Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven. (Undtagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, fusioner, egen acces, databeskyttelsesretlige regler, foreløbig ansøgning om straflempelse, nordisk samarbejde).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Overordnet er der jo her tale om sund og effektiv konkurrence. Det er i hvert fald det, vi søger. For sund og effektiv konkurrence holder virksomhederne oppe i gear, og det giver gode produkter til den laveste pris til gavn for forbrugerne. Samtidig er sund konkurrence med til at styrke innovationen og virksomhedernes konkurrenceevne over for udenlandske virksomheder, hvilket er en forudsætning for at skabe nye arbejdspladser i hele samfundet. Derfor skal vi med den rette balance for øje sikre gode rammer for konkurrencen for de danske virksomheder.

Med lovforslaget siger regeringen, at den ønsker at øge konkurrencen ved at gøre konkurrencelovgivningen mere anvendelig, både ved at gøre de danske konkurrenceregler lettere at håndhæve og bringe de danske regler på linje med reglerne i EU. Lovforslaget indeholder en række elementer, som jeg lige kort vil komme nærmere ind på.

Konsortiesamarbejder skal have en mere klar retstilstand, så de såkaldte bagatelregler, altså undtagelser fra konkurrencebegrænsende regler, kommer på linje med EU's konkurrenceregler. Der skal være en klar skillelinje mellem aftaler, som automatisk er lovlige, og aftaler, der ikke er det, ligesom i resten af EU.

Hvad angår fusioner, skal fristerne for behandling af en anmeldt fusion kunne afbrydes ekstraordinært, hvis de deltagende virksomheder ikke inden for en given frist indsender oplysninger, som konkurrencemyndighederne har krævet. Altså, man stiller højere krav til virksomheders indgivelse af oplysninger ved fusioner, så sagsbehandlingen kan forbedres.

Hvad angår egenacces, skal virksomheders indsigt i oplysninger om sig selv – det, man kalder egenacces – ændres, så virksomhederne i mindre grad kan benytte egenacces i undersøgelsessager til at få indsigt i oplysninger om andre virksomheder. Hertil vil oplysningspligten og indsigtsretten, som følger af den kommende databeskyttelsesforordning, blive begrænset ved konkurrencekontrol. Altså, der sørges for, at virksomheder får sværere ved at se hinandens oplysninger. Dette gælder dog ikke i sager, hvor virksomhederne selv er parter i en sag, dvs. er mere direkte involveret, men f.eks. for kontrolundersøgelser hos andre virksomheder m.v.

Hvad angår karteller, ønsker man, at det skal være lettere at anmelde og opdage eventuelle karteldannelser, bl.a. ved at styrke straflempelsesreglerne, sådan at det bliver muligt at indgive en foreløbig ansøgning uden fuldstændig dokumentation for et kartel. På den måde kan man få klargjort, hvilken omsætning der skal indgå i bødeudmålingen.

Hvad angår en nordisk samarbejdsaftale, skal Folketinget give sit ratifikationssamtykke, altså sin accept, til en ny samarbejdsaftale mellem konkurrencemyndighederne i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Grønland og Færøerne. Den blev vedtaget i september 2017.

Overordnet indeholder forslaget fornuftige tiltag, der vil bringe de danske konkurrenceregler tættere på reglerne i det øvrige EU. Socialdemokratiet vil i udvalgsarbejdet have afklaret, hvad det er, der gør, at Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Rederier, Finans Danmark, Landbrug & Fødevarer m.fl. stiller sig på bagbenene med hensyn til at afskaffe den resterende del af anmeldelsessystemet, ligesom vi vil gå det igennem med en tættekam for at sikre, at gennemsigtighed, regler og kontrol ikke svækkes til ugunst for samfundet og forbrugerne. Tak.

Tak til fru Karin Gaardsted. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ændringerne her i konkurrenceloven, som vi nu skal førstebehandle, indeholder en række små delelementer, som Socialdemokratiets ordfører var rimelig pænt inde i, og hun informerede også lidt om de mere tekniske dele af det.

Fra Dansk Folkepartis side er vi positive over for det her lovforslag. Selvfølgelig har vi nogle betænkeligheder, også set i forhold til detaljeringsgraden og de bekymringer, som der rejses, men det ændrer ikke på, at vi tror på, at det her faktisk er en række mindre forbedringer af den eksisterende konkurrencelov. Man får efter vores opfattelse en mere transparent konkurrence, og vi kan bl.a. se i forhold til de her bagatelregler, som det også beskrives, at der kommer en bedre sidestillelse med de almindelige EU-konkurrenceregler.

