Tak for det.
Som den tidligere ordfører siger, drejer det her sig om forslag til ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi og om invasive arter.
Vi fik for et stykke tid siden en handlingsplan mod invasive arter, og min daværende sekretær printede et fint billede af en tøjand med små briller og satte den uden på mappen og sagde:
Er det sådan nogle her?
Og nej, det var det selvfølgelig ikke, men det var ganske morsomt.
Når man læser handlingsplanen mod invasive arter, så ser man, at der står, at arters udbredelse er dynamisk, og det er derfor en konkret vurdering, om arter, der forekommer tæt på Danmark, skal betegnes som hjemmehørende arter.
Det er den ene ting, som jeg vil sige.
Den anden ting er, at der også står:
Invasive arter er en delmængde af ikke hjemmehørende arter, som optræder invasivt, og som forårsager uønskede påvirkninger på de naturlige økosystemer eller på økonomi, samfund og menneskers sundhed.
Så begynder man jo at tænke sig lidt om og sige:
Hvad er det så, der er uønsket?
Hvad er det, der er ønsket?
Når jeg siger det, er det selvfølgelig også med henvisning til nogle af bemærkningerne i lovforslaget, hvor det helt klart bliver gjort op, at hyben er uønsket, men at det er ulve ikke.
Det er jo en diskussion, vi altid kan tage.
Det er ikke så meget det, jeg egentlig vil ind på, men det fortæller i hvert fald mig, at det her også er meget med at vurdere, hvad man synes, der skal være her, og hvad man synes, der ikke skal være her.
Der står også, at man ikke regner det for sandsynligt, at man kan fjerne alle f.eks.
hybenbuske.
Det vil simpelt hen koste for meget.
Sådan har jeg i hvert fald læst det.
Så der er dels det, at der er noget, der kan være invasivt, dels det, at der er noget, der kan være uønsket, dels det, at der er noget, der kan være ikke hjemmehørende.
Men så er der også hele den her problematik med, hvad vi så skal gøre, og om vi overhovedet skal gøre noget.
Som hr.
Christian Rabjerg Madsen startede med at sige:
Er det dræbersnegle, vi taler om, så tror jeg, at der er rigtig mange, der gør en masse, for man vil helst ikke have ødelagt alle mine afgrøder hjemme i urtehaven eller mine blomster for den sags skyld.
Men er det naboens hybenhæk, så tror jeg måske snarere, at man går ind og spørger, om man må plukke hyben og lave lidt marmelade, for det smager faktisk ret godt.
Så der er jo en forskel.
Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at der igennem de sidste 300 år i Danmark er registreret i alt 2.462 ikke hjemmehørende arter.
Det er mange.
1.798 af dem var plantearter, der var 600 dyrearter og 4 svampearter.
Der skal vi jo i hvert fald finde ud af, hvad vi gør, og derfor synes jeg også, det er rigtig godt, at ministeren laver en national liste og siger:
Hvad er det, der skal på, hvor er det, vi skal lave en indsats, og hvad skal vi så rent faktisk gøre?
Jeg har siddet i kommunalpolitik i mange år, og bjørneklo er jo noget af det, som man bekæmper rigtig, rigtig mange steder, og det går sådan nogenlunde, vil jeg sige.
Jeg tror, det er rigtig godt, at vi har lavet nogle lidt strengere krav og nogle strengere regler, for så håber man da også på, at man kan få dem fjernet helt.
I forhold til den tekniske justering af bilag 1 til havstrategiloven har vi i Dansk Folkeparti ikke nogen bemærkninger.
Jeg tror dog lige, jeg vil slutte af med en ting, for der var nogle, der gjorde mig opmærksom på den.
Det er jo netop det her med definitionen af ikke hjemmehørende arter og af invasive arter.
Jeg fik at vide, at sikahjorte oprindeligt ikke hørte til i Danmark, og at fasaner er importeret fra Kina.
Det er jo bare sådan noget, vi ikke tænker over i dag, for i dag har vi bare fasaner.
Vi sætter dem sågar selv ud, hvis vi synes, at de skal det.
Men jeg synes, det i hvert fald giver stof til eftertanke.
Så med de ord vil jeg sige, at Dansk Folkeparti godt kan støtte det.