L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Grønlandsudvalget 2017-18
L 53 Bilag 2
Offentligt

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Sendt til: [email protected]

1. april 2016

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2016-112-0546

Sagsbehandler

Mikkel Brandenborg

Stenalt

Direkte 3319 3216

Vedrørende høring over forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den

eksklusive økonomiske zone ved Grønland

Ved e-mail af 16. marts 2016 har Naturstyrelsen anmodet om Datatilsynets

bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Datatilsynet har ingen bemærkninger.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Mikkel Brandenborg Stenalt

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

:m.@:mrax

z»r>xxmxmcñca

zmzcqmëamam:

m... mam .E2 v33

u Aluutsllslnerrnul Naalakkersulsoqarñk

Depanemenlel (ar Natur. Mlju og Jusmsomrádel

25-04-2016

Sags nr 2015 - 9529

Akt nr 2634307

Postboks 1614

3900 Nuuk

Tlf (+299) 34 50 00

Fax (+299) 34 5410

E-ma l palan@nanoq gl

www naalakkersulsul gl

Høringssvar til forslag til lov om beskyttelse af havm: jøet i den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland

Departementet for Natur, iljø og Justitsområdet har modtaget "Forslag lil lov om

beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland” i høring,

med høringsfrist den 27. april 2016.

Departementet takker for høringen og har følgende kommentarer til forslaget:

1) Naturstyrelsen bør overveje at tilrette afsnit 5.4 "Polarkoden" i de almindelige

bemærkninger, så afsnittet bedre afspejler måden omkring, hvordan reglerne i

Polarkoden er blevet vedtaget, og hvordan de vil træde i kraft.

2) l afsnit 6.6.1 i lovbemærkningerne er den gældende ret vedr. miljøberedskab

beskrevet. Departementet er af den opfattelse, at kun de to første afsnit er

relevante iforhold til havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone.

Kompetence og ansvarsforhold gældende i søterritoriet bør kun fremgå af den

grønlandske lnatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet. Departementet for

Natur, Miljø og Justitsomrádet forventer at Naturstyrelsen sletter de øvrige afsnit

(i 6.6.1). Hvis Naturstyrelsen ønsker en reference i afsnit 6.6.1 om

havmiljøkompetencen i Grønland, kan der henvises til afsnit 3 i de almindelige

bemærkninger i lovforslaget.

Til orientering er ansvars og kompetencen forhold i søterritoriet beskrevet i

gældende Iandstingsforordning om beskyttelse af havm øet.

3) Departementet har i forhold til lovforslagets kapitel 8 og kap el 9 følgende

kommentarer:

a. Departementet anbefaler, at det præciseres i Iovbemærkningerne, at

det er tilladt at udtømme frisk tisk og fangst under sejlads uden

nødvendigheden af en tilladelse.

b. l forhold til dumpning af gammel tisk/fangst, så ønsker departementet,

at der i lovforslaget bliver mulighed for, at kunne give t'lladelse til

dumpning af gammel tisk/fangst. Det v ikke være hensigtsmæssigt,

hvis sådan dumpning kun kan ske på søterritoriet.

Det er departementets opfattelse, at muligheden for at kunne give

tilladelse til dumpning af gammel fisk/fangst ikke vil være i modstrid

med de internationale regler på omrâdet, herunder London Protokollen.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

c. Det fremgâr af kapitel 9, at § 22 undtager dumpning af optaget

havbundsmateriale fra det generelle dumpningsforbud. Men lovforslaget

indeholder ingen regler om, hvordan det skal foregå i praksis. Med

andre ord, så er der ingen grænser for dumpning af optaget

havbundsmateriale i EEZ'en. Dette kan ske, hvor som helst, uanset

mængden og typen af havbundsmateriale, der ønskes dumpet. Der er

endvidere ingen bemyndigelse til at fastsætte regler herom, og det vil

derfor kræve en egentlig lovændring, hvis det senere bliver nødvendigt

at gribe ind over for sådan dumpning.

Departementet anbefaler derfor, at der indføres et forbud mod

dumpning af optaget havbundsmater le EEZ'en. Dette skal dog

kombineres med en bemyndigelse til m steren til, dels at udstede

tilladelser, og dels til at fastsætte nærmere regler herom,

4) l forhold kapitel 10 om lovgivning om luftforurening, anbefaler departementet,

at det sikres ovforslaget, at alle typer luftforurening (herunder også eks.

ozonskadelige stoffer) kan reguleres. Dette gælder både for selve lovforslaget

og evt. kommende bekendtgørelser.

Departementet skal desuden oplyse, at det er forventeligt, at der indenfor det

kommende år vil blive indført regler om svovludledning på det grønlandske

søterritorium. Departementet håber derfor pá, at der over tid ligeledes kan ske

en regulering i EEZ'en.

5) l forhold til lovbemærkningerne til § 36 vedr. tilsyn, sá anbefaler departementet,

at afsnittet udvides med følgende sætning i sidste afsnit: ”Der henvises i denne

forbindelse til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.5. 2."

6) l forhold til kapitel 17 om overtrædelse af lovforslagets bestemmelser, anbefaler

departementet, at skærpe konsekvenserne ved overtrædelse af loven.

Baggrunden for dette er især de begrænsede muligheder for at bekæmpe og

opdage forureninger i EEZ'en.

Derudover anbefaler departementet speciñkt, at bemærkningerne til § 53

tilrettes, så teksten "der ofte er omfattet af strafundlagelsesbestemmelsen"

erstattes med "der i visse tilfælde vil være omfattet af

strafundtagelsesbestemmelsen".

Departementet har vedlagt følgende høringssvar fra departementer i Selvstyret:

- Rástofdepartementet

lnussiarnersumikinuulluaqqu ' unga

Med venlig ilsen

Morten Thrane Leth

M ø- og Beredskabsafdelingen

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Nixbo _ a

mcocniå

zåäxxmzmcüc«

noänzznz« o.. nummzQzu

224505:... m.

iSS.=mm_mrxmR:_ø..=.

Aatsilassanul Ikummatissa u u Naalakkersuisoqarñk

Ráslofdepartementet

Ministry af Mineral Resources

P0 Box 930 3900 Nuuk

OqJTeI +299 34 6B 0B

racl nano I

T . Ofñ lpost Depanemenlet for M Ijø og Natur (PAlAN@nanaq gl)

Tltel: AIN høringssvar forslag ll lov om beskytte se af havmiljøel i EEZ ved Grønland + anordning om klagenævn

Sendt: 19 04 201616 03 43

Kære Tina

Idel akt teter omfattet af den grønlandske ráslaflovgivning specif kl undtaget i forslaget har Råsloldepartementet ingen bemærkninger

lil det fremsendte

lnussiarnersumiklnuu aqqu

Med venlig hu sen

Besl regards

Rannvá Clementsen

Inalsisileritooq

Fuldmægl g

Legal Adviser

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Til Naturstyrelsen.

DMI skal venligst meddele, at DMI ikke har bemærkninger til udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet mm.

Med venlig hilsen | Yours Sincerely

Mette Svarre Spangsberg

Direktionssekretariat

DMI

Tlf. 506

E-mail: [email protected]

Danmarks Meteorologiske Institut

Lyngbyvej 100

2100 København Ø

Tlf.: +45 3915 7500

Fax: +45 3927 1080

e-mail:

[email protected]

Hjemmeside:

www.dmi.dk

| Danish Meteorological Institute

| Lyngbyvej 100

| 2100 Copenhagen O

| Tlf.: +45 3915 7500

| Fax: +45 3927 1080

| e-mail:

[email protected]

| Website:

www.dmi.dk

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Høringssvar vedr. udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet i den

eksklusive økonomiske zone ved Grønland

Greenpeace Nordic (herefter Greenpeace) vil gerne takke for muligheden for at afgive

høringssvar på udkast til forslag om lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland.

1. Baggrund

Den foreslåede lov tager udgangspunkt i kongelig anordning nr. 1035 af 22. oktober

2004, som satte den daværende danske lov om beskyttelse af havmiljøet i kraft ved

Grønland. Når nærværende lov er vedtaget, vil den erstatte den nævnte kongelige

anordning.

Lovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen

kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

De senere års stadig stigende aktiviteter i havområdet ved Grønland og forventede

yderligere stigning i skibstrafikken de kommende år, samt de særlige miljøforhold i

havet ved Grønland, er baggrunden for forslaget, som for første gang vil medføre en

selvstændig lov for regulering af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone (EEZ)

ved Grønland

Der sættes fokus på risiko for forurenende udledning

såsom olie, kloak

vand, affald og ballastvand.

Greenpeace hilser dette skridt velkomment, idet vi finder

det vigtigt for at sikre bevarelsen af det sårbare havmiljø ved Grønland.

2. Overordnede kommentar

Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland er en

rammelov, som dækker 3nm - 200 nm ud fra de til enhver tid gældende basislinjer.

Grønlands søterritorium indenfor 3 nm er ikke inkluderet, idet dette område er reguleret

af inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet.

Greenpeace har noteret, at man fra Naturstyrelsens side (som forfattere af lovforslaget)

fastslår, at afgrænsningen myndighedskompetencen mellem Grønland og Danmark når

det kommer til det generelle havmiljø i den eksklusive økonomiske zone og havmiljø i

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

forbindelse med råstofområdet, nu er klarlagt. Der henvises bl.a. til en arbejdsgruppe,

der har behandlet afgrænsningsspørgsmålet.

I en for nyligt offentliggjort havmiljørisikoanalyse for Grønland

udarbejdet af DNV-GL

for Forsvaret (der også har indgået i den ovennævnte arbejdsgruppe), er der imidlertid

en mindre klar konklusion på afgrænsningsspørgsmålet:

”In connection with the above-mentioned work [arbejdsgruppens

stillingstagen til afgrænsningsspørgsmålet], a separate issue concerning

the extent of a textual remark in the Danish Finance Act was identified for

subsequent separate consideration. According to textual remark no. 6

(section 12 of the Danish Finance Act concerning the Ministry of Defence),

the Minister of Defence is authorized to defray all necessary expenses

incurred for combating pollution caused by oil or chemicals in Danish and

adjacent waters as well as Greenlandic waters in case of either extensive

pollution incidents or an imminent risk hereof.”

Ovenstående kan give anledning til at tro, at afgrænsningen at

myndighedskompetencen mellem Grønland og Danmark endnu ikke færdigbehandlet.

Det er naturligvis enormt relevant for nærværende lovforslag, at der opnås klarhed om,

hvorvidt der pålægger Danmark myndighedskompetence i forbindelse med

havmiljøforurening fra råstofområdet.

