s arbejde. Begrebet rummer en bred forståelse af ‘brugeren’ og har ikke fokus på at

designe særlige løsninger til særlige mennesker, men i stedet fokus på ligeværdige

løsninger, der kommer alle til gavn.

Det er afgørende for DH, at det netop er brugerforståelsen i begrebet universelt design,

der danner grundlaget for det nye brugerbegreb, der trækkes på i dette lovforslag, så

frikommunerne fortsat skal sikre, at mennesker med alle typer af funktionsnedsættelser

bliver sikret gennem en tilgængelighedsstrategi. Byggeriet bør sikre inklusion og ikke

diskrimination af borgere i samfundet. I dag fremgår det af forarbejderne til

formålsbestemmelsen i § 1 at ”byggelovens regler om tilgængelighed hviler på FNs

standardregler om lige muligheder for Handicappede,” der lå forud for

Handicapkonventionen.

DH vil anbefale, at der gennemføres en samlet uvildig analyse af de

tilgængelighedsstrategier, der måtte blive udarbejdet som led i dette frikommuneforsøg.

Analysen bør foretages af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der besidder en faglig

ekspertise i tilgængeligt byggeri og bør have som hovedformål at afklare, hvordan

tilgængeligheden er sikret i byggerierne og hvorvidt de vurderes at opfylde det

overordnede formål med bygningsreglementets bestemmelser om bygningers indretning.

Generelt vil DH fremhæve, at det er fordyrende, når der i forbindelse med nybyggeri ikke

bygges tilgængeligt. Det skyldes, at udgifter til en senere omdannelse af boligerne til

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

eksempelvis kørestolsbrugere er langt større, end hvis tilgængelighed er udgangspunktet

fra start.

Ved eventuelle forringelser af tilgængeligheden i de billige boliger, der er i fokus i dette

frikommuneforsøg, vil den manglende adgang for personer med et handicap betyde, at

både familiemedlemmer og venner med bevægelseshandicap ikke vil kunne besøge

beboeren. Det byggede miljø risikerer dermed at forhindre beboernes samvær med familie

og venner, hvilket DH finder stærkt kritisabelt.

Ved eventuelle forringelser af tilgængeligheden vil personkredsen, der kan anvende

boligerne, desuden begrænses unødigt. Det gælder både for den målgruppe, der

indledningsvist vil kunne visiteres til boligerne, da eksempelvis kørestolsbrugere med

psykiske handicap potentielt ikke vil kunne anvende boligerne.

Desuden vil manglende tilgængelighed også være til stor gene for de beboere, der

pludseligt eller på grund af alderdom pådrager sig et bevægelseshandicap, idet de i det

øjeblik må se sig nødsaget til at flytte.

Mulighed for brug af almene boliger samt ældre- og handicapboliger til § 108

tilbud

I udkastet til lov om ændring af lov om frikommunenetværk står der en overskrift om

”Mulighed

for brug af almene boliger samt ældre- og handicapboliger til § 108 tilbud”.

Der

står dog intet i udkastet til en ny lovtekst eller i den forklarende tekst, der uddyber

indholdet bag overskriften.

DH har været i dialog med Økonomi- og Indenrigsministeriet om dette punkt og kan forstå,

at der er tale om en fejl i høringsmaterialet og at der ikke med dette lovforslag gives

hjemmel til brug af almene boliger samt ældre- og handicapboliger til § 108 tilbud.

Boligområdet er et både et principielt og centralt område for flere af

DH’s

medlemsorganisationer. Retten til en lejebolig med tilhørende beskyttelse gennem

lejeloven danner rammen for det enkelte menneskes mulighed for en tryg og værdig

tilværelse. En egnet - og i videst muligt omfang varig - bolig er centralt for mennesker med

fysiske eller psykiske handicaps udvikling og trivsel.

Fleksible læringsmiljøer

–

udvikling af klassebegrebet i folkeskolen

Vedrørende forslag til § 29 a. Hvis muligheden for at danne fleksible læringsmiljøer på

tværs af aldersgrupper og spor udnyttes, skal det sikres, at elever med handicap

udfordres, så de når deres fulde potentiale. Det betyder, at uanset hvordan de fleksible

læringsmiljøer og hold sammensættes skal det sikres, at elever med særlige behov får den

nødvendige støtte i undervisningen.

DH vil også minde om, at der bør tages hensyn til det fysiske miljø undervisningen foregår

i. Som det foreskrives i undervisningsmiljølovens § 1skal…

”Undervisningsmiljøet på

skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske

og æstetiske miljø.”

DH er derfor optaget af, at elever med handicap af fysisk, sensorisk, psykisk eller kognitiv

karakter også i de fysiske rammer støttes bedst muligt, så de oplever en inkluderende, tryg

og udviklende skoledag.

DH vil samtidigt gøre opmærksom på, at der kan være elever med særlige behov, der har

brug for tydelige rammer for skoledagen. Det skal sikres, at forsøget med fleksible

læringsmiljøer ikke sker på bekostning af trivslen hos denne gruppe elever.

Det er udmærket, at elever, der ikke ønsker at være omfattet af forsøget og derfor vil skifte

skole, med forslaget bevarer deres distriktsskolerettigheder.

Angående forslag til § 29 b. I dag er flere elever med handicap blevet inkluderet i den

almindelige undervisning. Når skolerne gør brug af muligheden for at ansætte faglærere

uden læreruddannelse til at undervise i kreative fag, skal skolen derfor samtidigt sikre, at

der er de rette specialpædagogiske ressourcer til rådighed, såfremt der er børn med

specialpædagogiske behov. Det kan fx være ved at sikre, at der er uddannede lærere eller

pædagoger til stede i undervisningen eller ved at sikre, at faglæreren får de nødvendige

specialpædagogiske kompetencer til at kunne varetage undervisningen af holdet.

Psykologbehandling i jobcenterindsatsen

DH ser meget positivt på, at der skabes lovhjemmel til psykologbehandling i

jobcenterindsatsen. I den såkaldte Hjørring-model er der også positive erfaringer med brug

af psykolog i den arbejdsrettede rehabilitering for de borgere, der modtager sygedagpenge

og kontanthjælp.

Hovedformålene er at lave en bedre indsats for den enkelte, så flere mennesker med

handicap bliver i stand til at arbejde og kan bidrage på arbejdsmarkedet. Hjørring oplever

en øget efterspørgsel på arbejdskraft, som kan løses herved.

Helt konkret foretages en screening af den enkelte borger ved den første kontakt med

jobcentret. Der anvendes et særligt udviklet spørgeskema, som borgeren selv udfylder, og

som giver en enkel og systematisk indikation på risiko for langvarig offentlig forsørgelse

WDSQ-24 (Work Disability Screening Questionnaire). Herefter kan borgeren bl.a. blive

henvist til tværfagligt team, der også rummer psykologbistand.

Denne praksis gør op med den sædvanlige tankegang, hvor serielle afklaringsforløb

erstattes med parallelle indsatser, så borgeren eksempelvis både er i virksomhedspraktik

og deltager i behandlingsforløb eller støtte til livsstilændring. Tilgangen kræver desuden, at

der skabes individuelle løsninger fremfor standardiserede tilbud til borgerne.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Udslusningsboliger, kommunal anvisning til private udlejningsboliger mm.

DH finder det centralt, at kriterierne for visitation til udslusningsboliger fortsat håndhæves,

så det kun er borgere, der realistisk kan forventes at kunne flytte i egen bolig, der visiteres

til udslusningsboliger. I modsat fald kan der være tale om, at borgeren fastholdes i en

midlertidig boligform, hvilken ikke er hensigtsmæssigt. Midlertidighed skaber usikkerhed

omkring et så centralt fundament for borgeren som boligen, og derfor opfordrer DH altid til

løsninger, der hurtigst muligt fører til en varig løsning. Med andre ord vil en

uhensigtsmæssig brug af det øgede antal udslusningsboliger være en forringelse af

borgerens boligsituation, hvilket DH vil være stærkt kritisable overfor.

I alle tilfælde er det centralt, at borgeren ved tilbud om en udslusningsbolig involveres og

understøttes i processen frem mod indflytning i egen bolig, og at der løbende følges op på

borgerens situation.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Tony

Bech, på tlf.: 61 14 83 52 eller e-mail:

[email protected].

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

[email protected]

København N, 17. august 2017

Høring over udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i skrivelse af 4. juli 2017 anmodet om eventuelle

kommentarer til ovenstående lovforslag.

Danske Seniorer kommenterer i det følgende de områder, der især vedrører ældre og

handicappede borgere.

Tilgængelighedskrav

I forsøget vil detailbestemmelser om tilgængelighed blive erstattet af funktionsbestemte

krav. Det vil formentlig indebære en lempelse af adgangskravene, idet et formål med

forsøget er at billiggøre boliger.

Danske Seniorer er generelt betænkelig ved at lempe på kravene om tilgængelighed;

men det er en god idé, forsøgsvis at udarbejde funktionskrav i stedet for detailkrav, så

længe man holder den samme standard.

Etablering af rammer for tværkommunale akutfunktioner

Det er oplagt, at etablere forsøg med samarbejde mellem kommuner ved organisering af akutfunktionen. Det

giver større mulighed for professionalisering og kompetenceopbygning. Et sådant samarbejde er også anbefalet

i Sundhedsstyrelsens nylig udgivne Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen.

Idéen i akutsygeplejen er også, at den kan foregå tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø, gerne i eget hjem,

når det er hensigtsmæssigt. Risikoen ved tværkommunale løsninger er, at nærhedsprincippet lider. Forsøgene

skal derfor gerne tilrettelægges, så borgeren er tryg, og det så vidt muligt er samme person, der servicerer

borgeren. Ved evaluering af forsøget bør brugertilfredshed være en meget væsentlig faktor.

Oplagring og udlevering af lægemidler

Danske Seniorer finder, at det er udmærket, at fælles kommunale akutfunktioner får mulighed for at oplagre

medicin, hvortil der ikke er udstedt recept til en bestemt person, da det kan effektivisere og smidiggøre

behandlingen af borgere.

