Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Bedre lægedækning ved udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker og forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger samt ændret opkrævning af gebyr for regionale sygehusenheder m.v.).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 05.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg har mange gange her fra talerstolen givet udtryk for, at en af de største udfordringer, vores sundhedsvæsen desværre har, er manglen på læger, manglen på sundhedsfagligt personale. Nu skal vi lave en justering af sundhedsloven, som bl.a. skal kigge på det her punkt.

Når vi kigger på, hvor det er, vi mangler lægerne, jamen så ved vi jo godt, at det primært er i provinsen, hvad angår de praktiserende læger, men også i forhold til andre speciallæger. Men også i socialt belastede boligområder er der desværre en stor mangel på praktiserende læger. Der har været nedsat et lægedækningsudvalg, det har talt, og det gjorde det først på året. Umiddelbart derefter indkaldte sundhedsministeren til en politisk drøftelse, som vi fra socialdemokratisk side anerkendte at vi skulle tage med det samme, for området er så alvorligt, og konsekvenserne er så store for rigtig mange borgere. Der traf vi alle partier i fællesskab nogle politiske beslutninger, og det er det, der bl.a. skal udmøntes i ændringen af sundhedsloven her.

Vi ved godt, at det er de fem regioner, der har ansvaret og har opgaven med at sikre praktiserende læger til alle danske borgere. Det var et ønske fra alle fem regioner, at man fik udvidet deres tidsmæssige ramme fra 4 år til en længere periode, og der blev vi politisk enige om 6 år, i forhold til hvis de skal ud at drive regionale klinikker der, hvor der ikke er praktiserende læger til at drive egne ydernumre og egne klinikker, eller at der heller ikke er udbudsklinikker, som byder sig til. Det er en rigtig god ændring, vi her laver. Her har vi været lydhøre i forhold til dem, der har opgaven og ansvaret, altså de fem regioner.

Et andet punkt, vi også ændrer her i sundhedsloven, er, at vi gør det lettere, hvis en praktiserende læge ønsker at købe et ydernummer fra en anden praktiserende læge. Vi laver en ordning, der er mindre bureaukratisk. Det er i og for sig stadig væk den samme overordnede ramme, nemlig at de højst må eje seks ydernumre.

Det tredje og sidste element, jeg her vil fremhæve, der er en ændring, er, at man også laver en ændring af Styrelsen for Patientsikkerheds finansiering, hvor man tidligere havde det sådan, at regionerne skulle betale pr. sygehusenhed. Nu bliver der lavet en forenkling, sådan at det bliver et samlet gebyr pr. region.

Det lyder alt sammen rigtigt, og det er årsagen til, at vi fra socialdemokratisk side støtter det her forslag.

Tak til ordføreren, der er ingen kommentarer. Fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

En gang imellem føler jeg mig som hørende til en anden generation, og det er hovedsagelig, når vi nu taler om læger. Man husker fra sin barndom, at man kom op i lægehuset til de læger, man kendte. De kendte hele familien. Vi kendte sygeplejersken, der lappede mig sammen i ansigtet, de gange jeg kom derop efter at have været med i for vild leg i skolegården. Det er nok noget af det, som vi kæmper for i Dansk Folkeparti, altså at vi får familielægen tilbage; men det er også nok et af de steder, hvor vi kan se, at der i fremtiden kommer til at blive en anden måde at kontakte sin læge på.

Vi har utrolig store udfordringer rundt omkring i landet, det være sig i landdistriktsområder og i boligkvarterer med borgere med mange komplekse problemer, altså lige netop i de områder, hvor der er rigtig mange ældre og syge borgere. Hvor er det trist, at vi i dag har klinikker, enten private eller offentlige, hvor lægerne skifter så hurtigt, at når den ældre eller den meget syge patient kommer, er det en ny læge, der sidder i stolen foran dem, som skal høre hele patientens livshistorie eller få læst den op.

