Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 56 Bilag 1
Offentligt
1799311_0001.png
NOTAT
Dyrevelfærd &
Veterinærmedicin
J.nr. 2017-15-30-00086
Ref. chrli
Den 25. august 2017
Notat om høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om hunde
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde har været i høring i perioden fra den 19.
juli til den 11. august 2017.
Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Dansk Terrier Klub, Det
Dyreetiske Råd, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse og DOSO (Dyreværns-Organisationernes
Samarbejds-Organisation).
Bemærkninger til lovforslaget
Alle indkomne bemærkninger er blevet gennemgået. I det følgende redegøres for de
væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
til høringssvarene er anført med kursiv.
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser på baggrund af de eksterne høringssvar har ikke
givet anledning til at revidere lovforslaget.
Generelle bemærkninger
Dansk Terrier Klub, Det Dyreetiske Råd, Dyrenes Beskyttelse og DOSO er positive overfor
forslaget om i særlige tilfælde at kunne undtage udenlandske hunde af ulovlig race eller
krydsning heraf fra kravet om aflivning.
Specifikke bemærkninger
Pensionsanbringelse af hunde (§ 6 b)
Dansk Terrier Klub, DOSO og Dyrefondet finder, at længden af pensionsanbringelse af hunde
under en sags behandling og frem til en eventuel afgørelse og udførelse af beslutning om
aflivning er problematisk, idet det ikke vurderes dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at en hund
skal være anbragt i pension/internat i længere perioder.
Dansk Terrier Klub finder derudover, at de økonomiske konsekvenser af en langvarig
pensionsanbringelse kan lægge urimeligt pres på hundens ejer til at acceptere en aflivning af
hunde før afgørelse i den pågældende sag. For at sikre incitament til at de involverede
myndigheder medvirker til kortest mulig sagsbehandlingstid mener Dansk Terrier Klub
endvidere, at en hundeejer aldrig bør skulle forestå omkostninger ved pensionsanbringelse,
som strækker sig ud over den tidsramme, der er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.
Fødevarestyrelsen
•
Stationsparken 31-33
•
2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00
• CVR
62534516
• EAN
5798000986008
•
www.fvst.dk
 L 56 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1799311_0002.png
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at der i forhold til sagsbehandlingen i sager, hvor
dyr sidder interneret, også skal tages hensyn til borgernes retssikkerhed, som bl.a. sikres
ved forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrundelsesligt, ligesom
borgeren skal sikres adgang til at klage over myndighedernes afgørelser. Disse
forvaltningsretlige krav har betydning for en sags behandlingstid, og den tid dyrene sidder
interneret.
For så vidt angår de internater, som politiet anvender, så skal de, lige som andre
internater, overholde de regler, der gælder for internater, herunder også dyreværnslovens
regler. Det betyder, at anbragte hunde skal sidde interneret under ordentlige forhold, og de
skal behandles omsorgsfuldt, fodres og passes i overensstemmelse med deres behov,
herunder have den nødvendige menneskelige kontakt.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af en langvarig pensionsanbringelse for
hundens besidder bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at det fremgår af
lovbemærkningerne til lovforslag L 163/2009, at ”Politiet
afholder omkostningerne ved
hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af hundens besidder. Det
overlades til politiets skøn at afgøre, i hvilke tilfælde besidderen skal refundere det beløb,
som politiet har afholdt, herunder om refusionen skal ske helt eller delvist. I den forbindelse
kan det f.eks. tillægges betydning, om sagens udfald bliver, at hunden skal aflives, eller om
hunden har været anbragt i pension i et længere tidsrum på grund af forhold, som
besidderen ikke har haft indflydelse på.”
Erhvervsmæssigt hold eller indførsel af hunde (§ 1 b, stk. 6, jf. § 1 a, stk. 3)
Dyrefondet bemærker, at der savnes en klar definition af begrebet erhvervsmæssig indførsel
af hunde.
Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at anvendelse af begrebet
erhvervsmæssigt hold eller indførsel af hunde har været et problem i praksis siden
forbudsordningens indførsel i 2010. Nærværende lovforslag behandler ikke nærmere
erhvervsmæssig indførsel eller hold af hunde men situationer, hvor udlændinge, som
privatpersoner, uforvarende har bragt en hund af ulovlig race eller krydsning heraf ind i
landet. Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke anledning til at definere begrebet
nærmere i lovforslaget, men har noteret sig bemærkningen.
Andre bemærkninger
Dyrefondet finder det generelt betænkeligt, at lovforslaget bryder med princippet i dansk ret
om, at ukendskab til loven ikke er nogen undskyldningsgrund, at lovforslaget behandler
indenlandske borgere forskelligt fra udenlandske borgere, hvilket bryder med princippet om,
at vi alle står lige for loven og at ændringen sker med tilbagevirkende kraft.
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at ukendskab til loven som udgangspunkt ikke er en
undskyldning. Miljø- og Fødevareministeriet bemærker i den forbindelse, at danske borgere
som udgangspunkt forudsættes at have kendskab til relevant dansk lovgivning. Aflivning af
en hund af ulovlig race, som en udlænding uforvarende har bragt ind i landet på grund af
ukendskab til loven vil være en meget indgribende foranstaltning overfor vedkommende
udlænding. Miljø- og Fødevareministeriet bemærker endvidere, at forslaget om at loven
skal have tilbagevirkende kraft er foranlediget af den konkrete sag om den italienske hund
A Iceberg, som vil skulle aflives efter de gældende regler, såfremt loven ikke får
2
 L 56 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1799311_0003.png
tilbagevirkende kraft, da der ikke i den gældende lov er mulighed for at dispensere fra
kravet om aflivning.
Dansk Terrier Klub, Det Dyreetiske Råd, Dyrenes Beskyttelse og DOSO opfordrer generelt til,
at hundelovens forbudsordning ophæves, bl.a. fordi de ikke mener, at der er fagligt belæg for
at forbyde visse hunderacer. Dansk Terrier Klub, Det Dyretiske Råd og Dyrenes Beskyttelse
påpeger endvidere, at den omvendte bevisbyrde i forbindelse med forbudsordningen gør det
vanskeligt for en hundeejer at løfte bevisbyrden for, at en hund ikke er af en forbudt race eller
krydsning heraf.
Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig bemærkningen om ophævelse af
forbudsordningen og henviser i den forbindelse til ministeriets bemærkninger i
høringsnotat af 1. november 2013 vedrørende ændring af hundeloven, hvor tilsvarende
bemærkninger blev modtaget i høringssvar:
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L92/bilag/1/1308399/index.htm
For så vidt angår den omvendte bevisbyrde i forbindelse med forbudsordningen henviser
Miljø- og Fødevareministeriet til den gældende lovs forarbejder, hvoraf fremgår, at der var
enighed i udvalget om hunde, som var nedsat af Justitsministeriet i forbindelse med
overvejelser om indførsel af forbudsordningen, at et eventuelt raceforbud
–
for at kunne
håndhæves effektivt i praksis
–
må bygge på en model med omvendt bevisbyrde.
3