Med venlig hilsen

Jørgen Fischer

Landsformand

Henrik Grüber Sivgaard

Direktør

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Side

Høring over udkast til lov om ændring af lov

om frikommunenetværk

I Danske Skoleelever mener vi grundlæggende, at det er uhensigtsmæssigt at foretage fremlagte

lempelse af frikommunelovgivningen, da det vil risikere at åbne op for en praksis, der ender

med ikke at have elevernes bedste i fokus, men i stedet have et økonomisk sigte. Dette uddybes

forneden i mere konkrete kommentarer.

Kapitel 7a;

Kommentar til §29a omhandlende fravigelse fra §17 i folkeskoleloven

Vi ser det som meget uhensigtsmæssigt at give kommunerne mulighed for at fravige fra

klassekvotienterne, da al pædagogisk viden anbefaler at holde loftet over klassekvotienten

nede. I Danske Skoleelever mener vi i forvejen, at klassekvotienten på i dag 28 elever pr. klasse

er for høj, og er derfor kraftigt imod en åbning på området som forestående.

Kommentar til §29a omhandlende fravigelse fra §25 i folkeskoleloven

I tråd med ovenstående kommentar er vi i Danske Skoleelever bekymrede for, at omhandlende

lempelse vil kunne åbne op for en uhensigtsmæssig praksis. I Danske Skoleelever anerkender

vi, at ikke alle undervisningssituationer behøver at være i stamklasser, men det er vigtigt for os

at understrege vigtigheden af, at det altid skal være ud fra et sigte om det pædagogisk mest

optimale, at man vælger at danne hold.

Desuden mener vi også, at særligt elever i de mindre klasser har brug for kontinuitet, der kan

være et modsætningsforhold til et for højt niveau af holddeling. På baggrund af disse

betragtninger finder vi det derfor uhensigtsmæssigt at lade kommunerne kunne dispensere fra

§25 i folkeskoleloven.

På vegne af Danske Skoleelever

Jakob Bonde Nielsen

Formand,

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Justitsministeriet ([email protected]), £Databeskyttelseskontoret (951s26 ([email protected])

Cc:

Fra:

Mette Hansen ([email protected])

Titel:

Vedr. Datatilsynets høringssvar af d.d., j.nr. 2017-112-0735

Sendt:

16-08-2017 14:53:00

Ved e-mail af 4. juli 2017 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger

til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk.

Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:

1. Tilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget beskrevne

aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af

personoplysninger. I den forbindelse forudsætter Datatilsynet, at de relevante ministerier i forbindelse med

udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne forholder sig til databeskyttelseslovgivningen.

Datatilsynet kan navnlig pege på følgende regler i den gældende persondatalov (Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om

behandling af personoplysninger med senere ændringer):

Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlingsskik, saglighed, proportionalitet,

datakvalitet og sletning.

Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige personoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme

personoplysninger, § 11 om personnumre samt § 27 om overførsel af personoplysninger til tredjelande.

Reglerne om de registreredes personers rettigheder i kapitel 8-10, herunder

Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af oplysninger, jf. persondatalovens §§

28 og 29.

Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder.

Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42 – kravet om fornødne sikkerhedsforanstaltninger, skriftlig

databehandleraftale og kontrol med databehandleren.

Ovenstående principper går igen i databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF).

2. Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens § 57, at der ved udarbejdelse af

bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i

forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørelser, der skal udstedes i medfør af loven,

i det omfang disse har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Mette Hansen

Fuldmægtig, cand. jur.

Tlf.: (+45) 33 19 32 23

E-mail: [email protected]

ATATILSYNET

Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K

Tlf.: +45 3319 3200, Fax: +45 3319 3218

E-mail: [email protected]

Internet: www.datatilsynet.dk

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Fra:

[email protected]

([email protected])

Titel:

høringssvar vedrørende ændring af lov om frikommunenetværk

Sendt:

10-08-2017 14:06:30

DKDK – DemensKoordinatorer i DanmarK – takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte lovændring.

DKDK har ingen kommentarer til lovforslaget, da det ligger uden for DKDKs kerneområde

På bestyrelsens vegne

Venlig hilsen

Marianne Lundsgaard

Faglig sekretær

DemensKoordinatorer i DanmarK

Jernbane Allé 54, 3. sal

2720 Vanløse

Tlf.:

38 77 01 66

Direkte nr.: 38 77 01 62

Mobil:

20 49 93 19

Mail:

[email protected]

Hvis du vil vide mere om DemensKoordinatorer i DanmarK, så se på hjemmesiden

www.demens-dk.dk

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEN DANSKE

DOMMERFORENING

økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

Dato. 16. august 2017

Sendt [email protected]

økonomi- og Indenrigsministeriet har ved mail af 4. juli 2017 (sagsnr. 2017-2872) anmodet

Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk.

I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at

fremkomme med bemærkninger.

Med venlig hilsen

Miel Siöberr

Mikael Sjöberg, formand, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 KØbenhavn K,

tlf. 99 68 65 01/21 66 1849 [email protected]

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Hanne Schou ([email protected])

Cc:

Nikolaj Pilgaard ([email protected])

Fra:

Høringssvar fra DI til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Titel:

E-mailtitel:

Høringssvar fra DI til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (ØIM Id nr.: 475444)

18-08-2017 08:24:08

Sendt:

Kære Magnus Jarl Brunés

Hermed høringssvar fra DI vedr. forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (ØIM Id nr.: 475444),

sagsnummer (DI-2017-10395)

Der er følgende bemærkninger til de enkelte kapitler i forslaget:

Vedr.: Kap. 4 om boligstøtte, byggetilladelser mv.

Ingen bemærkninger.

Vedr.: Kap. 6 om det somatiske område

Ingen bemærkninger.

Vedr.: Kap 7a om folkeskolen

På undervisningsministeriets område foreslås det, at der kan dispenseres fra folkeskolelovens paragraf 17 stk. 1 og 25 a,

så det bliver muligt for frikommuner at gennemføre forsøg med mere fleksible læringsmiljøer. DI kan støtte denne

ændring.

Det foreslås dertil, at give mulighed for at dispensere fra folkeskolelovens paragraf 28 stk. 2, så det bliver muligt for

frikommunerne at ansætte personer med særlige kompetencer som lærere. Det fremgår af bemærkningerne, at den

frikommune, som har ønsket mulighed for at få dispensation, har søgt med udgangspunkt i de kunstneriske fag. DI mener,

at det er vigtigt, at muligheden for at dispensere begrænses til de fag, som kommunen har søgt om. Folkeskolen er stadig i

en implementeringsfase af indholdet i folkeskolereformen fra 2014. Derfor mener DI ikke, at det vil være ansvarligt, at

indføre en generel dispensationsmulighed.

Vedr.: Kap. 8a om tværgående forsøg i beskæftigelsesindsatsen og integrationsområdet

Ingen bemærkninger.

Hvis der er spørgsmål eller andet i forbindelse med bemærkning, er I meget velkomne til at tage fat i mig.

Med venlig hilsen

Nikolaj Pilgaard

Konsulent I Cand. Polit.

DI Horsens

(+45) 3377 3902

(+45) 2128 8584

[email protected]

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Magnus Jarl Brunés ([email protected])

Til:

Beate Jarl (Ergoterapifaglige Selskaber ([email protected])

Fra:

Sv: Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Id nr.: 621902)

Titel:

E-mailtitel:

Sv: Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (ØIM Id nr.: 475444) (Id nr.: 621902)

05-07-2017 10:10:07

Sendt:

Hej Magnus,

Ingen høringssvar fra Ergoterapeutforeningen i denne omgang :-)

Mange hilsner

Beate

Beate Jarl

Chefkonsulent

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K.

Tlf: +45 88 82 62 70

Direkte: +45 53 36 49 21

etf.dk

Til:

Mariagerfjord kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Vesthimmerlands Kommune (arbejdsplads)

([email protected]), Jammerbugt kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Favrskov kommune

(arbejdsplads) ([email protected]), Rebild Kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Bostøtte Louise Plads

(arbejdsplads) ([email protected]), Frederikshavn kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Skive

kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Læsø kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Furesø

Kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Høje-Taastrup Kommune (arbejdsplads) ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Dansk Psykologforening ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Halsnæs Kommune

(arbejdsplads) ([email protected]), Frederikssund Kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Helsingør

kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Fredensborg Kommune (arbejdsplads) ([email protected]),

Hillerød kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Allerød kommune (arbejdsplads) ([email protected]),

Gentofte kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Ballerup kommune (arbejdsplads) ([email protected]),

Gladsaxe kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Rudersdal Kommune (arbejdsplads)

([email protected]), Lyngby-Taarbæk kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Holstebro kommune

(arbejdsplads) ([email protected]), Herning kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Ikast Brande

kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Silkeborg kommune (arbejdsplads) ([email protected]),

Randers kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Esbjerg Kommune (arbejdsplads)

([email protected]), Slagelse kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Holbæk kommune

(arbejdsplads) ([email protected]), Nordfyns kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Aabenraa

kommune (arbejdsplads) ([email protected]), Odense kommune (arbejdsplads) ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Gentofte

Kommunalforeningen ([email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Akademikernes

Centralorganisation ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Lægeforeningen

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Ankestyrelsen

([email protected]), Ankestyrelsen ([email protected]), Guldborgsund Kommune ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Misbrugsområdet

([email protected]), DA ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Roskilde

Kommune ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv,

høringspostkasse ([email protected]), Gribskov Kommune ([email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), DemensKoordinatorer i

DanmarK ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Institut for Menneskerettigheder ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Kommunernes Lønningsnævn ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Plejefamiliernes Landsforening

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), ´Domstolsstyrelsen´ ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Folketingets

Ombudsmand ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

[email protected]

C c :

([email protected]) ([email protected]), Netta Ben-Yedidia ([email protected]), Sanne Ramsdal (Favrskov

Kommune ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Janne Koefoed Jørgensen

(jkd ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Susanne Schnohr ([email protected]), [email protected]

([email protected])

Fra:

Magnus Jarl Brunés ([email protected])

Titel:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (ØIM Id nr.: 475444)

Sendt:

04-07-2017 14:58:44

Se venligst vedlagte høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk.

Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes fremsendt per e-mail til

[email protected]

senest fredag den

18. august 2017.

Med venlig hilsen

Magnus Jarl Brunés

Fuldmægtig,

Kontoret for Udgifter

Direkte telefon: 41 85 14 45

Mail: [email protected]

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmen 10

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sim.dk

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Fra:

1 - ERST Høring ([email protected])

Titel:

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om frikommunenetværk(ERST Sagsnr: 2017 - 7821)

Sendt:

17-08-2017 09:06:30

Kære

Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Høringen giver ikke Erhvervsstyrelsen (herunder TER) anledning til bemærkninger, idet forslaget ikke

medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Med venlig hilsen

Andreas

Oscar Arenfeldt

Stud.jur.

ERHVERVSSTYRELSEN

Direktionssekretariatet - Team Jura

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291090

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Fra:

Tina Oreskov ([email protected])

Titel:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk.

Sendt:

08-08-2017 13:57:00

Til Økonomi- og indenrigsministeriet

Finans Danmark har ingen bemærkninger til det modtagne udkast til forslag til Lov om ændring af lov om

frikommunenetværk (Yderligere forsøgsmuligheder for frikommunenetværkene).

Venlig hilsen

Tina Oreskov

Kontorchef

Mobil: 30 16 11 14

[email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

Danmark

Tlf.: 33 70 10 00

finansdanmark.dk

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

'[email protected]'

([email protected])

Cc:

Fra:

[email protected] ([email protected])

Titel:

høringsvar til høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk.

Sendt:

12-07-2017 14:34:19

Til

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk.

Med venlig hilsen

Anton

Lau Nielsen

Fuldmægtig, Cand.Jur

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 20

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

[email protected]

Høring over udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

I forhold til fremsendte udkast til lov om frikommunenetværk, så har FOA en ge-

nerel interesse i at sikre, at frikommuneforsøgene ikke bruges til at forringe

medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold. Muligheden for, at kommunerne

kan løse opgaver på en mindre bureaukratisk måde ser FOA positivt på, da det

alt andet lige må give mulighed for at frigive ressourcer, der kan bruges til bedre

velfærd i den enkelte kommune.

FOA har følgende kommentarer til udkastet til lov om frikommunenetværk og de

forsøgsansøgninger, som regeringen har imødekommet og påtænker at hjemle i

eksisterende forsøgsbestemmelser og lovgivning, samt de forsøgsansøgninger

som kræver afklaring:

Vedr. netværket En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder

nytænkning af integrationsområdet



Fleksibilitet i rehabiliteringsteams (Fritagelse for forelæggelse af visse sager)

Dato:

18. august 2017

01. januar 2000

Sagsnr.:

Ref.:

17/169686

REF/ref/ref

Ref.:

DK/peka

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.:

+45 46 97 26 26

Fax:

+45 46 97 23 00

Kontonr.:

5301-0476807

Mail:

[email protected]

Der bør indskrives en mulighed for, at borgeren altid kan få sin sag forelagt for

teamet, hvis han/hun ønsker det, således at det ikke alene er sagsbehandlerens

vurdering, om der er behov for en koordineret tværfaglig indsats. Det bør også

indskrives, at der altid skal fremgå en konkret vurdering af, hvorfor (og ikke bare

at) der ikke er behov for at inddrage Sundhedsforvaltningen for en borger, der er

uarbejdsdygtig på grund af sygdom. I stedet for den anden vej rundt.

At forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet kan forsinke raskmelding er

et strukturelt problem i den enkelte kommune og bør ikke være begrundelse for

at undlade et møde.

Vedr. netværket Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde



Etablering af rammer for tværkommunale akutfunktioner

www.foa.dk

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

FOA ser følgende problemstillinger ved den fremlagte forsøgsordning: Modsat

Su dhedsstyrelse s ”Kvalitetssta darder for ko

u ale akutfu ktio er i hje -

meplejen

– krav og a befali ger til varetagelse af særlige sygeplejei dsatser”

skal den tværkommunale akutfunktion i forsøget, udelukkende bemandes med

sygeplejersker og ikke også med social- og sundhedsassistenter. Herved er social-

og sundhedsassistenter udelukket fra at varetage grundlæggende sygeplejeopga-

ver, sådan som det ellers er beskrevet og lagt op til i Sundhedsstyrelsens kvali-

tetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Dette finder

FOA meget problematisk og hæmmende for samarbejdet i hjemmesygeplejen.

Da borgerne med tilknytning til den kommunale akutfunktion har særlige obser-

vations-, pleje- eller behandlingsbehov, som ikke kan varetages af den øvrige

kommunale hjemmesygepleje, må disse borgere antages, at høre til blandt de

dårligste borgere i hjemmesygeplejen. Grundet deres særlige behov og helbreds-

mæssige tilstand, mener FOA derfor, at det stadig skal være en lægefaglig op-

gave at visitere sygeplejeydelser til borgere i akutfunktionen sådan som det i dag

fremgår af §138 i Sundhedsloven. Det er en svækkelse af patientsikkerheden og

kvaliteten at lade de mest syge borgere visitere af ikke-lægeuddannet personale.

Hvis frikommuneforsøget får dispensation til at opbevare og medtage få ud-

valgte lægemidler, mener FOA, at det er vigtigt at indskærpe overfor personalet,

at disse lægemidler stadig kun må anvendes, når de er blevet ordineret af en

læge.

Vedr. netværket Sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder



Pitstop (med ro og pleje) for syge borgere på kanten af samfundet

Det er et godt og relevant initiativ. Eneste bemærkning er, hvorfor de vil fritages

for servicelovens §110 om forsorgshjem. SEL §110 giver mulighed for at borge-

ren selv kan henvende sig på et forsorgshjem, hvorefter lederen af tilbuddet

træffer beslutning om optagelse. Hvis borgeren alligevel ikke ønsker at have op-

hold i pitstop er det et godt alternativ at kunne søge optagelse på §110-tilbud.

§110 tilbud er en af de største grundpiller i vores velfærdssamfund, fordi borgere

ved selvhenvendelse kan søge optagelse på et forsorgshjem/herberg. Der ses in-

gen grund til at skulle fritages fra denne bestemmelse. Kommunerne er ofte irri-

terede over denne bestemmelse, fordi de pga. selvmøderprincippet ikke kan

styre udgifterne til stederne (de skal yde refusion). Kommunerne benytter en-

hver lejlighed til at skyde bestemmelsens selvmøderprincip i sænk.

Vedr. netværket Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borge-

ren



Mulighed for at en rehabiliterende indsats kan fortolkes som aktivering

Side 2 af 4

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Denne fritagelse er unødvendig, og vi kan ikke støtte den. Der henvises i ansøg-

ningen til reglerne for sygemeldte i kategori 2 (§ 13 C). Kommunen skal i stedet

visitere personer, der er sygemeldt med hjerneskade, til kategori 3 (Sygedagpen-

gelovens § 13 D), og så vil sagen skulle forelægges rehabiliteringsteamet, og der

kan tilrettelægges en koordineret indsats.



Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opfølgningssamtaler for hjerneskadede bor-

gere

Denne fritagelse er unødvendig, og vi kan ikke støtte den. Vi risikerer, at det bli-

ver en sovepude, hvor jobcentret kan lade sagerne ligge unødigt længe.

Hvis jobcentret vurderer, at kravet om personligt fremmøde stresser borgeren

unødigt, er der allerede lovhjemmel til at fritage for dette og afholde samtalen

telefonisk eller digitalt, jf. Sygedagpengeloven § 13 b, stk. 4, nr. 5.



Orienteret opstart af sammenhængende borgerforløb

Hvis de pågældende borgere var visiteret til et ressourceforløb, som man har ret

til, når der er behov for en helhedsorienteret, tværfaglig indsats med koordine-

rende sagsbehandler, så ville behovet for at fravige persondataloven ikke være

der.

Da det er en meget vidtgående samtykkeerklæring, og da målgruppen forvente-

ligt kan mangle overskud, er det vigtigt, at denne udfyldes ved en personlig sam-

tale, og ikke via e-Boks, som det er anført, da der ellers er risiko for, at borgeren

ikke forstår, hvad der er givet samtykke til.



Mulighed for at ret og pligt tilbud efter LAB § 92

–

96c stilles i bero

Mulig-

hed for at krav til indhold og omfang i jobsamtaler efter LAB 16 og 17 samt

BAB § 35 og 36 stilles i bero

Da der er tale om fritagelse fra LAB-lovens ret og pligt bestemmelser vedrører

forsøget borgernes rettigheder og retssikkerhed, som ikke nødvendigvis er sikret

i samme grad ved forsøget som i dag. Derfor har FOA en interesse i at følge

dette. Det gælder ikke mindst i lyset af, at der pågår politiske overvejelser om

generelle ændringer med samme sigte. Derfor har FOA en interesse i at forsøget

kommer til at give et retvisende informationsgrundlag for eventuelle lovmæssige

initiativer.

FOA har endvidere en interesse i, at forsøgskommunernes erklæring, at de med

fritagelsen ikke ønsker at tilbyde borgeren en mindre eller ringere indsats, men

alene at sikre et kontinuerligt job- og uddannelsesfokus i indsatsen materialise-

res i selve forsøget, der alene nævner eksempler på indsatser, man ønsker sig fri-

taget for at iværksætte.