Så er der tidsfrister i forbindelse med anmeldte fusioner, som fremadrettet kan afbrydes, og det er der faktisk sund fornuft i i visse tilfælde. Jeg tror ikke, det er noget, der vil blive brugt hver gang, men det er nogle gange forskelligt, hvordan anmeldte virksomhedsfusioner foregår, og derfor giver det god mening, at der åbnes op for det i forbindelse med det her lovtiltag.

Egenacces var Socialdemokratiets ordfører, fru Karin Gaardsted, også inde på. Her bliver der nogle forbedrede vilkår, specielt i forhold til at indhente og få informationer, hvor ens egen virksomhed er en del af en sag og en afgørelsessag. Det synes vi i Dansk Folkeparti også virker ganske fornuftigt.

Så bliver der udpeget suppleanter til Konkurrencerådet. Det har vi heller ikke nogen indvendinger imod, og det tror jeg ikke der er ret mange der har.

Så er det selvfølgelig også sådan, at man i lovforslaget her beskriver ratifikationssamtykker i forbindelse med en ny samarbejdsaftale på konkurrenceområdet imellem en række af de nordiske lande, Danmark, Finland, Grønland, Island, Norge og Sverige og på Færøerne. Der er der også tale om en fælles aftale, som i øvrigt allerede er underskrevet i september 2017. Det ville måske virke lidt morsomt, hvis vi så nu lige pludselig trak tæppet væk under den, og hvis en minister måtte rejse et sted hen og trække sin underskrift tilbage.

Men vi har den samme tilgang til det som fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet, altså at vi selvfølgelig skal have undersøgt de bekymringspunkter, der har været, og det vil vi så tage hånd om i forbindelse med lovbehandlingen. Ellers er vi rimelig positivt indstillet over for det her fremsatte lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi nået til Venstre, og det er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

For så at starte modsat kan jeg sige, at vi også fra Venstres side faktisk er ganske positive over for lovforslaget. Det kommer nok ikke som den store overraskelse, men så er hvad der måtte være af eventuel spænding jo allerede blevet udløst.

Som de to foregående ordførere jo grundigt har redegjort for, er det et lovforslag, der indeholder en række forskellige elementer vedrørende konkurrenceloven, herunder et styrket nordisk samarbejde samt en præcisering af reglerne om straflempelse, hvormed det skulle være lidt lettere at få folk, der måtte have forbrudt sig mod loven og dannet karteller, til at finde det lidt mere interessant at tone rent flag og få afdækket et ulovligt samarbejde.

Som det også er blevet redegjort for af mine to foregående kolleger, drejer det sig også om at få lidt ekstra tidsfrister ind i forbindelse med godkendelse af fusioner, hvis ikke oplysningerne er givet fuldstændigt, således at vi kan være sikker på, at konkurrencen ikke svækkes, hvis vi tillader fusioner. Det giver sådan set rigtig god mening. Det samme gælder også det, der er berørt vedrørende præcisering af muligheden for at få adgang til egne oplysninger, som jo også giver en sikkerhed for, at der ikke er konkurrenter, der får adgang til forretningshemmeligheder. Det er der jo heller ikke nogen der synes er en god idé.

Så har vi det grundlæggende og det, der måske er hoveddelen, nemlig en justering af bagatelgrænserne for konsortiesamarbejde. Det kan selvfølgelig lyde lidt teknisk og halvkedeligt, men formålet er jo sådan set ganske interessant. Det handler nemlig om at indføre nogle regler, som gør, at virksomheder med henblik på at byde på eksempelvis et offentligt udbud lettere kan gå sammen. Når der er en større klarhed om reglerne, vil det betyde, at der er flere virksomheder, der kan medvirke til at danne flere konsortier, som kan byde på en opgave, med henblik på at konkurrencen styrkes og at der dermed kan opnås mere fordelagtige priser. Det kan vi i Venstre naturligvis kun synes er en rigtig god idé, for det er klart, at jo flere vi kan få til at byde på en opgave, jo skarpere bliver konkurrencen, og jo bedre bliver prisen. Og der må vi jo så konstatere, at der kunne være behov for at styrke regelgrundlaget, og det er det, der er et af hovedformålene med lovforslaget.

I Venstre hylder vi jo en fri, åben og fair konkurrence, fordi det er med til at sikre, at vi som forbrugere får de skarpeste priser. Men også hvis det eksempelvis er større anlægsopgaver – hvad enten det er offentlige eller private, der udbyder dem – gælder det, at jo flere virksomheder, der kan gå sammen i et konsortium og byde ind, jo skarpere en pris får vi. Og det er netop et af formålene at sikre, at der bliver en større klarhed om spillereglerne, når virksomhederne danner et konsortium og byder på en opgave. Det skulle gerne være med til at sikre, at flere byder og dermed styrker konkurrencen. Og det støtter vi naturligvis fra Venstres side, som jeg også sagde i min indledning. Og jeg har også lovet at sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter lovforslaget.

Tak til Venstre. Så er vi nået til Enhedslisten, og det er hr. Pelle Dragsted, der er på vej op på talerstolen. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget handler jo, som der er blevet redegjort for, om en ændring af konkurrencelovgivningen med henblik på at forbedre indsatsen mod konkurrencehæmmende adfærd. Det er jo som udgangspunkt et værdigt formål. Uanset om der er tale om en privat eller offentlig ordregiver, har vi selvfølgelig et ønske om, at der er en fri konkurrence, og at vi dermed kan få den bedste pris på den opgave, vi skal have løst. Der er så tale om en lang række konkrete ændringer og forslag, som når vidt omkring – som så ofte, synes jeg, når vi behandler de her forslag – og som jeg kort vil nævne et par stykker af. Men overordnet synes vi jo, at formålet er fornuftigt.

De nye grænser, bagatelgrænser, synes umiddelbart at være fornuftige. Det kan være lidt svært for i hvert fald mig at gennemskue, præcis hvad konsekvensen af det vil være, men hvis man henholder sig til de høringssvar, der er givet, så ser det umiddelbart fornuftigt ud.

Forslaget om det her såkaldte stop the clock-princip i forhold til fusionsansøgninger synes jeg virker umiddelbart fornuftigt. Det er ikke hensigtsmæssigt, at ansøgere kan spekulere i at forhale en ansøgning, og dermed synes jeg, det virker fornuftigt med den slags, man kan sige incitamentsstruktur, som kan ligge i det princip.

Der, hvor der kan blinke en lille advarselslampe, er måske i forbindelse med spørgsmålet om adgangen til egenacces efter forvaltningsloven, altså efter offentlighedsloven, og spørgsmålet om databeskyttelse, hvor der jo er en balance mellem på den ene side hensynet til at sikre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et handlerum og ikke en for stor belastning i forhold til at løse den her vigtige opgave og på den anden side selvfølgelig hensynet til borgeres og i det her tilfælde virksomheders mulighed for at få aktindsigt.

Med hensyn til reglerne om straflempelse er den del af det, der handler om, at reglerne om konfiskation skal ændres, lidt uklar for mig. Altså, jeg kan faktisk ikke helt forstå, hvad der står i lovforslaget, men det kan jeg formentlig finde ud af i forbindelse med lovbehandlingen.

Helt grundlæggende er vi som udgangspunkt positive over for forslaget, men vi vil tage endelig stilling i forbindelse med udvalgsarbejdet, altså i forhold til hvordan vi stiller os til lovforslaget. Og så skulle jeg hilse fra SF og sige, at de også er positive over for forslaget, men også gerne vil kigge nærmere på nogle af de punkter, jeg har nævnt. Tak.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Og for Liberal Alliance er det nu hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslag nr. L 6 er jo et forslag til at ændre konkurrenceloven, og det har jo først og fremmest karakter af en slags rettidig omhu, hvor man får forenklet og forbedret en række forhold. Jeg kan nævne konkurrencereglerne, hvor man indfører en slags bagatelgrænse, så man altså ser på virksomhedernes markedsandel og ikke på omsætningen, da en virksomhed jo også kan påvirke et marked, selv om den har en lille omsætning. Man får kigget på fristerne for at anmelde en fusion – det er der jo flere der allerede har været inde på, altså at det er fornuftigt, som det er tilrettelagt – og man får også ryddet op og forbedret, når det gælder virksomheders egen tilgang, altså den såkaldte egenacces i forhold til myndighedernes oplysninger. Så det er alt i alt nogle meget fornuftige tiltag, som vi støtter i Liberal Alliance.

Tak til hr. Henrik Dahl. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Vi er også positive over for lovforslaget. Dog var jeg lidt skeptisk, da jeg læste høringssvarene igennem, fordi der ad flere omgange fra nogle væsentlige høringsparter står, at der er noget af den kommunikation, der egentlig er i lovforslaget, som er en anelse misvisende i høringsparternes øjne.

Et ellers hensigtsmæssigt forslag kunne jeg godt tænke mig at få en gennemgang af, en teknisk gennemgang om muligt. Det kan også være, at jeg bare selv kan få lidt sekretariatsbistand, for der er flere af ordene, som fungerer sådan lidt pendulagtigt, om det nu er godt eller skidt. Det er noget, der skal hjælpe på konkurrencen, men jeg er lidt usikker på, om der er noget retssikkerhed, der bliver sat over styr hist og her. Det tror jeg ikke er hensigten, men det er simpelt hen uigennemskueligt for mig.

Så jeg tror, at vi er positive, men nogle af høringssvarene tilkendegiver, at der er en ordlyd i selve lovforslaget, som er mere positiv, end det egentlig måske reelt set er. Der bliver henvist til, at der er noget, der bliver formuleret som tilpasninger, som simpelt hen er reelle ændringer af ret markant karakter. Så efter en teknisk gennemgang er vi sikkert positive, når vi har forsikret os om, at hensigten er lige så god som det, det ender med at blive.

Tak til hr. René Gade. Fra Det Radikale Venstre er det fru Marlene Borst Hansen. Værsgo.

Radikale Venstre bemærker, at der i høringssvarene er bred opbakning til forslaget. Dog bemærker vi også, at der er kritik af, at man vil fjerne den resterende del af anmeldesystemet, og den del vil vi fra radikal side forsøge at blive lidt klogere på og blive afklaret på i løbet af udvalgsbehandlingen, og derfor afventer vi i vores stillingtagen til lovforslaget.

Tak til Radikale Venstre. Så er vi faktisk nået til erhvervsministeren, som jo har en let dag med bred opbakning og pæne ord. Det er let at være minister. Værsgo, hr. minister.

Bliv endelig ved på den måde. Jeg vil selvfølgelig takke for de mange konstruktive bemærkninger, for sagen er den, at det jo er vigtigt for væksten i samfundet, at vi har nogle virksomheder, som konkurrerer effektivt med hinanden, og at konkurrencelovgivningen skaber de rammer, som skal være med til at fremme den optimale form for konkurrence.

Formålet med lovforslaget er derfor, at vi skal gøre det nemmere for virksomhederne at vurdere, om et potentielt konsortiesamarbejde vil være lovligt, så vi på den måde åbner mulighed for, at flere spillere kan gå ind og byde på offentlige opgaver. Med ændringen opstilles der en mere klar skillelinje mellem aftaler, herunder konsortier, som automatisk er lovlige, og aftaler, som ikke er det. Det gør vi ved at ændre bagatelgrænserne for anvendelse af lovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Ændringen betyder, at det klart vil fremgå, at samarbejder, herunder konsortier, der ikke har til formål at begrænse konkurrencen, ikke rammes af forbuddet, hvis virksomhedernes markedsandele ikke overstiger bagatelgrænserne. Ved ændringen bringes de danske regler på linje med Kommissionens og EU-Domstolens praksis.

Da konkurrenceloven blev vedtaget i 1997, tillagde Folketinget det stor vægt, at offentlighedsloven ikke skulle gælde for sager efter konkurrenceloven, fordi der er så mange interne oplysninger om virksomheder i konkurrencesager, herunder fortrolige oplysninger. Det er vigtigt at fortsætte ad den vej. Det bør derfor ikke via reglen om såkaldt egenacces, altså adgang til oplysninger om en selv, eller via reglerne i den kommende databeskyttelsesforordning være muligt at få adgang til andres forretningshemmeligheder, ligesom det heller ikke bør være muligt at stikke en kæp i hjulet for myndighedernes efterforskning af f.eks. karteller.

For så vidt angår reglerne for fusionskontrol, er det vigtigt, at der er en balance mellem på den ene side ønsket om en hurtig sagsbehandling og på den anden side samfundets interesse i at fusionssager afgøres på et så fuldt ud oplyst grundlag som muligt. På den baggrund foreslås det, at der indsættes et stoplys i loven, som angiver fristen for, hvornår virksomhederne skal have afgivet deres tilsagn, og at der indføres mulighed for, at konkurrencemyndighederne ekstraordinært kan sætte fristerne i stå, hvis de nødvendige oplysninger til vurdering af fusionen ikke er kommet frem inden fristens udløb.

OECD har anbefalet, at vi i Danmark indfører mulighed for at indgive en foreløbig ansøgning om straflempelse, idet det vil gøre straflempelsesreglerne i konkurrenceloven mere effektive og øge incitamentet til at søge om straflempelse. Derfor foreslås det, at det bliver muligt at indgive en foreløbig ansøgning om straflempelse uden fuldstændig dokumentation for et kartel. Den foreløbige ansøgning skal selvfølgelig senere følges op af den nødvendige dokumentation, hvis man vil bevare sin plads i køen.

Ud fra de bemærkninger, der har været nu her, ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis der er yderligere spørgsmål, svarer vi selvfølgelig på dem under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Der er ingen spørgsmål, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.