Offentlighed i forvaltningen

Greenpeace anser det for positivt, at der lægges op til åbenhed om indgreb i medfør af

og overtrædelser af den gældende lovgivning. Fsa § 30 stk.4 går Greenpeace ud fra, at

der i første linje retteligt skal stå: ”Miljø- og fødevareministeren offentliggør oplysninger

…”,og ikke

kan

offentliggøre jf. i øvrigt bemærkningerne til § 30 (side 46).

Greenpeace anser det for meget positivt, at der lægges op til, at lokale og

landsdækkende foreninger får klageadgang.

http://www2.forsvaret.dk/nyheder/nationale_opgaver/Pages/Havmilj%C3%B8risikoanalyseforGr

%C3%B8nland.aspx

Marine Environmental Risk Assessment – Greenland, Forsvaret april 2016,

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Beredskab og lovhåndhævelse

Greenpeace noterer, at der er lagt op til et samarbejde mellem de relevante

myndigheder omkring et solidt beredskab samt tillige lovhåndhævelse. Vi finder dette

vigtigt, ligesom indførelsen af en forældelsesfrist på 5 år, som foreslået i § 53.

Danmark har tiltrådt IMO’s ballastkonvention, men med forbehold for Grønland.

Nærværende lov gennemfører i § 16-18 regler om behandling af skibes ballastvand,

hvilket Greenpeace finder særdeles vigtigt med henblik på, at begrænse indførelsen af

invasive arter til det sårbare grønlandske havmiljø.

Greenpeace noterer med glæde, at Danmark uden forbehold for Grønland i maj 2015

har tiltrådt IMO’s Polarkode, der gælder miljø- og sikkerhedsregler for sejlads i de

Antarktiske og Arktiske havområder. Vi noterer endvidere, at det er intentionen, at

Polarkodens miljøafsnit, efter forventet ikrafttrædelse 1. januar 2017, vil blive

gennemført via de bemyndigelser, der ligger i nærværende lovforslag.

3. Specifikke kommentarer

§ 7 og § 8.

Greenpeace noterer sig at miljø- og fødevareministeren til opfyldelse af internationale

aftaler kan bestemme, at et havområde er et særligt havområde, og at ministeren kan

fastsætte nærmere regler til beskyttelse af havmiljøet i isdækkede havområder. Det

isdækkede område i Arktis og ikke mindst de mere permanente isfrie områder i denne

is (polynya’er) er af stor betydning for dette havområdes økosystem og

primærproduktion af planter og dyr.

Greenpeace skal derfor opfordre til, at der snarest

tages skridt til at sikre disse polynya’er. Netop på grund af polynya’ernes betydning for

dyrelivet i og ved de arktiske havområder anbefales det i CAFF’s rapport om Arktis fra

2013

, at polynya’er skal friholdes for aktiviteter.

§ 10- 23

Mere detaljerede bestemmelser vedr. beskyttelse af havmiljøet i EEZ vil blive

gennemført ved hjælp af bekendtgørelser, som den danske miljø- og fødevareminister

jf. loven bemyndiges til at udstede, for at gennemføre og opdatere beslutninger taget i

Council 2013, p 303

Arctic Biodiversity Assessment. Status and Trends in Arctic biodiversity, CAFF, Arctic

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

regi af de internationale havmiljøkonventioner. Indtil videre er fire bekendtgørelser

planlagt; bekendtgørelse om udtømning af olie, bekendtgørelse om udtømning af

affald, bekendtgørelse om indberetning og bekendtgørelse om kategorisering,

klassifikation, transport samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk.

Greenpeace finder det yderst vigtigt, at de nævnte bekendtgørelser gennemføres

snarest og tilpasses til det sårbare havmiljø omkring Grønland.

I bemærkninger til lovgivningen fremhæves, at der ved udformning af reglerne vil blive

lagt vægt på ikke at fastsætte strengere krav, end hvad internationale konventioner

kræver.

Greenpeace finder dette særdeles problematisk, idet international lovgivning herunder

MARPOL efter vor opfattelse for nuværende kun mangelfuldt fokuserer på de særlige

miljøforhold, der gør sig gældende i det arktiske havområde, herunder omkring

Grønland. Mens det antarktiske områder under MARPOL er udpeget, som ”særligt

havområde”, er dette ikke tilfældet for det arktiske område. Derfor er det vor opfattelse,

at man ved udarbejdelse af bekendtgørelser bør have en mere visionær tilgang til bedst

mulig bevaring af det grønlandske havmiljø, og ikke lade sig begrænse af de

internationale konventioner.

Som en sidste ting kan det nævnes, at Grønland på nuværende tidspunkt er tiltrådt

MARPOL med flere forbehold. Der er dermed i højere grad tale om decideret

underimplementering.

§ 24

Det er positivt, at der etableres hjemmel for, at miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte krav til fx brugen af brændstoftyper, der kan begrænse luftforurening.

Det er klart, at Danmark på dette område halter gevaldigt efter den internationale aftale

på området, eftersom Grønland ikke har tilsluttet sig MARPOL-konventionens Annex

VI, der bl.a. begrænser indholdet af svovl.

Det er ikke Greenpeace bekendt, at der eksisterer lovgivning, der på anden vis regulere

indholdet af svovl i brændstof for fartøjer, der færdes i den eksklusive økonomiske

zone ved Grønland. Dette på trods af at der er påvist alvorlige sundhedsmæssige

konsekvenser af udledningen af svovloxid (SO

), kvælstofoxid (NO

) og partikler (PM).

Således gælder det på globalt plan, at svovlindholdet i brændstof siden 2012

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

maksimalt må udgøre 3,5% (målt i vægt) og i 2020 skal nedbringes til 0,5%.

Derudover er der udpeget såkaldte miljøzoner til søs (SO

Emission Control Areas -

SECA), der omfatter USA's og Canadas kystnære farvande, Nordsøen og Østersøen

(inkl. indre danske farvande), hvor grænseværdien på svovl siden 2015 maksimalt må

udgøre 0,1%.

Derudover er der også store klimamæssige problemer forbundet med visse typer

brændstof, eftersom den ukomplette forbrænding af kulbrinter i skibsmotorer udleder

mørke partikler til atmosfæren (black carbon). De mørke partikler absorberer solens

stråler, og er en stærk medvirkende årsag til temperaturstigninger. Det er særligt

problematisk i Arktis, hvor partiklerne modvirker albedo-effekten, når de lægger sig på

sne og is.

Det er især brugen af tungt brændstof (heavy fuel oil – HFO), der udleder store

mængder SO

, NO

og mørke partikler.

Greenpeace skal på det kraftigste opfordre til,

at Rigsfællesskabet hurtigst muligt bringer sig på niveau med internationale standarder

samt på lidt længere sigt arbejder mod et direkte forbud mod brugen af tungt

brændstof.

Dette skal samtidig ses i lyset af, at havari til søs – hvor der spildes tungt brændstof –

kan resultere i alvorlig forurening af havmiljøet. Forsvaret har således lige offentliggjort

en ny havmiljørisikoanalyse, hvor tungt brændstof udpeges som særligt problematisk,

eftersom tung olie konkluderes at have det største skadespotentiale på majoriteten af

ressourcegrupper i havmiljøet.

Det ligger ikke inden for Forsvarets havmiljørisikoanalyse for Grønland at vurdere de

særlige forhold arktiske farvande og tilstedeværelsen af is udgør. Uanset hvor

besynderligt det end måtte forekomme taget regionens klimatiske forhold i betragtning,

kan der heldigvis findes information om tung olie i Arktis i Arktisk Råds rapporter

udarbejdet PAME-arbejdsgruppen. Her fremgår det bl.a., at (Heavy fuel in the Arctic

(Phase 1), The Arctic Council working group on the Protection of the Arctic Marine

Environment (PAME):

Dog med mulighed for en udskydelse til 2025, hvis der ikke vurderes at være tilstrækkelig

brændstofforsyning. Dette gælder dog ikke i EU

http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:327:0001:0013:DA:PDF

Marine Environmental Risk Assessment – Greenland, Forsvaret april 2016,

http://www2.forsvaret.dk/nyheder/nationale_opgaver/Pages/Havmilj%C3%B8risikoanalyseforGr

%C3%B8nland.aspx

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

●

Tungt brændstof er langsomt nedbrydeligt generelt, og i endnu større grad i

kolde farvande.

●

Tungt brændstof har en tendens til at emulgere, og dermed ekspandere

betydeligt, hvilke forværre de miljømæssige konsekvenser samt

oprydningsindsatsen.

●

Forbliver på overfladen og udgør dermed en risiko for havfugle og havpattedyr,

der er afhængig af deres fjerdragt og pels.

●

Kan blande sig med is og potentielt spredes over store afstande, hvor de frigives

når isen smelter.

●

Kan få konsekvenser for fiskeyngel der udklægges under isen ved overfladen.

●

Vind, mørke, is og store afstanden kan gøre oprydningsindsatser praktisk

umulige.

Siden august 2011, har der med grundlag i MARPOL-konventionen Annex I eksisteret

et forbud mod brugen og transport af tungt brændstof og råolie ved Antarktis. En

enslydende regulering for Arktis kan relativt enkelt tilføjes MARPOL-konventionen.

På grundlag af de alvorlige miljømæssige risici, anbefaler Greenpeace, at man

fremtidssikre lovforslaget således, at der gives bemyndigelse og adgang til at fastsætte

krav for transport af tungt brændstof og råolie.

§ 48

Greenpeace finder det positivt, at tilladelser meddelt jf. loven til enhver tid kan ændres

eller tilbagekaldes, hvis hensyn til beskyttelse af havmiljøet gør det fornødent.

Med venlig hilsen

Havansvarlig Magnus Eckeskog

Greenpeace Norden

Njalsgade 21G 2

2300 København S

[email protected]

Tlf: 26794506

Projektleder Sune Scheller

Greenpeace Norden

Njalsgade 21G 2

2300 København S

[email protected]

Tlf: 27144257

Såfremt dette ikke er omfattet af lovforslagets § 25.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

[email protected]

26. april 2016

Vedr. j.nr. NST-4300-00008

Høring af udkast til forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone

ved Grønland

Inuit Circumpolar Council

–

Grønland (ICC), har herved fornøjelsen af at afgive sit høringssvar på

ovenstående.

ICC er generelt tilfreds med lovforslaget, og er specielt positiv ift., at området nu bliver reguleret ved

selvstændig lovgivning.

Som det er Naturstyrelsen bekendt, er ICC en circumpolar organisation som arbejder for sikring og

udvikling af Inuit’s rettigheder og levevilkår. Det

er derfor også magtpåliggende for ICC, at

havområder i arktisk er under den til enhver tid bedste beskyttelse og dermed også er sikret mht.

