Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v. og sundhedsloven. (Ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 05.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det her er et lovforslag, som Socialdemokratiet støtter med glæde. Det er en rigtig fin modernisering, det er en tidsmæssig tilretning, og det er også en holdningsmæssig tilretning til de love, vi har på området. Det giver mulighed for, at par og også enlige kvinder, som simpelt hen ikke har brugbare æg eller brugbar sæd, kan blive gravide ved dobbeltdonation.

Her er det vigtigt for mig at sige: Jamen er det her et stort problem? Ja, det her er et kæmpestort problem. Op mod hver tiende graviditet, op mod hvert tiende barn, der bliver født i Danmark, bliver født ved hjælp af fertilitetsbehandling, fordi æg og sæd i Danmark er af ringe kvalitet. Derfor skal vi selvfølgelig også, ud over det lovforslag, der ligger her, sørge for politisk at have rettet et skarpt, skarpt fokus mod de årsager, der må være til, at fertiliteten – æg og sæd – i Danmark har så ringe en kvalitet. For kort tid siden var der her i Folketinget også en høring med hensyn til kemiske og hormonmæssige påvirkninger i forhold til fertilitet. Men det er altså et rigtig godt lovforslag, hvor der nu åbnes mulighed for, at man både kan modtage donoræg og donorsæd.

Vi tog politiske drøftelser, man spurgte Det Etiske Råd til råds for at få at vide, hvad der er for og imod, og om der er argumenter og konsekvenser, vi ikke lige har set. Det Etiske Råds flertal anbefalede også en ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation. Det Etiske Råd anbefalede os, at man skulle sige, at der stadig væk skulle være en sundhedsfaglig indikation for behandlingen. Det Etiske Råd anbefalede også, at man skulle stille krav om, at der enten var kendt ægdonor eller kendt sæddonor for at give barnet en vis mulighed for et vist kendskab til sit genetiske ophav. Det er en diskussion, vi også har haft politisk, og hvor vi er blevet enige om, at de anbefalinger, der lå her, også skulle være det, der skulle være rammen for lovændringen her. Det er vi fra socialdemokratisk side enige i, og vi er glade for, at der er så bred en opbakning til de her ændringer.

Der er en anden ændring i lovforslaget her, og det går på hele det transkønnede område, som har været igennem en meget markant og meget glædelig forandring i lovkomplekser og vejledninger i Danmark. Det er en lille minoritetsgruppe, hvis rettigheder vi i den grad har fået sat på dagsordenen, og hvor vi på nogle punkter også har været frontløbere, set i forhold til hvad man gør i verden som helhed. Det er meget glædeligt. Det er alt sammen ud fra respekten og værdigheden for det enkelte menneske og den identitet, man nu har med sig. Derfor er det også nødvendigt i den her sammenhæng at lave nogle justeringer i forhold til sprogbrugen, terminologien, i sundhedsloven. Der skal ikke stilles en diagnose i forhold til transseksualitet, men det kan erstattes med kravet om, at personen bare skal være transkønnet. Altså, der er rigtig stor værdiladning i, hvordan tingene er, og det her er en meget fin justering.

En anden ændring er i forhold til kønsskifte i forhold til kastration, og at det ikke længere skal være et krav, at Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til kastration som led i kønsskifte, men at det kan overlades til det, vi også diskuterer i vores sundhedsvæsen, i forhold til behandlende og forløbsansvarlige læger, og at man der i den tætte dialog og drøftelse med den enkelte transkønnede kan træffe beslutningen. Det her er altså vigtige, vigtige demokratiske forandringer, vi laver. Det er hyppigt i forhold til det der med at tage hensyn og sætte rammer op for små minoriteter, man skal forstå dybden i et demokrati. Derfor er det væsentlige lovændringer, der bliver lavet her.

Er der nogen reservationspunkter fra socialdemokratisk side? Ja, altså, vi har været meget opmærksomme på, hvad LGBT Danmark er kommet med af kommentarer, og lige inden vi gik i gang med lovbehandlingen her, kom der et svar på nogle spørgsmål, som er stillet af LGBT Danmark til sundhedsministeren, og dem vil vi naturligvis nærlæse frem mod anden og tredje behandling. Men som udgangspunkt støtter vi lovforslaget her. Det er et rigtig fint lovforslag med ændringer på to lovkomplekser.

