L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 61 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

Sagsnr.

2017 - 3398

Doknr.

479035

Dato

01-10-2017

OVER

Forslag til Lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(Yderligere forsøgsmuligheder for frikommunenetværkene)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag blev den 4. juli 2017 sendt i høring hos:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød Kommune, Alzheimerfor-

eningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, ASE, Assens Kommune, ATP, Ballerup Kommune, BDO

Kommunernes Revision A/S, Beskæftigelsesrådet BER, Beskæftigelsesrådets ydel-

sesudvalg, Boligselskabernes Landsforening, Brønderslev Kommune, BUPL, Børne-

og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL),

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Små Handicapgrupper,

Center for Sund Aldring, Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU), Danmarks Le-

jerforeninger, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Læ-

rerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for

Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Musikskolesam-

menslutning, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Industri, Dansk Psykolog

Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeple-

jeråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Diakonhjem, Danske Fysiotera-

peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske

Regioner, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Dan-

ske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejere,

DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsu-

lentordning på Handicapområdet, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning, Det Cen-

trale Handicapråd, Det faglige hus, Diakonissestiftelsen, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, DGI, EGV, Ejendomsforeningen Danmark, Ergoterapeutfor-

eningen, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, FABU, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Favrskov Kommune, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsy-

net, FOA

–

Fag og Arbejde, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet, Forening for

ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Kommunale Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Statsforvalt-

ningsjurister, Foreningsfællesskabet Ligeværd, ForældreLANDSforeningen (FBU),

Fredensborg Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frede-

rikssund Kommune, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR

–

Danske Revisorer, Funk-

tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Furesø Kommune, Faaborg-

Midtfyn Kommune, Gentofte Kommunalforening, Gentofte Kommune, Gladsaxe

Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Hel-

singør Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjernesagen, Hjørring

Kommune, HK Danmark, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Høje-Taastrup

Kommune, Ikast-Brande Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jammerbugt

Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening,

KFUM’s sociale arbejde,

KL, Klagenæv-

net for Specialundervisning, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

(KTO), Kommunernes Lønningsnævn, Kost & Ernæringsforbundet, Kristelig Arbejds-

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

giverforening, Kristelig Fagbevægelse, KU, København Kommune, Landsforeningen

af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Foræl-

dre, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark (LO),

Landssamråd for PPR-chefer, Lederforum, Livsværk, LO´s Faglige Seniorer, LOS,

Lyngby-Taarbæk Kommune, Lægeforeningen, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kom-

mune, Morsø Kommune, Nationalt Videnscenter for Demens, Nordfyns Kommune,

Odense Kommune, Offentligt ansattes organisationer, OK-Fonden, Plejefamiliernes

Landsforening, PLO (Praktiserende Lægers Organisation), Randers Kommune, Rebild

Kommune, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevi-

sionen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune,

Røde Kors, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Dan-

mark, SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Silkeborg Kommune, Skive

Kommune, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Slagelse Kommune, Socialpæ-

dagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt Leder Forum, Socialtilsyn Hoved-

staden, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd,

Socialtilsyn Øst, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsforvalt-

ningen, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende

hjemmebesøg), TABUKA, Thisted Kommune, Tænk, Uddannelsesforbundet, ULF

Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Ungdommens Ud-

dannelsesvejledning, Ungdomsringen, Vesthimmerlands Kommune, Ældre Sagen,

Ældreforum, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Børnesagens Fællesråd, Danmarks

Lærerforening, Dansk Industri, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisati-

oner (DH), Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Datatilsynet,

DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK), Den Danske Dommerforening, Ergotera-

peutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, Finanstilsynet, FOA, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Kommunale

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfælles-

skabet, Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde, Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger,

Frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource, Frikommunenetværket

om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, Frikommunenetværket om en

plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren, KL, Kommunernes

Lønningsnævn, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamrådet af PPR-chefer,

LOS, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, Psykolognævnet, Rigsre-

visionen, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen,

Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst, Statsforvaltning, SUFO (Landsforeningen for ansat-

te i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Tænk, Udbetaling Dan-

mark og Ældre Sagen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

Børnesagens Fællesråd, Danske Fysioterapeuter, DemensKoordinatorer i DanmarK

(DKDK), Den Danske Dommerforening, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen,

Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folketingets

Ombudsmand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet, Frikommunenetværket om en plan for

en sammenhængende indsats sammen med borgeren, Frikommunenetværket om

bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde, Kommunernes Løn-

ningsnævn, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamrådet af PPR-chefer,

Nationalt Videnscenter for Demens, Rigsrevisionen, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn

Øst, Statsforvaltning, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og

forebyggende hjemmebesøg), Tænk og Ældre Sagen har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.1. Generelle bemærkninger

KL, Danske Regioner og Socialstyrelsen ser positivt på lovforslaget.

Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med

de i lovforslaget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til

enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger.

Danske Handicaporganisationer (DH) og Institut for Menneskerettigheder bemærker,

at det fremgår, at ”brug

af almene boliger samt ældre- og handicapboliger til § 108

tilbud” forsøgsvis hjemles med lovforslaget.

Udkastet indeholder dog ingen hjemmel

hertil.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget ændrer ikke ved de eksisterende krav til behandling af personoplysnin-

ger. Behandling af personoplysninger vil derfor fortsat skulle ske i medfør af forvalt-

ningsloven og persondataloven.

Henvisningen til, at lovforslaget vil hjemle

”brug af almene boliger samt ældre-

handicapboliger til § 108 tilbud”,

var indsat ved en fejl og er fjernet fra lovforslaget.

2.2. Beskæftigelsesministerens område

2.2.1. Bemærkninger til § 9 a (deleboliger i ungdomsboliger) og § 9 b (deleboliger for

enlige mødre)

LOS mener, at den manglende klageadgang jr. forslagets § 9 b, stk. 11, bør ændres,

eftersom afgørelser om anvisningen samt sammensætningen af de boligsøgende i et

kollektiv kan anses som værende fejlagtigt i forhold til lovhjemlens formål m.v.

Ankestyrelsen bemærker, at den anser sig som kompetent klagemyndighed til at be-

handle en sag om den anviste boligs egnethed i forhold til borgerens handicap, og

derved om kommunen ved anvisningen af bolig efter forslagets §§ 9 a, stk. 10, og 9 b,

stk. 11, har taget hensyn til borgerens støttebehov.

Ankestyrelsen

bemærker, at der i § 9 a, stk. 1, skal være tale om et ”akut boligsocialt

problem”, og i § 9 b, stk. 1, et ”akut boligsocialt behov” for, at bopælskommunen kan

anvise til et kollektivt bofællesskab, og spørger til den indholdsmæssige forskel herpå.

