Til lovforslag nr.
L 56
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 1. november 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om hunde
(Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde)
[af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Miljø- og
fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 3. Enheds-
listens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1, 2, 4 og 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2017 og var til
1. behandling den 24. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
valget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
19. juli 2017 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del – bi-
lag 550 (folketingsåret 2016-17). Den 25. september 2017
sendte miljø- og fødevareministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til miljø- og fødevare-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med det af miljø- og fødevaremini-
steren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod
de af Enhedslisten stillede ændringsforslag under nr. 1, 2, 4
og 5.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker at til-
kendegive, at det på baggrund af en konkret sag er blevet ty-
deligt, at der kan opstå situationer, hvor turister uforvarende
og uden kendskab til hundeloven har taget en hund af en
forbudt race eller en krydsning heraf med ind i Danmark.
Med lovforslaget bliver det muligt i disse tilfælde at sende
hunden retur til det land, den kommer fra, eller til et andet
land, hvor racen ikke er forbudt. Socialdemokratiet mener
ikke, at det er rimeligt at aflive hunden, hvis den uforvaren-
de er taget med ind i Danmark. I sådanne tilfælde må det
være tilstrækkeligt at kræve, at hunden skal ud af landet.
Samtidig ser vi med tilfredshed på, at det bliver muligt for
politiet at afgøre, at hunden skal anbringes i pension, indtil
der er truffet afgørelse om udførsel af hunden.
Et
mindretal
i udvalget (ALT, RV og SF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget med ministerens og Enhedslistens ændringsforslag.
RV ønsker en mere fleksibel regulering end det gældende
raceforbud, som er for rigidt. RV er enig med EL i, at man
bør ophæve raceforbuddet og samtidig se nærmere på, om
der skal fastsættes særlige krav for hold af disse racer, eller
om der skal være flere sanktionsmuligheder over for uan-
svarlige hundeejere end de muligheder, som fremgår af hun-
deloven.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsfor-
slag under nr. 1, 2, 4 og 5. Enhedslisten vil stemme mod det
af miljø- og fødevareministeren stillede ændringsforslag
under nr. 3.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen
AX020557