Tak.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er vi nået til fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

I Dansk Folkeparti ønsker vi, at alle børn må vide, hvem deres forældre er. Det at stå som menneske uden dybe rødder kan for mange blive et problem for det liv, man ønsker at leve. Men samfundet har ændret sig. Flere og flere har problemer med at få de børn, de ønsker. Det er også grunden til, at vi ser den fertilitetsbehandling, vi ser i dag, netop for at hjælpe dem, der gerne vil være forældre.

I dag er det sådan, at dobbeltdonation ikke er tilladt, fordi vi havde den holdning i samfundet, at det er vigtigt for barnet at have en tilknytning til mindst en af sine forældre, men der er også skabt udfordringer for andre og for den måde, man har valgt at leve på. Hvis der er en kvinde, der ønsker at leve sammen med en anden kvinde, og den, der ønsker at få børn, ikke kan få børn, så kan man ikke, som lovgivningen er i dag, få æg fra sin partner. Det kan man så efter det her lovforslag, og det sikres, at man så kan få sæd fra en donor.

Vi har haft det lidt vanskeligt med det, fordi vi som sagt gerne ser, at man ved, hvorfra ens forældre stammer. Vi ser gentagne gange i programmer adoptivbørn og andre, der leder efter deres forældre, fordi de har et stort savn, de har et stort tomt hul, de har en sygdom, de ikke kender, eller de har nogle træk, de ikke ved hvorfra de har. Så at skulle have to fuldstændig anonyme donorer ville være utænkeligt for os. Men jeg vil så også sige, at i fremtiden og med gengest, og hvad vi efterhånden kan se, så kommer der en dag, hvor det ikke kan skjules, hvor man kommer fra. Det er jo rigtig godt, set fra vores side, for så er det lidt nemmere for de mennesker, der faktisk har en stor udfordring med det.

Som tidligere ordførere også var inde på, ændrer den her lov også ved transkønnede, altså at terminologien bliver ændret, netop fordi vi 1. januar vistnok i år, 2017, besluttede at stryge de transkønnede fra diagnoselisten, altså som en psykisk sygdom, så det på den måde bliver nemmere, når man er transkønnet. Så det kan vi fuldt ud tilslutte os.

Så det er et forslag, som vi vil stille nogle spørgsmål til. Vi er ikke jublende glade. Meget af det kan være en glidebane til noget andet, men det er et forslag, som trods alt er positivt. Tak.

Tak for det. Så er det fru Jane Heitmann, Venstre.

I dag behandler vi et lovforslag, som dels skal gøre op med forbuddet mod dobbeltdonation, dels ændre reglerne for kastration, et lovforslag, som vil have stor betydning for de barnløse par, som på grund af en sundhedsfaglig udfordring ikke kan eller kun med stor risiko vil kunne sætte børn i verden. Fremover vil de opleve en helt ny verden åbne sig, forhåbentlig. Mange mennesker i Danmark har svært ved at få børn. Ja, man kan jo næsten kalde infertilitet for en folkesygdom, og det er både trist og ulykkeligt, hvis man ønsker sig børn, når man ingen kan få. Mange kan få hjælp af dygtige læger i det danske sundhedsvæsen, mens andre må indstille sig på et barnløst liv, desværre.

Men der er også par eller enlige, som faktisk godt kan få børn, men hvor risikoen for, at barnet fødes med alvorlige handicaps eller en alvorlig arvelig sygdom, er så stor, at det kan være vanskeligt at se sig ud af det, ligesom der er situationer, hvor f.eks. hverken manden eller kvinden har befrugtningsdygtige kønsceller. Sådanne situationer er dybt ulykkelige, og der har hidtil ikke være meget hjælp at hente, men nu lysner det forude. For med lovforslaget her ophæver vi forbuddet mod dobbeltdonation, således at dobbeltdonation nu bliver lovligt, hvis brugen af donoræg og donorsæd er sundhedsfagligt begrundet.

Vi er her i Venstre helt på linje med Det Etiske Råd, som har behandlet de etiske problemstillinger omkring ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation. Og lad det være sagt med det samme: Det har ikke været nogen let beslutning at nå hertil, for der er en række etiske problemstillinger forbundet med ophævelsen – barnets tarv, f.eks. Når man tillader dobbeltdonation, fratager man jo i udgangspunktet også barnet kendskab til sit genetiske ophav, for barnet vil ikke være genetisk beslægtet med hverken mor eller far, og man kan jo med rette stille det spørgsmål, om vi ikke alle sammen har krav på at kende vores genetiske ophav, altså vide, hvem vi er, som Dansk Folkepartis ordfører jo var inde på. Og mon ikke de fleste af os har set tv-udsendelser, hvor ulykkelige mennesker rejser jorden rundt for at finde en mor eller en far, som de aldrig har mødt.

Men for os i Venstre er det og har det været afgørende, at barnet har mulighed for at kende til sit genetiske ophav, altså mindst en forælder, og derfor er jeg glad for, at lovgivningen er indrettet, således at børn undfanget ved dobbeltdonation fremover vil have mulighed for at kende identiteten på mindst en forælder. Det forudsætter naturligvis, at den ikkeanonyme donor har valgt at være kontaktbar, og at de forældre, der har fået børn ved dobbeltdonation, fortæller barnet om sit ophav. Det er der ingen garanti for, men det er der jo heller ikke ved f.eks. adoptivbørn. Jeg har stor tillid til, at forældre vil deres børn det bedste. Kærlighed og omsorg er ikke genetisk betinget, og vurderer forældrene, at det bedste for barnet er, at de fortæller om det genetiske ophav, ja, så tror jeg faktisk, at forældre vil sætte barnets trivsel over alt andet.

Verden omkring os ændrer sig, nye familieformer opstår, og ingen er mere rigtige end andre. Jeg har noteret mig, at LGBT Danmark gerne ser, at lesbiske par får samme muligheder for dobbeltdonation, når lovforslaget her tilrettes, således at det ikke udelukkende er på en medicinsk indikation, at dobbeltdonation kan iværksættes. Og jeg vil gerne gøre det klart, at vi fra Venstres side er åbne for, at lesbiske par får den samme mulighed, blot man selv afholder de udgifter, der følger med, men jeg er naturligvis også bevidst om, at andre har andre udgangspunkter og synspunkter.

Den anden del af lovforslaget handler ikke om graviditet, men om køn, nærmere bestemt transkønnede. For sagen er den, at Danmark, som vi har tradition for, er gået forrest i kampen for at anerkende transkønnede som værende ikkepsykisk syge, men en minoritetsgruppe på linje med andre minoritetsgrupper i vores samfund. Helt konkret har Danmark valgt at gøre op med WHO's diagnosekodesystem og etableret en særskilt dansk løsning, således at koderne for transkønnede ikke længere fremgår af kapitlet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Det er en milepæl, og jeg er både stolt over og glad for, at vi i Venstre valgte at gå hele vejen og ændrede koden fra 1. januar i år.

Vi har sendt et klart signal om, at med en udfasning af diagnosen transseksualitet og overgangen til transkønnethed anerkender vi i Danmark, at det at være født i den forkerte krop ikke har noget med seksualitet at gøre. Nu justerer vi så sundhedsloven, så den også bliver tidssvarende. Det betyder, at kravet om, at Sundhedsstyrelsen skal godkende kastration som led i et kønsskifte, ophæves, og fremover vil ansvaret påhvile dels den forløbsansvarlige læge og dels kirurgen, der skal sikre, at patienten har givet informeret samtykke. Kastration, uanset om man er mand eller kvinde, er irreversibel, og derfor er det afgørende, at patienten giver informeret samtykke, men også at man sikrer sig, at patienten f.eks. ikke er psykisk syg eller af andre grunde ikke er klar over konsekvensen af et irreversibelt indgreb.

Tolerance og frihed er værdier, som vi værner om i Danmark, og som vi værner om i Venstre. Med lovforslaget sender vi et klart signal om, at vi følger med tiden, og at vi bruger de nye muligheder efter nøje overvejelse, og det er, uanset om man er kommende mor eller far, er transkønnet eller er et af de børn, der i fremtiden vil blive født, uden at deres forældre er en del af deres genetiske ophav. Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at De Konservative også støtter lovforslaget.