Vi var rigtig glade for det lægedækningsudvalg, der blev nedsat, som fik kigget på alle de steder, hvor der var nogle udfordringer. Spørgsmålet er, om det er blevet for sent, og at man skulle have gjort det for år tilbage, da man faktisk kunne se, at der blev færre og færre læger rundt omkring.

Det her lovforslag lægger jo så op til, som også tidligere ordførere har været inde på, at vi prøver at gøre det nemmere at få læger i hvert fald nogle af de steder, hvor vi i dag mangler. For en ting er, at vi ikke kan få familielægen tilbage, men endnu værre er det, at der er nogle mennesker, der ikke kan få en læge. Jeg får jævnligt breve fra folk, der skriver, at de nu er blevet spøgelsespatient, fordi de ikke har nogen fast læge, eller fordi de ikke selv kan vælge en læge. De kan ikke selv vælge, om det skal være en mand eller en kvinde. Det er så også svært efterhånden, fordi der er rigtig mange kvindelige læger. Men der er nogle udfordringer på området, som vi bliver nødt til at tage alvorligt, og vi må sige: Jamen det her løser ikke det hele, men det er en del af det.

Det er jo også, som man kan se, sådan, at en læge nu kan have flere klinikker. Selvfølgelig kan vedkommende jo ikke være på alle klinikker samtidig, men man kan jo så få ansat nogle af de læger, der ikke tør købe en praksis i et bestemt område.

Men jeg synes også, vi skal lytte til nogle af de gode ideer, der bliver udformet af læger. Jeg læste den anden dag, at der var en læge, der faktisk boede i Greve Kommune, der fik en praksis i Nysted. Så foreslog Region Sjælland, at lægen skulle starte arbejdsdagen hjemmefra, og hun fik så en bus til at sidde og arbejde i. Når hun blev hentet kl. 8 om morgenen, var der telefonkonsultation i bussen med patienterne i de 1½ time, det tog at køre til Nysted, hvor lægen så kunne tage imod patienterne i sin praksis. Når lægen så kørte hjem igen, kunne hun ordne alt det skriftlige på computeren.

Det her kunne man jo gøre rigtig mange steder. Det var en idé, som lægen selv kom med, og det var en region, der greb den. Sådan nogle ideer kan jo også være rigtig gode til at se, hvordan vi kan få læger ud i nogle af de områder, hvor der er brug for det. Jeg synes i hvert fald, at det er en knaldgod idé.

Med det her forslag kan vi jo kun sige, at vi er glade for, at lægerne får lov til at eje flere ydernumre. Regionsklinikkerne kan nu køre i 6 år i stedet for 4, selv om vi håber, at vi med tiden kan minimere antallet af regionsklinikker, fordi de læger, der er der, ikke er der i ret lang tid ad gangen. Men vi støtter forslaget – og håber på, at der sker mere på området.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre.

I dag førstebehandler vi et lovforslag, som skal bidrage til at sikre bedre lægedækning i Danmark. Og det er et lovforslag, som jeg virkelig har set frem til. For uanset om man bor i Fjerritslev, i Faaborg eller på Frederiksberg, skal man have let adgang til en læge. Og det er en mærkesag for os i Venstre. Derfor var jeg oprigtigt glad, da alle Folketingets partier tidligere på året på baggrund af anbefalinger fra regeringens Lægedækningsudvalg indgik en aftale om at sikre bedre lægedækning.

Jeg har en ambition om, at Danmark skal være et land, der er i en god balance, uanset om vi taler lempelser af planloven, fordeling af statslige arbejdspladser eller, som i dag, lægedækning. Så er det afgørende, at vi ikke diskvalificerer mulighederne for vækst, for udvikling og for det at kunne have det gode liv, uanset hvor man bor i landet. Med til det gode liv hører også den tryghed, der følger med det at have let adgang til sundhedsydelser og sundhedstjenester.

