Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017 - 10687
Den 31. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 til L 56, forslag til lov om ændring af lov
om hunde (Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), stillet den 24. oktober
2017 af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 9
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag, der indfører elementer af den
såkaldte Calgary model i dansk lovgivning, hvor politiet får bedre mulighed for at sætte ind overfor
uansvarlige hundeejere?”
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med et opklarende spørgsmål til det stillede
udvalgsspørgsmål fået præciseret, at der ikke ønskes teknisk bistand til at udforme et detaljeret
ændringsforslag om en helt konkret model, men at det i stedet skal følge af bemærkningerne til det
ændringsforslag, som udarbejdes, jf. spørgsmål 8, at der i forbindelse med en ophævelse af
raceforbuddet skal sættes et arbejde i gang med henblik på at udvikle en model, som giver flere
sanktionsmuligheder overfor uansvarlige hundeejere.
./.
Jeg henviser derfor til min samtidige besvarelse af spørgsmål 8 til L 56.
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Røgild Knudsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk