Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 59
Offentligt
1821697_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-11-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1704564
Dok. nr.: 482562
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes redegøre nærmere for, hvordan prisen for de apotekerforbe-
holdte lægemidler, der findes i medicinkisterne, skal fastsættes. Der henvises til Dan-
marks Apotekerforenings høringssvar.”
Svar:
Danmarks Apotekerforening har fremsat et ønske om, at priserne på apotekernes
medicinkister gives fri fra den almindelige prisregulering af lægemidler, når medicin-
kister til brug i redningsfartøjer med lovforslaget undtages fra apoteksforbeholdet.
Ønsket fremføres ud fra en betragtning om, at når konkurrencen på de berørte medi-
cinkister gives fri, så bør prisen også. Ellers får apotekerne ikke får en fair chance for
at være konkurrencedygtige på området.
Som oplyst under 1. behandlingen af lovforslaget i Folketingssalen er regeringen til-
hænger af øget konkurrence og liberalisering på områder, hvor det ikke går ud over
for eksempel sundhed og sikkerhed. Jeg har derfor bedt mit ministerium undersøge,
hvordan ønsket om fri prisdannelse på medicinkister til brug i redningsfartøjer bedst
gennemføres.
Lægemiddelstyrelsen oplyser blandt andet følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Som
følge af apoteksforbeholdet i lægemiddellovens § 60, stk. 1, sker forhandling af
lægemidler til medicinkister til redningsbåde og redningsflåder i dag via apotekerne.”
Styrelsens oplyser videre:
”Efter
gældende regler er apotekernes salg af lægemidler til medicinkister reguleret
af bekendtgørelse nr. 750 af 13. juni 2017 om beregning af forbrugerpriser m.v. på
lægemidler.
Lovforslaget forholder sig med § 1, nr. 10, til apoteksforbeholdet på forhandling af
medicinkister til redningsbåde og redningsflåder. Det fremgår heraf, at fabrikanter og
servicestationers forhandling med Lægemiddelstyrelsens tilladelse af sådanne medi-
cinkister til skibsførere, skibsredere og personer, der handler på deres vegne, undta-
ges fra apoteksforbeholdet i lægemiddellovens § 60, stk. 1.
L 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan prisen for de apotekerforbeholdte lægemidler, der findes i medicinkisterne, skal fastsættes, til sundhedsministeren
Om apotekernes prisfastsættelse for medicinkister til redningsbåde og redningsfartø-
jer henvises til apotekerlovens § 44, stk. 1. Bestemmelsen bemyndiger sundhedsmini-
steren til at fastsætte regler om beregning af apotekernes priser ved salg til forbru-
gerne af lægemidler, hvis forhandling er forbeholdt apoteker, eller som sælges efter
recept.
Bemyndigelsen er, jf. ovenfor, udnyttet i bekendtgørelse nr. 750 af 13. juni 2017 om
beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler. Bekendtgørelsen indeholder bl.a.
regler om beregning af priser for lægemidler til produktionsdyr, der ligeledes ikke er
apoteksforbeholdte, jf. lægemiddellovens § 60, stk. 3:
Ӥ 7.
Udsalgsprisen for lægemidler beregnet til behandling af produktionsdyr,
der i henhold til lægemiddellovens § 60, stk. 3, kan forhandles uden for apotek,
fastsættes af apoteket eller et salgssted godkendt til forhandling af sådanne læ-
gemidler, jf. lægemiddellovens
§ 39.”
Ønskes der en tilsvarende fri prissætning for lægemidler, der indgår i danske medicin-
kister, kan det ske ved på tilsvarende vis at tilføje en bestemmelse herom i bekendt-
gørelsen.
Dermed vil apotekerne kunne konkurrere på lige vilkår med de forhandlere, der med
lovforslaget får nye muligheder for at forhandle lægemidler til medicinkister til red-
ningsbåde og redningsfartøjer.”
Jeg agter på den baggrund i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden at tilføje en
bestemmelse til bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler
om, at apotekerne eller et godkendt salgssted selv kan fastsætte udsalgsprisen for
lægemidler beregnet til medicinkister til redningsfartøjer.
Den frie prisdannelse vil blive givet under forudsætning af, at apotekerne selv bærer
eventuelle udgifter forbundet med nødvendige tilretninger af apotekernes it-syste-
mer.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2