Tak til Venstre, og så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg er enig med den socialdemokratiske ordfører i, at der faktisk er tale om nogle demokratiske landvindinger, som er led i en progressiv udvikling, som nogle af os har kæmpet for i rigtig mange år. Og der kan man jo godt en gang imellem glæde sig over, at det – midt i alle vores kampe om, om pengene skal bruges på skattelettelser eller velfærd, og alle vores kampe om forskellige syn på værdipolitik – ser ud til, at vi alligevel får bred enighed i Folketinget om sådan nogle ting, som foreslås her i dag.

For at starte med den første del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation, synes vi, at det er positivt, at der åbnes op for flere muligheder for, at mennesker kan få hjælp til at blive forældre, hvis de af den ene eller den anden årsag ikke kan selv. Hidtil har det ikke være muligt at få både sæd- og ægdonation, og det har udelukket par eller enige, som havde brug for begge dele for at få et barn. Det ændrer loven på, når forbuddet mod dobbeltdonation ophæves.

I overvejelserne om, hvorvidt det skal være muligt at være anonym donor, kan der være modsatrettede hensyn, der skal afvejes. I dette tilfælde er det i barnets interesse at kende sit biologiske ophav, hvilket står over for donors interesse i at kunne være anonym, herunder også spørgsmålet om de bedst mulige betingelser for at kunne skaffe donorer.

Vi mener som udgangspunkt, at det vigtigste er, at barnet vokser op hos forældre, der holder af det, og ikke om forældrene er beslægtede med barnet. Det må være op til familierne selv at finde frem til, hvornår og hvordan information om donation skal overbringes til barnet. Vi støtter derfor, at der ikke lægges op til at oprette tvungen information om donationen.

Men vi anerkender selvfølgelig også – ligesom andre ordføreren har gjort – at det for et barn, der finder ud af, at det er blevet til ved donation, kan være af stor betydning at kunne finde frem til sit biologiske ophav. Det fremføres også som en vigtig pointe fra Børnerådet i deres høringssvar. Vi støtter derfor, at enten sæd eller æg skal være doneret i ikkeanonym form. Det vil også være en videreførelse af den praksis, der er i dag.

Vi er klar over, at mennesker, der vælger dobbeltdonation, udsætter sig for en risiko i form af svangerskabskomplikationer. Men vi mener, at såfremt det sker på baggrund af et ordentligt informeret samtykke, er der ingen grund til at forbyde, at børn kommer til verden på denne måde.

Vi er derfor enige i høringssvaret fra LGBT Danmark om, at det er ærgerligt, at lovforslaget fastholder kravet om sundhedsfaglig indikation for donation. Enhedslisten mener ikke, det bør være ulovligt for et par af samme køn, der ønsker at stifte familie, at den ene donerer æg til den anden, såfremt det sker på et ordentligt informeret samtykke. Det vil også øge sikkerheden, idet vi ved, at der allerede i dag er par, der trodser disse regler. Vi vil stille et ændringsforslag til denne del af lovforslaget og håber, at andre partier her i Folketinget vil støtte det.

Enhedslisten støtter helhjertet den anden del af lovforslaget, der handler om at ændre sundhedslovens § 115, stk 1. Vi synes, det er et klart fremskridt og at det, at personer ikke længere skal have tilladelse til at blive kastreret som led i kønsskifte, er en erkendelse af, at transkønnede er i stand til træffe valg på egne vegne.

Vi mener generelt, at den igangværende proces med afstigmatisering af transkønnede er nødvendig, og vi støtter tiltag, der skal få vores sundhedsvæsen til at møde mennesker med respekt og værdighed uanset kønsidentitet. Ophævelsen af myndighedsgodkendelse før operativ fjernelse af kønskirtler er et skridt på vejen for at fjerne fortidens umyndiggørelse af transpersoner, og derfor støtter vi lovforslaget, og det er i sin helhed. Men vi vil altså stille et ændringsforslag om udvidelse af mulighederne for at anvende dobbeltdonation.

Tak til ordføreren. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Med det her lovforslag får endnu flere familier mulighed for at bringe ønskebørn til verden. Det glæder mig meget. Fremover vil også enlige kvinder og lesbiske par få mulighed for at stifte familie med børn, og flere børn får dermed mulighed for at blive en del af denne verden.

Lovforslaget vil give mulighed for, at et barn kan blive til, selv om det kræver både et donoræg og donorsæd. Der er dog nogle begrænsninger i det, idet den ene donor skal være ikkeanonym. Men selv med den begrænsning er lovforslaget med til at gøre denne dag til en glædens dag, og jeg ved, at mange har ventet på det i årevis. Og så må jeg jo se, om jeg hen ad vejen kan overbevise mine kollegaer om, at det også skal være tilladt med dobbelt anonymitet, og at det godt kan ske med udgangspunkt i barnets tarv.

En anden del af det her lovforslag er også et meget vigtigt og stort skridt på vejen til ligestilling og visning af respekt for en gruppe af mennesker, nemlig transpersoner. Alene det, at det er lykkedes at få myndigheder og sundhedspersoner til at forstå, at transkønnethed ikke har noget at gøre med seksuelle præferencer eller retning, er stort. Og jeg må rose Sundhedsstyrelsen for at have bevæget sig i opfattelsen af den binære kønsforstyrrelse. Det betyder, at vi får ændret den misvisende betegnelse transseksualitet til transkønnethed, og samtidig sker der det fantastiske, at Danmark går foran og som det første land ændrer WHO's diagnosekode, så transkønnethed ikke længere står i samme kapitel som psykiske sygdomme.

I hele det arbejde har det været vigtigt for mig, at det ikke kun bliver ændringer på et stykke papir, men også i praksis, og at behandlingsvejledningen fra ministeriet også kommer til at leve op til moderne normer. Og igen må jeg rose, for jeg synes, vi er nået langt. Der er helt sikkert nogle, som vil mene, at vi ikke er langt nok – det er muligt – men så må vi se på det. Foreløbig vil jeg glæde mig over de store fremskridt, der er gjort med en indsats fra alle partier. Men især vil jeg gerne her takke fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet for et rigtig godt samarbejde og takke ministeren for hendes positive indstilling til det her område.

Lovforslaget her skal ses i sammenhæng med alt det foregående arbejde, og den her del af lovforslaget vil betyde, at det fremover er den behandlingsansvarlige læge, som tager stilling til kastration i forbindelse med kønsskifte, ligesom det er tilfældet med alle andre sundhedsfaglige beslutninger. Førhen var det Sundhedsstyrelsen og altså ikke lægen, som tog den beslutning, og selvfølgelig skal det være en sundhedsperson, som gør det.

Så LA støtter det her forslag med et stort smil, og ifølge høringssvarene er der muligvis nogle formuleringer, som skal præciseres, og det må vi så se på. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. For noget tid siden, måske et år, blev jeg ringet op af en kvinde, som fortalte sin historie, og historien var, at hun levede i et homoseksuelt forhold med en anden kvinde og var og er gift med den her anden kvinde, og de havde i lang tid prøvet at få et barn. Jeg var sundhedsordfører, og jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste, der blev ringet op. Den kvinde, som så skulle bære barnet, var den yngste af kvinderne, og det var hende, som sådan set gerne ville igennem en graviditet, men hun kunne ikke selv få børn, fordi hendes æg simpelt hen var for dårlige. Så de havde prøvet mange gange at blive kunstigt befrugtet, men hver gang var det ikke lykkedes, og de var igennem svære hormonbehandlinger. De måtte jo så ikke bruge den anden kvindes æg til at gøre hende gravid med en ukendt far eller en ukendt donor, og det var sådan set bl.a. den historie, som greb mig meget om hjertet, for jeg tænkte, hvorfor lige det ikke kunne lade sig gøre. Jeg tror, det var noget af det, der faktisk førte til, at de her forhandlinger begyndte at blive taget i Sundhedsministeriet i sin tid. Så det er rigtig positivt, at vi står her i dag i en situation, hvor det kan lade sig gøre for bl.a. et lesbisk par at få et barn, hvor hverken ægget eller sæden fra manden faktisk er genetisk beslægtet med den kvinde, der bærer barnet.