Ankestyrelsen finder det uklart, om henvisningerne til kapitel 8 i lov om individuel bo-

ligstøtte betyder, at reglerne i boligstøttelovens § 41, stk. 2, om solidarisk hæftelse for

tilbagebetalingskrav, også er gældende i situationer, hvor ansøgeren om boligstøtte

anvises til et kollektivt bofællesskab efter lovforslagets §§ 9 a og 9 b.

Ankestyrelsen efterspørger, hvilken betydning en fælles bopæl kan have i forhold til

berettigelsen til ydelser, der forudsætter, at modtageren er enlig i § 9 b.

Udbetaling Danmark foreslår, at der i §§ 9 a og 9 b efter netværks navn,

”frikommune-

netværket om billige boliger og fleksible boligløsninger”,

indsættes en henvisning til lov

om frikommunenetværk § 2, nr. 2,eller lignende med henblik på en sikker afgrænsning

af de berørte kommuner.

Udbetaling Danmark anbefaler,

at ordet ”kvinder” ændres til ”personer”

i § 9 b, stk. 1,

af ligestillingsmæssige hensyn. Det ønskes ydermere

præciseret om ”lejere, der hver

især har et eller flere

børn” forudsætter, at børnene bor/er tilmeldt i boligen eller om

alene forældreskabet berettiger til boligstøtten.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Udbetaling Danmark foreslår af administrative hensyn, at sidste sætning i § 9 b, stk. 9,

ændres til ”Kommunens afgørelse om anvisning til

et kollektivt bofællesskab vedlæg-

ges ansøgningen sammen med en erklæring om, at anvisning sker i forbindelse med

et ophold i et botilbud efter § 109 i lov om social service som følge af et akut boligso-

cialt behov.”

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger gør opmærksom

på, at de fortsat har et stort ønske om, at der generelt bliver mulighed for at etablere

deleboliger til 2 personer med individuel boligstøtte.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne vedrørende §§ 9 a, stk. 10 og 9 b, stk. 11 om klage over kommu-

nens afgørelse om anvisning giver anledning til at bemærke, at der med bestemmel-

serne i forslaget ikke er tiltænkt en ændring i forhold til mulighederne for at få efter-

prøvet kommunens afgørelser om anvisninger efter gældende regler. Derfor vil §§ 9 a,

stk. 10 og 9 b, stk. 11, om klage og tilsyn over kommunens afgørelse udgå af lov-

forslaget. Der henvises i øvrigt til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-

ninger om klageadgang nedenfor.

Der er ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig forskel på § 9 a, stk. 1, og § 9 b, stk. 1, i

forhold til formuleringerne ”akut boligsocialt problem” og ”akut boligsocial behov”. § 9

a, vil blive ændret til, at der skal være tale om ”akut boligsocialt behov”, således at

der

er overensstemmelse mellem § 9 a og § 9 b.

I forhold til bemærkningen om boligstøttelovens § 41, stk. 2, om solidarisk hæftelse,

følger det af gældende regler for boligstøtte i kollektive bofællesskaber, at hver ansø-

ger anses for at være en hel husstand. Der er således ikke solidarisk hæftelse mellem

beboerne i det kollektive bofællesskab, og de skal derfor ikke underskrive en solida-

risk hæftelseserklæring. Henvisningen til kapitel 8 i lov om individuel boligstøtte æn-

drer således ikke på, at beboerne i det kollektive bofællesskab ikke skal underskrive

en solidarisk hæftelseserklæring. Dette vil blive præciseret i lovbemærkningerne til §§

9 a og 9 b.

Forslaget om, at der indsættes en henvisning til § 2, nr. 2, i lov om frikommunenet-

værk kan af lovtekniske årsager ikke imødekommes, da der ikke i øvrigt i lov om fri-

kommunenetværk henvises til § 2 i forlængelse af frikommunenetværkenes navne. Da

der kun er ét frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger, vurde-

res det ikke at kunne give anledning til tvivl om afgrænsning af de berørte kommuner.

Det bemærkes, at brugen af ordet ”kvinder” i § 9 b, stk. 1, følger af, at bestemmelsen

henviser til persongruppen i § 109 i lov om social service, der kun gælder for kvinder.

Udbetaling Danmarks anbefaling

om at erstatte ordet ”kvinder” med ”personer” kan

således ikke imødekommes.

Det vil blive præciseret i § 9 b, stk. 1, at der skal være tale om ”hjemmeværende

børn”, som er et begreb, der anvendes i boligstøtteloven.

Det er foreslået af administrative årsager, at sidste sætning i § 9 b, stk. 9, om, at

kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut boligsocialt behov, skal vedlægges

ansøgningen, ændres. Det vurderes at være tilstrækkeligt også ud fra et administrativt

hensyn, at kommunens afgørelse vedlægges ansøgningen, og forslaget imødekom-

mes derfor ikke.

Vedrørende spørgsmålet om, hvilken betydning en fælles bopæl kan have i forhold til

berettigelsen til ydelser, der forudsætter, at modtageren er enlig i § 9 b, er det Be-

skæftigelsesministeriets opfattelse, at anvisningen til det kollektive bofællesskab efter

§ 9 b bør medføre, at beboerne i det kollektive bofællesskab forsat betragtes som

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

enlige. Det er således Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der bør lægges vægt

på, at beboerne i det kollektive bofællesskab er anvist til boligen af kommunen, og at

hver beboer betragtes som en husstand for sig i boligstøttelovens forstand.

Det bemærkes, at forslaget om boligstøtte til bofællesskaber for to personer kun gæl-

der for forslagets § 9 b, og at der ikke er aktuelle planer om en generel lovændring

med en udvidelse af målgruppen

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Forsøget omhandler bofællesskaber uden tilknyttede servicearealer og personale, og

altså ikke visitation til egentlige botilbud. Kommunalbestyrelsens afgørelser om anvis-

ning til almene ungdomsboliger eller familieboliger kan efter gældende regler ikke

påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende påtænkes kommunalbesty-

relsens afgørelser om anvisning til kollektive bofællesskaber i almene ungdomsboliger

eller familieboliger heller ikke at kunne påklages til anden administrativ myndighed, så

der er parallelitet i de to ordninger.

Lovforslagets § 27, stk. 3 har til formål at give kommuner i frikommunenetværket om

billige boliger og fleksible boligløsninger adgang til at yde tilsagn til etablering af kol-

lektive bofællesskaber i almene ungdomsboliger, jf. § 3, stk. 2 og 4, i lov om almene

boliger mv. I forbindelse med kommunalbestyrelsens tilsagn til byggeriet skal den

almene boligorganisation og kommunen indgå en aftale om, hvorledes udlejningen

skal finde sted, herunder aftale omfanget af bofællesskabets beboeres indflydelse på,

hvem der kan flytte ind i bofællesskabet, jf. § 51 a, stk. 1, i lov om almene boliger.