Inuit’s primære kilde, både mht. økonomi og ikke mindst hvad fødevaresikkerhed angår.

Til orientering skal det oplyses, at ICC netop er gået i gang med et kommissionsarbejde mhp. at sikre

at ”Pikialasorsuaq” (”Nordvandet”) beliggende mellem Grønland og Canada, eventuelt vil kunne

beskyttes særskilt og specifikt, i forhold til de problematikker der anføres i Naturstyrelsens

høringsbrev. Kommissionen vil i løbet af efteråret 2016 udarbejde det første sæt af anbefalinger til den

videre proces, mhp. forhandlinger om en specifik beskyttelse af Nordvandet. ICC vil til den tid vende

tilbage med en orientering.

Som anført er ICC tilfreds med lovforslaget og dets intentioner, og har ikke yderligere bemærkninger i

den anledning.

Med venlig hilsen

Hjalmar Dahl

Præsident

–

ICC, Grønland

INUIT CIRCUMPOLAR COUNCIL

· INUIT ISSITTORMIUT

SIUNNERSUISOQATIGIIFFIAT

THE CHAIR’S OFFICE · ISSORTARFIMMUT 7B· P.O. BOX 204 · DK-3900 NUUK · PHONE

+299

32 36 32 · FAX

+299

32 30 01 · WWW.INUIT.ORG

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat

The Association of Fishers & Hunters in Greenland

Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland

Allaffeqarfik/Hovedkontor:

Aqqusinersuaq 31, 1. sal

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

P.O.Box 386

3900 Nuuk

2100 K

ØBENHAVN

Tlf.: +299 32 24 22

Fax: +299 32 57 15

Email:

[email protected]

Homepage:

www.knapk.gl

Att.:

Mailadr.:

[email protected]

Dato, 25. april 2016

J.nr. 00.00.00 / BL

Vedr.:

j.nr. NST-4300-00008

Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (KNAPK) er en erhvervsorganisation

som siden dets stiftelse i 1953 har haft bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer

indskrevet som mål i dets vedtægter.

I forhold til §7 i lovforslaget forventes det at miljø og fødevareministeren tager

Naalakkersuisut med på råd inden der udlægges som særlige havområder indenfor Grønlands

eksklusive økonomiske zone. Desuden har KNAPK, bl.a. i samarbejde med Inuit

Circumpolar Council (ICC), deltaget i nedsættelsen af en kommission vedrørende fremtidig

brug af Nordvandet, som er et havområde delt mellem Grønland og Nunavut mellem 75 og

79 grader nord (Pikialasorsuaq Kommissionen). Pikialasorsuaq kommissionen skal

konsultere beboere bosiddende i områder der er afhængigt af havområdet til deres brug af

levende ressourcer.

KNAPK tager lovforslaget til efterretning og støtter i øvrigt tiltag der skal beskytte

havmiljøet .

Vi er takker for at være høringspart og ser frem til at følge den videre behandling af

lovforslaget.

Med Venlig Hilsen

På vegne af

Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat

Bjarne Lyberth

Biolog

Miljøkonsulent

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Dato:

26. april 2016

55pm-1O162-0001

POLITIMESTEREN I GRØNLAND

Hovedstation Nuuk

lmaneq 22 Postbox 1006- 3900 Nuuk

Telefon (+299) 70 14 48 Telefax (+299) 32 41 94

J.nr.:

NFWOO1

1-16

Naturstyrelsen

Haraldsgade

2100 København ø

Sendes elektronisk til [email protected]

Offentlig horing af udkast til forslag til lov om beskyttelse af havmiljoet i den eksklusive økonomiske

zone ved Grønland

Naturstyrelsen har ved brev af 23. februar 2016

(j.nr

NST-4300-00008) anmodet om mine bemærkninger til

udkast til forslag til lov om beskyttelse afhavmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.

Indledningsvist vil jeg knytte nogle bemærkninger til den tilsynsfunktion,

som

Grønlands Politi er tillagt i i

medfør af lov om beskyttelse afhavrniljøet, og som er videreført i lovforslagets

29 og 34, om de opgaver

der er tillagt politiet.

Kun i yderst sjældne tilfælde har politiet sin færden i den eksklusive økonomiske zone, idet det eksempelvis

ikke sker særlig ofte, at Grønlands Politi deltager i f.eks. SAR-operationer i denne zone. Politiet færdes

primært indenfor søterritoriet, bl.a i forbindelse med SAR-opgaver eller andre politimæssige opgaver. De

beføjelser og den tilsynsfunktion som politiet er tillagt og videreført i lovforslagets

29 og 34 har derfor i

praksis et begrænset omfang for Grønlands Politi.

I den forbindelse skal det bemærkes, at Grønlands Politi for det første ikke ses at have den faglige ekspertise

indenfor rniljøområdet, hvilket må være en forudsætning for at udøve kvalificerede tilsyn, herunder hvad der

heraf følger af mulighed for og pligt til at udstede påbud, fastsætte vilkår, indskærpelser rn.v. Det er i den

forbindelse tillige min opfattelse, at Grønlands Politi ikke har de ressourcemæssige forudsætninger til at

udføre kvalificerede tilsyn.

Det bemærkes endvidere, at jeg i de senere år har sat fokus på de uhensigtsmæssigheder der kan følge af at

politiet, som den myndighed der efterforsker og forfølger lovovertrædelser er tillagt tilsynsbeføjelser på

særlovsområder. Udøvelse aftilsynsbeføjelser på et særlovsområde af politiet indebærer altid en risiko for en

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

-2-

sammenbianding

tilsynsbeføjelser med de beføjelser,

som

politiet har til at foretage efterforskning af

kriminelle forhold, hvorfor der efter min opfattelse bør udvises tilbageholdenhed med at tillægge politiet

beføjelser som tilsynsmyndighed.

Jeg har udover ovenstående følgende bemærkninger:

Ad.

53:

Som det fremgår afkomrnentarerne til lovforslaget indeholder den grønlandske krirninallov ikke

forældelsesfrister men derimod påtalefrister. I den forbindelse bør den særlige

årige forældelsesfrist man

ønsker at indføre ikke benævnes ‘forældelsesfrist”

som

den i øjeblikket gør i forslaget til bestemmelsen. Jeg

foreslår i den forbindelse følgende formulering: “For overtrædelser m.v som omhandlet i

51 stk. 1, nr. 1-2,

samtfor

overtrædelser af regler udstedt i medfør af 10, stk. 2,

stk 1

ophør.”

12,

§Ç

14-15,

19-21,

23,

stk. 4,

24,

25,

27,

stk. 1

28finderpåtale ikke sted når der er forløbet 5 år

efter lovovertrædelsens

Ad.

personers krirninalretlige ansvar.

Jeg har herudover ikke yderligere bemærkninger.

54:

Der bør i denne bestemmelse være en henvisning til krirninallovens kapitel

5, som regulerer juridiske

Med venlig i e

Lars Kirkega

Stabschef

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

WWF Verdensnaturfonden

Tlf. 35363635

Svanevej 12

2400 København NV

[email protected]

www.wwf.dk

Naturstyrelsen

[email protected]

København, 27. april 2016

Vedr. udkast til forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den

eksklusive økonomiske zone ved Grønland

WWF Verdensnaturfonden har med interesse læst udkast til den første selvstændige lov for regulering og

beskyttelse af havmiljøet ved Grønland. WWF Verdensnaturfonden er enige i, at der er et stort behov for at

få opdateret og præciseret de nuværende regler særligt i lyset af den stigende aktivitet i havet udfor

Grønland. Oliespild kan have store konsekvenser for havmiljøet og også to af de vigtigste erhverv; fiskeriet

og turismen.

Generelle kommentarer

WWF Verdensnaturfonden er særligt glade for, at den tværministerielle arbejdsgruppe der har udarbejdet

udkast til loven har haft fokus på at afdække uhensigtsmæssigheder og uklarheder i kompetencefordelingen

mellem grønlandske og danske myndigheder. Vi har igennem længere tid haft fokus på samme udfordring og

lod i efteråret 2015 advokat med kendskab til grønlandske forhold, Nicholas Symes, udarbejdet et juridisk

notat der netop undersøger hvor ansvaret ender hvis der sker et olieudslip i havet ved Grønland (bilag). En

udfordring er, at ansvaret for oprydning af et oliespild knyttet til en råstofaktivitet kan ende hos

forsvarsministeren hvis selskabet bag aktiviteten ikke har kapaciteten til at sikre en forsvarlig oprydning. De

grønlandske myndigheder har retten til at udstede licenser for udvinding af mineraler, olie og gas i hele den

eksklusive økonomiske zone, og myndighederne i Grønland har også ansvaret for at knytte miljøvilkår til

disse licenser. WWF anbefaler naturligvis, at man stiller høje krav til de aktiviteter der gennemføres. Og at

man sikre sig, at virksomheden har beredskabsplaner skaleret til et worst case scenarie. Forsvaret har

allerede meldt ud, at man ikke har kapacitet til at håndtere et større spild fra eksempelvis

olieefterforskningsaktiviteter, men i det juridiske notat af Nicholas Symes fremgår det, at ansvaret og

regningen for en oprydning i sidste ende vil ende hos forsvarsministeren. Dette finder WWF naturligvis

bekymrende.

WWF er overordnet imod udvindingen af olie i Arktis, da vi finder at de teknologier der skal sikre en

oprydning efter et spild under ofte vanskelige vilkår ikke er til stede i dag. Men vi anerkender at Grønland og

de øvrige Arktiske lande har retten til at udnytte levende og ikke-levende ressourcer til gavn for

befolkningerne her.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

sion

WWF Verdensnaturfonden er, i samarbejde med WWF Canada, i gang med at modellere 5 forskellige

scenarie for oliespild i Baffinbugten: to scenarier relateret til olieaktiviteter, to relateret til shipping i

forbindelse med råstofaktiviteter og endelig et scenarie, der beskriver grundstødningen af et krydstogtskib

ved Diskoøen. Formålet er at undersøge hvorledes et spild af olie vil sprede sig, hvilke kyststrækninger der

rammes, i hvilken grad olien vil være til stede i overflade og vandsøjle samt i hvilken grad olien vil blive

fanget i is og opsamlingen hermed besværliggjort. WWF Canada har allerede gennemført et lignende studie

over Beaufort Sea (se

http://arcticspills.wwf.ca/#intro/

)

WWF Verdensnaturfonden afgav i juni 2014 høringssvar til et udkast til en ny havmiljølov gældende for det

grønlandske søterritorium

. Vi forstår, at lovforslaget endnu ikke er færdigbehandlet, men håber at det sker i

2016 så vi står med et samlet opdateret lovkompleks til beskyttelse af havet ved Grønland.