Så kan man stille spørgsmålet i forhold til det med kendthed, altså donorens kendthed, altså om man skal kende donoren, eller om det er okay, at der er fuld anonymitet. I det her lovforslag er der lagt op til, at man i hvert fald skal kende den ene halvdel af det genetiske ophav. Det er vi sådan set meget enige i, for jeg tror, det ud fra et etisk perspektiv er vigtigt – og det kan man jo spørge sig selv om – at det barn, der kommer ud af et sådant forhold og af en sådan konstruktion, var jeg ved at sige, på et eller andet tidspunkt kan få lov til at vende tilbage til et ophav, som man ved er kendt.

Det stiller så også det næste spørgsmål i forhold til det, som hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten nævnte, nemlig om det kun skal være medicinske indikationer, der gør, at man kan få lov til dobbeltdonation. Skal det som i tilfældet her med den pågældende kvinde være, fordi der er medicinske årsager til, at man ikke kan bære et barn, eller at ens æg er for dårlige? Og der tror jeg, vi vil være positivt indstillet over for et ændringsforslag fra Enhedslisten. Grunden til, at man har valgt det, er, at man lægger sig op ad Det Etiske Råd, der har udtalt, at der er et flertal, som mener, at der skal være medicinske indikationer. Men der er et stort mindretal i Det Etiske Råd, som mener det modsatte, og det skal vi huske. Jeg tror, Det Etiske Råd har været meget splittet i den her sag, så man må gøre op med sig selv, hvor man lægger sig, men som udgangspunkt tror jeg vi i Alternativet lægger os der. Det er noget, vi skal drøfte, men jeg kunne forestille mig, at vi lægger os der, hvor vi vil være positive over for dobbeltdonation, selv om der ikke er medinske indikationer for det. For os er det vigtigt, at der er en kendthed i forhold til det genetiske ophav af den ene af forældrene.

Så er der selvfølgelig også den anden halvdel af det her lovforslag, som handler om, at adgangen til kastration er blevet forenklet, og at Sundhedsstyrelsen ikke længere skal give tilladelse til kastration. Det bakker vi fuldstændig op om, for i forhold til hele vores kamp for LGBT-rettigheder og transkønnedes rettigheder er det her jo et rigtig godt skridt i den rigtige retning. Så vi støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Jane Heitmann fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg noterede mig, at ordføreren havde en overvejelse omkring eventuelt at støtte et kommende ændringsforslag fra Enhedslisten. Jeg synes bare godt lige, jeg vil nævne, at lovforslaget her jo sådan set er blevet til på baggrund af en aftale i etisk kreds og de drøftelser, vi har haft, der. Jeg vil bare lige spørge, om Alternativet anerkender den proces, vi sammen har været igennem i etisk kreds.

Ordføreren.

Jamen det gør jeg selvfølgelig, og når jeg nævner det her, siger jeg, at det er noget, vi vil overveje. Det har været vores sundhedsordfører, der har siddet med ved forhandlingerne, og jeg skal selvfølgelig nok gå tilbage med det. For hvis det her har været et punkt, der har været uenighed om ved forhandlingerne, og at vi i Alternativet har sagt det modsatte af det, jeg siger nu, så skal jeg nok trække det tilbage. Det er jeg ikke klar over, men jeg tænker, at hvis det er et nyt element, der kommer ind nu, så vil vi selvfølgelig kigge på det. Men jeg henholder mig selvfølgelig fuldstændig til den ansvarlighed og ordentlighed, der ligger i forhandlingerne.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marlene Borst Hansen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Radikale Venstre går ind for ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation. Det forbud har vi gerne villet af med i flere år, og derfor er vi naturligvis glade for, at et flertal i Folketinget nu er enige om at afskaffe det.

I Radikale Venstre var vi gerne gået endnu længere og ikke betinget dobbeltdonation med, at der skal være en sundhedsfaglig begrundelse for behandling. Vi synes, at det bør være muligt for eksempelvis lesbiske par at kunne donere æg til hinanden, sådan at det er muligt, at den ene kvinde bliver gravid og føder barnet, mens det er den anden kvinde, som er ægdonor, og at barnet derfor bliver født med hendes genmateriale. Men det var der ikke bred enighed om, og vi respekterer naturligvis den aftale, som vi har lavet.

Vi synes ligeledes, at det er fint, at den donerede sæd eller det donerede æg skal være doneret i ikkeanonym form, sådan at det fortsat vil være muligt for barnet at få i hvert fald delvis kendskab til sit genetiske ophav. Radikale Venstre støtter varmt det her lovforslag.

