Grønlandsudvalget 2017-18
L 53 Bilag 5
Offentligt
1822303_0001.png
NOTAT
Den 31. oktober 2017
Status for beskyttelse af arktiske havområder
Arbejdet med at beskytte arktiske havområder foregår internationalt og i tæt samarbejde mellem de
arktiske lande. En række internationale organisationer, konventioner og processer er relevante for den
fremtidige beskyttelse og forvaltning af de arktiske havområder.
Kongeriget Danmark arbejder aktivt i de relevante organisationer og konventioner, der bl.a. har til
formål at sikre bedre vidensgrundlag og information vedrørende beskyttelse af havmiljøet. Det sker
blandt andet gennem deltagelse i relevante internationale fora, en række projekter og initiativer under
Arktisk Råd samt i det løbende samarbejde mellem Grønland og Danmark.
Internationale fora og processer med relevans for beskyttelse af arktiske havområder
FN’s
bæredytighedsmål
I de målsætninger, som stats- og regeringsledere, herunder også fra Danmark, blev enige om i
forbindelse med FNs bæredygtighedsmål for 2030 indgår målsætningen om at udpege 10 % af
havarealet til beskyttede områder inden 2020. Det omfatter således også de arktiske havområder.
Konventionen om Biologisk Mangfoldighed
I regi af Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (CBD) er der formuleret målsætninger, der skal
øge arealet af verdens marine beskyttede områder: I 2020 skal 10 % af det marine område være
beskyttet(delmål 11), målsætninger om forebyggelse af udryddelse af truede arter (delmål 12) samt
målsætninger om økosystembaserede metoder til forvaltning af marine arter (delmål 6).
BBNJ
Biodiversity Beyond National Jurisdiction
De seneste to år har Udenrigsministeriet, Miljøstyrelsen og de grønlandske myndigheder deltaget i
drøftelser i FN-regi om en tillægsaftale til havretskonventionen, der bl.a. har til formål at fastsætte
regler for beskyttelsen af havområder uden for national jurisdiktion. Det gælder dermed også for en
del af det arktiske havområde. Drøftelserne forventes at blive genoptaget i 2018.
Arktisk Råd
Under Arktisk råd eksisterer en række samarbejdsinitiativer med relevans for beskyttelsen af det
arktiske havområde.
Af særlig relevans er arbejdet med bæredygtig udvikling og samarbejde om vidensopbygning og
fremtidig indsats om marine beskyttede områder under arbejdsgruppen PAME (Protection of Arctic
Marine Environment) og samarbejdet om arktiske biodiversitetsforhold i arbejdsgruppen CAFF
(Conservation of Arctic Flora and Fauna).
IMO
I regi af FN’s Søfartsorganisation (IMO) kan der udpeges såkaldte PSSA’er (Particular Sensitive Sea
Areas), som er sårbare områder, der kræver en særlig beskyttelse mod internationale maritime
Miljøstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00
• CVR
25798376
• EAN
5798000860810
[email protected]
www.mst.dk
L 53 - 2017-18 - Bilag 5: Notat om status for beskyttelse af arktiske havområder. Notatet er udarbejdet i forlængelse af 1. behandlingen af lovforslaget, fra miljøministeren
aktiviteter. Der pågår på nuværende tidspunkt ikke forhandlinger om at udpege PSSA’er i Arktis, men
Danmark har arbejdet aktivt for at få vedtaget Polarkoden i IMO, som bl.a. strammer miljøreglerne for
skibe, der opererer i Arktis. Polarkoden trådte i kraft den 1. januar 2017.
Relevante danske og grønlandske indsatser
Som opfølgning på det arktiske miljøministermøde i 2010 blev der nedsat to tværministerielle
styregrupper bestående af danske og grønlandske myndigheder. Styregrupperne skulle hhv.
identificere sårbare marine områder i Grønland og foreslå mulige forvaltningstiltag, herunder se på
mulige miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved en eventuel udpegning af et særligt følsomt
havområde (PSSA) gennem FN’s
Søfartsorganisation (IMO). På
baggrund af to rapporter og
styregruppernes anbefalinger besluttede den daværende miljøminister i maj 2011, at der skulle laves
detaljerede analyser for tre af de seks områder: Disko Bugt og Store Hellefiskebanke (Vestgrønland),
Nordvandet (Nordgrønland) og Scoresbysund (Østgrønland).
På nuværende tidspunkt er der udarbejdet en detaljeret analyse for Diskobugt og Store
Hellefiskebanke, og et næsten færdigt udkast foreligger for Nordvandet. Hovedkonklusionen i
rapporterne er, at der på nuværende tidspunkt ikke er akut behov for indgreb overfor skibsfarten, idet
der fortsat er begrænset trafik i det arktiske havområde. Tiltag kan dog blive relevante, hvis
skibstrafikken øges i fremtiden, og i den forbindelse kan det blive relevant at se på mulighederne for en
ændring i forvaltningen af de pågældende områder.
2