Kommentarer til udkast

Udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet ved Grønland er en rammelov, der giver Miljø- og

Fødevareministeren bemyndigelse til at udfærdige nærmere regler om udtømning og dumpning i havet ved

Grønland. Med loven sikres et fundament til en bedre beskyttelse af havmiljøet ved Grønland, men WWF

ønsker at bemærke, at det er helt afgørende hvorledes disse bemyndigelser udfyldes og hvilke ressourcer

der stilles til rådighed for implementering og håndhævelse af de efterfølgende regler.

Loven spejler i nogen grad den grønlandske havmiljølov gældende søterritoriet, dog med den forskel at den

grønlandske lov er formuleret negativt, så der i udgangspunktet er forbud imod udtømning af olie og affald

samt dumpning af andet materiale end fiskeaffald. Nærværende udkast er i stedet formuleret positivt; Miljø-

og Fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om udtømning af spildevand, affald. WWF havde

gerne set, at flere af forslagets bestemmelser om udtømning i udgangspunktet var formuleret som forbud i

stil med § 22, der indeholder et forbud imod dumpning.

Skibstrafikkens største miljømæssige fodaftryk stammer hverken fra udtømning eller dumpning, men fra de

store mængder af brændstof der anvendes ombord og den risiko der er for spild ved grundstødninger mv.

Især brugen af de tunge brændstoftyper – heavy fuel oil – giver store udledninger af svovl, kvælstof og

partikler, som er et miljø- og sundhedsmæssigt problem. I EU satte man i 2012 mål om at reducere

svovlindholdet i brændstof anvendt af skibe med 90 pct. inden 2020, mens IMO har opstillet mål, der sikrer

lavere svovludledning i 2025. Samtidig stilles der nu krav om, at skibe, der sejler i særligt sårbare områder,

herunder Østersøen og Nordsøen, skal anvende renere brændstof for at bringe svovlforureningen yderligere

ned.

http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Hearings/2014/Havmiljoelov/Documents/H%c3%b8ringssvar%20WWF

%20-%20Havmilj%c3%b8loven%20DK.pdf

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

sion

Set i dette lys støtter WWF naturligvis forslagets bestemmelse om, at Miljø- og Fødevareministeren kan

fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til brændstof, for at begrænse luftforureningen

fra skibe. Bestemmelsen suppleres af en enslydende bestemmelse i den grønlandske havmiljølov (§25).

WWF håber, at de grønlandske og danske myndigheder vil anvende bestemmelserne til at indføre forbud

mod anvendelsen af heavy fuel oil (HFO), der er problematisk både fra et miljø-, klima- og sundhedsmæssigt

perspektiv.

WWF anbefaler, at man ser nærmere på den regulering af brændstof anvendt i skibstrafikken der er indført i

Svalbard i 2007 og senest strammet i 2015, hvor et forbud imod anvendelsen af HFO i en række zoner træder

i kraft. I praksis betyder zoneringen at især krydstogtindustrien presses til at sejle på miljømæssigt mere

skånsomme fueltyper

I en grønlandsk kontekst giver det anledning til at overveje, om det skal være tilladt at sejle på og også fragte

HFO i områder der er biologisk højproduktive eller har en særlig sårbar økologi. DCE peger i rapporten

Analyse af mulig økosystembaseret tilgang til forvaltning af skibstrafik i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke

netop på, at regulering af anvendelse og fragt af HFO er en del af værktøjskassen når det gælder en

økosystembaseret tilgang til forvaltning af særligt skibstrafikken.

WWF finder det interessant, at der i forslaget indskrives en bestemmelse, der sikre at loven også finder

anvendelse på områder dækket af havis.

WWF støtter, at forslaget til ny havmiljølov indeholder en bestemmelse, der giver Miljø- og

Fødevareministeren mulighed for at udpege ’særlige havområder’ jf. MARPOL konventionen. WWF havde

dog gerne set, at man havde indsat en bredere bemyndigelse for at sikre, at de danske og grønlandske

myndigheder kan samarbejde om udpegning af marint beskyttede områder.

Myndighederne har sammen sikret en udpegning af de sårbare marine områder ved Grønland og heri peges

på i alt 12 områder ved Grønland

. Flere af områderne, herunder også prioritet 1 områderne Diskobugten og

Store Hellefiskebanke samt Nordvandet, strækker sig ind over både grønlandsk og dansk

kompetenceområde. Der er behov for en sammenhængende forvaltning af disse områder, der balancerer

beskyttelse af natur og vigtige habitater med den udnyttelse, der finder sted i flere af områderne, og under

hensyntagen til de forandringerne områderne vil opleve på grund af den globale opvarmning. Under det

amerikanske formandskab af Arktisk Råd er der et særligt fokus på marint beskyttede områder og ideen om

at skabe netværk af biologisk sammenhængende områder for at opnå en god effekt af beskyttelserne. Også

her er der behov for et tæt samarbejde mellem de grønlandske og danske myndigheder.

http://www.sysselmannen.no/en/Shortcuts/Ban-on-heavy-fuel-oil/ http://www.telegraph.co.uk/travel/cruises/news/Cruise-regulations-put-

Svalbard-off-limits/

Christensen, T., Mosbech, A., Geertz-Hansen, O., Johansen, K.L., Wegeberg, S., Boertmann, D., Clausen, D.S., Zinglersen, K.B. & Linnebjerg, J.F. 2015.

Analyse af mulig økosystembaseret tilgang til forvaltning af skibstrafik i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 61

http://dce2.au.dk/pub/TR61.pdf

Christensen, T., Falk, K., Boye, T., Ugarte, F., Boertmann, D. & Mosbech, A. (2012). Identifikation af sårbare marine områder i den

grønlandske/danske del af Arktis. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

http://www2.dmu.dk/pub/sr43.pdf

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

sion

WWF anbefaler herudover, at der tages initiativer til at sikre en forvaltning af et område nord fra Grønland

strækkende over til Nunavut, Canada, hvor sommerhavisen vil bestå langt ind i dette århundrede. Området,

som vi kalder Last Ice Area, vil være et unikt, isdækket habitat når sommerhavisen i de øvrige grønlandske

farvande er væk (figur 1).

Figur 1 Projected sea ice extent (September 2059). Data: Huard & Tremblay (2013). Illustration: WWF Global Arctic Programme.

Et andet potentiale for at udvikle de marint beskyttede områder ved Grønland er at undersøge, om

Nationalparken i Nord- og Østgrønland, der i dag strækker sig ud til grænsen af det grønlandske

søterritorium, kunne udvides og dække en del af den økonomisk eksklusive zone udfor Nationalparken.

WWF Verdensnaturfonden takker for muligheden for at deltage i denne høring. Vi støtter ethvert tiltag der

forbedre beskyttelsen af havmiljøet ved Grønland og ser frem til at følge den videre behandling af

lovforslaget.

Med venlig hilsen

Mette Frost

Senior rådgiver Grønland og Arktis

WWF Denmark

Svanevej 12

2400 Copenhagen NV

Phone +45 3536 3635 /Direct +45 3524 7847

[email protected]

www.wwf.dk

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Vurdering

de juridiske forhold vedrørende

olieefterforskning i havet omkring Grønland,

specifikt om

”Statsretligt ansvar”

Ved email af 13. august 2015 har WWF Verdensnaturfonden (DK), rettet henvendelse til

Nordic Law Group ApS med anmodning om et notat angående ansvarsfordeling og mulige

udfordringer ifht. olieefterforskning, oprydning og genopretning, hvis et uheld måtte ske i

havet omkring Grønland.

Spørgsmålet kan omformuleres til følgende:

Der ønskes givet et juridisk svar på, hvem der har det folkeretlige ansvar, hvis der måtte

komme et olieudslip ved Grønland.

Geografisk afgrænsning

FN’s havretskonvention (UNCLOS) definerer havet i tre hovedgrupper. Søterritorialt farvand,

regulerede ydre farvande og område uden for national jurisdiktion (åbent hav).

Det søterritoriale farvand (søterritoriet) svarer til indre farvande (havne, bugte, fjorde og

fjordmundinger mv.) som ligger landvendt i forhold til søterritoriets basislinie

samt en

havvendt grænse på 3 sømil i forhold til basislinien.

I søterritoriet gælder Grønlands

almindelige nationale (selvstyre-)lovgivning.

UNCLOS Art. 8. For Grønland er dette defineret ved Anordning for Grønland af 27. maj 1963

om Søterritoriet ved Grønland.

UNCLOS Art. 3. For Grønland er søterritoriet defineret som 3 sømil, hvor andre lande har

udstrakt dette til 12 sømil, jf. Lov nr. 411 af 22. maj 1996, jf. Anordning for Grønland nr. 1005 af 15. oktober

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Således er der i den grønlandske havmiljøbeskyttelseslov

bestemt følgende:

§ 2. Landstingsforordningen omfatter havet ud til tre sømil, hvorved forstås det

grønlandske søterritorium bestående af de indre farvande på den landvendte

side af søterritoriets basislinie og farvandet ud til søterritoriets ydre grænse,

som er den linie, som i ethvert punkt har en afstand fra det nærmeste punkt på

basislinien svarende til søterritoriets bredde.

Uden for søterritoriet kan der kun reguleres i overensstemmelse med international ret. I

henhold til havretskonventionen kapitel V, kan der fastsættes en eksklusiv økonomisk zone

(EEZ), der kan trækkes 200 sømil fra basislinien.

I denne zone kan kyststaten fastsætte div.

miljøbestemmelser.

I henhold til Anordning 1035 af 22. oktober 2004 om for Grønland beskyttelse af havmiljøet,

er det i § 3 bestemt følgende:

§ 3. Loven omfatter havet uden for Søterritoriet ved Grønland, herunder i den

eksklusive økonomske zone.

Uden for EEZ, og som betegnes som det åbne hav, kan stater kun foretage en regulering i

forhold til fartøjer, der flyver statens flag og overfor egne statsborgere.

Havmiljølovgivninger

Som nævnt ovenfor, gælder der to havmiljøbeskyttelseslovgivninger i Grønland;

1) Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet

, der dække

havmiljøet indtil tre sømil fra basislinien (kystnært og indenskærs).

Denne lovgivning fastsættes ensidigt af i Grønland.

2004, om Eksklusive økonomiske zoner, jf. Bekendtgørelse 1020 af 20. oktober 2004 og Bekendtgørelse 864 af

8. august 2006 om Den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.

Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet

Svarende til den danske havmiljølov (LBKG 2009-09-24 nr. 929) § 5.