Side 3 af 4

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Vedr. netværket Øget borgerinvolvering og samskabelse



Bedre muligheder for frivilligt arbejde for borgere, der modtager dagpenge

Bedre muligheder for frivilligt arbejde for borgere, der modtager efterløn

Forslagene om at styrke dagpenge- og efterlønsmodtageres adgang til arbejde

frivilligt for en organisation eller forening i kommunerne er FOA imod. Dels ser vi

ikke nogen arbejdsmarkedspolitisk værdi for de ledige. Her vil ordinære aftalte

virksomheds-forløb være mere målrettet.

Dels ser vi en mulighed for misbrug, da der ikke er opstillet krav om værnsregler

eller blot sikring af medarbejderindflydelse.

At forslaget er stillet i bero, skyldes alene at regeringen har tænkt sig generelt at

åbne for at ledige på dagpenge eller efterløn skal kunne arbejde som frivillig i

hele landet, hvilket vi fra FOAs side vil modarbejde.

Er der behov for en uddybning af FOAs bemærkninger, så kontakt venligst

[email protected]

Med venlig hilsen

Dennis Kristensen

Forbundsformand

Side 4 af 4

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Vordingborg

15. august 2017

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for mulighe-

den for at kommentere på udkastet.

Udkastet giver ikke anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Helle Linnet

Landsformand

[email protected]

Tlf.: 55 36 27 30

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og indenrigsministeriet

Favrskov Kommune

[email protected]

Social og Sundhed Sekretari-

atet

Skovvej 20

8382 Hinnerup

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fremsendt ovennævnte lovforslag i høring den

4.juli 2017. Frikommunenetværket: Bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde vil gerne kvittere for svaret på netværkets ansøgninger og de mulighe-

der, som netværket i den kommende tid vil søge at realisere.

Vedrørende ansøgningen om sammenhæng mellem Almenboligloven og Serviceloven

er netværket meget tilfreds med de nye muligheder på området. Ligeledes er netvær-

ket enige i at underansøgningen om, ”Anvendelse af almene familie- og ældreboliger til

§ 108 botilbud efter serviceloven uden bortfald af ydelsesstøtte” ikke længere er rele-

vant med den lovændring, der er beskrevet i svaret på netværkets ansøgninger.

Endvidere ser netværket frem til at deltage i det videre arbejde om ”Adgang til opsi-

gelse af lejere i almene plejeboliger ved om- og reorganisering af tilbuddet”.

Vedrørende ”Udvidet opsigelsesret i almene plejeboliger” har man ønsket, at dette for-

søg afgrænses til ét netværk. Når netværket havde ansøgt om dette, var det i høj grad

for at få flere kommuner med i forsøget, således at modellen blev afprøvet i et omfang

så det var muligt at drage valide erfaringer på området. Som forsøget er godkendt i det

andet netværk gælder det kun for nye lejemål og i forsøgsperioden, hvilket giver et me-

get lille antal forsøgsafprøvninger. Det er i dette perspektiv, at netværket skal opfordre

til at udvide forsøget.

Delansøgning 2 ikke imødekommet, idet regeringen mener, at der er tale om en øko-

nomisk fordel og ikke mere fleksible regler. Når netværket har lagt megen vægt på

denne ansøgning er det, fordi den vil fremme oprettelsen af midlertidige botilbud efter

Servicelovens § 107, og herved give fleksible og individuelle løsninger for borgerne.

Løsninger der er i tråd med det socialpolitiske ønske om et større fokus på rehabilite-

ring. Det er i den forbindelse også klart, som bemærket i afslaget, at hvis man kan an-

vende bestående lejemål, vil der være en samfundsmæssig gevinst.

Netværket stiller sig derfor til rådighed, hvis der er ønske om videre drøftelse af dette

område, evt. i en model, der ikke giver de samme økonomiske fordele.

På vegne af frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialise-

rede socialområde

Venlig hilsen

Jes Svenninggaard

Handicap- og psykiatrichef

Tlf. 8964 1010

[email protected]

www.favrskov.dk

15. august 2017

Sagsbehandler:

Sanne Ramsdal

Tlf. 8964 2116

[email protected]

Personlig henvendelse:

Favrskov Kommune

Social og Sundhed Sekretari-

atet

Torvegade 7

8450 Hammel

Sagsnr.

710-2017-10597

Dokument nr.

710-2017-180771

Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

NOTAT

ANSØGNING

Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger

11-08-2017

Sagsnr.:

17/012723

Økonomi og Indenrigsministeriet

[email protected]

Frikommunenetværkets høringssvar vedrørende lov om ændring

af lov om frikommunenetværk.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fremsendt ovennævnte

lovforslag i høring den 4. juli 2017. Frikommunenetværket om billige

boliger og fleksible boligløsninger vil hermed kvittere for svaret på

vores ansøgninger og de mange muligheder, som vi i den kommende

tid vil søge at realisere, hvis forslaget vedtages.

Vi er blevet imødekommet i meget høj grad i 2. ansøgningsrunde,

ligesom der er flere elementer fra 1. ansøgningsrunde vedrørende

billigt nybyggeri og midlertidige boligløsninger, som nu søges løst. Vi

glæder os til at arbejde med de mange muligheder i de kommende år

til gavn for de mange borgere, der oplever boligsociale udfordringer.

I forhold til de midlertidige boliger er det vigtigt for os i netværket, at

der bliver mulighed for at opføre de midlertidige boliger til socialt

udsatte integreret med enten andet byggeri eller med midlertidige

boliger til andre målgrupper.

Vi savner en afklaring af vores ønske om, at inklusionsboliger skal

kunne oprettes i ungdomsboliger. Det er væsentligt for os, da et

stigende antal ungdomsboliger har en husleje, som er for høj til vores

målgrupper. Alt afhængig af borgerens alder og situation vil det være

relevant at anvise til en ungdomsbolig.

Vi er skuffede over, at der endnu ikke er givet en tilbagemelding om

vores forslag fra 1. ansøgningsrunde om højere maksimumspriser for

støttede boliger på 35 m2 og derunder. Dette forslag efterlyser vi

fortsat en afklaring af.

Vi håber på en positiv dialog omkring ønsket om nøglefærdigt

nybyggeri, som afklares efter sommerferien.

Aarhus Kommune

Favrskov Kommune

Høje-Taastrup

Kommune

Københavns Kommune

Randers Kommune

Roskilde Kommune

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Vi har med glæde konstateret, at det nu er muligt at bevilge boligstøtte

til 2 enlige mødre med børn i en delebolig, hvis de kommer fra

krisecenter. I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at vi fortsat

har et stort ønske om, at der generelt bliver mulighed for at etablere

deleboliger til 2 personer og med individuel beregnet boligstøtte.

Som det sidste har vi i netværket noteret, at der i lovforslagets

bemærkninger bl.a.

står, at ”almene boligafdelinger finansieres blandt

andet ved et 20-årigt

lån”. Vi antager at der er tale om en trykfejl, idet

almene boligafdelinger normalt finansieres ved 30-årige lån.

Alt i alt er vi rigtig tilfredse med udviklingen, og med det samspil som

vi oplever i netværket og i relation til samarbejdet med økonomi- og

indenrigsministeriet.

På vegne af Frikommunenetværket

Erik Kaastrup-Hansen

Direktør

Side 2 af 2

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Frikommunenetværk – ’Børn som vores vigtigste ressource’

D. 18. august 2017

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk jf. høringsbrev fra Økonomi- og

Indenrigsministeriet af 4. juli 2017

Høringssvaret afgives af frikommunenetværket ’Børn som vores vigtigste ressource’, som består af

Guldborgsund, Gladsaxe og Ikast-Brande kommuner.

Netværket er i 2. ansøgningsrunde blevet imødekommet på 4 konkrete forsøg, som alle vedr. lovgivning

under Undervisningsministeriet. To af disse forsøg er omfattet af lov om ændring af lov om

frikommunenetværk, og to af forsøgene hjemles i eksisterende forsøgsbestemmelser i folkeskoleloven.

Det efterfølgende høringssvar omhandler §§29a og 29b med tilhørende lovbemærkninger, som er de

relevante paragraffer for disse forsøg.

Nærværende høringssvar forholder sig alene til om det vil være muligt at gennemføre forsøgene, sådan

som de har været tiltænkt og er beskrevet i ansøgningerne for de konkrete forsøg.

Frikommunenetværket ser positivt på lovforslagets indhold som en mulighed for at udvide viften af

aktiviteter og metoder i folkeskolernes arbejde med at skabe de bedst mulige betingelser for børns

dannelse, trivsel og læring.

Konkrete bemærkninger til de enkelte paragraffer i lovforslaget:

§ 29a:

Af bemærkningerne til § 29a fremgår det b.la., at:

”De øvrige bestemmelser i folkeskoleloven, der referer til klassen som undervisningsenhed,

skal følgelig ses i lyset af, at frikommunerne i netværket med forsøget får lov til at fravige

reglerne om, at eleverne skal deles i klasser. Dette medfører ikke, at disse øvrige

bestemmelser indholdsmæssigt fraviges som led i forsøget, men at der i forhold til de

pågældende bestemmelser ikke behøver at blive taget udgangspunkt i klassen som

undervisningsenhed, idet der kan sættes en anden enhed eller fællesskab i stedet i

overensstemmelse med forsøget.”

Dette er i fuld overensstemmelse med intentionerne i forsøget.

Netværket er dog ikke enig i, at det i forhold til forsøget er relevant at nævne § 50, stk. 8 i den

sammenhæng. § 50, stk. 8 nævner netop, at tilvejebringelsen af midler til dækning af udgifter, som

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Frikommunenetværk – ’Børn som vores vigtigste ressource’

kommunen ikke dækker, kan ske ved at man i fællesskab benytter en anden måde end fælles indsamling i

klassen. Derfor er vurderingen fra netværket, at bestemmelsen i forvejen giver mulighed for at tage

udgangspunkt i en anden undervisningsenhed end klassen.