I mere end 20 år har jeg boet i Fyns største landkommune, og det har på alle måder været nogle fantastiske år – særlig fordi vi i min kommune har været så heldige at have fuld lægedækning. Jeg er mor til tre børn, og jeg ved, hvad det betyder at have familielægen tæt på. Men sådan er det jo desværre ikke alle steder i landet. I mange landdistrikter og i socialt udsatte boligområder er det en kamp at sikre lægedækningen. Og uanset om man er enlig mor med tre børn, kroniker eller en dårligt gående ældre, bør det være sådan, at familielægens klinik ligger inden for en overkommelig afstand.

I Hjørring Kommune viser tallene fra 2015, at over 75 pct. af lægepraksisserne i kommunen har lukket for tilgangen af nye patienter, og i Odense Kommune er tallet et sted mellem 50 og 75 pct. I begge kommuner er der tilmed gennemsnitligt mere end 1.700 patienter tilknyttet én fuldtidslæge. Det er områder, der døjer med store udfordringer, både for patienter og for læger. Ligeledes er det en reel udfordring, at i omkring 40 kommuner er 10 pct. af lægerne med almen praksis 65 år eller derover. Der ligger altså en rekrutteringsudfordring og venter inden for en relativt kort årrække.

Som jeg nævnte tidligere, indgik Folketingets partier i februar på baggrund af Lægedækningsudvalgets anbefalinger en aftale, som skal sikre bedre lægedækning. Siden hen har de alment praktiserende læger indgået overenskomst med regionerne, som også implementerer dele af Lægedækningsudvalgets anbefalinger. Men hvad er det, Lægedækningsudvalget har anbefalet, og hvad er det helt præcis for initiativer, vi implementerer i sundhedsloven i dag? Lægedækningsudvalget har samlet sine anbefalinger under 18 overskrifter. Og i dag forholder vi os til et par af anbefalingerne under overskrift 7 og 8, der handler om mere fleksible organisationsformer i almen praksis og udvidede muligheder for regionerne for at drive alment medicinske klinikker. For med lovforslaget lægges der for det første op til, at alment praktiserende læger, som ønsker at eje mere end ét ydernummer, kan købe disse direkte fra andre praktiserende læger. For det andet lægges der op til, at regionerne får mulighed for at drive klinikker i 6 år i stedet for i 4 år, som vi kender det i dag. Begge dele understøtter målet om bedre lægedækning og adgang til sundhedsydelser og høj kvalitet, uanset hvor i landet man bor.

Når vi med lovforslaget her har et skarpt fokus på almen praksis, er det naturligvis, fordi almen praksis som den forreste, fremskudte del af vores sundhedsvæsen er en hjørnesten i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi må og skal sikre, at almen praksis både udvikles og moderniseres, ligesom det naturligvis skal være attraktivt – også økonomisk – at slå sig ned i de områder af Danmark, som f.eks. har en negativ social slagside eller har mange kronikere i almen praksis. Uanset hvem man er, eller hvad man fejler, har man krav på behandling af høj kvalitet. Og adgang til sundhedsydelser må ikke afhænge af ens postnummer. Uanset om man bor i Fjerritslev, i Faaborg eller på Frederiksberg, skal man have nem og lige adgang til en læge.

Et hjørne af lovforslaget her, som jeg endnu ikke har berørt, er forenklingen af ordningen for opkrævning af gebyrer i forbindelse med det risikobaserede tilsyn. Mindst muligt bureaukrati og sund fornuft – også på sundhedsområdet – siger vi ja tak til i Venstre. Og derfor hilser vi fra Venstres side også forslaget om at afregne finansieringen af det risikobaserede tilsyn pr. region frem for pr. sygehusenhed velkommen.

Venstre støtter lovforslaget som fremsat, og vi glæder os over, at vi nu er kommet et skridt nærmere ambitionen om et Danmark i bedre balance. Og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak, formand. De foregående ordførere har jo på udmærket vis gjort rede for elementerne i lovforslaget, så jeg kan jo nøjes med at forholde mig til begrundelserne og vores holdning til det. Og vi bakker op om det her lovforslag. Danmark har et alvorligt problem med mangel på læger, dels i socialt belastede områder, dels også i landdistrikterne. Det øger uligheden i sundheden, når det for nogle borgere er urimelig svært at få en tid hos lægen.