UNCLOS Art. 57.

UNCLOS Art. 56(1)(b)(iii).

UNCLOS Art. 117. Bestemmelsen er irrelevant i denne kontekst, idet der ikke forekommer

mineralefterforskning i farvandene omkring Grønland og som ligger uden for EEZ. De evt. maritime krav i

forhold til Polhavet (Nordpolen), er specifikt undtaget dette notat.

Ændret ved henholdsvis landstingsforordning nr. 3 af 6. juni 1997 og nr. 2 af 21. maj 2004 om

ændring af forordning om beskyttelse af havmiljøet.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

2) Anordning 1035 af 22. oktober 2004 om for Grønland beskyttelse af havmiljøet, der

dækker fra tre sømil fra basislinien og ud til 200 sømil fra basislinien (havvendt).

Denne lovgivning fastsættes af Folketinget efter forhandlinger med Grønlands Selvstyre.

Juridisk miljøpolitik

I spørgsmål knyttet til mineralefterforskning er det bestemt i havretskonventionen, at

kyststaten har eneretten til udnytte levende og fossile ressourcer i EEZ, og i øvrigt bestemme

om der må etableres kunstige og andre installationer og anlæg til efterforskning og udnyttelse

af de fossile ressourcer.

I overensstemmelse hermed og i henhold til lov om Grønlands Selvstyre § 2, kan Grønland

hjemtage de sagsområder, som er opremset i en liste (bilag til loven). I henhold hertil, er

havmiljøet (jf. liste II, nr. 24) overgået til Grønlands Selvstyre. Dette skete formelt under lov

om Grønlands Hjemmestyre, der var forløberen til lov om Grønlands Selvstyre, ved lov 850

af 21. december 1989.Forvaltning og beskyttelse af havmiljøet blev hjemtaget med

Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet, og har således

været et hjemtaget ansvarsområde i nær 21 år.

Parallelt med Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet er

tillige den danske Anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004, der samlet svarer til den

tilsvarende danske havmiljølov. Der er nogle enkelte detailforskelle, men de to havmiljølove

bygger på samme principper.

Den samlede lovgivning omfatter således bestemmelser, der har til formål at forebygge og

begrænse forurening og anden påvirkning af naturen og miljø fra aktiviteter, der kan bring

menneskers sundhed i fare, skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden,

være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller kan forringe rekreative værdier eller

aktiviteter. Videre omhandler loven en opretholdelse af et beredskab til indsats mod

forurening på havet, kyster og i havne.

Det følger af den danske anordning, at tilsynet varetages af miljøministeren og

forsvarsministeren. Miljøministeren er i denne sammenhæng medlem af Naalakkersuisut for

Natur, Miljø og Justitsområdet, og varetages administrativt af Naalakkersuisut, Departementet

UNCLOS Art. 60.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

for Natur, Miljø og Justitsområdet, Miljøafdelingen. Forsvarsministeren varetages

administrativt af Arktisk Kommando.

I henhold til anordningens § 24 forestår Arktisk Kommando (tidl. Grønlands Kommando) i

samarbejder med Naalakkersuisut (tidl. Grønlands Landsstyre) bekæmpelsen af

olieforureninger til havet. § 24 åbner samtidig op for, at medlemmet af Naalakkersuisut kan

åbne op for samarbejde med andre, f.eks. kommunale myndigheder, ligesom at bestemmelsen

ikke udelukker et samarbejde med private, f.eks. bjærgningsselskaber, lokale fiskere eller

deres organisationer (f.eks. KNAPK).

Anordningens § 24 har følgende indhold:

§ 24. Forsvarsministeren forestår i samarbejde med Grønlands Landsstyre og

andre myndigheder, minister bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie- og

kemikalieforurening af havet, jf. § 2, stk. 1

Dette gælder som ovenfor anført for det havvendte område. For det kystnære og

indenskærsfarvande gælder landstingsforordningen, og har følgende indhold:

§ 27. Bekæmpelse af olie og kemikalieforurening på det grønlandske

søterritorium varetages af Landsstyret og andre myndigheder, som Landsstyret

kan bemyndige hertil.

Forureningsbekæmpelse kan forståelsesmæssigt ses i sammenhæng med de fiskeriregulerende

bestemmelser, idet beskyttelse af havmiljøet omkring Grønland i høj grad handler om

beskyttelse af fiskeriet. Grønland har således kompetence til at fastsætte fiskeriregulerende

bestemmelser ud til 200 sømil fra basislinien, og denne regulering har til hensigt at beskytte

fiskebestande mod overfiskeri eller anden fiskeri, der kan bringe bestandene i fare. Det

forekommer derfor klart, at andre beskyttende foranstaltninger mod forhold, der kan true

bestandene bør ligge inden for samme instans (Grønlands Selvstyre), og en trussel mod

bestandene kan være forurening. Der er derfor en vis parallelitet mellem fiskeribestemmelser

og havmiljøbestemmelser.

Det følger af Selvstyrelovens §§ 3, stk. 2 og 7, jf. Råstoflovens

§ 3, at Naalakkersuisut

(specifikt Råstofdepartementet) er den integrerende og øverste myndighed for så vidt angår

råstoffer i Grønland. For så vidt miljøforhold, er dette reguleret til dels i havmiljøloven samt

til dels som følge af den bemyndigelse, der er givet med hensyn til råstofforvaltningen,

Jf. Anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 § 24.

Svarende til den danske havmiljølov (LBKG 2009-09-24 nr. 929) § 34.

Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

herfor.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

hvorefter at miljøspørgsmål, der er knyttet til råstofudvinding og udnyttelse, behandles af

Naalakkersuisut (råstofmyndigheden). Ansvars- og pligtsubjekt i en statsretlig sammenhæng

er derfor Naalakkersuisut.

Forud for Selvstyrets indførelse, gjaldt bestemmelsen i § 8 i hjemmestyreloven om den

fastboende befolknings grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer, er

udmøntet i den daværende lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven),

med

tilhørende »Aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og regeringen om forvaltningen

vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 1. juli 1998« af 8. januar 1998. I henhold til

denne råstoflov fandt forvaltningen af råstofområdet i Grønland sted inden for rammerne af

en særlig råstofordning mellem Grønland og Danmark. Hovedelementerne var :

– Fælles beslutningskompetence for hjemmestyret og staten med gensidig vetoret.

– Fordelingsnøgle mellem staten og hjemmestyret for indtægter fra råstofvirksomhed i

Grønland.

– Et paritetisk sammensat dansk/grønlandsk Fællesråd vedrørende Mineralske Råstoffer i

Grønland.

– Et Råstofdirektorat under Grønlands Hjemmestyre til varetagelse af centrale administrative

opgaver, herunder sekretariatsfunktion for fællesrådet.

Råstofloven indeholdte endvidere bestemmelser om meddelelse af og vilkår for

forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser for kulbrinter og hårde mineraler

i Grønland. Reglerne på området angiver desuden rammerne for hensigtsmæssige, tekniske,

ressourcemæssige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige aktiviteter, under hensyntagen til det

omgivende miljø. Myndighedsbehandlingen i Råstofdirektoratets regi omfatter

godkendelsesprocedurer, tilsyn, monitering og rapportering samt i nogle tilfælde

baggrundsundersøgelser. Denne myndighedsbehandling er baseret dels på bestemmelserne i

lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, dels på bestemmelser i bl.a. følgende andre love

(med senere ændringer):

– Lov for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse.

– Lov for Grønland om miljøforhold m.v.

– Lov for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen, havne, veje, telekommunikation m.v.

– Lov for Grønland om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.

Den miljøkompetence der i henhold til lov for Grønland om miljøforhold, havmiljøloven og

anordningen om dennes ikrafttræden for Grønland, der med hensyn til råstofaktiviteter er

overført til hjemmestyret, udøvedes af Råstofdirektoratet som led i den samlede

myndighedsbehandling af råstofaktiviteter.

jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om mineralske råstoffer mv. i Grønland.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Det fulgte og følger stadig af den gældende lov om kontinentalsoklen (kontinentalsokkel-

loven), at for anlæg og sikkerhedszoner, som befinder sig på eller er oprettet inden for den

grønlandske del af kontinentalsoklen, gælder den for Grønland i øvrigt gældende ret, og at

Naalakkersuisut udøver de beføjelser, der er fastsat i §§ 2 og 4, under iagttagelse af reglerne i

råstofloven. Råstofdepartementet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet er landsstyrets

myndighed på disse områder.

Endvidere havde staten og hjemmestyret etableret et fællesejet selskab Nunaoil A/S, hvis

virksomhedsområde er offentlig deltagelse i kulbrinteaktiviteter i Grønland. Reglerne for

Nunaoil A/S er fastsat i »Aftale mellem staten og Grønlands Hjemmestyre om dispositioner

vedrørende Nunaoil A/S«, der senere er udmøntet i lov nr. 1023 af 23. december 1998 og

landstingslov nr. 12 af 30. oktober 1998.

Det er på denne lovgivning, at den eksisterende selvstyrelovgivning er bygget.

Miljømæssig regulering har historisk set altid været et emne, der har anset som komplekst og

”besværligt”. Dette hænger sammen med de ofte modsatrettede interesser, ligesom at

tolerancetærskler for, hvornår bestemte forhold er miljøbelastende, hhv. forurenende har

været til genstand for mange uenigheder. Endelig er der det aspekt, at indgreb i miljøet ikke

altid manifesterer sig indenfor en snæver tidshorisont. Forurening eller genopretning efter en

forurening ses ofte først at have en effekt efter flere år.

Der er derfor visse grundprincipper i miljølovgivningsprocessen. For det første er der ofte

knyttet en bred høring til ethvert lovgivningsinitiativ. For det andet findes der

rekursmuligheder (klageadgang).

For det tredje gælder der et forsigtighedsprincip,

hvor

tvivlen kommer miljøet til gode. Populistisk siges det, at ”da planter og dyr ikke kan tale

deres sag, må disses interesser varetages ved en udvist forsigtighed”. Grundlæggende er der et

krav til et højt vidensniveau.

I forhold til havmiljøet (og specifikt truslen ved olieudslip) og havmiljøloven forholder det sig

således, at der er to væsentlige udfordringer.

For det første er de miljøvurderinger, der skal foretages forud for at give licens eller anden

udnyttelsesret til olieudvindingsselskab, noget, der foregår i et relativt isoleret administrativt

Der gælder f.eks. i Danmark et Naturklagenævn.

F.eks. kan der konventionelt i Danmark (men endnu ikke i Grønland) refereres til

Århuskonventionen

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

miljø. Ændringer i råstofloven har ført til begrænset adgang for offentligheden til at søge om

aktindsigt.

§ 87 a.

Hvis et projekt må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet

eller samfundsmæssige forhold, jf. § 73 og § 76, skal ansøgeren eller

rettighedshaveren udarbejde en projektbeskrivelse, som skal anmeldes ved

indsendelse til Naalakkersuisut.

Stk. 2. Projektbeskrivelsen skal sendes i offentlig forhøring i 35 dage, inden

indholdet for vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og vurdering af

samfundsmæssig bæredygtighed (VSB) fastlægges.

Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om indholdet af

projektbeskrivelsen og fristen for indleveringen til Naalakkersuisut.

Umiddelbart forekom lovændringen som en styrkelse af offentlighedens adgang til

oplysninger, men i praksis er dette ikke slået igennem. Lovændringen gav offentligheden

adgang til at udtale sig om VVM- og VSB-rapporterne,

men gav ikke offentligheden en

videre adgang til f.eks. beredskabsplaner.

§ 87a definerer ikke, hvad der forstås ved ”væsentlig

indvirkning”,

lige som der er skabt

betydelig forvirring om, til hvilken myndighed der skal søges om aktindsigt, når projekter

ikke vurderes at have ”væsentlig indvirkning”. Ombudsmanden for Inatsisartut udtalte

som

et resultat heraf, at Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet er to uafhængig

forvaltningsinstitutioner, og at der derfor kunne søges om aktindsigt i korrespondance mellem

disse to ressortmyndigheder.

Ved konstitueringen af det nye Naalakkersuisut den 12. december 2014, blev der den 20.

januar 2015 fastsat en ny ressorttilpasning,

der bl.a. førte til, at der herefter skulle søges om

aktindsigt i et andet departement, end det departement, der reelt lå inde med de dokumenter,

der ønskedes aktindsigt i. Der verserer således to klagesager ved Ombudsmanden for

Inatsisartut,

hvor et af klagetemaerne angår en

de facto-nægtelse

af aktindsigt med

henvisning til, at aktindsigtsbegæringen er indgivet til forkert ressortmyndighed.

Se Inatsisartutlov nr. 6 af 8. juni 2014 om ændring af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009

om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Tidlig borgerinddragelse og offentlig

høring)

Se Bo Sandroos, The Greenland Mineral Ressource Act, DJØF 2015, s. 307f.

Ombudsmanden for Inatsisartut, Udtalelse af 1. december 2014 om Aktindsigt på Råstofområdet

Jf. Cirkulære af 19. januar 2015 om Ressorttilpasning i Centraladministrationen.

Ombudsmanden for Inatsisartut, j.nr. 2015-204-008 og j.nr. 2015-202-005

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Videre ses Århuskonventionen og dennes principper ikke at være implementeret i

Råstofdepartementernes sagsbehandling.

For det andet vil et beredskab og et oprydningsarbejde efter et olieudslip altid bero på en

politisk vurdering. Den kontroversielle politolog Bjørn Lomborg har gjort sig til talsmand for

prioriteringer i miljøspørgsmål,

og om man deler hans synspunkter eller ej, er det faktum, at

der i forhold til forureningsbekæmpelse i Grønland indgår elementer af politiske og

økonomiske afvejninger.

Fra dansk side fortolkes havmiljøbeskyttelsesloven således, at bekæmpelse af forurening på

havet uden for 3-sømil grænsen er forsvarsministerens opgave, men med den væsentlige

undtagelse, at denne pligt ikke gælder, når det drejer sig om forurening fra off-shore

virksomhed.

Ved off-shore virksomhed er det de enkelte koncessionshavere, der varetager

forureningsbekæmpelsen.

Off-shore virksomhed, herunder forurening fra samme, er reguleret i den grønlandske

råstoflov.

Det fremgår således af den grønlandske råstoflov:

§ 53.

Den, der vil påbegynde virksomhed, der er omfattet af denne

inatsisartutlov, og som kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant

sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt. Ved valg af

stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende

og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig

bortskaffelse af spildevand, affald og andre forurenende stoffer og materialer.

Stk. 2. Den, der vil påbegynde, påbegynder eller udøver virksomhed, der kan

give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og

imødegå denne, og tilrettelægge virksomhedens etablering, indretning og drift

på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 52.

Ved valg, etablering og indretning af virksomhedens anlæg med videre,

herunder maskiner, udstyr og eventuelle indkvarteringsfaciliteter, og ved

tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af efterforsknings-, udnyttelses-,

anvendelses‑ eller arbejdsprocesser, råvarer, stoffer og materialer til brug i

Århuskonventionen består af tre bærende elementer; Ret til adgang om miljøoplysninger, ret til

at deltage i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse. Disse tre principper, tager

udgangspunkt i Rio-deklarationens princip 10. Imidlertid er Århuskonventionen ikke blevet ratificeret på vegne

af Grønland. Grønland er således ikke forpligtet af denne konvention. Grønland har imidlertid erklæret at ville

overholde konventionen efter den danske ratificering i 2000.

Jf. bl.a. Bjørn Lomborg; Køl af, L&R, 2008, s. 163ff.

Der henvises således til Anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 § 2.

Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

herfor.(råstofloven)

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

forbindelse med driften samt procedurer for beredskab og forurenings-

bekæmpelse, skal det sikres, at forurening, emissioner, affaldsfrembringelse og

ressourceanvendelse begrænses bedst muligt.

Stk. 3. Når en virksomhed eller person har forpligtelser efter denne

inatsisartutlov vedrørende miljøbeskyttelse eller forebyggelse, begrænsning

eller bekæmpelse af forurening, skal den pågældende ved opfyldelsen af

forpligtelserne sikre og fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik,

herunder mindre forurenende anlæg, maskiner, udstyr, processer, teknologier,

råvarer, stoffer og materialer, og de bedst mulige forureningsbekæmpende

foranstaltninger, i det omfang dette er teknisk, praktisk og økonomisk muligt for

den pågældende, jf. stk. 1-2 og § 52.

Miljøstyrelsen for Råstofområdet har som en del af ressortområdet fsv. råstofberedskabet til

opgave at gennemgå og vurdere koncessionshavernes beredskabsplaner og

sikkerhedssystemer. Der kan i øvrigt henvises til Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

931 (alm del) fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. september 2010, hvoraf

det blandt andet fremgår:

Grønland:

Det fremgår af den grønlandske råstoflov for Grønland (inatsisartutlov nr. 7 af

7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor), at

den der udøver råstofvirksomhed, er ansvarlig for etablering af et passende

beredskab for bekæmpelse af forurening fra boreplatforme, undersøgelser,

rørledninger mv., jf. lovens § 53, stk. 2 og kapitel 17. Ansvaret for at vurdere om

beredskabet er tilstrækkeligt påhviler Naalakkersuisuts råstofdirektorat. Det

fremgår af samme lovs § 69, at den, der forårsager en forurening, skalerstatte

den skade, som forureningen medfører, selv om skaden er hændelig.

Bestemmelsen fastsætter et objektivt erstatningsansvar for olieforurening. Af §

86 ses det endvidere, at komplicerede arbejder forbundet med en særlig risiko,

såsom boringer, nedsænkning af skakter og indsættelse af stoller, godkendes af

Naalakkersuisut i hvert enkelt tilfælde inden iværksættelse. Råstofvirksomheden

kan indregne samfundets eksisterende beredskaber i sin beredskabsplanlægning.

Det fremgår i denne sammenhæng af § 31, stk.3, jf. stk. 2 og 1, i den danske

havmiljølov for Grønland – som gælder udenfor den grønlandske 3-sømile-

grænse - at såfremt en ulovlig udtømning eller udledning af olie eller andre

stoffer finder sted, og dette påfører myndighederne udgifter til olieberedskabs-

eller bekæmpelsesforanstaltninger, skal sådanne udgifter for alle rimelige

Se også Bo Sandroos, The Greenland Mineral Ressource Act, DJØF 2015, s. 228f.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

forholdsregler bæres af platformens ejere. Den danske havmiljølov for

Grønland pålægger således den råstofvirksomhed, der er ansvarlig for

forureningen, at betale for beredskabs- og bekæmpelsesforanstaltninger

Der er således i den danske anordning om havmiljøet i Grønland ikke indsat en direkte

bestemmelse, der undtager forsvarsministeriet for deres forpligtelse til at bekæmpe

olieforureninger forårsaget af aktivitet, der er udledt fra lov om mineralske råstoffer. Det vil

sige olieudslip fra borerigge.

I den grønlandske havbeskyttelseslov § 27, der omfatter de kystnære aktiviteter findes netop

denne undtagelse i stk. 3:

§ 27. Bekæmpelse af olie og kemikalieforurening på det grønlandske

søterritorium varetages af Landsstyret og andre myndigheder, som Landsstyret

kan bemyndige hertil.

…

Stk. 3. Det i stk. 1 og 2 anførte gælder ikke for bekæmpelse af olie- og

kemikalieforurening, som opstår i forbindelse med aktiviteter på søterritoriet,

der er omfattet af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven). I

sådanne tilfælde følges de relevante bestemmelser, der er fastsat i henhold til

råstofloven.

Det er imidlertid meldt klart ud fra dansk side, at der er en ensartethed i lovfortolkningen,

således at olieudslip fra en borerig er reguleret ved råstofloven. Denne danske holdning svarer

til den juridiske litteraturs synspunkter

og parallelt til sølovens bestemmelser.

Grundlæggende betyder det, at olieforureningstilfælde i farvandene omkring Grønland skal

defineres i to kategorier. Er der tale om et almindeligt oliespild, f.eks. som følge af et

grundstødt skib, er udgangspunktet at det er Naalakkersuisut i samarbejde med f.eks. Arktisk

Kommando (Forsvarsministeriet), der forestår bekæmpelsen og oprydningen, hvis det er sket i

Uden for vurderingen af det statsretlige ansvar (ansvarsfordeling mellem Danmark og Grønland)

skal det bemærkes, at der i Grønland er en tilsvarende fordeling mellem Grønlands Selvstyre og de grønlandske

kommuner. Det fremgår således af Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet

fremgår det af § 27 stk. 2 at ”I

tilfælde af olie eller kemikalieforurening forestås sanering af kyststrækninger af

kommunalbestyrelsen”.

Den ansvarsmæssige afgrænsning er logisk defineret til, at forurening i land, er

kommunernes ansvar, medens forurening på vandet er Grønlands Selvstyres ansvar. For at afklare evt. gråzone

mellem land og vand, er kommunernes ansvar defineret som ”kyststrækningen”, hvilket må forstås som også at

omfatte den inderste bræmme af vand.