Tak for det. Så er det fru Kirsten Normann Andersen fra SF.

Tak for ordet. Det er altid rart, når man kan være med til at gøre livet lettere for flere borgere og indføre lovgivning, der er mere tidssvarende og i pagt med gældende familiemønstre og kønsidentiteter – i det her tilfælde i forhold til de transkønnede og par og enlige kvinder, der har brug for hjælp til deres reproduktion. Med dette forslag er vi kommet et skridt nærmere den nu helt nødvendige afstigmatisering af transkønnede borgere, når det nu endelig bliver muligt at få foretaget en kastration uden forudgående tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Beslutningen om det skal i fremtiden udelukkende træffes at patienten og den behandlende læge. Dette er et stort fremskridt, som SF støtter varmt.

I SF mener vi på linje med en række af de forrige ordførere, at det er på tide, at man får gjort op med forbuddet imod dobbeltdonation af æg, først og fremmest fordi man dermed giver flere muligheder for at gennemføre en graviditet og dermed føde eget barn, men også fordi vi med det foreliggende forslag får foretaget den nødvendige indhegning af forslaget, således at muligheden for dobbeltdonation skal ske ud fra en sundhedsfaglig begrundelse. Det vil stadig væk være delvis muligt for børnene at få viden om deres biologiske ophav. I de tilfælde, hvor parrene og donor ønsker fuld åbenhed, vil det også være en mulighed.

SF takker også for samarbejdet og vil varmt støtte det foreliggende forslag.

Tak for det. Så er vi faktisk nået til sundhedsministeren. Værsgo.

Tak, og tak for debatten i dag og til den store opbakning til lovforslaget. Det er et jo et lovforslag, som udspringer af en aftale, vi har lavet i etisk kreds, og som har været diskuteret og drøftet over adskillige møder. Jeg ved også, at partierne har haft det i grupperne, fordi det er noget, vi har bedt Det Etiske Råd om at forholde sig til og komme med anbefalinger til. Jeg ved også, at det er noget, som i rigtig mange grupper også har krævet, at man netop har kunnet gå på kompromis, for at vi kunne lave en fælles aftale. Og den fælles aftale, som lovforslaget bygger på, bygger i høj på at følge anbefalingen fra Det Etiske Råd, nemlig at afgrænse lovforslaget i forhold til at ophæve forbuddet mod dobbeltdonation til de steder, hvor der er en sundhedsfaglig begrundelse for behandling.

Jeg kan på regeringens vegne sige, at vi bakker op om og støtter fuldstændig den aftale, vi har lavet, og vi står inde for den, selv om man – som det er blevet sagt fra nogle af ordførernes side, også nogle af de ordførere, der ikke tilhører regeringspartierne – nogle steder godt kunne have tænkt sig at gå videre. Det ved jeg gælder både for røde parter såvel som blå partier. Men det her er en del af en fælles aftale, som bygger på anbefalingen fra Det Etiske Råd, som netop anbefalede, at vi forholdt os til de områder, hvor der var en sundhedsfaglig begrundelse. Det er sådan set også baggrunden for, at lovforslaget er affattet, som det er, og jeg respekterer den aftale, vi har indgået, og jeg synes faktisk, at det er ærgerligt, hvis noget, der ligesom er lavet en enighed og en aftale om, pludselig skal gøres til genstand for, at de kompromiser, der er lavet, nu skal udstilles, så det bliver signaleret, at der er nogle andre, der ikke vil være mere progressive på et område. For jeg tror sådan set, det vil gøre det mere svært at arbejde med nogle af de her etiske spørgsmål, hvor vi jo også har haft en forståelse for, at der skal være enighed blandt partierne, hvis vi skal kunne ændre på det.

