L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 5 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

521 september 2017

Høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af lov om en rejse-

garantifond

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører de dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sam-

mensatte rejsearrangementer, som vedrører beskyttelse mod insolvens og

konkurs. Der er tale om totalharmonisering og direktivet skal være gen-

nemført i national lovgivning senest den 1. januar 2018 og træde i kraft

den 1. juli 2018. Den resterende del (og hovedparten) af direktivets be-

stemmelser gennemføres ved en ny lov om pakkerejser og sammensatte

rejsearrangementer, som henhører under Justitsministeriets ressort.

Med lovforslaget indføres en ny type rejseydelse (sammensatte rejsear-

rangementer), hvorved forstås særskilte aftaler med flere leverandører af

rejseydelser vedr. samme rejse eller ferie. Det medfører beskyttelse af

flere rejsende, men udvider samtidig antallet af virksomheder, der er regi-

streringspligtige og dermed skal betale bidrag og stille garanti. Derudover

pålægges udbydere fra tredjelande at stille garanti. Rejsegarantifonden vil

alene dække tab, som følger af aftaler indgået med rejseudbydere og for-

midlere for udenlandske rejsearrangører, der er registreret i fonden.

Foruden gennemførelsen af direktivet har lovforslaget fokus på at ned-

bringe de administrative omkostninger og gøre fondens administration så

effektiv som mulig. Derfor foreslås det bl.a., at de individuelle, ordinære

garantier nedsættes for alle rejsearrangører, og derudover foreslås en

række administrative lettelser i bidragsopkrævningen.

Herudover pålægges Rejsegarantifondens bestyrelse at sikre, at de øko-

nomiske og administrative omkostninger for rejsebranchen som helhed

minimeres. For at sikre dette foreslås bestyrelsesstrukturen ændret. Det

foreslås, at formanden og ét bestyrelsesmedlem til enhver tid skal være

uafhængige af specifikke erhvervs- og organisationsinteresser, og at det

uafhængige bestyrelsesmedlem skal have økonomisk og regnskabsteknisk

indsigt.

Forslaget blev sendt i høring i fem uger fra den 10. juli 2017 med hø-

ringsfrist den 11. august 2017 til i alt 80 organisationer og myndigheder

m.v.

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Der er modtaget høringssvar fra 35 ud af de 80 hørte organisationer m.v.

Heraf har syv haft bemærkninger til udkastet til lovforslaget om en æn-

dring af rejsegarantifondsloven. De væsentligste bemærkninger fra de

hørte parter til de enkelte emner gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og forslagets bemærkninger. Disse ændringer berø-

rer ikke substansen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere i dette

notat.

2. Generelle bemærkninger

Danmarks Rejsebureau Forening er generelt meget tilfredse med lovud-

kastet, som vil skabe en bedre og bredere favnende forbrugerbeskyttelse,

og samtidig sikre den danske rejsebranche mere lige konkurrencevilkår i

forhold til udenlandske konkurrenter.

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for forslaget. Dansk Erhverv

bifalder, at der kommer en mere gennemgribende lovændring som følge

af den kommende lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangemen-

ter.

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart bemærker, at be-

skyttelse af rejsende mod flyrejsekonkurser eksplicit er fravalgt i det ny

direktiv, og at den danske særordning (flight-only) giver rejsende fra dan-

ske lufthavne en positiv særstilling. Dansk Industri og Brancheforeningen

Dansk Luftfart forudsætter derfor, at den danske særordning vil tjene som

konkursdækning i de fremtidige (sjældne) situationer, hvor et luftfartssel-

skab er en formidlende part i et sammensat rejsearrangement, idet luft-

fartsselskabet i en sådan situation under alle omstændigheder kun vil

skulle dække sin egen del af det sammensatte produkt. Alternativet vil

være, at luftfartsselskabet vil skulle tvinges ind i et uhensigtsmæssigt

bureaukrati med registrering, garantistillelse og tilsyn for en yderst be-

grænset del af aktiviteten, der i øvrigt er dækket gennem den danske sær-

ordning.

Rejsearrangører i Danmark mener, at der er tale om et komplekst direktiv,

der indeholder en række ændringer og nyskabelser, herunder begrebet

”sammensatte rejsearrangementer”, som lovgivningsmæssigt og anven-

delsesmæssigt må forventes at give anledning til en vis tvivl om forståel-

sen hos både rejseudbydere og forbrugere. Rejsearrangører i Danmark

mener ikke, at direktivet giver de nationale, lovgivende myndigheder

større spillerum for fortolkning end den snævre fortolkning, der måtte

udspringe direkte af direktivets artikler og præambelbetragtninger. Rejse-

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

arrangører i Danmark vurderer, at det stik i mod hensigten risikerer at

resultere i forskellige regler på tværs af lande.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at de vil afgive en række bemærkninger til

lovforslaget om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer og be-

tragter de foreslåede ændringer i lov om en rejsegarantifond som i hoved-

sagen teknisk afledte.

Kommentar

Der er tale om et totalharmoniseringsdirektiv, der levner et begrænset

råderum for medlemsstaterne. Medlemsstaterne har dog mulighed for

selv at fastlægge, hvilken type garantiordning de vil gennemføre direkti-

vet ved. Forslaget bygger videre på den eksisterende rejsegarantifonds-

model, herunder den eksisterende særordning for flykonkurser, som har

vist sig at være velfungerende. Det er ikke hensigten, at flyselskaberne

skal registreres i fonden, selv om de evt. formidler sammensatte rejsear-

rangementer. Direktivet er søgt gennemført på den mindst byrdefulde og

mest effektive måde, som samtidig fastholder et højt forbrugerbeskyttel-

sesniveau.

3. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget

Det bemærkes, at flere af de hørte organisationer har haft bemærkninger

til bestemmelser, der udspringer af Justitsministeriets lovforslag til lov

om pakkerejser. Disse bemærkninger omtales derfor ikke i notatet.

Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling.

3.1. Lovens anvendelsesområde

3.1.1. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde

3.1.2. Rejsegarantifondens dækning og ikke-registrerede

3.1.3. Rejseudbydere fra 3. lande

3.2. Offentliggørelse

3.3. Gensidig anerkendelse

3.4. De ordinære garantier

3.4.1. Garantiskalaen

3.4.2. Virksomheder med en omsætning på op til 1 mio. kr. friholdes for

garanti

3.4.3. Definition af ”omsætning”

3.5. Klare retningslinjer for forhøjet garanti

3.6. Administrationsbidrag

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3.6.1. Størrelsen på omsætningsbidrag og grundbidrag

3.6.2. Undladelse af efterregulering af administrationsbidrag

3.6.3. De samlede administrationsomkostninger

3.6.4. Rejseankenævnet og uregistrerede rejseudbydere

3.7. Formueopbyggende bidrag

3.7.1. Omsætningsbestemt

3.7.2. Statsgaranterede lån

3.7.3. Pakkerejsefondskassen

3.8. Balanceret tilsynsvirksomhed

3.8.1. Formålet med bestemmelsen om balanceret tilsynsvirksomhed

3.8.2. Frekvensen af den uafhængige, eksterne eksperts påtegning

3.8.3. Hvem udpeger eksperten

3.8.4. Fondskassens størrelse

3.9. Bestyrelsessammensætning

3.9.1. Stedfortræder for formanden

3.9.2. Det uafhængige medlem

3.10. Lovens ikrafttræden

3.11. Økonomiske og administrative konsekvenser

3.1. Lovens anvendelsesområde

3.1.1. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde

Danmarks Rejsebureau Forening bemærker, at det fremgår af § 2, stk. 2,

nr. 2, at pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der udbydes og

formidles lejlighedsvist og på nonprofitbasis til en begrænset gruppe rej-

sende, er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Der er tale om kumula-

tive krav, og Danmarks Rejsebureau Forening forventer derfor, at undta-

gelsens anvendelsesområde fremover vil blive indsnævret betydeligt.