§ 29b:

Netværket vil anbefale, at der foretages en præcisering af betegnelsen ’kreative fag’. I forsøget gives der

mulighed for at ansætte ikke-læreuddannede til at varetage undervisningen i fag, hvor skolen allerede har

ansatte lærer med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer til at kunne undervise. Det er derfor væsentligt at

specificere, hvad ’kreative fag’ indebærer. Herunder bør der tages stilling til:



Om det er bestemte fag eller fagrækker, der er omfattet

Om forsøgets muligheder i øvrigt kan anvendes i andre fag i de dele af den undervisning, der her

har kreativ karakter

Hvilke parametre der lægges til grund for at vurdere om, der er tale om et kreativt fag



L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

#BREVFLE

Økonomi og Indenrigsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

18. august 2017

Jobcenter Sekretariat

Familie- og Beskæftigelsesfor-

valtningen

Sønderbro 12

9000 Aalborg

9931 2521

Init.: NBY

EAN nr.: 5798003747972

Åbningstider:

Man - Fredag

08.00 - 15.00

Torsdag tillige

15.00 - 17.00

Har du fået dette brev digitalt kan

du svare ved at bruge ”besvar”-

knappen i Digital Post/eBoks. Du

kan altid kontakte Aalborg Kom-

mune sikkert på aalborg.dk eller

via Digital Post på borger.dk.

Har du brug for hjælp til Digital

Post kan du ringe til Den Digitale

Hotline på 7020 0000

Bemærkninger til udkast til lov om ændringer af lov om

frikommunenetværk

Økonomi og Indenrigsministeriet har d. 4. juli 2017sendt udkast til lov om ændring

af lov om frikommunenetværk i høring med høringsfrist d. 18. august 2017.

På vegne af hele det nordjyske netværk fremsendes hermed bemærkninger til ka-

pitel 8a - Tværgående forsøg - § 30a vedrørende psykologbehandling i beskæfti-

gelsesindsatsen til visse borgere på sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Følgende bemærkes:

Af § 30a stk. 3 fremgår det af forslaget, at behandlingen skal udføres af autorisere-

de psykologer i Jobcentret. Nuværende praksis er, at lægen henviser til autorisere-

de privat praktiserende psykologer, men selve behandlingen kan blive udført af ik-

ke autoriserede psykologer, såfremt der gives supervision af en autoriseret psyko-

log. I daglig tale kaldes ordningen for ”følordningen”. Det er vores vurdering, at reg-

lerne i frikommunenetværket om autorisation og udførelse, skal følge nuværende

vilkår for de privat praktiserende psykologer.

Af samme paragraf stk. 3 fremgår det, at der højst kan udføres ét behandlingsfor-

løb med op til 12 konsultationer, hvilket følger nuværende praksis ved henvisninger

til psykologbehandling. Nuværende praksis er, at der skal foreligge ny henvisning

efter 12 behandlinger.

Vi foreslår, at der ved afslutning af et behandlingsforløb kan foretages en individu-

elt vurdering af, om der behov for yderligere behandlinger / behandlingsforløb, med

at ét behandlingsforløb altid kun kan være på 12 konsultationer.

Endelig vurderer vi, at det er nødvendigt med en præcisering af § 30 a stk. 5. Be-

handlingsforløb både ved privat praktiserende psykologer og i psykiatrien kan være

et kombinationsforløb, hvor der både er individuelle- og gruppebehandlingsforløb.

Det er vores vurdering, at det skal præciseres, at Jobcentres psykologer har mulig-

hed for at benytte sig af både individuelle og gruppebehandlingsforløb, hvor dette

vurderes velbegrundet i forhold til den enkeltes behandlingsbehov. Det skal være

muligt, at det er den samme psykolog, der både udfører individuel- og gruppebe-

handling.

Eventuelle spørgsmål til ovenstående skal rettes til Funktionsleder Eva Otte Jo-

hansen,

[email protected],

99888778/21150385.

Venlig hilsen

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Netta Ben-Yedidia

Fuldmægtig

9931 2725

2/2

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Fra:

Janne

Koefoed Jørgensen (jkd) ([email protected])

Titel:

Kvittering for modtagelse af høringsmateriale ang. Forslag til Lov om ændring af lov om frikommunenetværk fra

Frikommunenetværk, En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Sendt:

01-08-2017 11:23:33

Frikommunenetværk, En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren kvitterer

hermed for modtagelsen af høringsmaterialet ang. Forslag til Lov om ændring af lov om

frikommunenetværk.

Frikommunenetværket, En plan for en sammenhængende indsats har ingen bemærkninger til

høringsmaterialet.

Med venlig hilsen

Janne Koefoed

Direktionskonsulent for Frikommunenetværk, Én Plan

Politisk Sekretariat

Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7

DK-2750 Ballerup

Mob: 4477 2476

E-mail:

[email protected]

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Att.

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 9132 5651

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 17/01498-2

HØRING OVER UDKAST T IL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM

FRIKOMMUNENETVÆRK

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 4. juli 2017

anmodet on Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk.

Ved lov om frikommunenetværk (lov nr. 658 af 8. juni 2017), der trådte

i kraft den 1. juli 2017, blev de generelle rammer for Frikommuneforsøg

2016-2020 etableret, hvorefter udvalgte kommuner har frihed til at

afprøve nye løsninger og metoder ved at blive fritaget for gældende

lovgivning eller opnå nye hjemler inden for et overordnet tema.

Det bemærkes, at instituttet den 24. marts 2017 afgav høringssvar over

udkast til lov om frikommunenetværk, som vedlægges dette

høringssvar til orientering.

Med nærværende udkast etableres nye hjemler til at fritage

frikommunerne for gældende regler og til at etablere nye hjemler til

konkrete forsøg. Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser, der

giver kommuner i et frikommunenetværk mulighed for at gennemføre

forsøg inden for en række ministerområder

Instituttet har enkelte bemærkninger til udkastet:

BRUG AF ALMENE BOLIG ER SAMT ÆLDRE - OG

HANDICAPBOLIGER TIL § 108-TILBUD

18. AUGUST 2017

Det fremgår af punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger til udkastet til

lovforslag, at ændringsforslaget skulle indeholde hjemmel til et forsøg

om mulighed for brug af almene boliger samt ændre- og

handicapboliger til § 108-tilbud. En sådan hjemmel synes dog ikke at

fremgå af selve udkastet til lovforslag

–

heller ikke sammenholdt med

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Instituttet har

derfor ikke forholdt sig til den nævnte forsøgshjemmel og formoder, at

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

det beror på en fejl, at denne fremgår af oplistningen under de

almindelige bemærkninger punkt 2.2.

FUNKTIONSBASEREDE TI LGÆNGELIGHEDSKRAV TI L BYGGERI

Efter udkastets § 26 d kan kommunalbestyrelsen i en frikommune i

frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger give

tilladelse til boliger, der fraviger bygningsreglementets bestemmelser

om indretning. Forsøget foreslås at omfatte nybyggeri og ombygning af

eksisterende byggeri, hvorved der etableres almene boliger. I stedet

skal der udarbejdes en tilgængelighedsstrategi til

kommunalbestyrelsens behandling af byggesagen, ved hvilken det skal

dokumenteres, at det overordnede formål med bygningsreglementets

bestemmelser om bygningers indretning er opfyldt. I bemærkningerne

til den foreslåede § 26 d er det anført, at vurderingen af

tilgængelighedsstrategiens opfyldelse af dette formål skal foretages

med udgangspunkt i bygningens brugere, herunder både beboere og

besøgende, og derfor forudsætter en forståelse og viden om brugernes

behov.

Da ark er i he hold til FN’s Ha dicapkonventions

artikel 9 om retten

til tilgængelighed blandt andet forpligtet til at træffe passende

foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige vilkår

med andre har adgang til fysiske omgivelser. Disse foranstaltninger

omfatter blandt andet afskaffelse af hindringer og barrierer for

tilgængelighed til bygninger, herunder boliger.

Retten til tilgængelighed er en nøglerettighed i Handicapkonventionen.

Konventionen hviler på en anerkendelse af, at tilgængelighed er en

grundlæggende forudsætning for, at personer med handicap kan leve

et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold på lige vilkår

med andre. Dette understreges af, at tilgængelighed er en selvstændig

rettighed efter artikel 9 og et grundlæggende princip for hele

konventionen, jf. artikel 3.

Tilgængelighed i forhold til boliger handler ikke kun om, at personer

med handicap skal have adgang til deres egne boliger. Det handler i

ligeså høj grad om, at boligmassen som helhed skal være tilgængelig for

alle personer med handicap, så personer med handicap eksempelvis

uden hindring kan besøge familie, venner og bekendte.

Tanken bag tilgængelighedsforpligtelsen efter Handicapkonventionen

er således, at boliger så vidt muligt skal indrettes, så de er tilgængelige

for alle personer, uanset hvilket handicap de måtte have.

Det er derimod ikke hensigten, at der skal udvikles ordninger, som

alene sikre tilgængelighed for personer med specifikke former for

handicap eller indrettes boliger, som ikke er universelt tilgængelige,

men alene tilgængelige for beboerne af boligerne.

2/3

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Det skal i den forbindelse påpeges, at det er almindeligt, at boliger

ændrer anvendelse over tid: Ungdomsboliger kan eksempelvis blive til

ældreboliger, og familieboliger kan blive til bofællesskaber.

Hertil kommer, at den enkelte beboers behov kan ændre sig. Et

handicap kan eksempelvis opstå som følge af sygdom eller en ulykke.

Endelig har nybyggede boliger lang levetid. Hvis der således bygges

boliger, som kun er tilgængelige for nogle personer med handicap, men

ikke for andre, vil boligerne vedblive med at være ikke-tilgængelige for

de sidstnævnte

–

også selvom frikommuneforsøget ophører på et

tidspunkt.