2.3. Transport-, bygnings- og boligministerens område

2.3.1. Bemærkninger til § 25, stk. 1 (Udlejning af udslusningsboliger)

DH finder det centralt, at kriterierne for visitation til udslusningsboliger fortsat håndhæ-

ves, så det kun er borgere, der realistisk kan forventes at kunne flytte i egen bolig, der

visiteres til udslusningsboliger.

LOS mener ikke, at Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det spe-

cialiserede socialområde skal have hjemmel til at indgå aftale med en almen boligor-

ganisation om udlejning af udslusningsboliger, da formålet med forsøgshjemlen er at

forbedre forholdene for boligsøgende.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Med forslaget gives kommunalbestyrelsen i frikommunenetværket om bedre styring af

udgifterne på det specialiserede socialområde adgang til på lige fod med kommunerne

i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger at indgå aftale

med en almen boligorganisation, om at boligorganisationen stiller almene ungdoms-

og ældreboliger til rådighed som udslusningsboliger. Det forudsættes, at de personer,

som kommunen anviser en udslusningsbolig, er personer, som opfylder betingelserne

og har behov for at blive anvist en udslusningsbolig. Udslusningsboliger kan efter fri-

kommuneforsøget udlejes til personer med betydelig psykisk nedsat funktionsevne

eller sociale problemer, jf. § 25, stk. 2. lov om frikommunenetværk.

En udslusningsbolig er en bolig, som borgeren som udgangspunkt kan blive boende i.

Boligen udlejes med en lejekontrakt efter almenlejeloven, men kommunen kan god-

kende visse begrænsninger i lejerettighederne i op til 2 år med mulighed for forlæn-

gelse på et halvt år. Herefter fortsætter udlejningen af boligen på normale lejevilkår.

Kommunen skal drage omsorg for at anvise borgere til udslusningsboliger, der med

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

social støtte og indsats forventes at kunne klare sig selv i egen bolig efter perioden på

maksimalt 2 �½ år.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.3.2. Bemærkninger til § 26 a (Vederlagsfri brug af kommunale grunde til etablering

af skæve boliger til hjemløse)

LOS opfordrer til, at de selvejende institutioner også kan ansøge om de ledige bygge-

grunde jf. bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 2009 om tilskud til fremme af udviklin-

gen af almene boliger til særlig udsatte grupper (skæve boliger), så forsøgsordningen

ikke kun tildeles de kommunale bygherrer. LOS foreslår endvidere, at den beskrevne

målgruppe for skæve boliger ændres fra ’hjemløse’ til ’særligt udsatte grupper, der har

vanskeligt ved at finde sig til

rette i eksisterende byggeri’, hvilket svarer til målgruppe-

afgrænsningen i førnævnte bekendtgørelse om skæve boliger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Med forslaget gives kommunalbestyrelsen i frikommunenetværket om billige boliger

og fleksible boligløsninger adgang til vederlagsfrit at stille jord til rådighed for bygher-

rer, der ønsker at opføre skæve boliger på ejendommen. De bygherrer, udover kom-

munen selv, som kommunen kan indgå samarbejde med herom, omfatter almene

boligorganisationer, selvejende institutioner og private aktører. Hvis bygherren er en

privat aktør, skal byggeriet efter færdigopførsel overdrages til beliggenhedskommu-

nen, en afdeling i en almen boligorganisation eller en selvejende institution, da disse

alene kan eje og drive skæve boliger, jf. § 4, stk. 2 i bekendtgørelse om tilskud til

fremme af udvikling af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger).

Målgruppen for boligerne, jf. forslaget, afviger ikke fra dem, som er omfattet af be-

kendtgørelsen om skæve boliger, dvs. særligt udsatte sociale grupper, herunder hjem-

løse, som uanset tildelt bostøtte ikke er i stand til at bo i en almindelig bolig. Dette

tydeliggøres i lovforslaget således,

at ”hjemløse” ændres til ”særligt udsatte grupper” i

lovforslaget.

2.3.3. Bemærkninger til § 26 b (Oprettelse af startboliger på kommunalt initiativ)

Socialpædagogerne bakker op om initiativet til at forebygge unge-hjemløshed. Social-

pædagogerne foreslår, at målgruppen udvides fra unge, som er uddannelses- og

jobparate, til også at omfatte aktivitetsparate unge.

LOS bemærker, at det ikke fremgår, hvorledes den sociale viceværts støtte skal

sammenholdes med § 76-støtte efter lov om social service. LOS mener, at unge bør

tildeles den tilstrækkelige socialpædagogiske støtte efter servicelovens § 76.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Formålet med forslaget er at give kommunalbestyrelsen i frikommunenetværket om

billige boliger og fleksible boligløsninger mulighed for at yde startboligbidrag til almene

ungdomsboliger og ungdomsboliger ejet af selvejende institutioner med henblik på at

yde en social indsats for unge mellem 18-24 år. Målgruppen for startboliger er unge

mellem 18-24 år, der efter en individuel vurdering vurderes at have et særligt behov

for støtte, der kan tilbydes i en bolig med støttefunktion. De pågældende unge kan

være berettiget til boligerne i kraft af tungere eller lettere problemer af kortere- eller

længerevarende karakter, herunder have behov for en forebyggende indsats. Mål-

gruppen er således ikke defineret som unge, som er uddannelses- og jobparate.

Startboligbidraget til startboliger i almene ungdomsboliger dækker bl.a. udgiften til en

social vicevært, der ansættes af den almene boligorganisation eller selvejende institu-

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

tion. Det skal ved ansættelsen sikres, at den sociale vicevært har de fornødne social-

pædagogiske kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund. De sociale støttefunk-

tioner i startboliger er et supplement til de kommunale tilbud efter serviceloven, hvorfor

lovforslaget ikke ændre ved det kommunale myndigheds- og forsyningsansvar efter

serviceloven. Hensigten med lovforslaget er således ikke, at de sociale støttefunktio-

ner træder i stedet for den kommunale sociale indsats, herunder eksempelvis efter-

værn efter § 76 i lov om social service, for de unge, der er omfattet af målgruppen

herfor.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.3.4. Bemærkninger til § 26 c (Oprettelse af inklusionsboliger på kommunalt initiativ)

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger efterspørger, at

inklusionsboliger forsøgsvis også kan oprettes i ungdomsboliger, da et stigende antal

ungdomsboliger har en husleje, som er for høj til netværkets målgrupper. Alt afhængig

af borgerens alder og situation kan det ifølge netværket være relevant at anvise til en

ungdomsbolig.

Socialpædagogerne er positive overfor forsøget og bemærker, at den sociale vicevært

bør have socialfaglig baggrund, samt have de fornødne socialpædagogiske kompe-

tencer og uddannelse. Der bør være en ramme for, hvor mange beboere den sociale

vicevært skal yde støtte.

LOS mener ikke, at kommunerne bør kunne afholde udgifter forbundet med etablering

af inklusionsboliger og tomgangsleje, da inklusionsboliger skal anses som et supple-

ment til kommunale tilbud ydet efter serviceloven. LOS finder det endvidere bekym-

rende, såfremt udvidelse af inklusionsboliger ikke anvendes som supplement til ser-

vicelovens anvisningsbestemmelser, men derimod benyttes som primær indsats

grundet besparelser på det specialiserede socialområde.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Formålet med forslaget er at give kommunalbestyrelsen i frikommunenetværket om

billige boliger og fleksible boligløsninger mulighed for at yde økonomisk støtte til etab-

lering af inklusionsboliger i almene familie- og ungdomsboliger. Det er således hensig-

ten med lovforslaget at udvide ordningen med inklusionsboliger til også at omfatte

almene ungdomsboliger. Det præciseres i lovforslaget, at dette også omfatter mulig-

heden af kommunalt tilskud til inklusionsboliger i almene ungdomsboliger.

De sociale støttefunktioner i inklusionsboliger er et supplement til de kommunale til

bud efter serviceloven, hvorfor lovforslaget ikke ændrer ved det kommunale myndig-

heds- og forsyningsansvar efter serviceloven. Hensigten med lovforslaget er således

ikke, at de sociale støttefunktioner træder i stedet for den kommunale sociale indsats,

herunder bostøtte efter § 85 i lov om social service, hvis beboeren er visiteret til en

sådan ydelse. Det forventes, at kommunen og den almene boligorganisation sikrer en

koordinering af den sociale indsats med henblik på at sikre de bedst mulige rammer

for beboerens ophold i inklusionsboligen. Ligeledes forventes det, at den sociale vice-

vært besidder den nødvendige socialpædagogiske kompetence, der kan understøtte

formålet med beboerens ophold i inklusionsboligen. Den sociale støtte er normeret til

i gennemsnit højst 5 timer pr. beboer pr. uge, jf. § 6, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 252 af

21. marts 2017 om støtte til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.3.5. Bemærkninger til § 26 d (Dispensation fra bygningsreglementet for nybyggeri

(bygningers indretning))

Danske Seniorer er generelt betænkelig ved at lempe på kravene om tilgængelighed,

men anfører, at det er en god idé forsøgsvis at udarbejde funktionskrav i stedet for

detailkrav, så længe man holder den samme standard.

DH finder, at det er dybt betænkeligt at slække på reglerne om tilgængelig indretning

af boliger. Det nye bygningsreglement 2018 bør afventes, hvorefter man kan vurdere

behovet for yderligere lempelser. DH anbefaler, at der gennemføres en uvildig analyse

af de tilgængelighedsstrategier, der måtte blive udarbejdet som led i frikommunefor-

søget. Analysen bør foretages af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at den foreslåede forsøgshjemmel på sigt vil

skabe en mindre tilgængelig boligmasse, end hvis de nuværende tilgængelighedskrav

i bygningsreglementet fastholdes. Instituttet anbefaler, at den foreslåede § 26 d udgår.

Alternativt bør forholdet mellem funktionsbaserede tilgængelighedskrav og Handicap-

konventionens artikel 9 begrundes nærmere.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Formålet med at anvende funktionskrav frem for detailkrav i forsøget er ikke at lempe

kravene til bebyggelsens indretning på bekostning af tilgængeligheden.

De kommuner, der deltager i frikommuneforsøget har tilkendegivet, at de detailregule-

rede tilgængelighedskrav kan virke begrænsende i arbejdet med at etablere billige

boliger til personer på de laveste overførelsesindkomster. Ved at give adgang til et

forsøg med funktionsbaserede tilgængelighedskrav åbnes der for muligheden for at

afprøve alternative løsninger ved indretning af en bolig under hensyn til brugerne af

bygningen.

Frikommuneforsøget har til formål at give mulighed for en mere innovativ og fleksibel

udførelse af byggeriet, der giver mulighed for at tilpasse bebyggelsens udformning til

dens specifikke brugergrupper og de særlige udfordringer, som kommunerne står

overfor, uden at dette sker på bekostning af tilgængeligheden.

Forslaget skal sikre, at der forsat opnås tilfredsstillende tilgængelighedsforhold i den

enkelte bygning. Ved at stille krav om, at der skal udarbejdes en tilgængelighedsstra-

tegi i de byggearbejder, hvor forsøgshjemlen udnyttes, sikres det, at der i det konkrete

tilfælde tages stilling til, hvordan bebyggelsen udføres mest optimalt i forhold til dens

anvendelse. Hermed er det også muligt at udforme bygningens tilgængelighedsløs-

ninger på en sådan måde, at de personer, der rent faktisk bruger bebyggelsen, får

optimale tilgængelighedsforhold, da løsningen netop er tilpasset denne kreds.

Tilgængelighedsstrategien skal indsendes som en del af dokumentationen for bygge-

arbejdet og skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vurderer,

om der i den enkelte kommune er behov for at inddrage ekstern ekspertise til at vurde-

re tilgængelighedsstrategien.

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, art. 9, rummer efter

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering mulighed for at arbejde med et

princip om universelt design, da der ikke stilles detaljerede krav til udformningen af

byggeri. Det er således vurderingen, at de hensyn i bygningsreglementet, der skal

overholdes, hvor detailkravene fraviges, jf. § 26 d, stk. 2, varetager samme hensyn

som fremgår af konventionen. Brugerbegrebet er blevet præciseret i bemærkningerne

til lovteksten,

således at de harmonerer med brugerbegrebet i FN’s handicapkonventi-

on.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.3.6. Bemærkninger til § 26 e (tilladelse til etablering af midlertidige boliger)

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger finder det vigtigt,

at det er muligt at opføre de midlertidige boliger til socialt udsatte integreret med enten

andet byggeri eller med midlertidige boliger til andre målgrupper. Frikommunenetvær-

ket noterer endvidere,

at der i lovforslagets bemærkninger står, at ”almene boligafde-

linger finansieres blandt andet ved et 20-årigt

lån”. Almene boligafdelinger finansieres

normalt ved 30-årige lån.

LOS finder muligheden for containerboliger foruroligende, da de mener, at billige be-

boelsesforanstaltninger ikke kan være forenelig med denne sårbare borgergruppes

behov for stabilitet og tryghed til at skabe en almindelig tilværelse.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Forslaget har således til formål at give deltagerkommunerne mulighed for at give tilla-

delse til boliger for en periode på indtil 30 år, uanset om der opstår behov for at flytte

boligen i denne periode, da dette efter byggelovens regler udløser krav om byggetilla-

delse, og dermed kan udløse skærpede krav til boligen ved fornyet etablering. Begre-

bet ”midlertidig” knytter

sig altså til boligens fysiske placering. Boligerne kan f.eks.

etableres på arealer, som står ubenyttede i en afgrænset periode, så der til fordel for

målgruppen skabes en umiddelbar løsning på en kritisk boligsituation.

Der er ikke fastsat nærmere krav til beliggenheden af de midlertidige boliger, da det

afhænger af forholdene i deltagerkommunerne. Anvisningen af socialt udsatte til mid-

lertidige boliger er et led i en resocialisering, hvorfor det vil være naturligt at placere

dem i nærhed af byggeri med andre målgrupper. Der er dog flere elementer, der kan

have betydning ved placeringen, hvorfor der ikke vil blive stillet krav i bestemmelsen

om placeringen af de midlertidige boliger, herunder planmæssige forhold, der kan

have betydning for placeringen af boligen. De planmæssige forhold vil også skulle

påses, hvis den midlertidige bolig senere skal flyttes.

Forslaget har ikke til formål at gå på kompromis med de hensyn, som byggeloven

varetager, og de midlertidige boliger er ikke undtaget fra overholdelse af bygningsreg-

lementets tekniske bestemmelser. Forslaget har derimod til formål at give en admini-

strativ lempelse fra bygningsreglementet, såfremt der efter en periode er behov for at

flytte boligen fysisk.

Det er en fejl, at der i bemærkninger til § 26 a i lovforslaget er angivet, at almene bo-

ligafdelinger er finansieret ved et 20-årigt lån. Ifølge gældende regler om finansiering

af alment byggeri finansieres almene boliger ved lån med løbetid på op til 40 år, jf. §

118, stk. 4, i lov om almene boliger m.v. Almene boliger er i de senere år blevet finan-

sieret ved lån med en løbetid på 30 år. Det vil blive præciseret i bemærkninger til § 26

e i lovforslaget, at almene boliger finansieres ved lån med løbetid på 30 år.

2.3.7. Bemærkninger til § 27, stk. 3 (ungdomsboliger som kollektive bofællesskaber)

–

Danmarks Almene Boliger ønsker præciseret, hvad der sker med de almene

ungdomsboliger, der udlejes som kollektive bofællesskaber, når frikommuneforsøget

udløber.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Efter § 1 i lov om frikommunenetværk giver loven mulighed for at gennemføre forsøg

indtil 31. december 2021. Endvidere fremgår det, jf. § 32 stk.2, at forsøg senest skal

iværksættes den 1. oktober 2018 med henblik på at understøtte en god implemente-

ring og afprøvning af de igangsatte forsøg. Netværkets kommuner skal således senest

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

den 1. oktober 2018 give tilsagn om etablering af almene ungdomsboliger som kollek-

tive bofællesskaber.

Når frikommuneforsøget udløber, har kommunalbestyrelsen ikke længere hjemmel til

at give tilsagn om etablering af ungdomsboliger som bofællesskaber. Regeringen vil

på baggrund af forsøgsevalueringen tage stilling til, om muligheden for kollektive bo-

fællesskaber i almene ungdomsboliger skal omsættes til generel lovgivning. Såfremt

muligheden ikke udbredes, må disse boliger overgå til almindelige ungdomsboliger

med fælles køkken og bade/toilet faciliteter.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.4. Sundhedsministerens område

2.4.1. Generelle bemærkninger til etablering af rammer for en tværkommunal akut-

funktion

Lægeforeningen finder det positivt, at der afprøves nye organisationsformer i forbin-

delse med etablering af kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Endvidere

anføres, at etablering af en fælles kommunal akutfunktion for borgere fra fire kommu-

ner kan medføre, at en større andel patienter opholder sig mere end 15 km fra deres

egen praktiserende læge. Praktiserende læger er ifølge gældende overenskomst ikke

forpligtet til at køre sygebesøg til patienter, som opholder sig mere end 15 km fra kli-

nikken. Der er derfor risiko for, at borgere i de fire kommuner bliver stillet ringere, når

det gælder adgangen til almindelige sygebesøg i henhold til overenskomst om almen

praksis. Hertil kommer, at borgere på akutfunktioner ofte vil have behov for særlig

pleje/behandling/sygebesøg. Lægeforeningen finder det nødvendigt, at der indgås en

aftale i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis mellem almen prak-

sis, kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud,

som kan sikre lægedækning til borgere, som opholder sig på den fælleskommunale

akutfunktion.

FOA finder det meget problematisk og hæmmende for samarbejdet i hjemmesygeple-

jen, at den tværkommunale akutfunktion udelukkende bemandes med sygeplejersker

og ikke også med social- og sundhedsassistenter. FOA anfører, at social- og sund-

hedsassistenter herved er udelukket fra at varetage grundlæggende sygeplejeopga-

ver, som det ellers er beskrevet og lagt op til i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder

for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen.

KL opfordrer til større fleksibilitet for akutfunktionen i forhold til varetagelse af visse

lægeforbeholdte opgaver (typisk blodprøvetagning til måling af infektionstal, blodsuk-

ker og blodprocent), hvilket frikommunenetværket har ansøgt om, men ikke fået imø-

dekommet.

FOA finder, at det fortsat skal være en lægefaglig opgave at visitere sygeplejeydelser

til borgere i akutfunktionen, sådan som det i dag fremgår af sundhedslovens § 138.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

Ansvaret for organisering og tilrettelæggelse af den kommunale hjemmesygepleje,

herunder hvilke opgaver, der skal løses af den fælles kommunale akutfunktion, på

hvilken måde og med hvilke kompetencer, påhviler hver af kommunalbestyrelserne i

frikommunenetværket. Tilsvarende gælder for ansvaret for samarbejdet med øvrige

dele af sundhedsvæsen, herunder sygehus og almen praksis.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om en faglig

vurdering af, om de foreslåede lægeforbeholdte opgaver kunne udføres af sygeplejer-

sker uden forudgående delegation eller rammedelegation. Styrelsen for Patientsikker-

hed har anført, at det ikke er muligt at give et entydigt svar på, om det i alle tilfælde vil

være patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, at sygeplejersker udfører de foreslåede

opgaver uden forudgående delegation eller rammedelegation. Det skyldes ifølge sty-

relsen, at de patientsikkerhedsmæssige risici ikke alene er knyttet til selve udførelsen

af opgaver som fx blodprøvetagning, men også til den lægelige vurdering af indikation,

risici, kontraindikation og eventuelt behov for opfølgning, der foretages forud for valget

af behandling.

Hjemmesygepleje ydes på baggrund af lægehenvisning, jf. sundhedslovens § 138.

Dette ændres ikke med den foreslåede bestemmelse.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.4.2. Bemærkninger til § 27 a (delegation af ansvar for tildeling af hjemmesygepleje

til øvrige kommunalbestyrelser i frikommunenetværket)

Lægeforeningen og Danske Regioner er positive over for forsøget.

Danske Regioner mener, at frikommunenetværket i tilrettelæggelsen og evalueringen

af forsøget bør sikre, at delegation af ansvar mellem kommuner ikke skaber usikker-

hed om, hvilken kommune eller organisatoriske enhed (fx fælles kommunal akutfunk-

tion), som er ansvarlig for koordination af patientforløb og øvrigt samarbejde med sy-

gehuse, almen praksis og andre dele af sundhedsvæsenet. De relevante sygehuse og

praktiserende læger bør inddrages i evalueringen.

Danske Seniorer angiver, at forsøget giver større mulighed for professionalisering og

kompetenceopbygning. Danske Seniorer anfører, at risikoen ved tværkommunale

løsninger er, at nærhedsprincippet lider. Forsøgene bør tilrettelægges, så borgeren er

tryg, og det så vidt muligt er samme person, der servicerer borgeren. Danske Seniorer

anfører videre, at brugertilfredshed bør være en væsentlig faktor ved evaluering af

forsøget.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

Med lovforslagets

§ 27

a, foreslås det, at en kommunalbestyrelse i netværket om nye

samarbejdsformer på det somatiske akutområde kan delegere ansvaret for tildeling af

hjemmesygepleje efter lægehenvisning, jf. sundhedslovens § 138, som udføres i den

fælles kommunale akutfunktion, til de øvrige kommunalbestyrelser i netværket.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at myndighedsopgaven i forbindelse med

tildeling af hjemmesygepleje for borgere, der henvises til sygeplejefaglige indsatser,

som udføres i den fælles kommunale akutfunktion, kan delegeres fra en kommunalbe-

styrelse til de øvrige tre kommunalbestyrelser i frikommunenetværket.

Med den foreslåede bestemmelse bevarer den enkelte kommunalbestyrelse myndig-

hedsansvaret for hjemmesygeplejen som helhed og bevarer dermed også myndig-

hedsansvaret for den del af den kommunale hjemmesygepleje, der henlægges til den

fælles kommunale akutfunktion.

Borgerens bopælskommune bevarer således det endelige myndighedsansvar i forhold

til løsning af opgaver i akutfunktionen, uanset at den konkrete tildeling af ydelser er

foretaget af en medarbejder ansat i en af de øvrige tre kommuner i netværket.

Ansvaret for organisering og tilrettelæggelse af den kommunale hjemmesygepleje,

herunder hvilke opgaver, der skal løses af den fælles kommunale akutfunktion, på

hvilken måde og med hvilke kompetencer, påhviler ligeledes hver af kommunalbesty-

relserne i frikommunenetværket.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Det bemærkes, at etableringen af en fælles kommunal akutfunktion mellem kommu-

nerne i frikommunenetværket forudsætter, at der udarbejdes fælles politisk, vedtagne

visitationskriterier for de fire deltagende kommuner, samt at der indgås en juridisk

bindende samarbejdsaftale om etablering af den fælles kommunale akutfunktion.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det oplagt for frikommunenetværket at inddrage

relevante interessenter på området i evalueringen af forsøget.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.4.3. Bemærkninger til § 27 b (fravigelse af regler vedrørende oplagring og udleve-

ring af lægemidler)

Danske Seniorer tilslutter sig forsøget, da det kan effektivisere og smidiggøre behand-

lingen af borgere.

FOA mener, at det er vigtigt at indskærpe over for personalet, at de udvalgte lægemid-

ler, som akutfunktionen får dispensation til at opbevare og medtage, stadig kun må

anvendes, når de er lægeordineret.

Lægeforeningen mener, at der bør udarbejdes retningslinjer for samarbejdet om ordi-

nation af medicin mellem den enkelte borgers behandlingsansvarlige læge (egen læge

eller sygehuslæge) og akutfunktionens ansatte.

KL har noteret sig, at forsøget giver frikommunerne i frikommunenetværket om nye

samarbejdsformer på det somatiske akutområde mulighed for at opbevare og forde-

le/udlevere lægemidler i den fælles kommunale akutfunktion, der ikke er udstedt re-

cept på til en bestemt person.

Danske Regioner er positive over for forsøget. Danske Regioner deler opfattelsen af,

at adgang til at opbevare og uddele medicin kan give de kommunale akutfunktioner

mulighed for hurtigere iværksættelse af behandling til gavn for patienterne. Hurtigere

behandling vurderes i nogle tilfælde at kunne forhindre indlæggelse på sygehuset til

gavn for sundhedsvæsenets samlede økonomi. Danske Regioner er ligeledes enige i

de begrænsninger for forsøgene, som beskrives i lovforslagets bemærkninger.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

Formålet med forsøget er at få nødvendig behandling og medicinering så hurtigt og

smidigt i gang som muligt. Således gives mulighed for, at sygeplejersker i den fælles

kommunale akutfunktion i frikommunenetværket kan medbringe udvalgte lægemidler

ved besøg hos borgeren samt mulighed for at opbevare disse i den fælles kommunale

akutfunktion uden tilknytning til en bestemt patient.

Som også anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, skal det under-

streges, at der alene er tale om udvalgte lægemidler, der kan oplagres og medbringes

af sygeplejerskerne i den fælles kommunale akutfunktion. Samtidig må lægemidlerne

alene anvendes efter ordination af en læge. Således skal den behandlingsansvarlige

læge, typisk borgerens egen læge, ordinere lægemidlet pr. telefon, inden behandlin-

gen iværksættes. Sundheds- og Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, hvis der

lokalt udarbejdes retningslinjer for dette samarbejde.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.5. Undervisningsministerens område

2.5.1. Generelle bemærkninger

Frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource ser positivt på lov-

forslagets indhold som en mulighed for at udvide viften af aktiviteter og metoder i fol-

keskolernes arbejde med at skabe de bedst mulige betingelser for børns dannelse,

trivsel og læring.

Skolelederforeningen finder det afgørende, at forsøgene får tilført de nødvendige re-

surser, og at forsøgene finder sted med pædagogiske begrundelser og ikke er et skjult

forsøg på at lave yderligere besparelser på folkeskoleområdet.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.5.2. Bemærkninger til § 29 a (fleksible læringsmiljøer - holddannelse i folkeskolen)

DI, KL og Frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource tilslutter sig

forsøget.

Skolelederforeningen finder det positivt, at det kun er på enkelte skoler i en frikommu-

ne, at forsøget finder sted, og at forældrene har en reel mulighed for at få deres barn

indskrevet på en skole, som ikke deltager i forsøgsarbejdet.