Der er ingen tvivl om, at det her lovforslag er med til at gøre lovgivningen mere tidssvarende, altså følge med både i en faglig udvikling, men også i en kulturel og i en normmæssig udvikling i samfundet. Og det er vigtigt, at vi sikrer, at de, der reelt har behov for hjælp til at kunne få børn, også får mulighed for det. Det er også derfor, jeg synes, det er et rigtig vigtigt lovforslag i forhold til at ændre loven om assisteret reproduktion, så forbuddet mod dobbeltdonation fjernes i de situationer, hvor der er en sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen, netop på baggrund af anbefalingerne fra Det Etiske Råd, så par og også enlige kvinder, der har brug for behandlingen, kan få hjælp. Samtidig har der jo også som en del af aftalen været et ønske om det at kunne kende sit genetiske ophav, og derfor stiller vi også som krav, at mindst en af donorerne er ikkeanonym for at give barnet mulighed for delvis kendskab til sit biologiske ophav.

Den anden del af lovforslaget vedrører også et område, hvor udviklingen er gået rigtig stærkt. Det er et område, hvor vi også i fællesskab i Folketinget har taget en lang række initiativer, hvoraf nogle af initiativerne har gjort Danmark til at være first mover eller først i verden igen på en række punkter, nemlig hele spørgsmålet omkring flytning af transområdet i forhold til diagnosekoderne, og det er så klart markeret i WHO-sammenhæng, at hvis WHO ikke i fællesskab gjorde det, ville vi gå dansk enegang. Det er et område, hvor vi også har haft en bred enighed her i Folketinget, og jeg synes også, at det er stærkt, at vi nu i forhold til lovforslaget også så siger, at der ikke må være nogen tvivl om, at alle personer uanset kønsidentitet, herunder transkønnede, skal mødes med både værdighed og respekt i det danske sundhedsvæsen, og med de ændringer, der sker her, gør vi op med de diagnosebetegnelser, der ellers har været at finde i lovgivningen.

Jeg har noteret mig, som jeg også har svaret som en del af spørgsmål nr. 1 til lovforslaget, at LGBT Danmark gerne havde set, at formuleringerne var yderligere ændret i bemærkningerne til lovforslaget. Som jeg har svaret i udvalget, kan man jo ikke ændre bemærkningerne efter fremsættelsen, men der har ikke været noget ønske eller nogen hensigt med at skrive det på en anden måde eller på en måde, så det kunne tolkes anderledes end i den vejledning, der er udstedt, og derfor vil jeg også opfordre Folketingets partier til at optrykke svaret i betænkningen, så det kan indgå som et element i den fremtidige fortolkning af lovforslaget. For hvis det er sådan, man læser det, er vi selvfølgelig også nødt til at forholde os til det, selv om det ikke har været hensigten med formuleringerne.

For så vidt angår hele den her beslutning om kastration, som vi jo også har drøftet i flere sammenhænge, og som der jo også sker ændringer på i forhold til vejledning, laver vi jo her en lovmæssig beslutning, som sikrer, at man ikke skal have Sundhedsstyrelsens tilladelse fremover til kastration som led i et kønsskifte. I stedet for vil det være den forløbsansvarlige læge, der sammen med personen skal vurdere, om der skal foretages kastration. Jeg synes også, vi på den måde skaber en mere tidssvarende retsstilling for transkønnede, i forhold til hvordan deres situation er i dag og også i forhold til deres ønske om, hvordan kastration skal håndteres fremover.

Der har også på det her punkt været et ønske om at sikre, at de, der ligesom er i gang med et forløb, før det her lovforslag er kommet ind i billedet, vil have mulighed for også efter lovforslagets vedtagelse at gøre brug af de her langt mere moderne regler, som lovforslaget nu iværksætter. Jeg har også i svaret på spørgsmål nr. 1 til partierne indikeret, at det er jeg sådan set villig til at fremsætte et ændringsforslag om, hvis det er partiernes ønske, sådan at vi sikrer, at vi for de personer, der er i gang med et forløb, og som på en eller anden måde bliver fanget mellem gammel og ny lovgivning, tager initiativ til, at de med et ændringsforslag pr. 1. januar kommer over på den nye lovgivning. Jeg håber sådan set på, at partierne også vil drøfte det og tage det med, sådan at vi forhåbentlig i fællesskab kan imødekomme den del.

Jeg stiller selvfølgelig gerne op til de spørgsmål, der undervejs fra udvalgets side måtte være, og glæder mig over det gode samarbejde, vi har haft i etisk kreds, i forhold til at lave den her modernisering af lovgivningen på et område, som betyder rigtig meget for de små minoritetsgrupper, som det her handler om. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.