Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 59 Bilag 5
Offentligt
1824039_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Koordineret med:
Sagsnr.: 1704564
Dok. nr.: 484252
Dato: 24. november 2017
Ændringsforslag til L 59
Forslag til Lov om ændring af lægemiddelloven, apotekerloven og lov
om medicinsk udstyr (Fremstilling, indførelse, forhandling og udleve-
ring af lægemidler til redningsberedskab m.v. og delegation af kompe-
tence vedr. medicinsk udstyr)
Af sundhedsministeren, tiltrådt af […]:
Til § 1
1)
I den under nr. 2 foreslåede § 32 a affattes stk. 2 således:
»Stk.
2.
Lægemidler omfattet af stk. 1 skal integreres i en redningsbåd eller red-
ningsflåde og må udelukkende udleveres til skibsførere og skibsredere af maritime
fartøjer, hvis flagstat stiller krav om anvendelsen af de pågældende lægemidler,
samt til personer, der handler på deres vegne.«
[Lovteknisk ændring]
2)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01) I § 39, stk. 1, ændres »Sundhedsstyrelsen« til: »Lægemiddelstyrel-
sen« og i stk. 2 ændres »Sundhedsstyrelsens« til: »Lægemiddelstyrel-
sens«.«
[Organisatorisk ændring]
3)
I nr. 5 udgår »og« og efter »stk. 2,« indsættes: » og »Sundhedsstyrelsens«
ændres til: »Lægemiddelstyrelsens«.«.
[Organisatorisk ændring]
Til § 2
4)
I nr. 1 affattes den indledende tekst således: »Efter
§ 12 a
indsættes:«.
[Lovteknisk ændring]
L 59 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag fra sundhedsministeren
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk ændring, hvor sætningsleddet
”af
maritime fartøjer”
flyttes frem i sætningen for at tydeliggøre, at det kun er skibsførere og skibsredere
af maritime fartøjer samt personer, der handler på deres vegne, som på de i be-
stemmelsen angivne betingelser må få udleveret lægemidler. Der tilsigtes med
denne lovtekniske ændring ingen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 2 og 3
Den foreslåede ændring indebærer, at henvisninger til tilladelser udstedt af Sund-
hedsstyrelsen ændres til tilladelser udstedt af Lægemiddelstyrelsen.
Ændringen er en konsekvens af, at Sundheds- og Ældreministeriet den 8. oktober
2015 gennemførte en organisationsændring, der blandt andet medførte en opdeling
af Sundhedsstyrelsen. Herved blev Lægemiddelstyrelsen etableret og fik ressortan-
svar for lægemiddelområdet under ministeriet.
Til nr. 4
Der er tale om en lovteknisk præcisering, hvor det tydeliggøres, at det foreslås at
indsætte en helt ny bestemmelse i apotekerloven. Der er således ikke tale om en ny
affattelse af en allerede eksisterende bestemmelse, som man kunne få indtryk af
med den gældende formulering i lovforslaget. Der tilsigtes med denne lovtekniske
præcisering ingen indholdsmæssige ændringer.
Side 2