På den baggrund er det instituttets vurdering, at den foreslåede

forsøgshjemmel på sigt vil skabe en mindre tilgængelig boligmasse, end

hvis de nuværende tilgængelighedskrav i bygningsreglementet

fastholdes uden fravigelser. Instituttet finder derfor, at den foreslåede

forsøgshjemmel vil svække gennemførelsen af Handicapkonventionens

grundlæggende principper om universel tilgængelighed og inklusion i

samfundet og vil dermed udgøre et tilbageskridt i forhold til Danmarks

opfyldelse af sine internationale forpligtelser.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler,



at den foreslåede § 26 d om brug af funktionsbasserede

tilgængelighedskrav til byggeri udgår af udkastet.

at forholdet mellem udkastets § 26 d og Danmarks opfyldelse af

tilgængelighedsforpligtelsen efter Handicapkonventionen

genovervejes eller begrundes nærmere.

Med venlig hilsen

Mette Gaardsted Frandsen

JURIDISK FULDMÆGTIG

3/3

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Att.:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5761

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 17/00498-3

24. MARTS 2017

HØRING OVER UDKAST T IL LOV OM FRIKOMMUNE NETVÆRK

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 24. februar 2017

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om frikommunenetværk og ved e-mail af

13. marts 2017 anmodet om bemærkninger til en supplerende høring

over et tillæg til udkastet.

Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.

SAMMENFATNING

Med udkastet er det hensigten, at der etableres lovgivningsmæssige

rammer for frikommuneforsøg 2016-2020, herunder udpegelse af 8

frikommunenetværk og 44 deltagende kommuner. Frikommuneforsøg

2016-2020 skal blandt andet ses i lyset af aftale om kommunernes

økonomi for 2017, hvor regeringen og KL er blevet enige om at

gennemføre initiativer, der understøtter kommunernes styrings- og

prioriteringsmuligheder og en bedre ressourceudnyttelse.

Udkastet etablerer adgang til at fritage frikommunerne for en række

gældende regler, og skaber ny hjemmel til forsøg inden for en række

områder, blandt andet områder der vedrører personer med betydeligt

og varigt nedsat funktionsevner og børn.

Udkastet åbner navnlig op for indskrænkninger af en række

retssikkerhedsgarantier og øget adgang til at foretage indgreb i

grundlæggende rettigheder som eksempelvis retten til

selvbestemmelse og personlig frihed.



Instituttet anbefaler generelt, at der ikke som et led

frikommunenetværket bliver givet adgang til at foretage forsøg med

at indskrænke udsatte borgeres grundlæggende rettigheder.

Udkastet indeholder desuden adgang til, at ministeriet kan godkende

frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

kan træffe afgørelse om anvendelse af personlige alarm- eller

pejlesystemer for personer med betydelig og varig nedsat psykisk

funktionsevne, der er optaget i forskellige botilbud, hvis der er risiko

for, at de udsætter sig selv eller andre for at lide personskade ved at

forlade deres bolig, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det

påkrævet for at afværge denne risiko. Ifølge udkastet kan en sådan

afgørelse gøres tidsubegrænset for personer med en erhvervet mental

svækkelse, der er fremadskridende.



Instituttet anbefaler, at alle afgørelser om brug af alarm- og

pejlesystemer træffes for en afgrænset periode efter en konkret

risikovurdering.

Udkastet giver endvidere ministeriet adgang til at godkende

frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune

kan træffe afgørelse om indenfor en afgrænset periode at anvende

situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for en

person med betydelig og varig nedsat funktionsevne, der har ophold i

forskellige boformer.



Instituttet anbefaler, at proceduren for iværksættelse af og

samtykke til situationsbestemt overvågning overvejes nærmere

med henblik på at øge retssikkerheden i afgørelser herom.

Udkastet muliggør en udvidet adgang til at opsige almene plejeboliger,

således at beboeren kan flyttes i flere situationer. Beboeren vil som

følge af forsøgsordningen ikke længere være beskyttet af de gældende

regler om opsigelse af lejemål i den almene sektor, men i stedet kunne

opsiges, hvis eksempelvis beboerens plejebehov ændrer sig eller hvis

beboerens ægtefælle dør. Dette indebærer en uhensigtsmæssig

sammenblanding mellem boform og støtte.



Institut anbefaler, at der indføres ordninger, der kan sikre, at

adskillelsen mellem boform og adgangen til støtte bliver en realitet,

således at det ikke er nødvendigt at flytte borgere, hvis behov for

støtte ændrer sig.

I medfør af udkastet kan børne- og socialministeren ved godkendelse af

frikommuneforsøg helt eller delvist give dispensation fra en række

regler i serviceloven, som er sikret

i FN’s Bør eko ve tio , so

Danmark er forpligtet af.



Instituttet anbefaler, at det fremgår udtrykkeligt af udkastets § 10

om godkendelse af forsøgene, at de planlagte initiativer tager højde

for Børnekonventionens krav om dels at vægte barnets tarv højest i

sagsbehandlingen og dels at sikre, at barnet inddrages i sagen og

dets synspunkter tillægges passende vægt.

2/9

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

GENERELLE BEMÆRKNING ER

Udkastet åbner op for indskrænkninger af en række

retssikkerhedsgarantier og øget adgang til at foretage indgreb i

grundlæggende rettigheder som eksempelvis retten til

selvbestemmelse og personlig frihed.

Instituttet bemærker indledningsvist, at udkastet bør indeholde en

vurdering af forsøgsordningens forhold til menneskeretten, herunder

særligt FN´s Handicapkonvention, Børnekonventionen og den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Udkastet lægger op til, at der indføres hjemmel til en række udvidelser

af den eksisterende adgang til at anvende tvang og foretage indgreb

inden for frikommunenetværket, herunder en adgang til at tvangsflytte

personer, der på grund af psykisk funktionsnedsættelse ikke er i stand

til at afgive et gyldigt samtykke, fjernelse af beskyttelsen mod opsigelse

i plejeboliger, yderligere adgang til anvendelse af

tvangsforanstaltninger i form af personlige alarm- og pejlesystemer

samt anvendelse af situationsbestemt video-, audio og

bevægelsesovervågning.

Målgruppen for disse udvidelser er personer der i kraft af en betydelig

funktionsnedsættelse vil være omfattet af Handicapkonventionen.

Udkastet indeholder endvidere en række forslag til forsøg med

dispensation for rettighederne i servicelovens børnekapitel.

Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form vil der således blive

åbnet for forsøg med indskrænkning af såvel børns som personer med

handicaps grundlæggende rettigheder.

Det fremgår, at formålet med frikommuneordningen er af

styringsmæssig karakter, og der kan derfor være en risiko for, at

hensynet til effektivisering, regelforenkling og bedre styring kan føre til

manglende opmærksom på sikringen af udsatte gruppers

grundlæggende rettigheder.

Instituttet finder det betænkeligt at indføre forsøg, der vil medføre, at

borgernes grundlæggende rettigheder beskyttes forskelligt alt efter om

borgeren er bosat i en frikommune eller ej, idet princippet om

ligebehandling og ikke-diskrimination er et grundlæggende princip

inden for menneskeretten.



Instituttet anbefaler, at der ikke som et led frikommunenetværket

bliver givet adgang til at foretage forsøg med at indskrænke udsatte

borgeres grundlæggende rettigheder.

3/9

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

ANVENDELSE AF MAGT E LLER ANDRE INDGREB

KLAGER OVER ANVEN DEL SE AF MAGT ELLER AND RE INDGREB

Efter udkastets § 21 kan klager over anvendelse af magt eller andre

indgreb i selvbestemmelsesretten indbringes for kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Denne begrænsning af klageadgangen stemmer ikke i overens med

servicelovens § 133, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser om

tilsvarende magtanvendelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter

reglerne i kapitel 10 om retssikkerhed og administration på det sociale

område. Efter instituttets opfattelse kræver det en særlig begrundelse

at begrænse klageadgangen.



Instituttet anbefaler, at begrænsningen af klageadgangen

genovervejes eller begrundes nærmere.

BRUG AF ALARM- OG PEJLESYSTEMER

Efter § 13 kan ministeriet godkende frikommuneforsøg, hvorefter

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anvendelse af

personlige alarm- eller pejlesystemer for personer med betydelig og

varig nedsat psykisk funktionsevne, der er optaget i forskellige botilbud,

hvis der er risiko for, at de udsætter sig selv eller andre for at lide

personskade ved at forlade deres bolig, og forholdene i det enkelte

tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. En sådan

afgørelse kan efter § 13, stk. 2, gøres tidsubegrænset for personer med

en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende.

Efter forslaget skal det være muligt at anvende alarm- og pejlesystemer

for personer, der forlader deres private bolig inden for rammerne af et

botilbud (men som ikke forlader selve botilbuddet). Forslaget om, at

anvendelsen af alarm- og pejlesystemerne kan gøres tidsubegrænset

for personer med en erhvervet fremadskridende mental svækkelse

begru des ed ø sket o ’e sartede regler for tidsubegræ sethed’ i

to situationer, dels som i dag når de pågældende forlader selve

botilbuddet (servicelovens § 125, stk. 2), og dels fremover i

frikommuneforsøget når de forlader deres egen bolig, men forbliver på

botilbuddets fællesarealer (udkastets § 13, stk. 2).

Efter instituttets vurdering er der forskellige hensyn at tage i de to

situationer. Dertil kommer, at (også) personer med en erhvervet,

fremadskridende mental svækkelse med tiden kan ændre adfærd,

således at behovet for anvendelse af alarm- og pejlesystemer ændrer

sig.

4/9

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



Instituttet anbefaler, at alle afgørelser om brug af alarm- og

pejlesystemer træffes for en afgrænset periode efter en konkret

risikovurdering.

SITUATIONSBESTEMT VIDEO -, AUDI O- OG

BEVÆGELSESOVERVÅG NIN G

Efter forslagets § 14 kan ministeriet godkende frikommuneforsøg,

hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe afgørelse

om indenfor en afgrænset periode at anvende situationsbestemt video-

, audio- og bevægelsesovervågning for en person med betydelig og

varig nedsat funktionsevne, der har ophold i forskellige boformer. Det

er et krav, at den pågældende ikke modsætter sig dette. Det er

endvidere en forudsætning, at der indhentes samtykke fra den

pågældendes nærmeste pårørende eller fra en eventuel værge. Har en

person, der mangler evnen til at give informeret samtykke ingen

’nærmeste

pårørende’ eller værge, kan afgørelse træffes, hvis to

medarbejdere med kendskab til borgeren og faglig indsigt på området

anbefale overvågningen.

Efter instituttets opfattelse er situationsbestemt video-, audio og

bevægelsesovervågning et så betydeligt indgreb i en persons privatliv,

at det må omgærdes med væsentlige retssikkerhedsgarantier. I den

henseende rejser den foreslåede ordning en række problemer.

Der er ikke foreslået regler eller retningslinjer for inddragelse af den

person, der søges overvåget, eller for løsning af de problemer, der kan

opstå, hvis de nærmeste pårørende er uenige, herunder evt. også

ue ige o , hve der skal betragtes so ’ ær este pårøre de’.

Ligeledes kan det være problematisk (hvor der ikke er nære pårørende

eller en værge) at lade medarbejdere træffe afgørelse om overvågning.

Der kan derfor være behov for formelt at udpege en repræsentant eller

eventuelt beskikke en værge for en person, som ønskes overvåget. Det

bemærkes herved også, at det i bemærkningerne er præciseret, at

inddragelse af pårørende eller værge i visse situationer kan være særlig

vigtig.



Instituttet anbefaler, at proceduren for iværksættelse af og

samtykke til situationsbestemt overvågning overvejes nærmere

med henblik på at øge retssikkerheden i afgørelser herom.

Instituttet skal desuden bemærke, at det i

afgræ s i ge af ’ ær este

pårørende’ i bemærkningerne til § 14 anføres, at der herved først og

fremmest forstås (blandt andet)

’slægt i ge i lige li je’

med tilføjelsen,

at ’adoptivbør vil so regel

(…) kunne betragtes som nærmeste

pårøre de’.

Adoptivbørn må efter instituttets vurdering henregnes til

slægtninge i lige linje

og der ed a ses so ’ ær este pårøre de’,

5/9

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

hvorfor forbeholdet vedrørende deres retsstilling efter instituttets

opfattelse bør udgå



Instituttet anbefaler derfor, at det i bemærkningerne til § 14 anførte

om adoptivbørn udgår.

FORHOLDET TIL FN´S HANDICAPKONVENTION

ADGANG TIL AT OPSIGE ALMENE PLEJEBOLIGER

Med den foreslåede § 24 er det hensigten at videreføre forsøget fra det

tidligere frikommuneforsøg med at udvide adgangen til at opsige

almene plejeboliger, således at beboeren kan flyttes i flere situationer.

Beboeren vil som følge af forsøgsordningen ikke længere være

beskyttet af de gældende regler om opsigelse af lejemål i den almene

sektor, men i stedet kunne opsiges, hvis eksempelvis beboerens

plejebehov ændrer sig eller hvis beboerens ægtefælle dør.

Det følger af Handicapkonventionens artikel 19, at personer med

handicap har

ret til at ”vælge deres bopæl, sa t hvor og ed hve

vil bo” på lige fod ed a dre perso er.

Siden indførelsen af serviceloven i 1998 har der principielt i dansk

socialret været en adskillelse mellem retten til støtte og hjælp og retten

til en bolig.

Af det lovforberedende arbejde med serviceloven af 1998 fremgår, at

en væsentlig baggrund for ophævelsen af institutionsbegrebet var et

ønske om at fjerne alt vedrørende bolig til voksne med handicap fra

den sociale lovgivning og i stedet overlade disse spørgsmål til

administration efter boliglovgivningen.

På trods af, at visse boformer

fortsat er medtaget i serviceloven (for eksempel i de nuværende §§

107-108), er intentionen om principiel adskillelse mellem boform og

støtte fortsat helt klar i lovgivningen.

Adskillelsen mellem boform og støtte har blandt andet betydet, at

mange personer med handicap har opnået lejerrettigheder eller en

lejelignende status i forhold til deres bolig.

Med den foreslåede forsøgsordning vil der blive åbnet op for et

væsentligt tilbageskridt på dette område, hvor der i en række år har

været gjort en betydelig indsats for at adskille boform og støtte med

henblik på at ligestille personer med handicap med andre personer for

så vidt angår retten til en bolig.



Instituttet anbefaler, at der i stedet for at indførelsen af forsøg med

at indskrænke beskyttelsen af den enkelte persons rettigheder over

LSF 229 om forslag til Lov om social service. Fremsat af socialministeren

(Karen Jespersen) den 16. april 1997:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=112257

6/9

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

sin bolig, i stedet indføres ordninger, der kan sikre at adskillelsen

mellem boform og adgangen til støtte bliver en realitet, således at

det ikke er nødvendigt at flytte borgere, hvis behov for støtte

ændrer sig.

GENERELLE BEMÆRKN ING ER TIL KAPITEL 5

Udkastets kapitel 5 og bemærkningerne hertil forholder sig ikke

nærmere til, hvordan personer, som ikke kan tage vare på egne

interesser, skal inddrages i spørgsmål om iværksættelse af

foranstaltninger efter kapitel 5. Endvidere er der ikke fastsat regler

eller givet retningslinjer for, hvordan det skal afgøres, hvem der er

’ ær este pårøre de’ i tilfælde af ue ighed hero . E delig

tages der

ikke stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan være behov for

formelt at udpege en repræsentant for den person, som ikke selv kan

tage vare på sine interesser, og som ikke har nære pårørende eller

værge. Der kan herved også henvises til, at muligheden for at klage til

Ankestyrelsen over visse foranstaltninger omfatter blandt andet en

værge og en repræsentant for den person, foranstaltningen vedrører.



Instituttet anbefaler, at det overvejes, i hvilket omfang der kan være

behov for at fastsætte nærmere regler om 1) inddragelse af

personer, som ikke kan varetage egne interesser, ved iværksættelse

af foranstaltninger vedrørende dem selv, 2) afgrænsning af, hvem

der skal anses som nærmeste pårørende i tilfælde af uenighed og 3)

repræsentation for personer, som ikke kan varetage egne interesser

og ikke har pårørende eller værge.

Instituttet lægger til grund, at et eventuelt lovforslag om

frikommunenetværket vil blive justeret, såfremt der skulle vise sig

behov derfor efter afslutningen af det serviceeftersyn, der ifølge

regeringens demenshandlingsplan skal foretages af kommunernes

anvendelse af magtanvendelsesreglerne overfor borgere med betydelig

og varig nedsat psykisk funktionsevne, herunder borgere med

demens.2

Et trygt og værdigt liv med demens oplæg til den nationale

demenshandlingsplan 2025, september 2016:

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Aeldre/2016/September/~/media/Filer

%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Demenshandlingsplan-2025-PUB-sept-

2016/Den-nationale-demenshandlingsplan-2025.ashx

7/9

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

FORHOLDET TIL FN´S B ØRNEKONVENTION

MULIGHED FOR DISPENS ATION FRA SERVICELOV ENS REGLER

Efter udkastets § 10, stk. 2, kan børne- og socialministeren ved

godkendelse af frikommuneforsøg helt eller delvist give dispensation

fra en række centrale bestemmelser i serviceloven.

Såfremt udkastet vedtages, vil der hermed kunne dispenseres fra nogle

af de vigtigste krav til sikring af den børne- og socialfaglige kvalitet i

forvaltningens arbejde med børne- og familiesager. Det drejer sig

særligt om inddragelse af børn i form af børnesamtaler, om den

børnefaglige undersøgelse, om at opstille en handleplan, samt krav om

tilbagemelding til fagpersoner, som har foretaget underretning om

bekymring for et barn.

De regler, der kan dispenseres fra i serviceloven, bygger i vid

udstrækning på principper

og regler i FN’s Bør eko ve tio , so

Danmark er forpligtet af. Børnekonventionens artikel 3 forpligter

myndighederne i at varetage barnets tarv. Det fremgår således af

artikel 3, stk. 3, at i ”alle fora stalt i ger vedrøre de bør , hvad e te

disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd,

domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal

bar ets tarv ko

e i første række”.

Endvidere har alle børn ret til at blive hørt i sager og afgørelser, der

vedrører dem selv. Det fremgår blandt andet af konventionens artikel

12, at barnet skal sikres retten til frit at sine synspunkter i alle forhold,

der vedrører barnet og at disse synspunkter skal tillægges passende

vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Herudover

skal barnet gives mulighed for at udtale sig sager, der vedrører barnet.

I udkastets § 10, stk. 7 er der opregnet en række krav for kommunerne

til på forskellig vis at sikre, at barnet inddrages, og at afgørelser træffes

i overensstemmelse med barnets bedste, ligesom der skal opstilles og

følges op på en række mål for den iværksatte indsats. Det fremgår

desuden af bemærkningerne, at det er vigtigt, at der foretages en

grundig og helhedsorienteret afdækning af barnets eller den unges og

familiens udfordringer og ressourcer, så der er et tilstrækkeligt grundlag

for at træffe de fornødne afgørelser om støtte og børnene og deres

familier får den fornødne hjælp.

Det er imidlertid instituttets vurdering, at forpligtelserne i

Børnekonventionen (om, at barnets tarv er det væsentligste i sagen, og,

at barnet skal inddrages i sagen) ikke fremgår med den fornødne

klarhed, som nødvendig betingelse for godkendelse af forsøget, og at

der derfor kan være risiko for, at myndighederne ikke inddrager

forpligtelserne i tilstrækkelig grad.

8/9

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



Instituttet anbefaler, at det fremgår udtrykkeligt af udkastets § 10

om godkendelse af forsøgene, at de planlagte initiativer tager højde

for Børnekonventionens krav om dels at vægte barnets tarv højest i

sagsbehandlingen og dels at sikre at barnet inddrages i sagen og

dets synspunkter tillægges passende vægt.