Lovforslaget tager to skridt, som skal afhjælpe det. Det er ikke verdens største skridt, men det er dog skridt i den rigtige retning. Forslaget indeholder bl.a., at regionerne får mulighed for at drive klinikker i længere tid end i dag og dermed også skabe mere stabile rammer omkring regionsdrevne klinikker. Fra Enhedslistens side ser vi ingen grund til en tidsbegrænsning, men det er dog positivt med denne udvidelse af den tidsmæssige ramme. Vi så også gerne, at vi fra Folketinget fulgte Lægedækningsudvalgets anbefalinger om at afskaffe det eksisterende lovkrav om, at man skal sende en klinik i udbud, hvor der ikke er en praktiserende læge, som ønsker at byde ind på den og købe klinikken. I stedet bør det være op til regionerne, om man vil udbyde driften eller drive en klinik selv. Det var der desværre ikke opbakning til i forhandlingerne om lægedækning.

Lovforslagets anden del gør det enklere for læger at købe ydernumre fra andre læger, som ikke ønsker at drive deres praksis videre. Der er stadig den samme grænse for, hvor mange klinikker en læge må eje. Det kan skabe flere muligheder for, at læger kan blive ansat i almen praksis, hvis de ønsker det, frem for selv at eje. Og endelig indeholder lovforslaget en ændring af sundhedsloven, som ikke lige har noget at gøre med problemet med manglende lægedækning. Det er en forenkling i regionerne med hensyn til at opkræve gebyr for tilsyn med sygehuse, og den ændring kan vi også godt støtte.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Der har gennem en årrække været problemer med lægedækningen i visse områder af Danmark. Derfor indgik regeringen og alle Folketingets partier en aftale i februar måned i år for at afhjælpe problemet. Det betyder bl.a. mindre bureaukrati, hvis en læge ønsker at sælge sin klinik, og hvis denne lov vedtages, vil en læge fremover kunne sælge til en anden læge, uden at det skal gå gennem regionen. Desuden kan en praktiserende læge eje flere ydernumre. Det giver større mulighed for, at læger, som ikke ønsker administrativt bøvl og ikke ønsker at løbe en økonomisk risiko ved selv at starte op, kan blive ansat i stedet for være selvstændige. Det er der tilsyneladende et behov for, og det kan derfor løse nogle af problemerne med lægemangel i visse områder.

Samtidig blev det muligt for regionsklinikker at drive klinik i 6 år frem for i dag 4 år. Det gør det lettere at planlægge og er derfor også med til at afhjælpe lægemanglen. Denne del af aftalen kræver dog en løbende opmærksomhed. Jeg mener, at det er ekstremt vigtigt at holde øje med, at vi ikke ind ad bagdøren får en nationalisering eller rettere en regionalisering af almen praksis. Selv om regionerne skal leve op til udbudslovens regler om ligebehandling, lader det til, at private udbudsklinikker alligevel ikke har helt samme vilkår, og det er noget, som jeg vil undersøge nærmere.

Der kan også være andre forhold, som gør sig gældende i forbindelse med den såkaldte lægemangel, for i bund og grund er problemet nok nærmere fordelingen af læger end en egentlig mangel på læger. Det er også noget, vi skal se på, og det skal vi se på med respekt for lægerne som selvstændige erhvervsdrivende.

Den anden del af det lovforslag her betyder også mindre bureaukrati. I stedet for, at man opkræver gebyrer for hver enkelt sygehus, vil gebyrer fremover bliver opkrævet hos regionen. Det betyder, at registrering og administration vedrørende gebyrer samles ét sted i stedet for mange forskellige steder. Mindre bureaukrati og registrering er altid meget velkomment hos Liberal Alliance, og vi støtter det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg skal starte med at sige, at Alternativet også støtter lovforslaget. Det er jo en del af den aftale, der allerede er indgået.