Jf. bl.a. Falkanger, Bull og Rosenberg Overby; GadJura, Introduktion til Søretten, s. 188ff og

Henrik Kleis; Søretten og den aktører i praksis, Nyt Juridisk Forlag, 339ff. Se videre Bo Sandroos, The

Greenland Mineral Ressource Act, DJØF 2015, s. 245f. vedr. kommentaren til råstoflovens § 64.

Sølovens §§ 191-208, og med dertil hørende konventioner.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

havet uden for søterritoriet. Er der derimod tale om et olieudslip i forbindelse med

efterforskning eller udnyttelse af olieressourcer påhviler ansvaret licenshaveren.

I en artikel

til Altinget skriver professor i Miljøret ved Århus Universitet Ellen Margrethe

Basse, at der en uklar lovgivning.

Det er et synspunkt som Nordic Law Group ApS deler.

Uklarhederne som Nordic Law Group ApS ser, er bl.a. forårsaget af, at;

- der er tale om en dobbelt lovgivningskompetence, der virker overlappende,

- det forekommer usikkert, i hvilket omfang et oprydnings- og genopretningsansvar skal

placeres, hvis der sker et olieudslip; Grønlands Selvstyre eller Forsvarsministeriet,

- det forekommer uhensigtsmæssigt, at det er Råstofdepartementet, der beslutter, om der skal

foretages miljøhøring (offentlig og i Miljøstyrelsen) og samtidig er den licensudstedende

myndighed. I så henseende synes der i øvrigt at være uklarheder omkring rekurs. Den

umiddelbare rekurs er formanden for Naalakkersuisut.

Umiddelbart må det synes således, at Forsvarsministeriet har det overordnede ansvar for det

havmiljø i havvendte område omkring Grønland. I dette område har Grønlands Selvstyre fået

tillagt kompetence i råstoflovgivningen til, bl.a. ved udstedelse af licenser, at tillade

miljørisikabel virksomhed (efterforskning og udnyttelse af olie, gas og mineraler). Når

Grønlands Selvstyre udsteder licenser, må det være med den konsekvens, at Grønlands

Selvstyre tilsvarende påtager sig det ansvar, der er knyttet til en forurening, og dermed

fritager Forsvarsministeriet for dette. Det er ikke et spørgsmål, der er blevet efterprøvet i

praksis, og dermed heller ikke ved rigets domstole. Der er derfor en vis uklarhed, men dog

ikke større, end at Grønlands Selvstyre med stor sandsynlighed vil blive tillagt denne

eneansvar, hvis spørgsmålet måtte blive prøvet ved domstolene.

Spørgsmålet om ansvar er ikke kun af praktisk karakter, men i høj grad også af reel karakter.

I 2010 og i 2011 meddelte Grønlands Selvstyre licens til det skotske mineralefterforsknings-

selskab Cairn til at foretage prøveboringer i havet vest for Grønland. Beredskabsplanen blev

holdt hemmelig. Beregninger foretaget af The US Government’s Bureau of Ocean Energy

Management (BOEM), konkluderede, at olieudslippet i Chukchi Havet nord for Alaska

kostede knap $ 16 mia., svarende til kr. 105 mia., at rydde op. Blue Horizon katastrofen i den

Jf. Råstoflovens § 63.

http://www.altinget.dk/artikel/ny-lovgivning-skaber-forvirring

Professor Basse anfører bl.a., at der er uklarhed om myndighedsadskillelsen mellem den

myndighed, der udøver kontrol med risici, og myndighedskontrol om økonomiske forhold. I Grønland specifikt

udtaler hun, at der ikke er klarhed over ansvarsfordelingen mellem Danmark og Grønland i forbindelse med

beredskabet.

Grundlæggende afviger dette ikke fra det erstatningsretlige princip om ”accept

af risiko”.

videre Vibe Ulfbeck; Erstatningsretlige grænseområder; Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udg., s. 250-51,

samt (historisk) Poul Andersen; Offentligretligt Erstatningsansvar NNF 1938, s. 42f.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Mexicanske Golf har kostet BP $ 54 mia., svarende til kr. 367 mia. Cairns samlede værdi

udgjorde £ 883 mio., svarende til kr. 9 mia. Deraf kan drages den delkonklusion, at Cairn

aldrig ville have været i stand til at betale for oprydningen, hvis der kom et udslip.

Videre synes der at være en stadig stigende fokus på de arktiske områder, når talen falder på

miljø i globale sammenhænge. Allerede i havretskonventionen,

er der indarbejdet en

bestemmelse om særlig beskyttelse af isdækkede områder. Men der er samtidig også en

awareness

i den juridiske litteratur, at der vil være større mængde protester og aktioner mod

mineralefterforskningsaktiviteter i det arktiske område,

og det derfor bør gøres til fast

standard at implementere sådanne risici i beredskabs- og forretningsplaner.

Internationalt er Grønland omfattet af en række aftaler, således Nordisk konvention om

miljøbeskyttelse,

CanDen-aftalen (olieberedskab),

Konventionen om beredskab,

bekæmpelse og samarbejde vedrørende olieforurening (OPCR-konventionen),

Konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten (OSPAR-konventionen),

og Københavnsaftalen (olieberedskab).

Samlet for disse konventioner og aftaler er, at disse

Jf. UNCLOS Artikel 234. Se videre Birnie, Boyle & Redgwell; International Law & the

Environment, Oxford University Press 2009, pp. 419ff.

Se f.eks. Michael Byers; International law and the Arctic, Cambridge University Press 2013, pp.

268f.

Nordisk Miljøbeskyttelseskonvention, konvention fra 1974 mellem Danmark, Norge, Sverige og

Finland vedrørende erstatning for grænseoverskridende miljøskader for al slags forurening fra faste kilder. Et af

hovedprincipperne er, at der i vurderingen af etablerings- og/eller produktionstilladelsen til en virksomhed, der

kan skade miljøet, også skal indgå eventuelle påvirkninger af miljøet i andre nordiske lande, samt at

myndighederne i disse lande skal informeres om sådanne påvirkninger. Ratificeret af Danmark i 1974 uden

forbehold for Grønland.

Overenskomst af 26. august 1983 mellem Canada og Danmark om samarbejde vedrørende

havmiljøet. CANDEN-aftalen er en aftale mellem Canada og Danmark/Grønland vedrørende samarbejde om at

beskytte det marine miljø mod forurening af havet med olie eller andre skadelige stoffer, som udgør en alvorlig

og overhængende trussel. I aftalen er der forpligtigelse for gensidig assistance i tilfælde af katastrofer. Aftalen

blev underskrevet den 26. august 1983.

Konventionen om beredskab, samarbejde og bekæmpelse vedrørende olieforurening.

Konventionen danner ramme for internationalt samarbejde om bekæmpelse af større olieforureninger. Parterne i

OPRC-konventionen er forpligtet til at træffe foranstaltninger til håndtering af forureningsuheld, enten nationalt

eller i samarbejde med andre lande. Konventionen omfatter beredskab, indberetninger og internationalt

samarbejde på forsknings- og udviklingsområdet og teknik. Konventionen danner specielt grundlag for

assistance til udviklingslande og lande, der ikke har indgået regionale olieforureningsberedskabsaftaler.

Ratificeret af Danmark i 1996. Landstingsbeslutning i 1996 om Grønlands tiltræden.

Konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøst-Atlanten. Konventionens formål er

at gennemføre mulige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af forurening af det marine miljø. For at

bevare menneskets sundhed og de maritime økosystemer, har konventionen endvidere til formål at gennemføre

de nødvendige foranstaltninger for at beskytte havområdet mod skadevirkninger af menneskelige aktiviteter.

Konventionen dækker den nordøstlige del af Atlanterhavet (mod vest til 42°W) og omfatter dermed hele kyst- og

havområdet ud for Østgrønland. Danmark har ratificeret konventionen i 1995, og tidligere forbehold for

Grønland er ophævet marts 1996.

Aftale mellem Danmark herunder Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige om

samarbejde vedrørende bekæmpelse af forurening af havet med olie og andre skadelige stoffer. Formålet er at

øge det regionale samarbejde om at beskytte havmiljøet gennem rapportering, pligt til oprettelse af et

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

betegnes som

soft law,

og som ikke forpligter de øvrige lande til andet end at samarbejde.

Pligtsubjekterne i forhold til oprydning efter et olieudslip i farvandene omkring Grønland, er

Grønlands Selvstyre (og Forsvarsministeriet).

I et teoretisk tilfælde, hvor f.eks. Cairn kunne have haft et blow out og forårsaget en masse

forurening i farvandet mellem Grønland og Canada, da ville Grønland, bl.a. som følge div.

folkeretlige afgørelser,

og formentlig som part til Espoo-konventionen,

bliver erstatnings-

ansvarlig i det omfang, hvor Cairn ikke selv kan udrede dette.

Når problemet ikke kun er af praktisk karakter, men af reel karakter, beror det på, at

Grønlands egne muligheder for at genoprette og erstatning i det omfang, Cairn ikke er i stand

til det, må anses som teoretisk. Grønlands økonomi er i sig selv ikke stor nok til at løfte denne

opgave, og som det andet, vil Grønlands hovedindtægtskilde, fiskeriet, blive ramt, og med

risiko for et økonomisk kollaps til følge. Dette skal også ses i lyset af, at Grønlands Selvstyre

ved lov oprettede Greenland Oil Spill Response A/S, som har fået til opgave at skulle

koordinere oprydningsopgaver ved oliespild.

Imidlertid har selskabet kun to ansatte og

ingen egentlige driftsaktiver. Om end der er indgået en aftale med Oil Spill Response ltd. om

at stille beredskab, hvis der måtte være et udslip, må det være en politisk vurdering og

beslutning, hvorvidt Greenland Oil Spill Response A/S og dets samarbejde med Oil Spill

Response ltd. kan forestå en oprydning, og i givet fald til hvilken grad.

Konklusion:

Når man ser bort fra det grundlæggende krav, at forureneren skal rydde op og erstatte, gælder

der en særlig ansvarsfordeling mellem de subnationale enheder i Rigsfællesskabet, hhv.

Grønland og Danmark.

Ved gennemgang af lovgivningen findes der en ansvarsfordeling mellem Grønland og

Danmark.

Under Grønlands Selvstyre

ligger ansvaret for håndtering af olieudslip til havs omfattende

alle farvande på søterritoriet. Det vil sige fra kyst og ud til 3 sømil fra basislinjerne. Det følger

olieberedskab og aftale om bistand parterne imellem. Aftalen er udvidet til også at dække bekæmpelsen af andre

skadelige stoffer end olie. Aftalen pålægger medlemslandene at opretholde et hensigtsmæssigt beredskab til

bekæmpelse af forurening af havet, samt at kunne yde hinanden gensidig bistand. Danmark har ratificeret aftalen

den 29. marts 1993. Aftalens forpligtelser varetages af Miljøministeriet og Søværnets Operative Kommando

udenfor 3 sømilegrænsen.