EVALUERING AF CENTRA LE KVALITETSMÅL

Af udkastets § 7 fremgår det, at økonomi- og indenrigsministeren kan

fastsætte regler om offentliggørelse, evaluering og indberetning af

forsøg, der gennemføres i frikommuner.

I bemærkningerne til § 7 fremgår det, at hensigten med bemyndigelsen

til ministeren er at fastsætte minimumskrav til offentliggørelse og

evaluering af de forsøg, der gennemføres samt at fastsætte krav til

indberetning om iværksættelse og evaluering. Videre fremgår det, at

de nærmere regler om frikommunernes evaluering kan omfatte

beskrivelse af forsøgets resultater, herunder i forhold til opstillede

resultatmål, effekter på forsøgets målgruppe, forsøgets økonomiske

konsekvenser samt forsøgets øvrige positive eller negative

konsekvenser.

Det er instituttets vurdering, at det er særligt vigtigt at sikre evaluering

af opstillede resultatmål og effekterne på forsøgets målgruppe henset

til, at resultaterne heraf bidrager til oplysninger om, hvorvidt forsøgene

lever op til de menneskeretlige standarder om at sikre barnets tarv

samt inddragelse af barnet.



Instituttet anbefaler, at frikommuneforsøgene omfattet af

udkastets § 10 som minimum måles på, om målsætningerne for

indsatsen efter § 10, stk. 7 er blevet fuldt indfriet samt om de

opstillede forventninger til borgernes oplevelser af forsøget indfries,

herunder om børnene og de unge samt deres familier i højere grad

vil opleve, at de er inddraget i deres egen sag, og at der i højere

grad samarbejdes om indsatsen.

Der henvises til Økonomi og Indenrigsministeriets sagsnr.: 2016-1541.

Med venlig hilsen

Marya Akhtar Luckow

SPECIALKONSULENT

9/9

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

[email protected]

Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om frikommunenetværk

august 2017

KL finder det generelt er positivt, at der i anden forsøgsrunde fra regerin-

gens side er givet tilsagn til forholdsvis mange forsøg.

Specifikke bemærkninger:

Ad lovforslagets punkt 7 kapitel 6 a

KL har noteret sig, at frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på

det somatiske akutområde beder om forsøgshjemler i forhold til, at

Akutfunktionen kan tildele og yde hjemmesygepleje til borgere i de

fire frikommuner i frikommunenetværket.

Akutfunktionen kan opbevare og efter lægelig ordination udlevere

medicin, som ikke er knyttet til et specifikt cpr-nummer.

Medarbejdere i akutfunktionen kan varetage en række lægeforbe-

holdte opgaver

–

særligt i undersøgelsesøjemed

–

uden at der fore-

ligger en konkret delegation og/eller en rammedelegation til en af-

grænset patientgruppe

KL noterer sig, at ministeriet med den foreslåede bestemmelse i § 27a

lægger op til, at kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunet-

værket om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde kan de-

legere ansvaret for tildeling af hjemmesygepleje efter lægehenvisning til

de øvrige kommunalbestyrelser i netværket.

KL noterer sig også, at ministeriet med den foreslåede bestemmelse i §

27b giver frikommunerne i frikommunenetværket om nye samarbejdsfor-

mer på det somatiske akutområde mulighed for at opbevare og for-

dele/udlevere lægemidler i den fælles kommunale akutfunktion, der ikke

er udstedt recept på til en bestemt person.

Efter autorisationsloven og gældende vejledning om autoriserede sund-

hedspersoners benyttelse af medhjælp kan en repræsentant for kommu-

nens praktiserende læger eller en læge ansat i kommunen delegere

denne opgave (rammedelegation til en afgrænset patientgruppe i under-

søgelsesøjemed) til kommunens hjemmesygeplejersker. KL noterer sig,

at frikommunenetværkets ansøgning om forsøgshjemmel for denne be-

stemmelse i autorisationsloven ikke er berørt i lovforslaget. Henset til

akutfunktionens behov for fleksibilitet i forhold til varetagelse af visse læ-

geforbeholdte opgaver (typisk blodprøvetagning til måling af infektionstal,

Dato: 18. august 2017

Sags ID: SAG-2016-00132

Dok. ID: 2392246

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3382

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

blodsukker og blodprocent) over for en ofte skrøbelig patientgruppe med

omskiftelige tilstande skal KL derfor opfordre ministeriet til at overveje

mulighederne for større fleksibilitet i forhold til varetagelse heraf.

Ad § 29 a - Fravigelse af bestemmelserne i folkeskolelovens § 17, stk. 1,

25 og 25 a, der beskriver klassen som den grundlæggende undervis-

ningsenhed og regulerer elevtallet i en klasse.

Det er positivt med et nyt frikommuneforsøg, der giver mulighed for at ud-

fordre klassen som den eneste ramme for elevernes læring og trivsel. I

første runde af frikommuneforsøgene har frikommuner haft mulighed for

at udfordre klassebegrebet med succes. KL håber derfor, at der vil blive

kigget på lovgivningen på området, før denne frikommuneperiode løber

ud. Frihed til at fokusere på differentierede og fleksible læringsmiljøer vil

understøtte kommunernes arbejde med at lave en varieret og motive-

rende skoledag, og det bør ikke vente til endnu et frikommuneforsøg er

gennemført.

Ad § 29 b - Mulighed for at ansætte ikke-læreruddannet personale, selv

om skolen allerede har ansatte lærere med linjefag eller tilsvarende kvali-

fikationer, der kan undervise i faget.

KL mener ikke, at det er nødvendigt at give dispensation fra § 28, stk. 2

for at kunne imødekomme frikommuners behov for at kunne ansætte per-

sonale, der har særlige kvalifikationer i forhold til at varetage undervisnin-

gen i de kreative fag, fx musikere, billedkunstnere, arkitekter m.v. KL un-

drer sig i den forbindelse over henvisningen til bemærkningerne fra 1990,

da de blev skrevet i en helt anden kontekst og efter KL's opfattelse ikke

længere gældende.

Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Økonomi- og Indenrigsministeriet har samtidig med den faglige høring

sendt forslaget i økonomisk høring.

KL har ingen bemærkninger til ministeriets vurdering af de økonomiske

konsekvenser og DUT-spørgsmålet.

Med venlig hilsen

Claus Ørum Mogensen

Ole Cordsen

Dato: 18. august 2017

Sags ID: SAG-2016-00132

Dok. ID: 2392246

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3382

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Jeanette

Vang ([email protected])

Cc:

Fra:

Kommunernes Lønningsnævn ([email protected])

Titel:

høringssvar

Sendt:

09-08-2017 16:24:51

Økonomi-

og Indenrigsministeriet

Att.: Magnus Jarl Brunés

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i mail af 4. juli 2017 anmodet om Kommunernes Lønningsnævns

eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk.

Lovforslaget vedrører yderligere forsøgsmuligheder for frikommunerne inden for fire ministerområder.

Kommunernes Lønningsnævns kompetenceområde vedrører løn- og ansættelsesforhold.

Der bemærkes i relation til lovforslagsudkastet, at myndighedsopgaven i forbindelse med tildeling af

hjemmesygepleje, der henvises til sygeplejefaglige indsatser, som udføres i de pågældende frikommuners fælles

kommunale akutfunktion, efter forslaget vil kunne delegeres fra en kommunalbestyrelse til de øvrige tre

kommunalbestyrelser i frikommunenetværket. Tildeling af hjemmesygepleje vil således kunne foretages af den

relevante medarbejder i den fælles kommunale akutfunktion, uanset i hvilken af kommunerne medarbejderen

er ansat i.

Det bemærkes endvidere, at det på folkeskoleområdet foreslås at give undervisningsministeren en

bemyndigelse til i visse tilfælde

i et frikommunenetværk

at godkende forsøg der fraviger folkeskolelovens § 28,

stk. 2 om anvendelse af såkaldte faglærere, herunder det tilkendegivne i forbindelse med lovens tilblivelse. Der

er tale om situationer, hvor ikke-læreruddannede på baggrund af særlige kvalifikationer ansættes til at varetage

undervisningen i de kreative fag, uanset om der måtte være ansat lærere på de pågældende skoler med

linjefagskompetence eller tilsvarende kvalifikationer, der kan undervise i faget.

Kommunernes Lønningsnævn har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Mau Pedersen

Sekretariatschef

KOMMUNERNES LØNNINGSNÆVN

Ørestads Boulevard 61 F, 6.th.

2300 København S

Tlf. 3388 8050

www.lnaevn.dk

Kommunernes Lønningsnævn - FORSIDE

www.lnaevn.dk

Kommunernes Lønningsnævn fastlægger retningslinjer for indgåelse af aftaler og overenskomster for

kommunalt ansat personale, og nævnet godkender de opnåede ...

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Høringssvar

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

Landssamrådet af PPR-Chefer fremsender dette høringssvar, da Landssamrådet er

høringspart jf. udsendte høringsliste.

Landssamrådet af PPR-Chefer har ingen bemærkninger til udkastet til lov om ændring af lov

om frikommunenetværk.

14. august 2017

PPR Chef

Kari Rune Jakobsen

Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning

Aalborg Kommune

Skoleforvaltningen

Godthåbsgade 8

9400 Aalborg

Telefon:

9352 0200

Mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Kari Rune Jakobsen

Formand for Landssamrådet af PPR-Chefer

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEP Frikommuner ([email protected])

Til:

Fra:

Betina

Høireby ([email protected])

Titel:

VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk - frist den 16. august 2017

Sendt:

17-08-2017 11:05:14

Bilag:

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk.pdf;

LO har ikke nogen bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Betina Høireby

Sekretær / Arbejdsmarked & Uddannelse

Direkte tlf.: 3524 6136

•

Mail:

[email protected]

LO • Landsorganisationen i Danmark

Islands Brygge 32D, 2300 København S. •

www.lo.dk

Fra:

Magnus Jarl Brunés [mailto:[email protected]]

Sendt:

4. juli 2017 14:59

Til: