Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 60 Bilag 2
Offentligt
1804821_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
Bemærkninger til L 60 - Ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring
af reglerne for kastration
17. oktober 2017
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, har
allerede under den almindelige høringsproces indgivet høringssvar og er tilfreds med på
flere områder at være imødekommet. Vi har dog nogle yderligere bemærkninger til det
fremsatte lovforslag.
Ægdonation
I forhold til ægdonation bestemmer lovforslaget, at det alene kan ske ved medicinsk
indikation. Hertil skal LGBT Danmark bemærke, at vi får mange henvendelser fra par
bestående af to kvinder, som ønsker at bruge indbyrdes ægdonation, selvom der ikke er
medicinsk indikation. LGBT Danmark er opmærksom på, at risikoen for svangerskabs-
forgiftning er ca. tre gange højere ved ægdonation, end hvis der anvendes egne æg
1
. Det
bør dog overvejes, om der er proportionalitet imellem den risiko, der imødegås, og den
begrænsning, der opretholdes, i hvordan man kan stifte familie.
Vurdering af, om en person er transkønnet
I bemærkningerne til lovforslaget findes nu henvisninger til en vurdering af, om en person
er transkønnet:
Vurderingen af, om en person er transkønnet, skal fortsat ske på samme
grundlag som tidligere. (Sektion 2.2.2.1, tredje afsnit)
Dette er yderst beklageligt. Sundhedsstyrelsen har i sin nye
Vejledning om sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold
2
helt undgået at stille spørgsmålstegn ved, om en person
er transkønnet. Det er sket ud fra den erkendelse, at det kun er den enkelte person selv,
1
2
Fx
Am J Obstet Gynecol.
2016 Mar;214(3):328-39. doi: 10.1016/j.ajog.2015.11.020. Epub 2015 Nov 25, og
VEJ nr. 9921 af 22. september 2017
LGBT Danmark
– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in Special Consultative Status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 3313 1948
[email protected]
WWW.LGBT.DK
L 60 - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-17 fra LGBT Danmark
1804821_0002.png
der kan afgøre det. Der skal dermed ifølge vejledningen ikke foretages en vurdering af, om
en person er transkønnet.
Sundhedsstyrelsen anfører i sin vejledning alene, at der skal foretages vurderinger i
relation til 1) ”varighed og omfang af kønsligt ubehag og ønske om kastration”, 2)
”lægefaglig vurdering af behandlingsbehov” og 3) ”vurdering af om der foreligger
somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kræver behandling forud for
kønsmodificerende behandling eller kan kontraindicere hele eller dele af behandlingen”.
LGBT Danmark ønsker, at regeringen og Ældre- og Sundhedsudvalget anerkender og
tilkendegiver, at der ikke skal foretages en vurdering af, om en person er transkønnet, så
der således bliver overensstemmelse mellem vejledningen og forarbejderne til loven.
Det skal endvidere bemærkes, at den efterfølgende sætning i samme afsnit er formuleret,
så det fremgår, at en transperson ”oplever kønsligt ubehag eller utilstrækkelighed ved
egne kønskarakteristika”. Men ikke alle transpersoner har denne oplevelse, hvorfor
sætningen bliver stigmatiserende.
Transkønnede under 18 år
LGBT Danmark foreslog i sit høringssvar at genindføre en undtagelsesbestemmelse for
unge.
Med vedtagelsen af lovforslag 2013-14 L 189 (Kriterier for kastration og justeringer som
følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.) blev aldersgrænsen for tilladelse til kastration
nedsat fra 21 år til 18 år. Samtidig ændredes § 115, stk. 3 fra
§ 115, stk. 3. Kastration af personer under 21 år må ikke tillades, medmindre
ganske særlige grunde taler derfor.
til
§ 115, stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
Der blev ikke anført begrundelser for at fjerne muligheden for at personer under 18 år (21
år) ikke mere kunne få tilladelse til kastration.
Unge transkønnede kan ofte have været i behandling med henblik på kønsskifte siden før
deres pubertet. De fremstår derfor udadtil som det køn, de føler sig som. Der vil være
tilfælde, hvor det vil være rigtigst at kunne anvende en undtagelsesbestemmelse og tillade
kastration, hvor den unge er under 18 år. LGBT Danmark foreslår derfor, at der til
lovforslaget tilføjes en ændring af § 115, stk. 3:
§ 115, stk. 3. Kastration af personer under 18 år må kun tillades, hvis
personen er transkønnet, og det vurderes at være til dennes bedste at få
tilladelse.
Uafsluttede ansøgninger
I høringsnotatet er der ingen omtale af LGBT Danmarks kritik af, at uafsluttede
ansøgninger ikke bortfalder. Ifølge udkastets § 3, stk. 2 finder loven ikke anvendelse på
LGBT Danmark
– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in Special Consultative Status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 3313 1948
[email protected]
WWW.LGBT.DK
2
L 60 - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-17 fra LGBT Danmark
1804821_0003.png
ansøgninger indgivet inden 1. januar 2018. LGBT Danmark finder det urimeligt, at en
ansøger efter lovens vedtagelse skal vente på, at Sundhedsstyrelsen skal færdigbehandle
en ansøgning. Både af hensyn til ansøgeren og Sundhedsstyrelsens administration, og
henset til, at en ansøgning alligevel kan tilbagekaldes, findes det mest hensigtsmæssigt,
at uafsluttede ansøgninger bortfalder, så disse ansøgere straks fra lovens ikrafttrædelse er
omfattet af loven.
Konsekvensen af udkastets formulering vil formentlig være, at de transkønnede personer,
der har indgivet ansøgning om tilladelse til kastration til Sundhedsstyrelsen, tilbagekalder
deres ansøgning, hvorefter de vil være omfattet af de nye bestemmelser.
På den baggrund anbefaler LGT Danmark, at § 3, stk. 2 formuleres således:
§ 3, stk. 2.
A
nsøgninger om kastration som led i kønsskifte, der er indgivet inden
den 1. januar 2018, bortfalder.
Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
LGBT Danmark
– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in Special Consultative Status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 3313 1948
[email protected]
WWW.LGBT.DK
3