Som det er blevet nævnt, vil det her lovforslag give regionerne mulighed for at drive alment medicinske klinikker i en 6-årig periode i tilfælde af lægedækningsproblemer, og det vil være muligt at købe ekstra ydernumre som praktiserende læge. Så der åbnes altså nogle muligheder for, at lægerne kan komme længere ud i det danske land.

Jeg skal ikke stå og gentage, hvad mange andre ordførere har sagt før om indholdet i lovforslaget. Men jeg sad og fik en tanke dernede, nemlig at det jo er rigtig fint, at vi med det her lovforslag udvider muligheden for at få nogle læger ud i de områder af Danmark, hvor der er besvær med at få lægedækning. Men hvis vi vil undgå at komme i en situation fremadrettet, hvor vi måske skal tage endnu flere skridt til det eller begynde at finde nye veje til løsningen af den her udfordring, så tror jeg, at vi også skal tænke i meget bredere termer. Det her er jo ikke kun et lægeproblem; det er jo et affolkningsproblem i det hele taget i vores land.

Når jeg kører igennem min barndoms byer, tænker jeg – og sådan tror jeg at mange har det, når de kommer hen og besøger deres barndoms byer – hold da op, hvor er her dødt i forhold til dengang, jeg voksede op, og der var liv i gaderne. Og jeg tror, det er et generelt problem i Danmark, så det handler jo ikke kun om, at vi skal sætte ind i forhold til at regulere sådan noget som læger. Vi skal simpelt hen have livet tilbage ude i vores byer, og det handler jo om, at vi ikke skal lukke alle de folkeskoler, som vi har lukket, og at arbejdspladserne skal tilbage. Vi skal skabe lokalt iværksætteri, så folk får lyst til at leve i de her byer.

Alt, hvad vi kan gøre for at opfordre til, at der kommer liv, kultur, uddannelse, erhverv, beskæftigelse og fritidsmuligheder tilbage til vores landsbysamfund, skal vi gøre, for det tror jeg er den eneste rigtige vej at gå, hvis man skal undgå, at vi her i Folketinget skal stå og regulere, hvordan vi får bl.a. læger ud i yderområderne. Så det er bare en opfodring til, at vi i fremtiden også skal huske at se det i et større perspektiv.

Men Alternativet støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Det her lovforslag bygger på en politisk aftale fra februar, hvor alle Folketingets partier var enige om at følge en lang række af Lægedækningsudvalgets konkrete initiativer for at få bedre lægedækning i hele Danmark. Den del af lovforslaget er Radikale Venstre helt med på, og den støtter vi naturligvis.

Men lovforslaget indeholder også en del vedrørende gebyropkrævning. Den oprindelige lov vedrørende denne gebyropkrævning var Radikale Venstre imod, men den blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget, og nu har man så brug for at ændre en del af denne lov.

Vi respekterer, at et flertal har vedtaget loven, og vi støtter derfor nu disse, som vi læser det, mere tekniske ændringer af loven, og vi bemærker, at der heller ikke er nogen kritiske høringssvar over for disse ændringer af gebyropkrævningen. Derfor støtter Radikale Venstre hele lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Er der en læge til stede? får man næsten lyst til at sige, eller i det mindste en læge i nærheden, for det kan jo i yderste konsekvens være spørgsmål om liv eller død. Derfor er det også alvorligt, at vi desværre må konstatere, at det til tider er svært at få besat lægestillinger, ikke mindst i privat lægepraksis, og ikke mindst i bestemte dele af landet.

Jeg mener derfor også, at det er et udtryk for rettidig omhu – om end i sidste øjeblik – at vi fik en aftale i hus om uddannelse af flere læger og om løsninger i forhold til manglen på især praktiserende læger. Men det er også vigtigt, at vi er enige om, at det er det lange seje træk, der er brug for, hvis vi skal nå i mål med at sikre alle borgere den vigtige lægedækning, også i fremtiden.

Lægemangel skaber utryghed, og det bidrager også til affolkning af nogle områder, og derfor støtter SF også helhjertet det foreliggende forslag, for det bringer os et måske lille skridt videre i forhold til lægedækningen i udkantsområderne, når mulighederne for at forlænge regionsklinikkerne øges med 2 år og der bliver en forenklet adgang til at erhverve ydernumre for de almenpraktiserende læger.

Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at vi selvfølgelig havde håbet på, at vi i aftalekredsen havde været endnu mere ambitiøse, da vi lavede lægedækningsaftalen i januar måned, så regionerne havde fået mere frie hænder til at oprette regionsklinikker på de områder, hvor det er svært eller umuligt at skaffe almenpraktiserende læger, både fordi yderområderne har et berettiget krav på at få endnu mere varige løsninger på deres lægemangel, men også fordi det ville kunne styrke udviklingen af sundhedsvæsenet i lige præcis de områder, der er blevet ramt eller rammes af centraliseringen af sundhedsvæsenet.

Hvis kommuner og regioner i yderområderne skal have mulighed for at sætte endnu mere kød og blod på tankerne om bæredygtige sundhedshuse og sundhedscentre, som ofte er en del af alternativet til både den tidligere almenpraktiserende læge og det tidligere lokale sygehus, så bør regioner og kommuner have mere frie hænder til at ansætte almene medicinere og overtage klinikker i de tilfælde, hvor der ikke er en praktiserende læge, der vil overtage en forladt klinik.

Vi er tilfredse med, at vi er nået dertil i dag, og jeg skal måske også lige understrege, at det, at vi også får uddannet flere læger, er med til at løse problemet på den lange bane. Men det lange seje træk er nødvendigt, og SF støtter forslaget.

Tak for det. Man er meget velkommen til at tage fotos fra tilhørerpladserne, bare ikke med blitz. Billederne bliver faktisk lige så gode, selv om man ikke bruger blitz.

Ja, så er det sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne. Også tak for de gode forhandlinger, vi havde i starten af året, som jo sådan set var noget af det, der ledte frem til det lovforslag, som vi behandler i dag, og som handler om at sikre bedre lægedækning i hele landet og dermed et land i bedre balance. For vi ved godt alle sammen, at det ikke at have en praktiserende læge i et område er med til at skabe utryghed. Det er med til at skabe utryghed for de borgere, der ikke har en naturlig indgang til vores sundhedsvæsen.

En læge tæt på kan tage sig af de der små sygdomme og skavanker, som bestemt ikke kræver, at man kommer ind på et specialiseret sygehus; og en praktiserende læge kan være med til også at tage sig af nogle af de der bredere sundhedsforhold og sociale forhold, som vi jo også godt ved at vores praktiserende læger tager sig af, og som derfor gør, at det jo har en betydning, at der er en kontinuitet, i forhold til hvem det er, man møder. For familielægen ved sådan set, hvem ens børn er, og starter ikke med at spørge, om man overhovedet har børn, når man dukker op med et vaccinationsbevis, fordi vedkommende har været der i så kort tid.

Det er jo nogle af de beskrivelser, der også ligesom bliver givet af nogle af de områder, nemlig både at man helt mangler praktiserende læger, men også at man ikke oplever, at man kan have en læge i sin nærhed, fordi almen praksis er lukket for tilgang.

Det lovforslag, som vi behandler i dag, og den lægedækningsaftale, som alle partier her i Folketinget indgik tilbage i februar måned, skal jo gøre op med den situation, vi har set udvikle sig over en årrække, hvor lægerne i høj grad har klumpet sig sammen omkring de store byer. Lægedækningsudvalgets rapport pegede jo i høj grad på, at vi sådan set både har rigtig mange veluddannede speciallæger og rigtig mange almenpraktiserende læger, men at koncentrationen er blevet større omkring de større byer og mindre i nogle af de områder i landet, hvor vi kan se, at der er mangel på læger.