Danmarks Rejsebureau Forening undrer sig derfor over, at det af be-

mærkningerne fremgår, at en forening, der er omfattet af reglerne, skal

stille garanti, medmindre der er tale om en almennyttig forening. Ud-

gangspunktet må være, at der skal stilles garanti, medmindre den almen-

nytte forening kan dokumentere, at denne opfylder undtagelsesbestem-

melsens tre betingelser.

Kommentar

Det følger af direktivets artikel 2, stk. 2, litra b, at direktivet ikke finder

anvendelse på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der ud-

bydes eller formidles lejlighedsvist og på nonprofitbasis til udelukkende

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

en bestemt gruppe rejsende. Der er tale om kumulative betingelser, som

alle skal være opfyldt for, at en rejse er undtaget fra direktivets anvendel-

sesområde. Der må derfor foretages en separat vurdering af en erhvervs-

drivendes aktivitet i forhold til de tre kriterier i direktivet. Dette gælder

også foreninger.

Det er korrekt, at der ikke er hjemmel i direktivet til generelt at undtage

almennyttige foreninger fra lovens anvendelsesområde.

Det følger af den gældende rejsegarantifondslovs § 8, stk. 6, at almennyt-

tige foreninger mv., der som led i deres virksomhed udbyder rejseydelser,

ikke skal stille garanti, såfremt rejsevirksomheden kun udgør en mindre

del af foreningens aktiviteter. Det er vurderingen, at spørgsmålet om ga-

rantistillelse bør hænge sammen med, om foreningen opfylder de tre kri-

terier for at være undtaget fra lovens anvendelsesområde, og hvis ikke

det er tilfældet, bør det

–

som for alle andre rejseudbydere

–

bero på, om

den del af omsætningen, der vedrører rejseydelser, falder under den fore-

slåede garantiskala på 1 mio. kr.

3.1.2. Rejsegarantifondens dækning og ikke-registrerede

Danmarks Rejsebureau Forening peger på, at det fremgår af bemærknin-

gerne, at Rejsegarantifondens forpligtelser gælder, hvad enten arrangøren

er registret i henhold til § 8, eller i strid med loven driver virksomhed

uden at være registreret eller stillet garanti. Danmarks Rejsebureau For-

ening mener ikke, at der er hjemmel i loven til at pålægge Rejsegaranti-

fonden at yde bistand til kunder, der har købt rejser hos en udbyder, der

ikke er registreret. Det vil medføre en uacceptabel skævvridning, hvor de

lovlydige rejseudbydere betaler gildet for dem, der overtræder loven helt

bevidst. Danmarks Rejsebureau Forening mener derudover, at det vil

fjerne forbrugernes incitament til at undersøge rejseudbyderen og forhol-

de sig kritisk til denne. Det vil også medføre en betydelig risiko for kon-

kursrytteri og ”moral hazard”, idet incitamentet til at drive ansvarlig virk-

somhed vil mindskes. Danmarks Rejsebureau Forening ønsker derfor, at

det tydeliggøres, at Rejsegarantifondes forpligtelser i lighed med betragt-

ningerne om rejseudbydere etableret uden for EU/EØS-området kun gæl-

der for kunder, der har købt rejser hos en rejseudbyder, der er registreret i

Rejsegarantifonden.

Kommentar

Som beskrevet i det følgende skal fonden kun dække tab, som følger af

aftaler indgået med registrerede rejseudbydere og formidlere for uden-

landske rejsearrangører

Det fremgår ikke klart af den gældende rejsegarantifondslov, hvorvidt

fondens forpligtelser også omfatter rejseudbydere, der i strid med loven

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

har udbudt rejser uden at være registreret i fonden og derfor heller ikke

har stillet garanti.

Af lovens § 1 fremgår, at Rejsegarantifonden skal yde kunder bistand i

henhold til §§ 5, 5 a og 6, når en kunde har indgået aftale om en rejse-

ydelse med en registreringspligtig rejseudbyder eller formidler for en

udenlandsk rejseudbyder.

Rejsegarantifonden har indtil nu fortolket bestemmelsen således, at fon-

den skal yde kunderne bistand, hvis rejseudbyderen er registreringsplig-

tig. Ifølge Rejsegarantifonden har dækningsområdet derfor ikke været

begrænset til rejseudbydere, der rent faktisk har ladet sig registrere. Rej-

segarantifonden har oplyst, at fonden i perioden 2008-2012 har haft ud-

gifter til erstatninger på ca. 250.000 kr. i sager om ikke-registrerede ud-

bydere, hvor pakkerejsekunder ikke kom af sted pga. udbyderens konkurs.

I perioden 2013-2016 har fonden haft udgifter til erstatninger på ca.

150.000 kr. i én stor konkurs, hvor rejseudbyderen ikke var registreret i

fonden. Der har ifølge Rejsegarantifondens oplysninger ikke i perioden

fra 2004 til i dag været sager, hvor ikke-registrerede rejseudbydere er

gået konkurs, og hvor pakkerejsekunder som følge deraf har været stran-

det i udlandet.

Det fremgår ikke af forarbejderne, om det har været lovgivers intention,

at fonden også skulle dække ikke-registrerede rejseudbyderes salg.

Efter den gældende lov skal alle dansk etablerede rejseudbydere og for-

midlere for udenlandske rejseudbydere anmeldes og registreres i fonden.

Loven indeholder et forbud mod at udbyde eller sælge rejseydelser uden

at være registreret i fonden. Overtrædelse af forbuddet er strafsanktione-

ret. Det kan derfor antages, at der fra lovgivers side har været en for-

modning om, at alle rejseudbydere ville overholde loven.

Hverken det nuværende pakkerejsedirektiv eller det nye direktiv om pak-

kerejser og sammensatte rejsearrangementer indeholder bestemmelser,

der omhandler insolvens hos arrangører, som ikke har stillet garanti.

Eftersom det er op til medlemsstaterne, hvilket system de vil anvende for

at gennemføre direktivet, er der ikke stillet krav om, at nationale fonde

skal dække krav vedrørende ikke-registrerede rejseudbydere.. Det frem-

går blot, at medlemsstaterne skal sikre, at rejsearrangører skal stille til-

strækkelig garanti.

Rejsegarantifonden har oplyst, at det er deres vurdering, at størstedelen

af kunderne tror, at fonden kun dækker rejseydelser købt hos registrerede

rejseudbydere, og fonden modtager derfor dagligt henvendelser fra kun-

der, som ønsker oplyst, om deres potentielle rejseudbydere er registreret i

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

fonden eller ej. Kunder kan på Rejsegarantifondens hjemmeside finde

oplysninger om alle de rejseudbydere, der er registreret i fonden.

I forhold til sammensatte rejsearrangementer, der er et nyt begreb, og

hvor Rejsegarantifonden derfor endnu ikke kender omfanget af udbydere,

deres omsætning eller økonomiske nøgletal, vil det være betænkeligt at

forpligte fonden til fra starten at dække tab fra sådanne udbydere, der

ikke har ladet sig registrere. I det omfang, der er tale om udbydere, der

også udbyder pakkerejser, vil de formentlig allerede være registreret i

fonden. Et krav om, at fonden skal dække tab i forbindelse ikke-

registrerede rejseudbydere af sammensatte rejsearrangementers konkurs,

vil kun kunne dækkes ved træk på fondens formue. Da fondens formue er

opbygget af de registrerede rejseudbydere, vurderes et sådant krav ikke

at være hensigtsmæssigt. Det vil også være konkurrenceforvridende i

forhold til rejseudbydere, der overholder loven.