Bl.a. Trial Smelter-Case, UN Reports of International Arbitral awards, Vol III (1941)

Jf. UNCLOS Art. 235.

Se Bo Sandroos, The Greenland Mineral Ressource Act, DJØF 2015, s. 246f.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

direkte af den grønlandske havmiljølov. Uden for dette område, og i den eksklusive

økonomiske zone (EEZ) har Grønlands Selvstyre ansvaret for olieudslip der hidrører fra

aktiviteter, hvor Grønlands Selvstyre har meddelt licens til mineralefterforskning og –

udvinding iht. råstofloven.

Den danske stats ansvar

kan på denne baggrund negativt afgrænses til, at omfatte oliespild til

havs i EEZ, hvis dette ikke stammer fra en aktivitet, der af Grønlands Selvstyre er meddelt

licens til iht. råstofloven. I realiteten hidrører dette kun olieudslip fra skibstrafik.

Om beredskabet må det –

formentligt

– konstateres, at Grønland ikke er i besiddelse af

sådanne faciliteter, der kan føre til en effektiv forureningsbekæmpelse til havs. Disse

faciliteter findes hos Arktisk Kommando, Forsvarsministeriet. Det må derfor forventes, at

Arktisk Kommando altid vil skulle deltage i oprydningsarbejde, hvad enten der er en

statsretlig pligt eller ej.

Kalaallisut naalisagaq

Kalaallit Nunaata sineriaata avataani uuliamik mingutsitsisoqassangaluarpat, akisussaaffiup

inissinneqarnissaanut apeqqummut, oqaaseqaammik matumannga inatsisitigut

akissuteqartoqarpoq. Oqaaseqaammi matumani akisussaaffiit piginnaaneqarfiillu, qallunaat

kalaallillu oqartussaqarfiisa akornanni, imaani avatangiisit illersorneqarnissaannut inatsisit

atuuttut naapertorlugit agguataarneqarneri nassuiarneqarput, aammali inatsisiliornermi

tunngavigineqartut, immikkut mingutsitsisup akiliinissaanut tunngasoq maluginiarlugu

allaaserineqarput.

Kalaallit Nunaata avataani immami avatangiisit illersorneqarnissaannut, Danmarkimi

Kalaallit Nunaannilu inatsiseqarpoq. Inatsisit taakkua marluk imminnut

attuumassuteqanngillat, sumiiffiit marluk; Kalaallit Nunaata imartaa (Kalaallit Nunaannit

inatsisitigut akisussaaffigineqartoq) kiisalu aningaasaqarnikkut immikkut killeqarfigineqartup

ilua killilersuiffigineqarlutillu imaani sumiiffiit assigiinngitsut immikkoortillugit illersorlugit

inatsisiliaqarmat. Taamaakkaluartoq Aatsitassanut Inatsit naapertorlugu, Aningaasaqarnikkut

immikkut killeqarfigineqartup (EEZ) iluani namminersorlutik inuussutissarsiortut

uuliasiornissamut uuliamillu tunisassiulernissaannut akuersissummik tunineqarnissaannut

Namminersorlutik Oqartussat piginnaatitaapput. Suliariniakkanut tamakkununnga atatillugu

mingutsitsineq sunaluunniit ullumikkut Namminersorlutik Oqartussat

akisussaaffigisussaavaat. Tamatuma kinguneranik Naalagaaffik akisussaaqataajunnaarpoq.

EEZ-p iluani siornatigut qanorluunniit uuliamik mingutsitsisoqartillugu – sunaluunniit

pissutaangaluarpat – Naalagaaffik akisussaasuussasoq aallaavigineqartaraluarpoq.

Akisussaaffiit taamatut agguataarneqarnerannut pissutaassagunarpoq, imaani

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

mingutsitsisoqartillugu sukumiisumik saliinissamut atortussanik Kalaallit Nunaata

peqannginnera. Mingutsitsisoqartillugu saliinissamut atortut Kalaallit Nunaanni

atorneqarsinnaasut ullumikkut suli Illersornissamut Ministeriaqarfiup ataani Arktisk

Kommandomit pigineqarput. Taamaammat takorloorneqarsinnaavoq, Naalagaaffilluunniit

inatsisitigut akisussaasuunngikkaluarpat, imaani mingutsitsisoqartillugu Arktisk Kommando

akulerukkumaartoq.

Illersornissaqarfiup ersarissarnikuuaa, uuliasiornermut imaluunniit Kalaallit Nunaata iluani

EEZ-p iluani, uuliamik tunisassiulernermut atatillugu mingutsitsisoqassangaluarpat

akulerutissamaarani. Taamatut nalunaarneq politikkikkut oqariartuutitut isigineqarpoq,

aatsitassarsiorniartunut aatsitassanillu tunisassiorniarlutik qinnuteqartunut Kalaallit Nunaanni

oqartussat piumasaqaatigisartagaat naammaginanngitsut paasitinniarlugu.

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaannut akisussaaffiit, Kalaallit Nunaata Danmarkillu

akornanni imatut agguataarneqarput:

Sineriammiit avammut 3 sømil tikillugu killeqarfiup iluani uuliamik qanorluunniit

mingutsitsisoqartillugu, Tamatuma saniatigut, aningaasarsiornikkut immikkut

killeqarfigineqartup (EEZ) iluani, Aatsitassanut Inatsit naapertorlugu Namminersorlutik

Oqartussat akuersissummik tunniussinerisa kinguneranik mingutsitsisoqarnerani

saliinissamut, Namminersorlutik Oqartussat akisussaasuupput.

Aningaasarsiornikkut immikkut killeqarfigititap (EEZ) iluani, Namminersorlutik Oqartussat

Aatsitassanut Inatsit naapertorlugu akuersissummik tunisinerisa kinguneranik

mingutsitsisoqartillugu akuleruttussaannginneq, Naalagaaffiup akisussaaffeqarnikkut

inissisimanera iluarinanngitsutut oqaatigineqarsinnaavoq. Taamaalilluni piviusut

naapertorlugit, umiarsuit angallannerminni uuliakoornerat kisimi akisussaaffigineqarpoq.

Imaani mingutsitsisoqartillugu sukumiisumik saliinissamut Kalaallit Nunaanni

naammiganartumik piginnaasaqartoqassagunanngimmat, uuliasiornermi uuliamik

mingutsitsisoqarnerani periusissat eqqarsaatigalugit, upalungaarsimanermi pilersaarutit

qitiulluinnartumik isumagisariaqarput. Ingerlatsivik akuersissummik tigummisoq

sallersaalluni akisussaasuussaaq, mingutsitsisoqarpalli saliinermut taarsigassanullu

ingerlatsivik tamakkiisumik akissaqanngippat, akisussaaffik Namminersorlutik Oqartussanut

inissinneqartussaavoq. Taamatut pisoqartillugu, sukumiisumik saliinissaq qulakkeerniarlugu,

Danmarkip qanoq ikiuerusussuseqartiginera Kalaallit Nunaannut apeqqutaalissaaq. Inatsisit,

nunat tamat akornanni isumaqatigiissutit aalajgangersakkallu naapertorlugit, Kalaallit

Nunaata Danmarkillu akisussaaffii oqaaseqaammi paasissutissiissutigineqarput.

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Resumé in English

Apart from the legal starting point of the polluter cleans and pays (i.e. the private commercial

company), this memorandum is paying attention to national public law regulation on

responsibilities in regard of oil spills at sea, and especially on the responsibilities of the

Government of Greenland and Denmark respectively.

Both Denmark and Greenland has regulations on protection of the marine environment

applying for the bodies of water around geographical Greenland. Even though it seems there

are overlaps, the marine environmental protection acts’ applies for two different bodies of

water; one for the territorial waters (Greenlandic regulation) and one for the Exclusive

Economic Zone (EEZ) (regulation of the Kingdom of Denmark). However the Greenland

Mineral Resources Act grants the Government of Greenland to license private commercial

companies to explore and to exploit e.g. oil in the EEZ. When a license to such an activity in

the EEZ–area it is stipulated in Mineral Resources Act that it is the Government of Greenland

who carries the (state) responsibility of any pollution derived from such

exploration/exploitation activity, and then, as a consequence, eases Denmark for that

responsibility.

Until recently it was considered as the rule of the thumb, that Denmark carried all

responsibilities in the EEZ, regardless of the nature of the oil spill. This consideration was

probably carried by fact that Greenland does not have such facilities, which could lead to an

effective pollution clean-up at sea. These facilities are currently only found in the Arctic

Commando (Danish Ministry of Defence). It is therefore likely that the Arctic Commando

always will be involved in clean-up work, whether there is a legal requirement for Denmark

or not.

The Danish Navy (Ministry of Defense) announced that they will not engage them self in

clean-up work derived from exploration/exploitation activities in the Greenlandic EEZ. This

announcement was considered as a political statement to emphasize that the Greenlandic

requirements in licenses to exploration/exploitation activity was not in accordance with real

nor legal facts in terms of pollution.

When reviewing the Greenlandic and Danish legislation, there are defined responsibilities

shared between Greenland and Denmark.

Under the scope of the Government of Greenland,

the responsible for oil spills at sea all

bodies of waters in the territorial water, i.e. from the coast and until 3 nautic miles from the

baselines It follows directly from the Greenlandic act on protection of the marine

environment. Outside the territorial body of water, and throughout the entire Exclusive

L 53 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Economic Zone (EEZ), the Government of Greenland is moreover in accordance with

Greenlandic Mineral Resources Act responsible for the clean-up of oil spills derived from

activities where the Government of Greenland has issue a license to mineral (oil) exploration

and extraction.

The Danish State responsibility

can thereby be negatively defined as to include all oil spills at

sea in the EEZ-area if these oil spills are not caused by an activity licensed by the

Government of Greenland in accordance with the Mineral Resources Act.. In reality,

stemming these oil spills can only come from ships.

The focal point is the oil spill contingency plans as it considered most probably that

Greenland does not have such facilities, which could lead to an effective pollution clean-up at

sea. The burden lies on the licensed company, but if this company does not have the means to

clean-up or the pay damages, the burden will fall back on Greenland. Thus Greenland is fully

depending on the goodwill of the Denmark to participate in regard of assistance when a clean-

up becomes necessary. The memorandum looks into the various obligations of Greenland and

Denmark respectably, as well as international agreements and conventions.

København /Copenhagen, 7. September 2015

Nicholas Symes