Vi kan også se, at vi har nogle særlige boligsociale områder, hvor vi også er udfordret på at rekruttere læger. Derfor er det lovforslag, som vi behandler i dag, ekstremt vigtigt som ét led i at sikre bedre lægedækning i Danmark. Men det gør det jo ikke alene. Og det er jo også derfor, at det er vigtigt at sige, at det i forhold til det udvalg, som har arbejdet under den tidligere Venstreregering og kom med en række anbefalinger til, hvordan vi sikrer bedre lægedækning i Danmark, jo bare er ét element af de elementer, som vi nu gennemfører.

Det her med let og ubureaukratisk at kunne overdrage ydernumrene fra en læge til en anden sikrer, at man kan eje op imod seks praksis og dermed måske netop få en satellitpraksis, som gør, at man kan have en større nærhed, også i nogle af de områder, hvor der måske ikke er et lige så stort patientgrundlag – det betyder noget – ligesom det betyder noget, at regionerne etablerer regionsklinikker de steder, hvor det nødvendigt.

Det at have en regionsklinik er absolut ikke at foretrække. Det er ikke førstevalget for os som regering, men det er en nødvendig løsning nogle af de steder, hvor man både i forhold til at rekruttere praktiserende læger, men også i forhold til at få private aktører ind til at drive lægeklinikker ikke har kunnet lykkes med det. Der er regionsklinikker en mulighed. Der skal vi også sikre, at de patienter, der så er tilknyttet en regionsklinik, også oplever den der sammenhæng og kontinuitet og det tilhørsforhold, der er, når man møder den samme læge eller et par enkelte læger i et lægehus igen og igen og derfor også oplever, at de kender en, når man træder ind ad døren, så man ikke behøver at forklare sin sygdomshistorie om og om igen.

Det her lovforslag er som sagt bare ét element i at sikre bedre lægedækning i Danmark. Regeringen tog tidligere på året initiativ til at opnormere antallet af medicinstuderende, der bliver optaget på studiet i Aalborg. Det er klart, at de læger ikke står klar i morgen. Men der er ingen tvivl om, at 50 ekstra pladser på medicinstudiet i Aalborg også er en del af den langsigtede løsning på at sikre bedre lægedækning i Nordjylland, hvor vi ved vi har en helt særlig udfordring i forhold til lægedækningen.

Det, at vi nu tager initiativ til, at alle medicinstuderende som en del af deres uddannelse skal ud omkring almen praksis, er også et element, der skal gøre, at det bliver lettere at rekruttere læger til almen medicin, fordi de gerne skulle få øjnene op for de spændende arbejdsopgaver, der ligger ude i almen praksis, og dermed også være med til at løse de problemer, vi ser, med vigende lægedækning i nogle dele af landet.

Sådan kunne jeg også fremhæve og nævne, og det vil jeg også gøre, den aftale, som regionerne har indgået i fællesskab om at sikre, at de unge læger også kommer ud på nogle af de mindre sygehuse. Jeg tror sådan set, at det er rigtig vigtigt, at de fem regioner i fællesskab har forpligtet hinanden på at sikre, at det ikke kun er stillingerne inden for de store universitetshospitaler, der er attraktive, men at man i langt højere grad også viser en solidaritet i forhold til at sikre lægedækning i hele landet og sørger for, at uddannelsesstillinger sådan set kommer bredt ud, og at man også i højere grad arbejder med delestillinger.

Det her er ikke løst på en dag, og derfor er det også noget, jeg som minister og vi som regering følger meget nøje, for det er en vigtig prioritet at sikre bedre lægedækning i hele landet. Det er en forudsætning for, at folk føler sig trygge i dagligdagen. Forudsætningen for, at man har lyst til at bosætte sig i et område, og at et område kan vækste, er, at vi sørger for, at vi har en god lægedækning.

Derfor er jeg rigtig glad for den brede opbakning til lovforslaget, der er i dag, og også til den fælles aftale, vi har lavet på området. Jeg mener, at det er vigtige skridt, og at det er noget, vi kommer til at følge tæt, også i fællesskab, for at se, om alle aktører på området også lever op til hver deres ansvar. For målet er en fuld lægedækning i hele landet, så patienterne i hele landet kan føle sig trygge og forsikret om, at de kan få en læge i deres nærhed.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.