Det forekommer på den baggrund mest hensigtsmæssigt at begrænse fon-

dens dækningsomfang til alene at gælde rejseudbydere

–

både af pakke-

rejser og af sammensatte rejsearrangementer - der har anmeldt sig og er

registreret i fonden. Det vil indebære, at den rejsende selv må påtage sig

at undersøge, om rejsearrangøren er registreret i fonden, og om den rej-

sende dermed er dækket. Dette kan allerede i dag lade sig gøre ved at

søge på Rejsegarantifondens hjemmeside. Loven indeholder allerede i

dag et krav om, at registrerede rejseudbydere ved skiltning eller på an-

den tilsvarende tydelig måde skal oplyse, at de er registreret i fonden. På

den måde har de rejsende mulighed for at fravælge rejseudbydere, der

ikke overholder loven. En begrænsning af loven, så fonden kun dækker

tab vedrørende registrerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske

rejsearrangører, vil være et væsentligt incitament til at overholde loven.

Da garantien er omsætningsbestemt, og flere rejseudbydere og formidle-

re derfor efter lovforslaget vil være undtaget fra kravet om garantistillel-

se, skal Rejsegarantifondens forpligtelse til at yde dækning knytte sig til

registreringen, og ikke til om der er stillet garanti.

3.1.3. Rejseudbydere fra 3.lande

Rejsearrangører i Danmark støtter princippet om, at rejseudbydere, der er

etableret uden for EØS-området, fremover skal registreres og stille garan-

ti i Danmark, hvis de sælger eller udbyder pakkerejser eller sammensatte

rejsearrangementer i Danmark. Rejsearrangører i Danmark mener imid-

lertid, at håndhævelse og retsforfølgning i praksis synes umulig, og at det

vil forudsætte en aktiv indsats fra Rejsegarantifonden med øgede admini-

strationsudgifter til følge, som de danske rejseudbydere så må dække.

Rejsearrangører i Danmark peger også på, at såfremt en rejseudbyder

uden for EU/EØS-området bliver registreret i fonden, og dennes økono-

miske forhold er af en sådan beskaffenhed, at der under normale omstæn-

digheder ville kræves forhøjet garanti, vil det være umuligt for fonden at

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

kræve det. Der vil være en risiko for, at fonden i tilfælde af konkurs må

kompensere de rejsende via fondens formue.

Danmarks Rejsebureau Forening finder også, at det må forventes at med-

føre håndhævelsesmæssige udfordringer at få 3.lande til at stille den for-

nødne garanti. Danmarks Rejsebureau Forening mener, at det bør være en

pligt for Rejsegarantifonden at offentliggøre navne på 3.landes udbydere,

der ikke overholder loven, og ikke blot en mulighed. Danmarks Rejsebu-

reau Forening finder, at det også i forhold til 3.landes udbydere er en helt

klar forudsætning, at fonden kun skal dække i det tilfælde, hvor den på-

gældende rejseudbyder rent faktisk har ladet sig registrere og stillet ga-

ranti.

Dansk Erhverv finder det positivt, at direktivet omfatter rejseudbydere fra

3. lande, så det ikke længere er muligt at placere sin virksomhed lige

uden for EØS-området, for at undgå at skulle stille garanti. Dansk Er-

hverv finder det uklart, om rejseudbydere, der er etableret uden for EØS-

området, og som er registreringspligtige, kan nøjes med at registrere sig i

ét land inden EØS-området, eller om de skal registrere sig i alle lande.

Kommentar

Det følger direkte af direktivets artikel 17, stk. 1, 2. afsnit, at rejsearran-

gører, som sælger pakkerejser eller udbyder dem til salg i en medlems-

stat, eller som på en hvilken som helst måde retter deres virksomhed mod

en medlemsstat uden at være etableret i en medlemsstat, har pligt til at

stille garantien i denne medlemsstat. Kommissionen har oplyst, at bag-

grunden for bestemmelsen har været et ønske om at undgå diskrimination

af rejsearrangører og formidlere af sammensatte rejsearrangementer,

der er etableret inden for EU/EØS-området, og dermed sikre lige vilkår.

Det er vurderingen, at direktivet indirekte pålægger medlemsstaterne en

pligt til at søge at sikre, at 3. landes udbydere overholder reglerne.

3. landes rejseudbydere, der ikke er etableret inden for EU/EØS-området,

er forpligtet til at følge de insolvensbeskyttelsesregler, som gælder i de

enkelte lande, som de markedsfører sig mod. Hvis de registrerer en virk-

somhed i EU og stiller garanti i henhold til reglerne for denne medlems-

stat, kan de udnytte muligheden for den gensidige anerkendelse.

Det bemærkes, at den norske rejsegarantifondslov allerede i dag omfatter

3. landes udbydere, der markedsfører sig over for norske forbrugere, og

at Norge har oplyst, at håndhævelsen ikke i praksis har givet anledning

til problemer. Det er ligeledes oplyst, at muligheden for at offentliggøre

virksomheder, der ikke er tilmeldt den norske rejsegarantifond, fondens

hjemmeside, er et vigtig redskab.

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det er ikke hensigten, at Rejsegarantifonden skal føre et meget aktivt

tilsyn med 3. landes rejseudbydere. Håndhævelsen af bestemmelse kan

blive understøttet ved, at Rejsegarantifonden indgiver anmeldelse til Da-

tatilsynet om tilladelse til at behandle oplysninger om rejseudbydere, der

ikke lader sig registrere, i et advarselsregister på fondens hjemmeside.

Det skal bemærkes, at der allerede i dag findes en positivliste over, hvilke

rejseudbydere, der er registreret i fonden.

3.2. Offentliggørelse

Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening støtter

forslaget om, at fonden får mulighed for at offentliggøre navne på rejse-

udbydere, der ikke overholder kravene om registrering og garantistillelse.

Danmarks Rejsebureau Forening understreger vigtigheden af, at forbru-

gerne sikres de bedste muligheder for at undersøge, hvorvidt en rejseud-

byder overhovedet har den påkrævede konkursbeskyttelse og hvilket

lands ordning, der gælder. Danmarks Rejsebureau Forening ser gerne, at

der fastsættes regler, der forpligter rejseudbyderen at oplyse, hvilken

konkursbeskyttelsesordning man er omfattet af (mærkningsordning).

Dansk Erhverv finder det tvivlsomt, om det er tilstrækkeligt, at Rejsega-

rantifonden kan ”name and shame” rejseudbydere, der ikke overholder

reglerne, eller om fonden skal have udvidede beføjelser for at få disse

virksomheder til at overholde loven.

Datatilsynet peger på, at forslaget indebærer en behandling af oplysninger

omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, og henstiller, at lov-

forslaget behandler forholdet til databeskyttelsesreglerne. Da loven skal

træde i kraft den 1. juli 2018, henleder Datatilsynet særligt opmærksom-

heden på, at databeskyttelsesforordningen

–

som skal erstatte persondata-

loven

–

har virkning fra den 25. maj 2018.

Kommentar

Der er allerede i dag et krav om, at rejseudbydere skal skilte med, at de

er omfattet af Rejsegarantifonden. Direktivet indeholder derudover en

række oplysningsforpligtelser, herunder krav om, at rejseudbydere an-

vender særlige standardoplysningsskemaer. Disse regler gennemføres i

lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer. Rejseudbydere

skal bl.a. oplyse om rejseydelsen er omfattet af konkursbeskyttelse, og

hvilken enhed, der er tale om. Der ses derfor ikke at være behov for at

indføre en egentlig mærkningsordning.

Det er imidlertid vurderingen, at en bestemmelse om, at fonden ved lov

får mulighed for at offentliggøre navne på rejseudbydere, der ikke over-

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

holder kravene om registrering og garantistillelse, ikke vil tjene en lige

så vigtig information for rejsende og medvirke til, at 3. landes udbydere

vil overholde loven, som ønsket.

Der skal i den forbindelse henvises til den positiv-liste, der allerede eksi-

sterer i dag og offentliggøres på Rejsegarantifondens hjemmeside og at

denne liste er udtømmende. En negativ-liste over rejseudbydere, der ikke

overholder kravene om registrering og garantistillelse, vil ikke kunne

være udtømmende, idet Rejsegarantifonden ikke vil have kendskab til alle

rejseudbydere, der markedsfører sig i Danmark uden at lade sig registre-

re.

For at sikre, at forbrugerne sikres de bedste muligheder for at undersøge,

hvorvidt en rejseudbyder har den påkrævede konkursbeskyttelse, fore-

kommer det mest hensigtsmæssigt alene at have en positiv-liste.

Det er derfor vigtigt, at fonden opfordrer rejsende til at undersøge, hvilke

rejseudbydere, der er registreret i fonden (en positivliste), eller som er

omfattet af en anden garantiordning inden for EU/EØS-området, der

opfylder direktivets krav. Medlemsstaternes kontaktpunkter, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 27, skal samarbejde og sikre, at rejsende kan få kendskab til

alle relevante oplysninger om rejseudbydere, der er omfattet af en garan-

tiordning også uden for Danmark. Det vil derfor ikke kun være rejseud-

bydere, der er registreret i Rejsegarantifonden, der vil kunne indhentes

oplysninger om hos Rejsegarantifonden.

3.3. Gensidig anerkendelse

Danmarks Rejsebureau Forening mener, at danske virksomheder hidtil

har været underlagt konkurrenceforvridning og ser med stor tilfredshed,

at lovforslaget tilstræber at sikre den frie bevægelighed gennem en åben

fortolkning af etableringsbegrebet i forhold til den gensidige anerkendel-

se. Danmarks Rejsebureau Forening stiller sig imidlertid uforstående over

for, at det i bemærkningerne fremgår, at erhvervsdrivende, som udover at

være etableret i Danmark desuden er etableret i andre medlemslande, vil

kunne risikere at blive mødt med krav om registrering i Rejsegarantifon-

den, selv om den erhvervsdrivende har valgt en anden ordning. Dette kan

ikke være i overensstemmelse med direktivet. Danmarks Rejsebureau

Forening savner endvidere en uddybning af konsekvenserne af den fore-

slåede underretningspligt.

Rejsearrangører i Danmark anfører, at bestemmelsen er reguleret i direk-

tivet og derfor ikke overlader megen national fortolkning til medlemssta-

terne. Rejsearrangører i Danmark mener, at det må afventes, hvilke kon-

sekvenser det i praksis vil få, herunder om de skrappe danske krav vil

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

medføre, at danske rejseudbydere vælger at domicilere deres virksomhed

uden for Danmark.

Dansk Erhverv ser det som en klar fordel, at der kommer en gensidig

anerkendelse landene imellem, da det vil lette de administrative byrder

for virksomhederne og samtidig medføre en stor besparelse for de virk-

somheder, som er etableret i flere lande.

Kommentar

Det følger af direktivets artikel 18, at medlemsstaterne er forpligtet til at

anerkende enhver insolvensbeskyttelse, som en arrangør har stillet i

overensstemmelse med reglerne i den medlemsstat, hvor arrangøren er

etableret. Den gensidige anerkendelse skal sikre, at krav om insolvensbe-

skyttelse ikke bliver en hindring for den fri bevægelighed af tjenester.

Medlemsstaten, hvori rejseudbyderen er etableret, skal sikre, at insol-

vensbeskyttelsen er tilstrækkelig til at dække grænseoverskridende salg.

Bestemmelsen er implementeret tekstnært.

Det foreslås, at rejseudbydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land,

som retter deres markedsføring mod Danmark, skal underrette Rejsega-

rantifonden om omfanget af denne aktivitet, og oplyse om, hvilken garan-

tiordning, de er omfattet af. Dermed får Rejsegarantifonden de fornødne

oplysninger, som sikrer, at rejseudbyderen netop ikke bliver mødt med et

krav om garantistillelse fra Rejsegarantifonden. De rejsende vil dermed

også via Rejsegarantifonden få kendskab til, at den pågældende rejseud-

byder er dækket.

3.4. De ordinære garantier

3.4.1. Garantiskalaen

Dansk Erhverv bifalder, at der laves en ny struktur og trinsats for de min-

dre udbydere med lavere omsætning, da disse udbydere repræsenterer en

mindre økonomisk risiko for Rejsegarantifonden. Det vil forbedre mulig-

hederne for de nuværende mindre bureauer og gøre det mere attraktivt for

nye udbydere at starte op.

Danmarks Rejsebureau Forening noterer, at der ikke skønnes at være den

store risiko for Rejsegarantifonden forbundet med lempelsen i bunden af

skalaen, og ser gerne, at omsætningsintervallet 10-15 mio. kr., hvor der

stilles en garanti på 750.000, ændres til at dække intervallet 10-25 mio.

kr.

Rejsearrangører i Danmark påpeger, at ingen af deres medlemmer, som

dækker ca. 90 pct. af det samlede chartermarked, med forslaget vil opnå

en lempelse på over 10 pct., og at besparelsen ved de foreslåede garanti-

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

satser er meget forskellige afhængigt af rejseudbyderens størrelse. Efter

Rejsearrangører i Danmarks vurdering er det vanskeligt at finde saglige

argumenter for ikke at foreslå en mere jævn fordeling af garantireduktio-

nen. Der er flest konkurser og dermed åbenbart størst konkursrisiko

blandt den type rejseudbydere, som foreslås størst garantilempelse. Det

påpeges, at der i langt de fleste år kun i begrænset omfang er lidt tab, som

ikke har været dækket af garantier. Der stilles spørgsmålstegn ved, om en

jævn reduktion af garantierne på tværs af alle størrelser rejseudbydere

ikke ville være et tilstrækkeligt værn imod tab for Rejsegarantifonden.

Kommentar

Det er vurderingen, at en yderligere nedsættelse af garantistillelsen for

de mindre rejsevirksomheder, som udgør hovedparten af Danmarks Rej-

sebureau Forenings medlemmer, vil påføre fonden en noget større risiko

end det i lovforslaget foreslåede, og det vil medføre, at der skal stilles

relativt større krav til fondsformuen. Det er vurderingen, at det fremsatte

lovforslag har den rette balance i forhold til at gøre byrderne mindre,

uden at hæve risikoen for fonden væsentligt.

Lovforslaget sænker garantistillelsen for alle virksomheder, men de virk-

somheder, der har den laveste omsætning, vil som følge af forslaget få

den største procentvise lempelse. I kroner og ører er lempelsen dog størst

for virksomheder med en omsætning over 250 mio. kr. En af lovforslagets

intentioner har været at sænke byrderne for virksomhederne. Baggrunden

for, at der procentvis er lempet mest i garantistillelsen for virksomheder

med en omsætning på under 15 mio. kr. er, at en lempelse her ikke vil

påvirke kravet til fondsformuen mærkbart, set i forhold til de byrder og

omkostninger som garantistillelsen udgør for disse virksomheder. Hvis

der skulle lempes yderligere i garantien for de større virksomheder, vil

fondsformuen skulle øges mærkbart. Det vil medføre, at større rejsear-

rangører ville skulle betale formueopbyggende bidrag for at justere for-

muen til den nye risikoprofil. Alternativt vil staten skulle påtage sig en

større risiko. I dag stiller de små virksomheder op til 100 pct. af omsæt-

ningen i garanti. Efter lempelsen vil de små virksomheder stadig betale

de største garantier målt ift. omsætning.

Konkurser er historisk set størst blandt de mindre virksomheder. Det re-

levante i denne henseende er dog sandsynligheden for konkurs og størrel-

sen af et evt. tab i tilfælde af konkurs. Det er med andre ord mere risika-

belt for fonden at have én stor sag med høj konkurssandsynlighed end

mange helt små (og samlet set mindre) sager med høj konkurssandsynlig-

hed. Det er vurderingen, at lempelsen af garantierne, som de er fremsat

nu, vil få begrænset påvirkning af kravene til fondsformuens størrelse.

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3.4.2. Virksomheder med en omsætning på op til 1 mio. kr. friholdes

for garanti

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart finder det princi-

pielt forkert, at enkelte aktører helt friholdes fra at bidrage til en solida-

risk ordning.

Rejsearrangører i Danmark støtter forslaget om, at virksomheder med en

omsætning på op til 1 mio. kr. friholdes for garanti. Det påpeges dog, at

et garantimæssigt ”friløb” i nogle tilfælde vil kunne skabe grundlag for en

utilsigtet og spekulativ driftsform med konkurs som følge (moral hazard),

og at det sker på de seriøse reseudbyderes regning.

Kommentar

Friholdelsen fra at stille garanti for virksomheder med en omsætning på

under 1 mio. kr. sker ud fra et ønske om at skabe en bedre balance mel-

lem de administrative byrder set i forhold til virksomhedens omsætning.

Det er stadig muligt for Rejsegarantifonden at pålægge virksomhederne

med en omsætning under 1 mio. kr. at stille forhøjet garanti. Erfaringen

er, at Rejsegarantifondens sekretariat ofte identificerer virksomheder, der

har en spekulativ driftsform, og sikrer fonden mod tab gennem forhøjede

garantier. Risikoen for moral hazard er således blevet afvejet mod de

byrder, som garantierne udgør.

Virksomheder med en omsætning på under 1 mio. kr. bidrager fortsat til

ordningen, idet disse virksomheder skal betale administrationsbidrag.

3.4.3.

Definition af ”omsætning”

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart påpeger, at begrebet

”omsætning” bør defineres, idet begrebet bl.a. har betydning for udmå-

ling af garantistørrelser. Det bør fremgå af lovbemærkningerne, at begre-

bet ”omsætning” refererer til den pågældende markedsaktørs lovomfatte-

de salg.

Danmarks Rejsebureau Forening mener, at der bør fastsættes klare regler

for, hvordan den bidragsberegnende omsætning bliver opgjort for de nye

virksomheder, der som følge af begrebet ”sammensatte rejsearrangemen-

ter” omfattes af lovens registreringspligt.

Kommentar

Det fremgår af den gældende Rejsegarantifondslovs § 8, stk. 4, at der ved

omsætning i forhold til garantistillelse skal forstås ”den de seneste 4

kvartaler til kunderne fakturerede omsætning ved salg af de i loven om-

fattede rejseydelser.”

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det er vurderingen, at definitionen af omsætning bør gælde generelt for

rejsegarantifondsloven, og ikke kun for garantiskalaen, da definitionen fx

også er relevant i forhold til det omsætningsbestemte bidrag. Definitio-

nen gælder også for de sammensatte rejsearrangementer.

For at sikre et retvisende grundlag for fastsættelse af garantier, bidrag

mv., foreslås det, at omsætningen fastsættes på baggrund af reviderede

tal, i stedet for indrapporterede tal fra de seneste 4 kvartaler. Definitio-

nen ændres derfor til, at omsætningen opgøres ud fra seneste aflagte års-

rapport.

3.5. Klare retningslinjer for forhøjet garanti

Danmarks Rejsebureau Forening støtter forslaget om, at Rejsegarantifon-

dens bestyrelse pålægges at fastsætte retningslinjer for, hvad der medfø-

rer krav om forhøjet garanti. Det påpeges dog, at det bør fremgå af lov-

bemærkningerne, at påtegningen, udover at sikre forbrugerbeskyttelsen,

desuden sikrer, at retningslinjerne er rimelige og sikrer den nødvendige

gennemsigtighed, der er en af grundtankerne bag hele ændringsforslaget.

Rejsearrangører i Danmark støtter forslaget om at indføre klare retnings-

linjer for vurderingen af, hvornår der foreligger en særlig risiko, som kan

betinge forhøjet garanti. Det påpeges, at der er behov for at drøfte omfan-

get af og grundlaget for forhøjede garantier. Der henvises til, at knap 100

registrerede rejseudbydere i 2016 drev deres virksomhed på en sådan

måde, at Rejsegarantifonden skønnede, at de skulle stille forhøjet garanti.

Kommentar

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 29, at Rejsegarantifondens bestyrelse

skal fastsætte retningslinjer for, hvad der medfører krav om forhøjet ga-

ranti. Retningslinjerne skal indeholde nøgletal og klare regnskabsprin-

cipper, som i hovedparten af sagerne vil være tilstrækkelige til at fastslå,

om en rejsearrangør skal stille en forhøjet garanti. Den foreslåede § 11 a

om en balanceret tilsynsvirksomhed medfører, at retningslinjerne, herun-

der omfanget af og grundlaget for forhøjede garantier, vurderes af besty-

relsen i samarbejde med en uafhængig, ekstern ekspert.

Den uafhængige, eksterne ekspert skal ikke alene påse, at forbrugerbe-

skyttelsen fastholdes, men også at de økonomiske og administrative om-

kostninger for rejsebranchen som helhed minimeres. Der henvises også

til høringsnotatets punkt 3.8.1.

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3.6. Administrationsbidrag

3.6.1. Størrelsen på omsætningsbidrag og grundbidrag

Danmarks Rejsebureau Forening understreger, at størrelserne på registre-

ringsbidraget og grundbidraget ikke må være prohibitive, og grundbidra-

get må ikke afvige væsentlig fra det nuværende niveau. Beløbet bør under

alle omstændigheder ikke overstige 5.000 kr. pr. bidrag.

Rejsearrangører i Danmark mener, at der er en række urimeligheder ved

den nuværende finansieringsmodel, og at det derfor bør undersøges, om

bidragene kan sænkes. Det påpeges, at den største rejseudbyder i dag be-

taler 250.000 gange større bidrag til dækning af administrationsomkost-

ningerne, end de mindste, og at denne fordeling ikke afspejler den admi-

nistrative belastning, som den enkelte rejseudbyder pålægger fonden.

Endvidere påpeges, at de tre største arrangører i Rejsearrangører i Dan-

mark i 2016 tilsammen betalte ca. 2,5 mio. i administrationsbidrag til

Rejsegarantifonden hvilket svarer til ca. 30 pct. af fondens samlede ad-

ministrationsbidrag. Der foreslås på den baggrund tre alternative forslag

til ny fordelingsnøgle eller bidragsprincip. 1) Grundbidraget udgør 50 pct.

af de samlede administrationsudgifter, 2) grundbidraget forhøjes og 3)

der indføres bidragstrin.

Kommentar

Lovforslaget anfører ikke størrelsen og fordelingen af administrationsbi-

drag. Det følger af lovforslaget, at det er bestyrelsen, der fastsætter stør-

relsen på grundbidraget og en model for beregning af omsætningsbidra-

get.

Den foreslåede § 11 a om en balanceret tilsynsvirksomhed medfører dog,

at størrelsen på grundbidraget og en model for beregning af omsæt-

ningsbidraget, skal fastsættes af bestyrelsen i samarbejde med en uaf-

hængig, ekstern ekspert. Det er afgørende, at bestyrelsen og eksperten ser

på fondens tilsynsvirksomhed som en helhed, og sikrer, at der er den rette

balance mellem formuestørrelsen, bidragenes størrelse, størrelsen på de

ordinære garantier og kravene til forhøjet garanti, så det sikres, at de

økonomiske og administrative omkostninger minimeres for rejsebranchen

som helhed.

3.6.2. Undladelse af efterregulering af administrationsbidrag

Danmarks Rejsebureau Forening er enige i, at administrationsbidraget

ikke længere skal efterreguleres.

Rejsearrangører i Danmark støtter principielt princippet om undladelse af

efterregulering. Det påpeges, at det nye opkrævningsprincip må under-

bygges af en regel om, at i tilfælde af underbudgettering i ét år, hvor der

må foretages underskudsdækning via fondens formue, skal der i det efter-

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

følgende år tilstræbes en sådan opkrævning, at fondens formue retableres

og ikke reduceres utilsigtet med den konsekvens, at det formueopbyg-

gende bidrag genindføres.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 24, at grundbidraget,

det omsætningsafhængige bidrag og registreringsbidraget samlet set skal

afspejle omkostningerne ved Rejsegarantifondens drift. Endvidere frem-

går det, at Rejsegarantifondens bestyrelse pålægges at sikre, at ordnin-

gen ikke opbygger en formue set over en årrække (hviler i sig selv) og

som udgangspunkt underlægges et fireårigt balancekrav jf. pkt. 2.3.1.2 i

Budgetvejledningen. Udgifterne og bidrag skal således gå i nul over 4 år.

Det er vurderingen, at formuleringen om, at ordningen skal hvile i sig

selv og underlægges et fireårigt balancekrav er tilstrækkeligt til at sikre,

at der i tilfælde af underskudsdækning via fondens formue i ét år i de

efterfølgende år skal tilstræbes en sådan opkrævning, at fondens formue

retableres.

3.6.3. De samlede administrationsomkostninger

Rejsearrangører i Danmark påpeger, at administrationsomkostningerne

for alle rejseudbyderne er større end den beregnede garantiomkostning.

Endvidere gøres der opmærksom på, at personaleomkostningerne i fon-

den udgjorde 9,4 mio. kr. i både 2014 og 2016, på trods af, at fonden efter

1. juli 2015 ikke længere skal føre aktivt tilsyn med flyselskaber, ligesom

disse ikke længere skal stille garanti.

Kommentar

Fondens administrationsomkostninger finansierer ikke alene tilsynet i

forhold til Rejsegarantifonden, men også Ankenævnet for Pakkerejser (3

mio. kr./år).

Lovforslagets § 11a anfører, at ”Rejsegarantifondens bestyrelse skal på-

se, at fondens tilsynsvirksomhed har den rette balance mellem formue-

størrelsen, bidragenes størrelse, størrelsen på de ordinære garantier og

kravene til forhøjet garanti. Hvert fjerde år skal en uafhængig, ekstern

ekspert påtegne, at balancen er robust og tilstrækkelig til at fastholde

forbrugerbeskyttelsen”

Det er forventningen, at bestyrelsen med en ekspertvurdering kan foreta-

ge den rette afvejning mellem administrationsomkostninger til tilsyn og

den tabsforebyggende effekt, som tilsynet har.

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

En del af bestyrelsens arbejde er at påse, at driften af sekretariatet funge-

rer tilfredsstillende. Det kan fx gøres ved at anmode om årlig afrapporte-

ring på produktivitet og effektiviseringstiltag.

3.6.4. Rejseankenævnet og uregistrerede rejseudbydere

Rejsearrangører i Danmark peger på, at det i lovforslaget lægges til

grund, at fonden fremover også skal finansiere behandlingen af klager

over sammensatte rejsearrangementer i det godkendte rejseankenævn.

Det vil kræve en ændring af navn og vedtægter for rejseankenævnet, der i

dag hedder Pakkerejse-Ankenævnet, hvilket bør tydeliggøres i bemærk-

ningerne. Rejsearrangører i Danmark støtter, at finansieringen sker ved

administrationsbidrag fra både pakkerejsearrangører og formidlere af

sammensatte rejsearrangementer, forudsat, at nævnet kun skal behandle

sager vedrørende registrerede rejseudbydere.

Kommentar

I dag finansierer og sekretariatsbetjener fonden Pakkerejse-Ankenævnet,

der er oprettet og godkendt i henhold til forbrugerklageloven, jf. lovens §

1, stk. 2. Det forudsættes i lovforslaget, at fonden fremover skal finansie-

re og sekretariatsbetjene et rejseankenævn, der også behandler klager

over sammensatte rejsearrangementer. Det forekommer naturligt at in-

kludere de sammensatte rejsearrangementer i Pakkerejse-Ankenævnets

kompetence, når formidlerne forpligtes til at lade sig registrere, stille

garanti samt betale administrationsbidrag.

Et sammensat rejsearrangement er en ny form for rejseydelse, der indfø-

res med direktivet. Det vil være nyt for Pakkerejse-Ankenævnet at skulle

behandle sådanne sager.

Det nuværende Pakkerejse-Ankenævn er godkendt efter forbrugerklage-

loven. Som udgangspunkt skal et nævn behandle klager over alle er-

hvervsdrivende, og ikke kun fx registrerede udbydere, for at blive god-

kendt. Det er op til de stiftende organisationer at fastlægge, hvilke klager

et privat ankenævn skal behandle.

Det bemærkes, at forbrugerklageloven giver mulighed for, at et ankenævn

kan opkræve sagsomkostninger af en erhvervsdrivende, der taber en sag,

og et større beløb af de erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til

nævnets drift. I dag betaler en rejseudbyder, der er registreret i fonden,

omkring 1.500 kr. i sagsomkostninger ved Pakkerejse-Ankenævnet, og en

udbyder, der ikke er registreret, betaler omkring 17.000 kr. Såfremt en

udbyder ikke er registreret, vil det betyde, at udbyderen skal betale de

fulde sagsomkostninger, dvs. omkring 17.000 kr. Dermed bliver det også

synligt, hvilke rejseudbydere, der ikke er registreret i fonden.

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Såfremt Pakkerejse-Ankenævnet ikke behandler klager over sammensatte

rejsearrangementer, vil disse kunne blive behandlet af Forbrugerklage-

nævnet, som i dag er residualnævn. Det vil dog være mest hensigtsmæs-

sigt, at der er ét ankenævn, der behandler alle klager på rejseområdet.

3.7. Formueopbyggende bidrag

3.7.1. Omsætningsbestemt

Danmarks Rejsebureau Forening er enige i, at et omsætningsbestemt

formueopbyggende bidrag vil medføre en mere fair fordeling af de øko-

nomiske byrder. Det påpeges, at et personafhængigt bidrag, fremfor et

omsætningsbestemt bidrag, kan være skævvridende, eftersom billige pak-

kerejser rammes af en højere økonomisk byrde end dyrere pakkerejser.

Rejsearrangører i Danmark mener, at omlægningen af det formueopbyg-

gende bidrag kun vil have marginal betydning hvad skævvridning angår,

og ændringen kan indebære en meradministration for fonden.

Kommentar

Efter den gældende lovs § 9a, stk. 2, skal et eventuelt formueopbyggende

bidrag opkræves pr. deltager i en rejseydelse. I 2016 udførte analysevirk-

somheden Incentive på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en

analyse af Rejsegarantifonden, som afdækkede, om den nuværende prak-

sis for administration af Rejsegarantifonden kan justeres, så det bliver

lettere for virksomhederne at være registrerede i fonden, uden at det går

ud over fondens formål. En af konklusionerne i rapporten var, at den

nuværende opkrævning af det formueopbyggende bidrag pr. deltager i en

rejseydelse er uhensigtsmæssigt, da bidraget ikke er afhængigt af værdien

af rejseydelsen. Billige rejseydelser bliver derfor ramt af en relativt stør-

re byrde i forhold til dyre rejseydelser. På dan baggrund anbefalede rap-

porten at ændre bidraget til at være omsætningsbaseret, da det vil give en

mere fair fordeling af byrden blandt rejsearrangørerne.

3.7.2. Statsgaranterede lån

Danmarks Rejsebureau Forening forudsætter, at der som hidtil vil være

mulighed for, at Rejsegarantifonden kan optage statsgaranterede lån for

det tilfælde, at der skulle indtræde en ekstraordinær omfangsrig konkurs,

der ville påføre fonden et tab, der ikke er dækket af rejseudbyderens stil-

lede garanti og fondskassens størrelse.

Kommentar

Det følger af den gældende lovs § 23, stk. 3, at erhvervsministeren med

tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan stille garanti for lån opta-

get af fonden til opfyldelse af dens forpligtelser. Der er ikke med lov-

forslaget ændret ved § 23, stk. 3. Muligheden for, at Rejsegarantifonden

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

kan få adgang til at optage statsgaranterede lån i tilfælde af, at der ind-

træder en helt ekstraordinær omfangsrig konkurs, er således uændret.

3.7.3. Pakkerejsefondskassen

Rejsearrangører i Danmark mener, at sammensatte rejsearrangementer

har en så særegen karakter, at der bør etableres en særlig fondskasse her-

til, så der i alt bliver tre fondskasser. Pakkerejsefondskassen er etableret

gennem bidrag fra pakkerejsearrangørerne, og det er, ifølge Rejsearran-

gører i Danmark, ikke rimeligt, at en ny kategori rejseudbydere skal dræ-

ne pakkerejsefondskassen. Der bør etableres et kapitalberedskab til imø-

degåelse af konkurser hos de registrerede formidlere af sammensatte rej-

searrangementer, så denne nye type erhvervsaktivitet ikke skal finansieres

gennem de bidrag, der er indbetalt gennem årene af pakkerejsearrangø-

rerne.

Kommentar

Baggrunden for direktivets krav om garantistillelse fra erhvervsdrivende,

der formidler sammensatte rejsearrangementer, er, udover at sikre de

rejsende, også at sikre fair konkurrence, jf. direktivets præambel 14. Det

vil ikke være i overensstemmelse direktivets formål på dette punkt, hvis

det er formuen opbygget af pakkerejseudbydere, der skal dække tab for

sammensatte rejsearrangementer. Det vil imidlertid være forbundet med

administrative omkostninger at foretage en opdeling.

Bestyrelsen vurderer efter udvidelsen af ordningen, om fondens formue

har den rette størrelse. For at sikre, at alle har bidraget til formuen, skal

der være mulighed for, at fondens bestyrelse kan indføre formueopbyg-

gende bidrag for sammensatte rejsearrangementer. For at spare ressour-

cer på administration af en fuldstændig opdeling af formuen, må der her-

efter være en vis solidaritet, så det er én fælles kasse, der dækker begge

slags rejser.

3.8. Balanceret tilsynsvirksomhed

3.8.1. Formålet med bestemmelsen om balanceret tilsynsvirksomhed

Danmarks Rejsebureau Forening har med stor tilfredshed noteret, at til-

synet fremover skal udføres på en måde, der minimerer de økonomiske

og administrative omkostninger for rejsebranchen som helhed.

Forbrugerrådet TÆNK understreger vigtigheden af, at fonden fortsat har

et beslutningsrum, hvor det konkret afvejes, hvilken garantistillelse der er

nødvendig for at opnå fondens hovedformål, som er forbrugerbeskyttelse.

Rejsearrangører i Danmark påpeger, at det i bemærkningerne anføres, at

fondes bestyrelse skal sikre, at de økonomiske og administrative omkost-

ninger for rejsebranchen som helhed minimeres. Udtrykket ”som helhed

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

minimeres” bør, i praksis dække

over dels, at omkostningerne til driften

af Rejsegarantifonden søges minimeret, dels at alle aktører i branchen bør

have en reel og mærkbar fordel heraf, ikke kun et udsnit. Og ikke kun

symbolsk.

Kommentar

Det fremgår af den foreslåede § 11 a, at bestyrelsen skal påse, at fondens

tilsynsvirksomhed har den rette balance. Formålet hermed, nemlig at de

økonomiske og administrative omkostninger for rejsebranchen set som en

helhed minimeres, fremgår alene af bemærkningerne til loven. Det er

herudover et formål med bestemmelsen at sikre, at beskyttelsen af de rej-

sende, herunder forbrugerne, fastholdes.

Formålet med § 11 a er at sikre, at der ses på branchen som en helhed.

Det betyder ikke, at justeringer skal gælde alle rejsearrangører eller give

lige store gevinster for rejsearrangørerne. Hvis det fx vurderes, at et bi-

drag eller gebyr, som vedrører en bestemt gruppe rejsearrangører, kan

justeres på en måde, hvor gevinsten for gruppen samlet set overstiger en

eventuel minimal ugunst for de resterende rejseudbydere, bør denne ju-

stering kunne gennemføres.

3.8.2. Frekvensen af den uafhængige, eksterne eksperts påtegning

Danmarks Rejsebureau Forening støtter forslaget om, at Rejsegarantifon-

dens bestyrelse hvert fjerde år skal have en uafhængig, ekstern ekspert til

at foretage en faglig analyse af sammenhængen og omkostningerne til at

sikre den optimale balance mellem fondskassens formuestørrelse, bidra-

genes størrelse, den ordinære garantiskala samt forhøjet garanti. Det vur-

deres, at en sådan analyse med fordel kunne udføres hvert andet år. Det

bør ligeledes fremgå, at en sådan analyse bør iværksættes første gang

allerede ved lovforslagets ikrafttræden og være afsluttet senest 2 år heref-

ter.

Rejsearrangører i Danmark påpeger at det ikke fremgår klart, hvornår

første revision og påtegning af balancen m.v. skal finde sted. Det bør ty-

deliggøres, at det første gang er pr. 1/7 2022.

Kommentar

I lovforslagets § 11 a fastslås det, at Rejsegarantifondens bestyrelse hvert

fjerde år i samarbejde med en uafhængig, ekstern ekspert skal foretage

en faglig analyse af sammenhængen og omkostningerne, når den optima-

le balance skal fastsættes.

Den foreslåede § 11 a er ikke til hinder for, at bestyrelsen beslutter at

inddrage en uafhængig, ekstern ekspert oftere.

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det er vurderingen, at analysen bør iværksættes ved lovforslagets ikraft-

træden og være afsluttet senest 1 år herefter.

3.8.3. Hvem udpeger den uafhængige, eksterne ekspert

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart forudsætter, at det

er fondsbestyrelsens opgave at udpege den uafhængige risikoekspert.

Kommentar

Det er efter lovforslaget en forudsætning, at den uafhængige, eksterne

ekspert udpeges af Rejsegarantifondens bestyrelse.

3.8.4. Fondskassens størrelse

Danmarks Rejsebureau Forening støtter, at bestyrelsen skal sikre, at

fondskassen har den rette størrelse i forhold til Rejsegarantifondens risi-

ko, men støtter ikke formuleringen i lovforslaget om, at bestyrelsen skal

sikre, at fondskassen

i højere grad

har den rette størrelse, der afspejler

Rejsegarantifondens risiko. Endvidere påpeges, at det er vigtigt, at fon-

dens tilsyn generelt ikke arbejder ud fra en urealistisk forudsætning om

nultolerance for så vidt angår tab eller træk på fondens formue, da det

både af konkurrencemæssige og udviklingsmæssige hensyn vil være

uhensigtsmæssigt, hvis der slet ikke forekommer konkurser.

Rejsearrangører i Danmark påpeger, at Rejsegarantifonden ikke er et for-

sikringsselskab, hvor et kollektivt kapitalberedskab skal sikre de rejsende

i tilfælde af konkurs. Rejsegarantifonden er derimod bygget op omkring

individuelle garantier, som kan forhøjes, såfremt den enkelte rejseudby-

ders økonomiske forhold tilsiger det.

Kommentar

Fondskassens størrelse fastsættes i dag som summen af de tab, der er

realiseret ved de to største konkurser blandt rejsearrangørerne siden

1997 i nutidskroner. Selvom fondskassens størrelse hidtil har vist sig at

være tilstrækkelig, ønskes det, at Rejsegarantifondens formuestørrelse

fremover afspejler en beregning af den reelle risiko, som Rejsegaranti-

fonden er disponeret for. Baggrunden herfor er at sikre, at formuen er

fastsat ud fra en faglig vurdering af risikoen frem for historisk funderet.

Med formuleringen ”i højere grad” er der ikke taget stilling til, om for-

muen bør være større eller mindre end den er i dag. For at undgå misfor-

tolkninger fjernes formuleringen ”i højere grad”, så der fremover blot

fremgår, at fondskassen fremadrettet afspejler den reelle risiko, som Rej-

segarantifonden er disponeret over for.

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3.9. Bestyrelsessammensætning

3.9.1. Stedfortræder for formanden

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart påpeger, at funktio-

nen ”stedfortræder” fortsat fremgår af lovtekstens stk. 2, hvilket er unød-

vendigt. I det tilfælde, hvor lovgiver fortsat ønsker en stedfortræder for

formanden, bør vedkommendes funktion fremgå mere tydeligt.

Danmarks Rejsebureau Forening påpeger, at der som følge af bestyrel-

sesudvidelsen, ikke længere er behov for en stedfortræder for formanden,

idet denne funktion kan varetages af det nye bestyrelsesmedlem.

Kommentar

Det er vurderingen, at en stedfortræder for formanden ikke længere er

nødvendig. I tilfælde af formandens forfald kan det medlem, der er uaf-

hængigt af specifikke erhvervs- og organisationsinteresser træde i for-

mandens sted.

3.9.2. Det uafhængige medlem af bestyrelsen

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart forudsætter, at ud-

videlsen med et uafhængigt medlem i praksis betyder, at den nuværende

stedfortræderposition indtræder i bestyrelsen på baggrund af de nævnte

kompetencer, hvilket Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luft-

fart klart kan tilslutte sig.

Danmarks Rejsebureau Forening bemærker, at det ikke fremgår af be-

mærkningerne, hvorledes det nye bestyrelsesmedlem skal udpeges, men

eftersom medlemmet er tiltænkt at være uafhængigt, må det antages, at

det ikke kan ske efter indstilling, som det er tilfældet i dag med repræsen-

tanterne for henholdsvis branchen og forbrugerne.

Forbrugerrådet TÆNK støtter den ændrede bestyrelsessammensætning,

da den afspejler den faktiske praksis, som allerede eksisterer, hvor for-

mandens stedfortræder har deltaget i alle bestyrelsesmøder.

Rejsearrangører i Danmark hilser forslaget om bestyrelsessammensæt-

ning og kompetencekrav velkomment. Den nuværende vigtige branche-

indsigt og kompetence bibeholdes, samtidig med at finansiel indsigt i

bestyrelsen sikres.

Kommentar

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 2, at bestyrelsen udnævnes af er-

hvervsministeren. Seks medlemmer udnævnes af erhvervsministeren efter

indstilling fra forbruger- og erhvervsorganisationer. Bestyrelsesforman-

den og medlemmet, der er uafhængigt af specifikke erhvervs- og organi-

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

sationsinteresser og samtidig har økonomisk baggrund og regnskabstek-

nisk indsigt, udnævnes ikke efter indstilling fra forbruger- og erhvervsor-

ganisationer, men af erhvervsministeren.

Det er vurderingen, at det fremgår tilstrækkelig tydeligt af den foreslåede

§ 10, stk. 2, at det uafhængige medlem ikke udnævnes efter indstilling.

3.10. Lovens ikrafttræden

Rejsearrangører i Danmark påpeger, at det bør tydeliggøres, at loven

gælder for rejseydelser, der sælges efter 1. juli 2018. Endvidere spørges

til, om lovforslagets § 2, stk. 2 indebærer, at formidlere af sammensatte

rejsearrangementer først skal bidrage til fondens drift fra 1. januar 2019.

Rejsearrangører i Danmark ønsker, at formidlerne af sammensatte rejse-

arrangementer bidrager til fondens og nævnets drift i takt med, at formid-

lerne af sammensatte rejsearrangementer registreres i fonden.

Kommentar

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli

2018. Da lovforslaget også omfatter bestemmelser, der vedrører andet

end salg af rejseydelser, fx ændringer i bestyrelsen, er det vurderingen, at

bestemmelsen ikke bør ændres til at ”loven gælder for rejseydelser der

sælges efter 1. juli 2018”.

§ 9a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, træder først i kraft

den 1. januar 2019. Indtil 1. januar 2019 gælder den nuværende § 9 a,

stk. 1, hvorefter rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudby-

dere skal betale et administrationsbidrag til pakkerejsefondskassen til

finansiering af pakkerejsefondskassens og ankenævnets driftsudgifter.

Begrebet rejseudbydere omfatter efter 1. juli 2018 også erhvervsdriven-

de, der formidler sammensatte rejsearrangementer jf. lovforslagets § 1,

nr. 9 og det foreslåede § 3, stk. 4. Formidlere af sammensatte rejsearran-

gementer skal på den baggrund betale administrationsbidrag fra det øje-

blik, de registreres i fonden.

3.11. Økonomiske og administrative konsekvenser

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart stiller sig overord-

net set skeptiske til de generelle vurderinger af forslagets administrative

og økonomiske konsekvenser. Det vurderes, at den nye rejsetype ”sam-

mensatte rejsearrangementer” i yderste konsekvens vil omfatte langt flere

aktører end angivet. Det påpeges derfor, at det er helt centralt, at der fin-

des en rimelig afgrænsning af tolkningen mellem sammensatte rejsear-

rangementer og enkeltstående aktiviteter.

Danmarks Rejsebureau Forening påpeger, at forudsætningen om en ga-

rantiprovision på 1,5 pct. er i underkanten, idet flere rejsebureauer har

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

satser, der ligger over 2 pct.. Endvidere påpeges det, at de gennemsnitlige

administrative omkostninger på 13.000 kr. pr. virksomhed, ikke er retvi-

sende.

Rejsearrangører i Danmark påpeger, at provisionssatserne for en række

virksomheder skønnes at være lavt sat.

Kommentar

Det er ikke muligt at fastsætte præcist, hvor mange aktører der vil blive

omfattet af den nye rejsetype ”sammensatte rejsearrangementer”. Der er

tale om et skøn på baggrund af de data og input, der er modtaget.

Det vil givetvis gælde, at især mindre virksomheder, der ikke har høj ka-

pital og som også må forventes at skulle låne til at stille kapital til rådig-

hed, betaler mere end 1,5 pct. for det. De forudsatte 1,5 pct. er den gen-

nemsnitlige sats, som bliver anvendt til at beregne den samlede omkost-

ning ved de samlede garantier. Især de store virksomheder må forventes

at have en mindre omkostningssats, og garantierne fra disse virksomhe-

der udgør i øvrigt en relativt stor del af den samlede pulje af ga rantier.

På den baggrund er det vurderingen, at 1,5 pct. er en rimelig gennem-

snitlig sats, når den samlede omkostning ved garantierne skal beregnes.

4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder o.l.

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

BARD, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Campingrådet, CBS - Copen-

hagen Business School, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Rede-

riforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Annoncørforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Internet

Handel (FDHI), Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Jagt-

rejse Arrangører DJA, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dan-

ske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, DFDS A/S, Domstolsstyrelsen, Feriehusudlejernes

Brancheforening, Finansrådet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af

Rejsearrangører i Danmark (R.I.D.), Forsikring & Pension, Friluftsrådet,

Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, HK/Danmark, HORE-

STA, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Københavns Universitet,

Landsforeningen Dansk Vandrelaug, Landsorganisationen i Danmark,

Rejsegarantifonden, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsin-

gør, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Hor-

sens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F, Retten i

Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i

Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Ret-

ten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rejsearran-

gører i Danmark, Rigsrevisionen, SAS, Stena Line A/S, Syddansk Uni-

versitet, Sø- og Handelsretten, Søsportens Brancheforening, Trafik-,

L 5 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bygge- og Boligstyrelsen, Transport-, Bygning- og Boligministeriet, Tu-

ristvognmændenes Arbejdsgiverforening, Østre Landsret, Visit Denmark,

Vestre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

5. Følgende organisationer, foreninger mv. har haft bemærkninger til

lovforslaget (7)

Brancheforeningen Dansk Luftfart, Danmarks Rejsebureau Forening,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Rej-

searrangører i Danmark.

6. Følgende organisationer, foreninger mv. har afgivet høringssvar

uden at have bemærkninger (28)

Byretspræsidenterne, DA, Forbrugerombudsmanden, Vestre Landsret,

Østre Landsret