L 50 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
L 50 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler

(Lempelse af tilskudsbetingelser for bygninger og arealer, varetagelse af opgaver ud over

skolernes skole- og undervisningsvirksomhed m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden den 1. juni 2017 til den 29. juni 2017 været sendt i høring

hos 32 myndigheder og organisationer. Lovforslagsudkastet blev også offentliggjort på Hørings-

portalen.

Der er modtaget 11 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. 6 høringssvar inde-

holder bemærkninger til lovudkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet hørings-

svar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer:



I lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2, om geografisk og bygningsmæssighed

indbyrdes beliggenhed af skolens bygninger og arealer og i bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 3 (ny § 6, stk. 1, nr. 5), er det præciseret, at forslaget skaber større bygningsmæssig flek-

sibilitet for skolerne og muliggør en naturlig udbygning og udvidelse af en skole, og at forsla-

get ikke indebærer, at en skole kan have bygninger og arealer, hvor der i realiteten vil være ta-

le om parallelskole og herved en omgåelse af kravene ved oprettelse af nye skoler eller krave-

ne om uafhængighed af skolen og skolens bestyrelse.



I lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1 og afsnit 2.3.2, om ejerskab af visse

særlige undervisningsfaciliteter sammen med andre og i bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 6 (ny § 6 a), er det understreget, at lovens § 47, hvorefter undervisningsministeren kan be-

slutte, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens

skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uaf-

hængighed og forvaltning af skolens midler, også finder anvendelse i situationer, hvor en sko-

le ejer en mindre del af skolens undervisningsfaciliteter, som ikke er kernefaciliteter, sammen

med andre.



I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 (ny § 6 b, stk. 2) om bemyndigelse til under-

visningsministeren til at fastsætte regler om betingelserne for skolernes varetagelse af admini-

strative opgaver, er det præciseret, at der vil kunne fastsættes regler om, at visse opgaver ikke

kan være omfattet af aftaler om varetagelse af administrative opgaver for andre skoler, fx op-

gaver direkte rettet mod eleverne.



Det skal bemærkes, at der i det udkast til lovforslag, som har været sendt i høring, indgik for-

slag om i lovens § 23 a, stk. 1, at fjerne kravet om, at en elev har gennemført mindst 12 uger

af et kursus for at kunne medgå i årselevberegningen til dette tilskud, samt forslag om at hæve

begrænsningen på 8 pct. af efterskolens årselevtal til 10 pct. af efterskolens årselevtal for dette

L 50 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

særlige tilskud, jf. lovforslagsudkastets § 1, nr. 7. Forslagene indgår ikke i det ændrede udkast

til lovforslag.

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter. Herunder foreslås det

af ordensmæssige hensyn at foretage en lovteknisk ændring af myndighedsbetegnelsen i § 37, stk.

2, i lov om efterskoler og frie fagskoler som følge af ændrede myndighedsbetegnelser på skatte-

området, jf. § 1, nr. 8, i vedlagte reviderede udkast til lovforslag.

3. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

3.1. Generelle bemærkninger

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) bakker op om forslagene, som imødekommer en række

ønsker og behov hos de frie skoler. DFS støtter derfor de høringssvar, der er sendt fra Eftersko-

leforeningen, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark og Frie Fagskoler.

Danske Skoleelever bemærker, at måden, hvorpå man ved forestående ændring af loven om ef-

terskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler vil åbne op for en mere fleksibel udnyttelse af skolernes

ressourcer, er alt for risikabel og vil kunne have skadelig indvirkning på skolerne. Danske Skole-

elever finder forslagene risikable for skolernes uafhængighed og fokus på kerneopgaven (under-

visning til de indskrevne elever) og foreslår en revurdering lempelserne.

Efterskoleforeningen er særdeles positiv over for den retning, der sættes med de foreslåede æn-

dringer i lovgivningen for efterskoler, og ser frem til de større frihedsgrader, der bliver for at dri-

ve efterskoler. Foreningen bakker således op om alle elementerne i lovforslaget.

Foreningen af Frie Fagskoler tilslutter sig de foreslåede ændringer for frie fagskoler af lov om

efterskoler og frie fagskoler.

Frie Skolers Lærerforening ser positivt på forslagets lempelser, som giver skolerne enklere og

friere rammer for deres virke. Foreningen anfører, at de foreslåede lempelser for efterskolerne

om skolernes bygninger og arealer samt muligheden for, at skolerne kan varetage opgaver ud over

skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, harmonerer godt med skolernes kulturgrundlag og

mulighed for fortsat udvikling i friere og mere tidssvarende rammer.

Ministeriets bemærkninger:

Det er positivt, at lovforslaget hilses velkomment. Ministeriet er ikke enigt i, at lovforslaget vil

indebære en risiko i forhold til skolernes uafhængighed og fokus på kerneopgaven.

3.2. Geografisk og bygningsmæssig indbyrdes beliggenhed af bygninger og arealer

Danske Skoleelever (DSE) ser forslaget som et mere virkelighedsnært forslag, der gør det muligt

for de omfattede skoler at udnytte omkringliggende faciliteter i højere grad. DSE bemærker dog,

at det er alt for vagt defineret, hvad geografisk nærhed er, og loven derfor ville kunne tolkes til

oprettelse af kædeskoler, som det er set i andre lande. Danske Skoleelever er meget imod dette og

mener derfor, at begrebet geografisk nærhed skal have en klar og relativt begrænset definition.

L 50 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

Efterskoleforeningen er positiv over for opblødningen af det nuværende krav om geografisk og

bygningsmæssig enhed og ser frem til, at det afløses af et krav om, at bygninger og arealer hoved-

sagelig skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Foreningen udtrykker ønske om, at skolefor-

mens særkende, hvor skolen danner en fælles ramme for elevernes ophold, fortsat opretholdes.

Endvidere tilslutter foreningen sig, at skolens bygninger og arealer skal ligge i rimelig gåafstand

fra hinanden og gør opmærksom på, at eleverne som en naturlig del af efterskoleopholdet allere-

de færdes frit i lokalområder. Foreningen noterer sig også, at den nuværende mulighed for at er-

hverve enkelte særlige undervisningsfaciliteter, der ligger i en større afstand fra skolen, bevares.

Endelig tilslutter foreningen sig, at der ikke skal kunne oprettes filialer, således at skolen fortsat

opleves som en sammenhængende enhed.

Ministeriets bemærkninger:

Den foreslåede afgrænsning ”ligge i geografisk nærhed af hinanden” vil ifølge lovforslagets be-

mærkninger indebære, at skolens bygninger og arealer skal ligge i rimelig gåafstand fra hinanden

på op til højst få hundrede meters afstand mellem skolens matrikler, sådan at eleverne kan opleve

kostskolen som en samlet enhed. Afgrænsningen af begrebet ”ligge i geografisk nærhed af hinan-

den” vil skulle foretages i overensstemmelse med elevernes alder og modenhed.

Endvidere bemærkes, at den foreslåede geografiske og bygningsmæssige indbyrdes beliggenhed af

en skoles bygninger og arealer som ”geografisk nærhed” vil skulle tage udgangspunkt i de gæl-

dende bestemmelser for frie grundskoler, hvorved bestemmelserne på bygningsområdet harmo-

niseres med gældende bestemmelser for frie grundskoler. Ordet ”hovedsagelig” vedrører skoler-

nes allerede gældende mulighed for at erhverve enkelte særlige undervisningsfaciliteter, som ikke

er en del af kernefaciliteterne, uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed.

På baggrund af høringssvarene er bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse præciseret, så

det fremgår, at forslaget skaber større bygningsmæssig fleksibilitet for skolerne og muliggør en

naturlig udbygning og udvidelse af en skole. Forslaget indebærer imidlertid ikke, at en skole kan

have bygninger og arealer, hvor der i realiteten er tale om parallelskole og herved omgå kravene

ved oprettelse af nye skoler eller kravene om uafhængighed af skolen og skolens bestyrelse.

3.3. Leje af bygninger og arealer

Danske Skoleelever ser det som positivt at skoler med finansieringsproblemer, midlertidige udvi-

delser eller i forbindelse med nyoprettelse kan indgå i leje af diverse lokaler, fremfor at fastholde

ejerskabskravet. Det vil gøre skolerne mere fleksible og tillade skolerne i højere grad at tilgodese

og tilpasse sig elevernes sammensætning, mængde og behov.

Efterskoleforeningen glæder sig over, at efterskoler i lighed med andre frie skoleformer fremover

får muligheder for at bo til leje. Foreningen håber og forventer, at lejemulighederne vil kunne

modvirke et fald i antallet af efterskoler, så der bevares et bredt og alsidigt udbud af efterskoler til

eleverne, samt at lejemuligheden kan facilitere, at efterskoler vil etablere sig i større byer.

L 50 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.4. Ejerskab af visse særlige undervisningsfaciliteter sammen med andre

Danske Skoleelever (DSE) udtrykker betænkeligheder ved dette forslag og anfører, at denne lem-

pelse kan føre til en række interessekonflikter, der strider imod, hvad DSE gerne vil med skoler-

ne. DSE finder, at det kan give store problemer med skolernes uafhængighed, også selv om der

ikke er tale om skolens kernefaciliteter. DSE henviser til aktuelle sager om frie grundskoler og

mener ikke, at der skal åbnes op for disse risici i det danske skolesystem. DSE mener derfor ikke,

at man skal foretage denne lempelse

Efterskoleforeningen støtter forslaget om, at en efterskole kan eje en mindre del af skolens ikke-

kernefaciliteter til undervisningsformål sammen med andre. Foreningen bemærker, at dette åbner

for en efterspurgt mulighed, hvor der bl.a. kan etableres kunststofbaner i samarbejde med lokal-

området, fx klubber eller kommuner. Foreningen noterer sig samtidig, at der ikke tilsigtes be-

grænsninger i de nuværende muligheder for, at en efterskole kan udleje bygningsmæssig over-

skudskapacitet.

Ministeriets bemærkninger:

Kravet om eneejerskab til skolens bygninger og arealer bidrager til at sikre skolernes uafhængig-

hed og forvaltning af skolens midler. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med gældende lovs §

47, hvorefter undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder

en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder

kravet i gældende lovs § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.

På baggrund af høringssvarene og for at sikre skolernes uafhængighed og forvaltning af skolernes

midler er det i bemærkningerne understreget, at gældende lovs § 47 og § 6, stk. 1, nr. 2, også fin-

der anvendelse i situationer, hvor en skole ejer en mindre del af skolens undervisningsfaciliteter,

som ikke er kernefaciliteter, sammen med andre.

3.5. Varetagelse af administrative opgaver for andre frie kostskoler

Danske Skoleelever (DSE) mener, at man skal være så tæt på eleverne som overhovedet muligt i

alle sammenhænge og ser det ikke som fornuftigt at lave administrationscentre, hvor afstanden til

elever og undervisningspraksis er meget lang.

Efterskoleforeningen er positiv over for den foreslåede ordning, hvor det bliver muligt for efter-

skoler at indgå i administrative fællesskaber med andre efterskoler, frie fagskoler og kombinerede

institutioner med højskoleafdeling. Foreningen noterer sig og tager til efterretning, at der med

lovforslaget ikke åbnes for, at efterskoler og højskoler, der ikke er kombinerede institutioner, kan

indgå i administrative fællesskaber med hinanden. Foreningen ønsker dog, at udviklingen følges

for at se, om det på baggrund af erfaringerne med administrative fællesskaber vil vise sig hen-

sigtsmæssigt, at ikke-kombinerede institutioner på tværs af skoleformerne også kan indgå admini-

strative fællesskaber.

L 50 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

Efterskoleforeningen bemærker, at det på sigt kan være relevant også at åbne for, at frie grund-

skoler kan indgå i administrative fællesskaber med efterskoler, blandt andet fordi skoleformerne

deler overenskomst for lærere og ledere, og der på de kombinerede fri- og efterskoler allerede

varetages fælles administration af de to skoleafdelinger.

Endelig bakker foreningen op om, at indtægter fra varetagelse af administrative opgaver fra andre

skoler ikke indgår i beregningsgrundlaget for evt. nedsættelse af grundtilskuddet som følge af

aktiviteter uden for loven.

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget om varetagelse af administrative opgaver efter skriftlig aftale og mod vederlag for andre

efterskoler og frie fagskoler er begrænset til skoler godkendt efter samme lov, dvs. andre efter-

skoler og frie fagskoler, da disse skoleformer deler lovgrundlag og på mange områder har fælles

rammer for skolernes virke og drift. Det er således naturligt, at efterskoler og frie fagskoler får

mulighed for efter skriftlig aftale og mod vederlag fremover at varetage administrative opgaver

for andre efterskoler og frie fagskoler godkendt efter samme lov.

For så vidt angår efterskoler og frie fagskoler kombineret med en folkehøjskole har folkehøjsko-

ler allerede med gældende lov om folkehøjskoler mulighed for at varetage administrative opgaver

for andre folkehøjskoler godkendt efter lov om folkehøjskoler. Forslaget om, at efterskoler og

frie fagskoler kombineret med en folkehøjskole fremover skal have mulighed for at varetage ad-

ministrative opgaver også for en folkehøjskole, tilsigter at give sådanne kombinerede institutioner

mulighed for at varetage administrative opgaver for andre frie kostskoler, der ikke er ringere end

de ikke-kombinerede institutioners mulighed herfor.

Det skal i øvrigt bemærkes, at formålet med forslaget er at muliggøre en effektivisering og opti-

mering i udførelsen af skolernes administrative opgaver og herigennem medvirke til en mere ef-

fektiv anvendelse af skolernes ressourcer og økonomi. Forslaget giver således alene mulighed for,

at en skole efter skriftlig aftale og mod vederlag kan varetage afgrænsede administrative opgaver

for en anden skole. Med forslaget kan en skoles varetagelse af afgrænsede administrative opgaver

for en anden skole ikke indebære myndighedsudøvelse på vegne af den anden skole eller indebæ-

re risiko for nogen af skolernes uafhængighed.

På baggrund af høringssvarene og for at sikre, at administrative opgaver direkte rettet mod ele-

verne varetages tæt på eleverne, er det indføjet i bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelse

til undervisningsministeren til at fastsætte regler om betingelserne for skolernes varetagelse af

administrative opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 (ny § 6 b, stk. 2), at der vil kunne fastsættes reg-

ler om, at visse opgaver ikke kan være omfattet af aftaler om varetagelse af administrative opga-

ver for andre skoler, fx opgaver direkte rettet mod eleverne.

Undervisningsministeriet vil sammen med foreningerne følge udviklingen i anvendelsen af den

foreslåede mulighed for efterskolers og frie fagskolers varetagelse af administrative opgaver for

andre skoler godkendt efter lov om efterskoler og frie fagskoler og af den foreslåede mulighed

for, at efterskoler og frie fagskoler kombineret med en folkehøjskole fremover skal have mulig-

hed for at varetage administrative opgaver også for en folkehøjskole.

L 50 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

Bemærkningerne i høringssvarene vil indgå i ministeriets overvejelser om udmøntning af den

foreslåede bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om betingelserne for skolernes vare-

tagelse af administrative opgaver, herunder karakteren og omfanget af administrative opgaver, fx i

form af regler om, hvor stor en andel af en skoles samlede aktiviteter, der kan udgøres af vareta-

gelse af administrative opgaver for andre skoler.

3.6. Anvendelse af efterskolens egne midler til folkeoplysningsvirksomhed

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) ser meget positivt på, at også efterskoler får mulighed for

at anvende egne midler til lokal folkeoplysende aktivitet i lighed med den mulighed, folkehøjsko-

lerne allerede har fået. DFS er også tilfredse med den afgrænsning, der er i forhold til forenings-

og aftenskolevirksomhed og finder, at den nye mulighed vil styrke det lokale folkeoplysende ar-

bejde.

Danske Skoleelever (DSE) bemærker, at efterskoler skal fokusere på én grundlæggende ting – at

være uddannelsesinstitution og drive uddannelsesvirksomhed for de elever, der går på skolen. Det

er dét, efterskolernes rolle er, og det er dét, efterskolernes ressourcer skal benyttes til. DSE mener

derfor ikke at man skal foretage denne lempelse, da den vil åbne op for ressourceprioriteringer,

der ikke går på skolens kernevirksomhed.

Efterskoleforeningen glæder sig over udsigten til, at efterskolerne i begrænset omfang vil kunne

anvende egne midler til folkeoplysning for hermed at styrke den lokale forankring.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) ser positivt på efterskolernes forbedrede mulighed for at kunne

lave folkeoplysningsaktiviteter for egne midler, men mener samtidig, at omfanget af sådanne akti-

viteter bør præciseres. Foreningen anfører, at det kan styrke den lokale forankring, at skolerne på

den vis også bidrager til lokalsamfundet. FSL finder det vigtigt, at folkeoplysningsaktiviteterne

ikke medfører en forringelse af skolernes primære opgave, nemlig undervisning af eleverne. For-

eningen anfører, at det bør præciseres, hvad begrebet ”begrænset omfang” dækker over, og hvor

mange tilskudsmidler der helt konkret kan anvendes.

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget om, at en efterskole i begrænset omfang kan anvende skolens egne midler til folkeop-

lysningsvirksomhed vedrører alene skolens egne midler, det vil sige skolens indtægter udover

offentlige tilskud, bortset fra offentlige tilskud, hvis de gives specifikt til folkeoplysende formål.

Forslaget omfatter ikke en skoles offentlige tilskud til skolen, fx grundtilskud og taxametertilskud

efter denne lov. En skoles udgifter til folkeoplysende aktiviteter må alene udgøre en mindre del af

skolens egne midler.

Da skolerne er af forskellig størrelse, og deres egne midler er af varierende omfang afhængig af

den konkrete skole, og da der derfor ikke er erfaringer fx med skolernes inddragelse af skolens

elever i eventuel folkeoplysende virksomhed, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at indføre

en præcis afgrænsning af, hvor mange af skolens egne midler der kan anvendes til folkeoplys-

ningsvirksomhed.

L 50 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

Bemærkningerne i høringssvarene vil indgå i ministeriets overvejelser om udmøntning af den

foreslåede bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om betingelserne for efterskolernes

folkeoplysningsvirksomhed, herunder om omfanget af en efterskoles folkeoplysende aktiviteter,

fx i form af regler om, hvor stor en andel af en efterskoles samlede aktiviteter der kan udgøres af

folkeoplysningsvirksomhed.

3.7. Særligt tilskud til efterskoler for elever fra visse lande

Efterskoleforeningen støtter justeringen af lovens § 23 a, stk. 1, således at det fremover bliver

entydigt, hvilke elever der udløser tillægstaksten, og noterer sig positivt, at indvandrere og efter-

kommere heraf fra Rusland og Japan fremover vil udløse tillægstaksten. Foreningen er også posi-

tiv over for forslaget om, at det elevtal, der kan udløse tillægstaksten, øges til 10 pct. fra de nuvæ-

rende 8 pct. af skolens årselevtal. Efterskoleforeningen bemærker, at foreningen er bevidst om, at

de færreste efterskoler har 10 pct. af eleverne fra denne baggrund, men finder, at det støtter øvri-

ge initiativer, så efterskolernes diversitet og sociale ansvar fortsat udvikles.

Endvidere bakker foreningen op om forslaget om, at tillægstaksten udløses for ophold, der varer

under 12 uger og finder, at forslaget øger motivationen for at optage denne elevgruppe, selv om

frafaldet kan være større end for andre elevgrupper.

Danske Skoleelever (DSE) bemærker generelt, at man skal tage hånd om særligt udsatte elev-

grupper og sikre disses optimale udbytte af undervisningen og skolelivet. DSE er således positivt

indstillet over for at bibeholde disse tilskud til fremme af integrationen på efterskoler. DSE un-

derstreger vigtigheden af at droppe den tidligere 12-ugersregel for udbetalingen af tilskud som en

vigtig prioritering for at øge skolernes incitament for tiltag fra skolestart.

Ministeriets bemærkninger:

Det er positivt, at der er opbakning til den foreslåede opdatering og justering af begrebsafgræns-

ningen for elevgruppen, der kan medgå til årselevberegningen til dette særlige tilskud.

3.8. Kombinerede folkehøjskolers varetagelse af administrative opgaver for andre frie

kostskoler

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) bemærker, at det er afgørende, at også de kombi-

nerede høj- og efterskoler har mulighed for at indgå i administrative fællesskaber. Foreningen har

således ingen kommentarer til ændringsforslaget.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet noterer med tilfredshed, at FFD er positive over for den foreslåede ændring.

Kulturministeriet bemærker, at muligheden for, at en højskole kan varetage administrative opga-

ver for en anden højskole i dag følger af lov om folkehøjskoler. I tilskudsbekendtgørelsen, der er

knyttet til loven, er det en forudsætning, at skolerne indgår i såkaldte administrative fælleskaber

om varetagelsen af sådanne opgaver. Med lovforslaget sikres det, at også kombinerede høj- og

efterskoler kan varetage administrative opgaver for andre institutioner. Med lovforslaget stilles

der som noget nyt et krav om, at varetagelse af administrative opgaver for en anden skole skal ske

mod vederlag. Som følge af lovændringen kan en kombineret institution, en højskole, en efter-

skole og en fri fagskole derfor ikke indgå i et administrativt fællesskab, som højskolerne har mu-

L 50 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

lighed for i dag, men de kan i stedet sælge eller købe administrative ydelser af andre institutioner.

For at sikre en øget adgang til, at også de kombinerede institutioner kan varetage administrative

opgaver for andre, finder Kulturministeriet, at det er nødvendigt at foretage en ændring af § 25 i

bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2014 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, således at der fremad-

rettet kan indgås aftale med en anden skole om, at denne varetager administrative opgaver mod et

vederlag. Kravet om indgåelse af administrative fællesskaber vil således udgå af tilskudsbekendt-

gørelsen. Kulturministeriet vil sørge for den nævnte ændring af bekendtgørelsen i forlængelse af

lovforslagets vedtagelse.

3.9. Andre bemærkninger

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) beklager, at Efterskoleforeningens ønske om, at tillægstak-

sten til danskundervisning for tosprogede elever også skulle ydes for elever, der har tidsbegrænset

opholdstilladelse, ikke er med i lovforslaget.

Efterskoleforeningen noterer sig med beklagelse, at det af Efterskoleforeningen fremsatte ønske,

hvorefter tillægstaksten til danskundervisning for tosprogede elever også skulle ydes for elever,

der har tidsbegrænset opholdstilladelse, ikke er med i lovforslaget. Efterskolernes indsats for ele-

ver med behov for undervisning i dansk som andetsprog uafhængigt af, om de har varig eller

tidsbegrænset opholdstilladelse, er af stor betydning for såvel den enkelte elev som for det danske

samfund. Det er fortsat foreningens klare opfattelse, at tillægstaksten også bør udløses til elever

med tidsbegrænset opholdstilladelse.

Herudover bemærker foreningen, at det er foreningens opfattelse, at den hidtidige praksis, hvor-

efter der er en vis frihed ved udformning af skolernes vedtægter, så længe de ikke strider mod

standardvedtægten, fortsat er gældende. I forbindelse med lovarbejdet foreslår foreningen derfor,

at dette præcises, således at det fx ved indledningen til standardvedtægten fremgår, at den er vej-

ledende og kan fraviges, men at skolens vedtægt ikke kan stride mod standardvedtægten.

Foreningen af Frie Fagskoler bemærker, at der er behov for en revision af reglerne for enkelt-

fagsprøver på frie fagskoler, og at foreningen gerne havde set, dette var sket ved denne lovrevisi-

on.

Ministeriets bemærkninger:

Ændring af bestemmelserne for tillægstaksten til danskundervisning for tosprogede elever falder

uden for rammerne af lovforslaget.

Tilsvarende gælder med hensyn til forslaget om præcisering af standardvedtægtens vejledende

karakter.

For så vidt angår enkeltfagsprøver på de frie fagskoler skal det også bemærkes, at ændring af mu-

lighederne for afholdelse heraf ligeledes falder uden for rammerne af det aktuelle lovforslag. Det

fremgår af forarbejderne til lov nr. 688 af 27. maj 2015, ved hvilken det på de frie fagskolers al-

mene kurser er blevet muligt at tilbyde undervisning i dansk og matematik som enkeltfag og af-

holde enkeltfagsprøver i dansk og matematik som folkeskolens 9.- og 10.-klasseprøver, at Under-

visningsministeriet efter en femårig periode vil evaluere enkeltfagsordningen på de frie fagskoler,

L 50 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

herunder i forhold til kvaliteten af forløbene og prøverne og elevernes efterfølgende valg og gen-

nemførelse af uddannelse og beskæftigelse, og løbende vil følge ordningen med enkeltfagsprøver

på de frie fagskoler og på baggrund heraf tage spørgsmålet om karakterkrav op politisk om tre år.

Evalueringen vil ske i samarbejde med Foreningen af Frie Fagskoler. Loven trådte i kraft den 1.

august 2015.