KL håber, at der vil blive kigget på lovgivningen på området, før denne frikommunepe-

riode løber ud, da frikommunerne i tidligere frikommuneforsøg har haft succes med at

udfordre klassebegrebet. KL anfører, at frihed til at fokusere på differentierede og

fleksible læringsmiljøer understøtter kommunernes arbejde med at lave en varieret og

motiverende skoledag.

Danmarks Lærerforening anfører, at der allerede foreligger erfaringer fra forsøg med

fritagelse for bestemmelserne om klassedannelse og holddannelse fra blandt andet de

tidligere frikommuneforsøg, og foreningen har derfor vanskeligt ved at se, at de fore-

slåede forsøg vil tilføre sektoren ny viden og dermed er berettigede. Foreningen frem-

hæver endvidere forskningsresultater. Danmarks Lærerforening anfører, at foreningen

har fået oplyst fra sine medlemmer i kommunen, at man ikke fuldt ud gør brug af de

fleksible muligheder, der i forvejen findes i folkeskoleloven om klassedannelse og

holddannelse.

Danmarks Lærerforening anbefaler på det kraftigste, at forslaget ikke vedtages, da

foreningen betragter det som et brud på folkeskolelovens bærende princip om den

udelte skole. Danmarks Lærerforening henviser til en række forskningsrapporter og

anfører, at der ikke er belæg for, at forsøget vil føre til bedre resultater eller trivsel for

alle elever. Danmarks Lærerforening anfører, at en forsøgstilladelse til at dispensere

for det bærende princip om den uddelte skole i folkeskoleloven bør drøftes i forligs-

kredsen omkring folkeskoleloven, inden en bemyndigelse evt. gives.

Danske Skoleelever ser fravigelsen fra § 17 i folkeskoleloven som meget uhensigts-

mæssigt, da al pædagogisk viden ifølge foreningen anbefaler at holde loftet over klas-

sekvotienten nede.

Danske Skoleelever finder det uhensigtsmæssigt at lade kommunerne kunne dispen-

sere fra § 25 i folkeskoleloven. Danske Skoleelever er bekymrede for, at fravigelsen

fra § 25 i folkeskoleloven vil kunne åbne op for en uhensigtsmæssig praksis med fo-

kus på økonomi frem for elevernes bedste. Foreningen anfører, at særligt elever i de

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

mindre klasser har brug for kontinuitet, der kan være i et modsætningsforhold til et for

højt niveau af holddeling.

DH lægger til grund, at uanset hvordan de fleksible læringsmiljøer og hold sammen-

sættes, skal det sikres, at elever med særlige behov får den nødvendige støtte i un-

dervisningen. Ligeledes påpeger DH, at etableringen af de fleksible læringsmiljøer

ikke må ske på bekostning af de elever med særlige behov, der har brug for tydelige

rammer for skoledagen.

Frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource er ikke enig i, at det i

forhold til forsøget er relevant at nævne § 50, stk. 8 i bemærkningerne til § 29a, fordi

bestemmelsen i forvejen giver mulighed for at tilvejebringe midler til dækning for udgif-

ter, som kommunen ikke dækker, med udgangspunk i en anden undervisningsenhed

end klassen.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Hensigten med frikommuneloven er at skabe et forsøgsmiljø, hvor der er adgang til at

fravige den almindelige forudsætning om lighed i forhold til regulering af landets kom-

muner. Det overordnede formål med frikommuneforsøgene er at forbedre kvaliteten af

den kommunale service over for borgerne, øge det lokale selvstyre, understøtte en

bedre ressourceudnyttelse i kommunerne eller øge effektiviteten af den kommunale

opgaveløsning. Kommunalbestyrelserne i frikommunerne kan på et hvilket som helst

tidspunkt i løbet af forsøgsperioden træffe beslutning om, at et forsøg skal afbrydes. I

så fald indtræder den retstilstand, der er gældende for landets øvrige kommuner.

Baggrunden for det foreslåede forsøg er

–

som det også fremgår af lovforslagets be-

mærkninger

–

at kommunerne ønsker at kunne tilrettelægge undervisningen mere

fleksibelt, end det er muligt efter de gældende regler, hvor kommunerne oplever, at

klassebegrebet og holddannelsesreglerne begrænser skolerne i at kunne skabe de

optimale rammer for differentieret læring, der tager udgangspunkt i det enkelte barns

motivation og læringsproces. Da den udelte enhedsskole har været et bærende prin-

cip i folkeskoleloven siden 1993, er der dog opstillet visse begrænsninger, så forsøg

ikke vil kunne iværksættes på samtlige folkeskoler i den pågældende frikommune.

Undervisningsministeriet bemærker, at folkeskolelovens § 50, stk. 8, alene henviser til

klassen som undervisningsenhed. Ministeriet finder, at det er relevant at opregne de

bestemmelser, der henviser til klassen som undervisningsenhed, og præcisere, at

disse bestemmelser vil finde tilsvarende anvendelse på den undervisningsenhed, som

kommunen som led i forsøget måtte vælge at sætte i klassens sted.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.5.3. Bemærkninger til § 29 b (de kreative fag som driver - inddragelse af personer

med særlige musiske eller kunstneriske kvalifikationer i folkeskolen)

DI mener, at forsøget bør begrænses til de kunstneriske fag, som frikommunenetvær-

ket oprindeligt har søgt om. DI anfører, at folkeskolen stadig er i en implementerings-

fase af indholdet i folkeskolereformen fra 2014, og at det derfor ikke vil være ansvarligt

at indføre en generel dispensationsmulighed.

Frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource anbefaler, at der fore-

tages en præcisering

af betegnelsen ’kreative fag’, herunder

bør der tages stilling til 1)

om det er bestemte fag eller fagrækker, der er omfattet, 2) om forsøgets muligheder i

øvrigt kan anvendes i andre fag i de dele af den undervisning, der her har kreativ ka-

rakter, samt 3) hvilke parametre der lægges til grund for at vurdere om, der er tale om

et kreativt fag.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

KL mener ikke, at det er nødvendigt at give dispensation fra folkeskolelovens § 28,

stk. 2, for at kunne imødekomme frikommuners behov for at kunne ansætte persona-

le, der har særlige kvalifikationer i forhold til at varetage undervisningen i de kreative

fag. KL undrer sig i den forbindelse over henvisningen til bemærkningerne fra 1990,

da de blev skrevet i en helt anden kontekst og efter KL's opfattelse ikke længere er

gældende.

Danmarks Lærerforening advarer mod en udvidelse af rammerne for ansættelse i

henhold til folkeskolelovens § 28, stk. 2. Foreningen anfører, at forudsætningen for at

skabe kvaliteten i undervisningen, også i de kreative fag, er, at underviseren har un-

derviserkompetence. Foreningen oplyser, at dette var årsagen til, at man ved ændrin-

gen af folkeskoleloven i 2013 fik indføjet i loven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at

lærerne har underviserkompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende kvalifikatio-

ner i de fag, de underviser i.

DH fremhæver, at skolerne skal være opmærksomme på sikre, at der er de rette spe-

cialpædagogiske ressourcer til rådighed, såfremt der er børn med specialpædagogi-

ske behov.

LOS mener, at den pædagogiske indlæring er af afgørende betydning for især de

svage elever, hvorfor uddannede lærere bør varetage denne opgave som første priori-

tet. LOS mener videre, at § 29 b også skal omfatte de specialiserede interne skoler,

som har indgået overenskomst med deres beliggenhedskommuner, som er omfattet af

lov om frikommunenetværk, da de specialiserede interne skoler er forpligtede til at

udbyde folkeskolelovens fulde fagrække.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Lovforslagets bemærkninger justeres, så det fremgår, at de kreative fag, der vil være

omfattet af forsøgsordningen er musik, billedkunst, håndværk og design, madkund-

skab, medier, filmkundskab og drama.

Lovforslagets bemærkninger justeres endvidere, så det eksplicit fremgår, at der ved

frikommuneforsøg alene vil kunne ske fravigelse af folkeskolelovens § 28, stk. 2, og at

forsøg derfor ikke vil kunne omfatte interne skoler i dagbehandlingstilbud og på an-

bringelsessteder, hvor kvalifikationskravene til den, der tilrettelægger undervisningen,

fastsættes med hjemmel i folkeskolelovens § 20, stk. 8. Det bemærkes, at forsøg efter

forslaget alene angår kravene til den konkrete undervisers kvalifikationer, og således

ikke indebærer ændringer i fagrækken, herunder i de Fælles Mål for fagene.

De øvrige forslag giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Det er således Un-

dervisningsministeriets vurdering, at det kræver særskilt hjemmel, hvis skoler omfattet

af frikommuneforsøg skal kunne ansætte personale, der har særlige kvalifikationer i

forhold til at varetage undervisningen i de kreative fag, uanset at der måtte være ansat

lærere på de pågældende skoler med linjefagskompetence eller tilsvarende kvalifikati-

oner, der kan og vil undervise i faget. Ministeriet kan herved henvise til de almindelige

bemærkninger til lovforslag nr. L 109 af 15. december 2016 om ændring af folkeskole-

loven og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-

dannelse m.v. (Opfølgning på folkeskolereformen m.v.), afsnit 3.5.1, hvori der er rede-

gjort for gældende ret på området.

Med hensyn til dækningen af elevernes eventuelle specialpædagogiske behov skal

Undervisningsministeriet fremhæve, at det i forbindelse med ansættelsen af ikke-

læreruddannede undervisere fortsat vil påhvile kommunalbestyrelsen at sikre, at den,

der ansættes, har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer til at varetage de

pågældende undervisningsopgaver.

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.6. Tværgående forsøg

2.6.1. Bemærkninger til § 30 a (psykologbehandling i jobcenterregi)

DH ser meget positivt på, at der skabes lovhjemmel til psykologbehandling i jobcenter-

indsatsen

Frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats fore-

slår, at § 30 a, stk. 3, udformes således, at det gøres muligt, at selve psykologbehand-

lingen kan blive udført af ikke autoriserede psykologer, såfremt der gives supervision

af en autoriseret psykolog. Netværket påpeger, at denne ændring vil sidestille forsøget

med nuværende vilkår for privat praktiserede psykologer.

Frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats fore-

slår, at der i § 30, stk. 3, gives mulighed for, at der ved afslutning af et behandlingsfor-

løb kan foretages en individuel vurdering af, om der behov for yderligere behandlinger,

men at ét behandlingsforløb altid kun kan være på 12 konsultationer. Netværket på-

peger, at denne ændring vil sidestille forsøget med nuværende praksis for privat prak-

tiserede psykologer.

Frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats fore-

slår, at § 30 a, stk. 5 formuleres, så psykologerne får mulighed for at benytte sig af

både individuelle og gruppebehandlingsforløb alt efter den enkeltes behandlingsbe-

hov. Det skal være muligt, at det er den samme psykolog, der både udfører individuel-

og gruppebehandling.

Psykolognævnet tilslutter sig § 30 a, stk. 5, hvor det sikres, at psykologen ikke overfor

samme borger både har rolle som behandler og rolle som myndighedsudøver.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Følgende bemærkninger er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i samar-

bejde med Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Beskæfti-

gelsesministeriet.

Til bemærkningen om, at det også bør være muligt for ikke-autoriserede psykologer at

foretage behandlingen, såfremt der gives supervision af en autoriseret psykolog, vil

det være problematisk, fordi den relevante tilsynsmyndighed, Psykolognævnet, ude-

lukkende fører tilsyn med autoriserede psykologer. Det bemærkes desuden, at be-

handlingen i så fald ikke vil være i overensstemmelse med tilskudsordningen for psy-

kologbehandling, som er retningslinje for hvilke regler, der skal gælde for psykologbe-

handlingen. Herunder vurderes det også som mere hensigtsmæssigt at sidestille for-

søget med psykologer under tilskudsordningen frem for, som netværket ønsker, privat

praktiserende psykologer. Det vurderes derfor, at det ikke er hensigtsmæssigt at æn-

dre lovforslaget, så ikke autoriserede psykologer kan foretage behandling, såfremt der

gives supervision af en autoriseret psykolog.

Frikommunenetværkets ønske om at kunne give flere behandlingsforløb til samme

sygedagpengemodtager imødekommes med henblik på, at lovforslaget i højere grad

ligner praksis ved henvisninger til psykologbehandling under tilskudsordningen. Derfor

ændres § 30 a, stk. 3 således, at sygedagpengemodtagere kan modtage mere end ét

behandlingsforløb. Det anføres i de særlige bemærkninger, at psykologen ved afslut-

ningen af et behandlingsforløb foretager en konkret vurdering af om sygedagpenge-

modtageren skal tilbydes et yderligere behandlingsforløb.

For så vidt angår frikommunenetværkets forespørgsel om en præcisering af § 30 a

stk. 5, så den autoriserede psykolog kan foretage både individuelle forløb, gruppefor-

løb og kombinationsforløb, da det giver psykologen frihed til at indrette behandlingen

L 61 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

af sygedagpengemodtageren efter dennes behandlingsbehov imødekommes. Det er

således tydeliggjort i de særlige bemærkninger, at psykologen har mulighed for at

anvende både individuelle- og gruppebehandlinger. Desuden findes det hensigts-

mæssigt at ændre lovforslaget, så det fremgår af § 30 a. stk. 5, at psykologen ikke er

begrænset fra at indgå i flere behandlingsforløb med samme sygedagpengemodtager.